TIGERENS ANTENNER

Tigre har en veludviklet berøringsfølelse, som de bruger til at navigere i mørke, opdage fare og angribe deres bytte.

Tigre har forskellige typer knurhår, der registrerer sensorisk information og virker forskelligt efter deres placering på kroppen. Knurhår adskiller sig fra dækhår, idet de er tykkere, og dybere rodfæstet i huden.

Knurhår kan hjælpe tigre med at navigere i ekstremt lavt lys. De kan ikke kun mærke genstande, de er så følsomme, at de ved hjælp af luftstrømmene kan opfange den mindste bevægelse.

Af de forskellige knurhår er snudeknurhårene sandsynligvis de bedst kendte og mest bemærkelsesværdige. De bruges, når tigeren angriber et bytte og navigerer i mørke.

Der er knurhår som er placeret over øjnene, og ligner små totter i den indre kant af øjenbrynene.

De kan udløse et automatisk øjenblink, når de berøres. Dette er en beskyttelsesmekanisme, der hjælper tigre med at forhindre øjenskader, når de strejfer gennem græs eller buske, eller når de leger/kæmper med andre dyr.

Kindknurhår findes på siden af tigerens kinder. Disse peger for det meste nedad i stedet for ud til siderne.

Knurhår er ikke bare placeret på en tigers ansigt der er nogle der er placeret forholdsvis lavt på bagsiden af hvert forben. De hjælper en tiger med at modtage feedback på et emne, den rører ved eller holder i sine poter.

07. Tigeren har antennerne ude. -Akvarel. 31×41 cm. 2019. – Uffe Christoffersen.

PIL

Ordet tiger kommer af græsk “tigris”, der betyder pil eller spyd. Selve navnet menes, at stamme fra floden Tigris, som er lige og hurtigtflydende som en pil.

Tigeren kan beskrives som et orange rovdyr med sorte striber, eller måske må den tværtimod betragtes som et sort rovdyr med orange bånd.

Der findes ikke to tigre der har det samme mønster af sorte striber.

En tigers striber er med til at bryde konturen af kroppen og gøre den svær at se. Når tigeren sniger sig gennem græsset i måneskin, kan den let forveksles med skyggerne.

Ligesom huskatte findes markeringerne på en tigerpels også på deres hud, så selv på en barberet tiger vil man stadig kunne se dens striber.

05. Tigerpil. – Akvarel. 31×41 cm. 2019. – Uffe Christoffersen.

I TIGERENS ØJE

Tigre venter til det er mørkt med at jage. På grund af en nethindetilpasning, der reflekterer lys tilbage til nethinden, er nattesynet for tigre seks gange bedre end hos mennesker. Det giver dem mulighed for at opdage byttets bevægelse i mørke.

De fleste tigre har gule øjne. Pupillen er rund, når den er fuldt udspilet, men kan trække sig sammen til en smal, vertikal spalte som hos en kat.

Den funktion gør denne type pupil særlig effektiv for rovdyr, der jager bevægeligt bytte, fordi den styrker øjets fokus og ignorerer distraheringer fra siderne. Desuden forbedrer det dyrets evne til at se i mørke og bedømme afstande præcist uden at dyret behøver bevæge hovedet, og dermed risikere at afsløre sig selv over for byttet.

Vandrette pupiller ses typisk hos planteædende dyr.

De vandrette pupiller giver andre fordele: De gør det muligt for græssende dyr at se ud af øjenkrogen. Dermed bliver de i stand til at spejde til begge sider og holde øje med, om et rovdyr nærmer sig og kan bringe deres liv i fare.

04. Ser du en tiger i øjnene viser du den, at du ved, den er der. – Akvarel. 31×41. 2019.

– Uffe Christoffersen.

KONGETEGN

Tigerstriber er som menneskelige fingeraftryk. Hver af dem er unikke, ikke to tigre har det samme mønster af striber.

Striberne i hovedet er med til at give tigeren en maskekarakter og en dobbelttydighed. De danner et mønster, som en arabesk, der oftest er symmetrisk opbygget, og som synes at kunne fortsætte i det uendelige. Dens pande har en tegning, der ligner det kinesiske tegn 王, som betyder “konge”. Tigeren erstatter løven som dyrenes konge i kulturer i det østlige Asien. Den repræsenterer royalty, frygtløshed og vrede.

03. Kongetegn. – Akvarel. 31×41. 2019. – Uffe Christoffersen.

TIGERENS KNURHÅR

En tigers knurhår har en evne til at kunne sanse bestemte fysiske påvirkninger. De tillader tigre at føle ting lige foran deres ansigt.

I enden af et knurhår er der en lille, men vigtig detalje, som sender signaler til tigerens hjerne, om hvad der er omkring den.

Knurhår er så følsomme, at de endda kan føle en lille ændring i luften eller vinden omkring sig. Det kan være en vigtig information for en tiger, at få en fornemmelse af et dyr, der løber forbi. Med andre ord, de hjælper tigeren med at jage i mørke.

Knurhår kan hjælpe en tiger med at gætte afstanden mellem to steder, når de har brug for at hoppe, krybe ind under en stamme eller ind i en hule.

De tigre, der havde lange knurhår, levede længe nok til at få unger (som også havde lange knurhår). Så der blev flere og flere af antallet af “knurhår-tigre”, mens tigrene med kortere eller ingen knurhår faldt i antal fordi de ikke levede længe nok til at få unger.

02. “Knurhår-tiger”. – Akvarel. 31×41. 2019. – Uffe Christoffersen.