18. De sorte zigzagstribede penselspor. – Akvarel. 41×31 cm. 2019.
TIGERLINJER
Min akvarelserie handler om energi. Ren naturenergi som den kommer til udtryk i et af de vildeste af rovdyrene, tigeren, og dens dynamiske bevægelser.
Den eksplosive, zigzagstribede, sorte skrift på papiret er for mig et meget vigtigt element, da det er den, der viser tigerens vildskab og energi. Det er denne dynamiske skrift, der bedst udtrykker tigerens karakter, ligegyldig hvilken vinkel tigeren ses fra, eller hvor tæt på eller fjern den er.
De lange striber giver et dynamisk udtryk, og samtidig beskriver de dyrets volumen. Disse striber er også med til at give billedet rytme, således at dyret indgår i helheden, sammen med baggrundens farver.
De sorte linier som penselstrøgene danner, synes at svæve en lille smule foran og bagved papirets flade, og kan siges at “omskrive det tomme”, og dermed skabe tigerens form og rummet i billedet.