DOBBELTPORTRÆT

I øjeblikket læser jeg “Latteren” af Henri Bergson (1859-1941) og i den forbindelse fandt jeg dette uddrag af Pascal (1623-1662), som inspirerede mig til nye malerier.
Pascals tanker: “To ansigter som ligner hinanden, men som hver for sig ikke er særlige lattervækkende, bliver det når man ser dem sammen, på grund af deres lighed”.

Uffe Stadil Christoffersen. Atelier-Kaiserborgen.
Igangværende maleri. Stadie 2. Dobbeltportræt af to grinende tigre. 60×92 cm. 2021. Sort med rødt/blåt, på hørlærred. (Detalje)
Uffe Stadil Christoffersen. Atelier-Kaiserborgen.
Igangværende maleri. Stadie 2. Dobbeltportræt af to grinende tigre. 60×92 cm. 2021. Sort med rødt/blåt, på hørlærred. (Detalje)
Uffe Stadil Christoffersen. Atelier-Kaiserborgen.
Igangværende maleri. Stadie 2. Dobbeltportræt af to grinende tigre. 60×92 cm. 2021. Sort med rødt/blåt, på hørlærred. (Detalje)

Jeg maler på det rå hørlærred, på fransk kaldes det “Lin Fresque”.
Hørrets naturlige farve er en natural grund, som giver mig mulighed for at tegne motiver op med tegnekul, som jeg kan rette i det uendelige.
Tigerens sorte striber maler jeg derefter med dynamiske sorte pastose penselstrøg.
Striberne understreger tigerens hovedform, og danner et mønster, der oftest er symmetrisk opbygget.
Tigerstriber er som menneskelige fingeraftryk. Hver af dem er unikke, ikke to tigre har det samme mønster af striber. 

Uffe Christoffersen. Atelier-Kaiserborgen.
Detalje af igangværende maleri. Stadie 2. – Kærligt dobbeltportræt 60×92 cm 2021 – sort med rødt, hvidt lærred.
Uffe Christoffersen. Atelier-Kaiserborgen.
Detalje af igangværende maleri. Stadie 2. – Kærligt dobbeltportræt 60×92 cm 2021 – sort med rødt, hvidt lærred.
Uffe Christoffersen. Atelier-Kaiserborgen.
Detalje af igangværende maleri. Stadie 2. – Kærligt dobbeltportræt 60×92 cm 2021 – sort med rødt, hvidt lærred.

ET TIGERPORTRÆT

Et portræt fotografi af en tiger kan få os til at tænke på noget stivnet. Et udtryk, der så at sige har sat sig fast i det ellers bevægelige ansigt. Et stivnet udtryk, en fastlåst grimasse, det er hvad vi får at se.
Det er ikke ensbetydende med et hvert fast ansigtsudtryk, selv hvis det er smukt, giver os samme indtryk af en gang for alle at være lagt i faste folder.
Vi taler her om et maleri af en tiger, der i al sin ubevægelighed rummer noget ubeslutsomt, hvor alle tænkelige nuancer af den sindtilstand det udtrykker svagt aftegner sig, ligesom når visse disede forårsmorgener giver løfte om en varm dag. 
Man skal til stadighed opfatte dyret som et levende væsen, når billedet af  dyret og farverne, flettes ind i hinanden, og giver det særlige liv jeg maler ind i mit billede.

DEN BLÅ TIGER

Den Blå tiger

Ideen til mine billeder med blå tigre stammer fra en af mine drømme, hvor jeg så en tiger, der havde en blå farve, som jeg aldrig havde set før. Det var den smukkeste og fornemste ultramarinblå farve. Den kunne minde om bjergkrystallet Lapis Lazuli, en meget sjælden stenart som har en dybblå farve
Blå er den dybeste af alle farver: Den lader blikket trænge ind uden forhindringer og fortabe sig i evigheden. Det er som om, den til stadighed flygter.
Blå er den mest ulegemlige af alle farver: I naturen optræder den oftest som gennemsigtighed, som en koncentration af tomrum, som f.eks. kan være luft, vand, krystal eller diamant, som ingen farve har i sig selv. Tomrum er præcist, rent og koldt.
Blå er den koldeste af alle farver, og når den er alene, den reneste, borset fra det totale tomrum som findes i neutral hvid.

Den ægte ultramarinblå fremstillet af Lapis Lazuli, brugte man bl.a. til at male Jomfru Marias blå kjole i kirkerne i middelalderen og i renæssancen.
I maleriet bruger man i dag det kunstigt fremstillede, kemisk beslægtede blå farvepigment: Ultramarinblå. Det er en blå, der ligger tilpas mellem rød- og grønblå til, at den kan skabe blågrønne og klare violette toner, og den er komplementær til orange.
Det var den franske kemiker Guimet, der i 1828 fandt ud af, hvordan man kunne fremstillede syntetisk ultramarin meget billigt. I 1834 grundlagde han den første ultramarinfabrik i Frankrig.

Udnyttelsen af Lapis Lazuli som farvestof, går langt tilbage i tiden. I et manuskript fra ca. år 1300 af venetianeren Marco Polo, skriver han om “minerne i Afghanistan”: “Der er et bjerg, hvor man bryder blåt, og det er det bedste og fineste i verden”. 
I Cennino Cenninis værk “Bogen om Malerkunsten”, som er forfattet omkring 1430, kan man læse i et afsnit om ultramarinets tilberedelse. “Den ultramarinblå farve er en smuk og fornem farve. Hvor meget man end vil sige om den, kan man aldrig sige eller gøre nok ved den. Og fordi den er så fortræffelig, vil jeg tale udførligt om den, og vise dig til mindste detalje, hvordan man skal gøre”…
Jeg har selv efterprøvet fremstillingen af dette ultramarinblå farvepigment, men det var meget tidskrævende, besværligt og dyrt. Farven var så dyr at den var sin vægt værd i guld…

TIGERLATTER

9 malerier á 50×50 cm. 2021 – inspireret af den franske filosof Henri Bergson (1859-1941) der skrev bogen LATTEREN i år 1900.         

TIGERGRIN

Latter og et tigermaleri virker umiddelbart som et par temmelig umage størrelser at sætte ved siden af hinanden. Og det er det da også. Men alligevel er overvejelser over latteren i mit maleri opstået da jeg nu er i gang med at male tigergrin.

TIGER-LATTER

For flere år siden havde jeg en Monsieur Renard, som var en anerkendt fransk psykiater på besøg i mit atelier i Sydfrankrig, han konstaterede efter et nøje studium af mine malerier, at det ikke var dyr jeg malede, men mennesker.
Det er rigtigt at det ikke kun er tigerbilleder jeg maler, eller at de handler om tigeren i mennesket – men snarere omvendt – om mennesket i tigeren.
Man kan le af et dyr, men det er fordi man har lagt mærke til noget menneskeligt i dets bevægelse eller minespil. 
Mennesket er “et dyr der kan le” eller “et dyr man kan le ad”
Latter og et tigermaleri virker umiddelbart som et par temmelig umage størrelser at sætte ved siden af hinanden. Og det er det da også. Men alligevel er overvejelser over latteren i mit maleri opstået da jeg nu er i gang med at male tigergrin.

LIGGENDE TIGER

Tigerstriber er som menneskelige fingeraftryk. Hver af dem er unikke, ikke to tigre har det samme mønster af striber.
Striberne i hovedet er med til at give tigeren en maskekarakter og en dobbelttydighed. De danner et mønster, som en arabesk, der oftest er symmetrisk opbygget, og som synes at kunne fortsætte i det uendelige. Dens pande har en tegning, der ligner det kinesiske tegn 王, som betyder “konge”. Tigeren erstatter løven som dyrenes konge i kulturer i det østlige Asien. Den repræsenterer royalty, frygtløshed og vrede.

NYT FRA ATELIER-KAISERBORGEN

Januar måned er ved at være forbi, lyset vender tilbage. Det er en god anledning til at begynde på noget nyt.
Corner udstillingen er godt i gang, på nettet.  Se alle værkerne  på udstillingen ved at klikke på linket: SHOP. https://corner.dk/shop/

 Mens jeg udstiller, læser jeg Annette Hoff-Jessens nye bog:
“selvportræt, mit liv i tekst og billeder”, som kan downloades som PDF her:
https://annettehoffjessen.com