KONGETEGN

C80E2FAE-659F-41E6-9AAB-FBAB860DEE6E

03. Kongetegn. – Tegning. 26×26 cm. 2019.

KONGETEGN

Tigerstriber er som menneskelige fingeraftryk. Hver af dem er unikke, ikke to tigre har det samme mønster af striber.

Striberne i hovedet er med til at give tigeren en maskekarakter og en dobbelttydighed. De danner et mønster, som en arabesk, der oftest er symmetrisk opbygget, og som synes at kunne fortsætte i det uendelige. Dens pande har en tegning, der ligner det kinesiske tegn 王, som betyder “konge”. Tigeren erstatter løven som dyrenes konge i kulturer i det østlige Asien. Den repræsenterer royalty, frygtløshed og vrede.

TIGERENS KNURHÅR

02. “Knurhår-tiger”. – Tegning. 35×26 cm. 2019.

TIGERENS KNURHÅR

En tigers knurhår har en evne til at kunne sanse bestemte fysiske påvirkninger. De tillader tigre at føle ting lige foran deres ansigt.

I enden af et knurhår er der en lille, men vigtig detalje, som sender signaler til tigerens hjerne, om hvad der er omkring den.

Knurhår er så følsomme, at de endda kan føle en lille ændring i luften eller vinden omkring sig. Det kan være en vigtig information for en tiger, at få en fornemmelse af et dyr, der løber forbi. Med andre ord, de hjælper tigeren med at jage i mørke.

Knurhår kan hjælpe en tiger med at gætte afstanden mellem to steder, når de har brug for at hoppe, krybe ind under en stamme eller ind i en hule.

De tigre, der havde lange knurhår, levede længe nok til at få unger (som også havde lange knurhår). Så der blev flere og flere af antallet af “knurhår-tigre”, mens tigrene med kortere eller ingen knurhår faldt i antal fordi de ikke levede længe nok til at få unger.

TIGERTÆNDER

01. Tigerens tænder. – Tegning. 26×35 cm. 2019.

TIGERTÆNDER

Tigre har færre tænder end andre kødædende dyr. De har kun 30 tænder hvorimod eksempelvis hunde har 42 tænder.
Af alle de store kattearter er tigerens den der har de længste hjørnetænder. De er mellem 6,4 og 7,6 cm. Lange. Hjørnetænderne er meget følsomme, hvilket gør det muligt for tigeren at identificere det sted, hvor den bedst kan skære byttets hals over.
Tigerens bagerste tænder, kindtænderne, er skarpe som et knivsblad og gør det nemt for tigeren at klippe kødet over, hvorefter de sluger store stykker hele.

En stor kløft mellem tigerens bagtænder og hjørnetænderne, gør tigeren i stand til at holde byttet fast, ved at trænge dybt ind i kødet på det.
De små fortænder, i munden, mellem de øverste og nederste hjørnetænder, giver tigeren mulighed for at plukke kød og fjer af deres bytte.

TIGERENS TERRITORIUM

8EF586C2-5FB0-44CA-BC03-B71873DB8B50

24. En hantiger. – Akvarel. 41×31 cm. 2019.

TIGERENS TERRITORIUM

Tigre er territoriale dyr, og selv hos tigre i fangenskab kan der opstå konflikter, hvis den føler at dens område bliver truet af udefrakommende.

For en del år siden fik jeg til opgave at male en plakat til zoologisk have i København. Motivet skulle være havens eneste sorte panter, og billedet blev meget vellykket. Desværre skete der det, at et par dage før plakaten skulle afsløres, omkom den sorte panter ved en tragisk ulykke. En dyrepasser havde glemt at lukke lågen mellem tigerens og panterens indelukker, og den sorte panter havde vovet sig ind på tigerens territorium. Panteren blev dræbt på stedet. Nu havde haven ikke længere en sort panter, og udgivelsen af plakaten måtte udskydes.

I naturen kan tigre ofte leve sammen med andre rovdyr, såsom leoparder, vilde hunde, bjørne og ulve, men i fangenskab hvor pladsen er så begrænset, er dette umuligt. Normalt lever tigre alene i et stort, men afgrænset territorium. Deres sociale system er forbundet via visuelle signaler, duftmærker og vokaliseringer. Tigre er kun sammen i kortere perioder, enten for at parre sig, eller lejlighedsvis for at dele deres bytte. Størrelsen på tigerens territorium varierer meget, afhængigt af lokalitet, sæson og mængden af ​​bytte i et givet område. Hantigre har større territorier end huntigre. Når der er ressourcer nok til det, kan en voksen hans territorium overlappe flere hunners territorier.

