TIGERENS FARVE
Tigerens farve er gul med sorte striber. Tror vi da. Indtil vi ser nærmere på mine billeder af tigre og opdager, at tigre kan have alle regnbuens farver.
Pointen er, at ingen farve er, hvad den ser ud til at være. I min farvebehandling er enhver farve afhængig af de andre farver, den sættes sammen med. Kunsten at sætte farver sammen lyder lige så let i teorien, som det er svært i praksis.
Betragter man en tiger som motiv i et maleri, skal man vogte sig for at forvente at det gule og det sorte opfører sig, som vi forventer. Hvis virkeligheden altid undsiger, hvad vi tror vi ved om den, gør kunsten det i højere grad. Altså viser os det uventede.
Jeg bliver ofte kaldt for “Tigermaleren” med en vis undren, for tænk, at man kan få så meget ud af fordybe sig i et bestemt motiv – i så lang tid.
Betegnelsen passer og passer slet ikke. For der er meget andet på færde i mit maleri. Nok er tigeren hovedmotivet, som jeg varierer i det uendelige. Men man kan med lige så stor ret hævde, at tigermotivet er et påskud for at udforske farvernes dybder og karakter – og dermed selve maleriets bæreevne.
HISTORIE
Hvor andre malere har landskabet, byen eller mennesket som bærende motiv, er jeg stoppet op ved tigeren. En utømmelig fascination, som ironisk nok tyvstartede, da jeg boede i det østlige Afrika – et sted, hvor der overhovedet ikke findes tigre. Og senere for alvor udvikledes, da jeg som ung kunstner tog ud til zoologisk have for at tegne dyrene og her – fascineret – blev stående foran tigrenes bure.
Som bekendt er dyr, siden malerkunstens start, et af de mest slidstærke motiver i kunsten. Går man på opdagelse i de forhistoriske huler, der endnu rummer hulemalerier, finder man der stribevis af afbildninger af dyr. Dengang blev dyr gjort hellige og symboliserede bestemte kræfter. De tamme dyr var symboler på frugtbarhed og rigdom og de vilde dyr, især rovdyrene, var tegn på krigerisk styrke og mod.
Tigre er (sammen med bjørne, mammutter og løver) således nogle af de tidligste dyr, vi ser i billedkunsten. Altid afbildet med respekt. Og tillagt ønskværdige menneskelige egenskaber. Måske er der en indirekte symbolik i, at moderne avantgardekunstnere fremstiller dyr som produkter, der kan tilintetgøres?
I Asien, hvor tigeren har og har haft størst udbredelse, indgår den i hele kulturen, ja dens betydning stikker langt dybere end som så. Ifølge den kinesiske astrologi er Tigeren et særligt stjernetegn, og man taler endvidere om tigerens År.
I vor del af verden er tigeren blot et af flere eksotiske dyr. Vi gyser lidt, når vi ser dyret gå hvileløst omkrig i zoologisk have, eller når vi på en af de udenlandske TV-kanaler følger dens ruter i junglen. Ellers er tigeren blot et smukt rovdyr, vi kender fra børnebøger. Den er
for længst havnet i et mentalt raritetskabinet. En anormalitet midt i det moderne. Som en sjælden skabning, meget langt væk fra vor hverdag.
MOTIVET
Det ligner en bizar besættelse, jeg udviser ved bestandigt at kredse omkring tigeren som motiv. Mere præcist kan man sige, at det er udtryk for, at jeg tager mit motiv og min metier dybt seriøst. Fordybelse er enhver kunstners adelsmærke.
Eller man kan se det udefra og konstatere: Som en gammeldags eventyrrejsende tager jeg jer med derud, hvor den kedsommelige hverdag slutter og hvor eventyret begynder.
Med mit brug af motiv understreger jeg kunstens rolle som en slags safari i det ukendte.
Uffe Christoffersen.
“Tigerens farve” Se flere af mine malerier HER