Annette Hoff-Jessens nye bog:
“selvportræt, mit liv i tekst og billeder”, kan downloades som PDF her:

Herunder ses et lille udsnit af teksten:

Kapitel 1
Min generation.

Jeg hører til de store årgange, den generation som er født et par år efter krigen, dengang da verden skulle generobres, og genbefolkes. 
Vi var unge i tresserne og halvfjerserne, og vi troede at vi kunne ændre verden, og gøre den bedre.
Vi var provokatører og samfundskritikere.
Vi var kunstnere.  
Vi var hippier og blomsterbørn.
Vi troede på kunsten og livet. 
Vi troede at verden kunne ændres ved hjælp af indsigt og kærlighed. 
En revolution, hvis det blev nødvendigt.
Mest af alt troede vi på at freden, friheden og kærligheden ville sejre til sidst, hvis bare vi førte vore drømme ud i livet. 
Vi rejste verden rundt på bare fødder og med håret ned ad nakken.
Vi sang og dansede på gaden. 
Vi var temmelig naive. 
Jeg hører til den generation som forbrugssamfundet døbte det sorte guld, de raske købekraftige ældre som blev budt velkommen på det hjerteligste i butikkerne.
Senere blev vi til ældrebyrden, og nu var der tale om en temmelig stor flok gamle, som samfundet ikke vidste hvad de skulle stille op med. 
I 2020 kom så den store pandemi, og nu gik min generation over til at blive til risikogruppen, og det var også et problem for samfundet. Der blev hvisket i krogene om, at det var os der fik samfundet til at gå i stå, fordi det især var os man skulle passe på. 
Naturen havde startet sin store udrensning, så nu var chancen der, for at komme af med ældrebyrden, men sådan må man jo ikke tænke, i hvert fald må man ikke sige det højt.

Læs mere på PDF-filen, som kan downloades her: