06. Tigerportræt 2. 73×92 cm. 2017.
ØJENÅBNER.
I de sidste 3 måneder, hvor der har været hedebølge, og hvor lyset har været fantastisk, har jeg haft en rigtig god og meget koncentreret maleperiode. Farverne i billederne gløder og er påvirkede af det intense, konstante sollys.
Det er blevet til 19 nye malerier, som nu er færdige:
8 stk. der måler 130×97 cm. og 7 stk. der måler 73×92 cm. 4 stk. der måler 33×41 cm.
Billederne kan ses på min hjemmeside:
https://uffe-christoffersen.com/home/home/
I de 19 nye billeder har jeg opfattet tigeren på en måde jeg ikke har gjort før.
Dels har jeg ladet en del af dyret gå i et med baggrundsfarven, således at tigerens hoved er i forgrunden, mens resten af kroppen træder i baggrunden, og desuden har jeg tonet det hvide lige over tigerens øjne, for at gøre tigerens blik mere åbent og nærværende.