TIGERENS BRØL

B6B3F18A-D354-4689-8FA7-62382B8DE45E

23. En knurrende tiger. – Akvarel. 31×41 cm. 2019.

TIGERENS BRØL

Der findes mange forskellige varianter af tigerbrøl. Mennesker kan kun høre nogle af de lyde, som tigre bruger til at kommunikere med. Vi kan høre lydfrekvenser der er over 20 hertz, men tigre kan producere lyde der er under denne frekvens. Denne lave lyd kan, af tigeren, høres på meget lang afstand. Den går gennem bygninger, tæt skov og kan endda passere gennem bjerge. Jo lavere frekvensen er, jo længere rækker den.

Tigre bruger det lavfrekvente brøl til at kommunikere med når de jager store byttedyr, signalerer seksuel modtagelighed, eller når hunner, kalder på deres unger.  Den lave lydfrekvens er ligeledes i stand til at lamme byttet, så det gør det nemmere for tigeren at fange det. Nogle gange dør skabningen ligefrem af ​​frygt, før tigeren dræber den. 

Mens tigeren går roligt og holder hovedet lavt, udstøder den ofte en dæmpet lyd, der kun kan høres i afstande på mindre end 400 m.

En anden knurren, der består af en blød brrr-lyd, bruges primært til hilsener mellem tigre og er kun hørbar på tæt hold.

HVID TIGER

 

9A758DC1-2493-4CEA-9DF9-8449FDADB16222. Den hvide tiger. – Akvarel. 41×31 cm. 2019. 

HVID TIGER

Udfordringen ved at male en hvid tiger i akvarel ligger i, at man i akvarelteknik ikke bruger hvid farve. De hvide og lyse partier i billedet opnås ved at man lader det hvide papir stå bart eller kun dækket af et tyndt farvelag således at papirets hvidhed skinner igennem dette.

Den hvide tiger er en variant af den bengalske tiger. Den har mørke eller rødbrune striber på hvid pels, blå øjne og lyserød snude. Den er også lyserød under poterne. Mange tror, at den hvide tiger er en albino, men siden den fortsat har farve i øjnene, og har de mørke striber, så holder det ikke stik. Forskere mener at årsagen til den hvide pels er en mutation i et gen, som også har været knyttet til lys farve hos andre dyr.

Denne mutation hindrer produktionen af det rød-orange farvestof feomelanin, som almindelige tigre har. Mutationen påvirker dog kun produktionen af det mørke farvestof eumelanin i lille grad, og derfor har de hvide tigre stadig deres mørke striber.  

DEN MELANISTISKE TIGER

 

91A50875-D7F5-4DEE-8813-6469A243AA22

21. Sort tiger. – Akvarel. 41×31 cm. 2019.

DEN MELANISTISKE TIGER

Man har længe ment, at den sorte tiger var en myte. Gennem tiderne er der blevet rapporteret om mange iagttagelser af den sorte tiger, men længe var der ingen beviser for dennes eksistens. I 1773 havde den britiske kunstner James Forbes sin tjeneste i det britiske East India Company i Kerala i sydvest Indien. Her malede han en akvarel forestillende en sort tiger. Dyret blev skudt et par måneder senere af de britiske soldater, og akvarellen er gået tabt, men Forbes beskrivelse af den overlever, og den har jeg oversat her:

“Jeg fik mulighed for også at tegne et portræt af den sorte tiger efter at den, et par måneder senere, var blevet skudt. Den var helt sortstribet på samme måde som en kongetiger, men med en rigdom af mørke nuancer, bestående af sorte farver tilføjet lilla. Min blyant er meget mangelfuld i forsøget på at vise disse blandede nuancer; jeg ved heller ikke hvordan man skal beskrive dem bedre end ved at sammenligne dem med rigdommen af toner, der kan observeres i et sort fløjlsklæde”.

Den meget mørke, eller fuldkommen sorte pigmentering, er et biologisk begreb kaldet Melanisme, som skyldes en forhøjet koncentration af melaniner. Dette resulterer i at en leopard, en jaguar, og altså også i enkelte tilfælde en tiger, kan blive sorte. Fællesbetegnelsen for disse sorte kattedyr er “sort panter”. Trods den meget mørke pigmentering vil man stadig kunne ane tigerens striber og leopardens pletter.

