TIGERTANKER og ÅBENT ATELIER

I anledning af min 75 års fødselsdag vil det glæde mig at se familie, venner og bekendte til TIGERTANKER og åbent atelier lørdag den. 1 og søndag den. 2 oktober. Imellem kl. 11 0g 17.
Kejlstrupvej 15, Feldballe,
8410 Rønde.

TIGERTANKER

I den anledning udgiver jeg en bog, som jeg har kaldt TIGERTANKER.
Bogen “Tigertanker”, som jeg selv har skrevet, udkommer på forlaget Ådalen.
I bogen fortæller jeg om mit forhold til maleriet og til tigrene, og læseren kommer så at sige bag om penslen, og får et indblik i malerens tankegang. 

Jeg har lavet en lille film hvor jeg blader igennem et prøve tryk af bogen. Her kan man få et smug kik. 

TIGERTANKER og ÅBENT ATELIER

Der er åbent atelier med vin, snaks og godt humør.
Efter at have været bosiddende i Frankrig i 28 år, er det et helt nyt kapitel af mit mit liv jeg viser hvad jeg har malet her i Danmark i de sidste 4 år.

TIGERTANKER og ÅBENT ATELIER
Så er 3 nye malerier færdige til min fødselsdags udstilling i Atelier-Kaiserborgen den 1 og 2 oktober. 😸

DER ER TIGRE OVER HELE DANMARK

Jeg må indrømme at jer er kendt for at male tigre, og bliver kaldt for “Tigermaleren”, men af og til kan man støde på portrætter jeg har malet. For eksempel har jeg malet portrættet af tidligere socialborgmester i København Pelle Jarmer, som hænger på Københavns Rådhus.

Men ellers er det tigrene, der har fulgt mig i mange år, og som jeg er mest kendt for. I firserne kørte der endda en tigerbus rundt i Københavns gader, som følge af et samarbejde med HT, og hvis man kommer forbi Albertslund, kan man under motorvejen støde på en tiger i lys-skakten og en krokodille i vandet. Jeg har også udstillet et 64 kvadratmeter stort maleri, som blev spændt ud over Kultorvet i det centrale København. 

Er desuden repræsenteret på bla. Trapholt Kunstmuseum og Randers Kunstmuseum, og i Århus kan man opleve tigerfrisen på Cafe Hack ved Aarhus Teater.

Tigrene har også fundet vej til udlandet. For eksempel har forsangeren i Guns N’Roses, Axl Rose købt et maleri til sit hjem, og året efter kom han tilbage for at købe endnu et maleri til sin kone.

Tigertanker og åbent atelier
Tiger with gold teeths – 114×146 cm. 2022

TIGRE og TANKER

Men hvad er så det særlige ved mine tigre?

Svaret er – kortest – at jeg presser det ekspressive farveudtryk så langt ud, at mine tigre – uanset hvordan jeg selv opfatter dem – som malerier bliver til en selvstændig stor fortælling om tigeren. Eller en metafor på dyrets kraft og skønhed.
Det er denne – flot udfoldede – fortælling, der gør at mine tigerbilleder bliver til andet og mere end en kunstners kamp med og mod motivet.
Og kvaliteten ligger i den fordybelse og fornyelse, som det hele tiden lykkes mig at vride ud af motivet.
Man kan sige, at jeg har valgt et motiv med indbygget dramatik. Og det forunderlige er, at jeg stadig kan blive fængslet – og forhåbentligt fængsle andre – med dette.
Tigrene må have en kraft, der rækker ud over det enkelte maleri.

Tigertanker og åbent atelier
Resting tiger – 114×146 cm. 2022

TIGERTANKER og ÅBENT ATELIER

HUSK !! – I anledning af min 75 års fødselsdag vil det glæde mig at se familie, venner og bekendte til TIGERTANKER og åbent atelier lørdag den. 1 og søndag den. 2 oktober. Imellem kl. 11 0g 17.
Kejlstrupvej 15, Feldballe,
8410 Rønde.

Leave a Reply