I 1993 fandt man hos nogle krybskytter i Indien et sort tigerskind. Skindet var dog ikke helt sort, men striberne var så brede, at de gik sammen til hvad der kunne minde om en sort frakke, der lå hen over ryggen på tigeren og gjorde den gulbrune baggrund mellem dem næsten usynlig.

KULTUR NATUR

4AB65224-898C-4E4E-8649-DA89CDA0713A

20. Agribende tiger. – Akvarel. 31×41 cm. 2019.

KULTUR NATUR 

De fleste af os kender “Junglebogen” af Rudyard Kipling (1894) hvori Shere Khan, tigeren, jager drengen Mowgli, som er opfostret i junglen af ​​ulve. I bogen er der et dramatiske øjeblik, hvor den menneskeædende tiger forsøger at trænge ind i ulvens hi, for at kræve sit bytte, menneskeungen Mowgli:

(Frit oversat fra engelsk) >> Måneskinet blev blokeret ved hulens munding, ved at Shere Kahns store firkantede hoved og skuldre fyldte indgangen ud… ˋSkal jeg bare stå her og snuse ind i din hundehule for at få det jeg har krav på? Det er mig, Shere Kahn, som taler!<<

Junglebogen blev delvis inspireret af gamle indiske fabeltekster, som var opstået på grund af de mange tigeroverfald på mennesker, som havde fundet sted ude på landet og i junglen.

De fleste tigre vil kun angribe mennesker, hvis de ikke fysisk kan klare sig, ved jagt på deres naturlige byttedyr. Tigre er typisk på vagt over for mennesker og udviser normalt ingen præference for humant kød. Selvom mennesker er et relativ let bytte, er de ikke en ønsket fødekilde. De fleste tigre, der spiser mennesker, er således gamle, svagelige eller  mangler tænder og de vælger menneskelige ofre af nødvendighed, for at kunne overleve.

Hvis et menneske kommer for tæt på, og overrasker en sovende tiger eller en huntiger med unger, kan tigeren føle sig truet og derfor angribe og dræbe et menneske. Tigre kan også angribe mennesker i tilfælde af, hvad tigeren opfatter som “en unormal opførsel”, for eksempel hvis en person bøjer sig, for at samle brænde, eller for at skære græs. Nogle anbefaler at man ikke kører på cykel eller løber i en region, hvor der lever tigre, for ikke at provokere deres jagtinstinkt.

En indisk postbud, der gik sin runde til fods i mange år uden at få problemer med bosiddende tigre, blev jaget af en tiger kort efter at han begyndte at cykle på sit arbejde.

AQUA TIGER

1A76E7AB-1200-4A17-9FD1-80EE6D87424D

19. Akvarel tiger. – 41×31 cm. 2019. 

AQUA TIGER

Hemmeligheden i al akvarelteknik ligger i at få farverne til at lyse ved at lade det hvide papir skinne igennem, på den måde kan jeg opnå hvide eller meget lyse områder. Ved at undlade at male farve på visse steder, kan jeg understrege tigerens skarpe tænder.

Vandet bruger jeg til at få farverne til at flyde ud på papiret og ind i hinanden til nye kombinationer. Dette giver billedet en virkning af kontraster mellem hårde og bløde overgange.

Akvarellens flydende farve med vådt i vådt overgange, bruger jeg til at male pelsen med de hvide og lyse toner, der er på tigerens hvide bug og visse områder af ansigtet, poterne og halen. Det lyse glider over i den gule tigerpels, og bindes sammen af de sorte striber der slynger sig om dens krop.

TIGERLINJER

67A0425F-8E69-4A31-997E-A963AE56F403

18. De sorte zigzagstribede penselspor. – Akvarel. 41×31 cm. 2019. 

TIGERLINJER

Min akvarelserie handler om energi. Ren naturenergi som den kommer til udtryk i et af de vildeste af rovdyrene, tigeren, og dens dynamiske bevægelser.

Den eksplosive, zigzagstribede, sorte skrift på papiret er for mig et meget vigtigt element, da det er den, der viser tigerens vildskab og energi. Det er denne dynamiske skrift, der bedst udtrykker tigerens karakter, ligegyldig hvilken vinkel tigeren ses fra, eller hvor tæt på eller fjern den er.
De lange striber giver et dynamisk udtryk, og samtidig beskriver de dyrets volumen. Disse striber er også med til at give billedet rytme, således at dyret indgår i helheden, sammen med baggrundens farver.

De sorte linier som penselstrøgene danner, synes at svæve en lille smule foran og bagved papirets flade, og kan siges at “omskrive det tomme”, og dermed skabe tigerens form og rummet i billedet.