HVID TIGER

Hvid okker er den farve jeg har brugt mest af til det nye maleri “Tiger i okkerfarver med sølv og guldklange – 130×97 cm. 2023”.
Billedet er blevet umådeligt lysende.
Maleriet giver et godt indtryk af, hvordan jeg oplevede okkerfarven på selve stedet, og det er nu blevet til et kunstnerisk udtryk.

Da jeg  boede i Sydfrankrig besøgte jeg jævnligt de mange okkerbrud som fandtes i området.
Man kunne tælle ca. 12 veldefinerede forskellige okker farvetoner. De spændte fra hvide, svagt rosa over grønlige, gule og orange toner til de dybeste røde og mørk violette. 

HVID OKKER
08. Tiger i okkerfarver med sølv og guldklange – 130×97 cm. 2023 – Maleri.

Hvid okker

Den hvide okker variant syntes jeg var særlig smuk da den bestod af mange forskellige toner. Det skyldtes at den var blandet med de øvrige okkertoner.
Derved opstod der mange forskellige lyse farvetoner der nærmest var lys gul, pink, og over i det lyse violette.
Farverne har de smukkeste guld og sølv farveklange, der klinger sammen som et lykkeligt par. Det var lige de farver jeg manglede til at male hvide tigre.

HVID OKKER
08. Tiger i okkerfarver med sølv og guldklange – 130×97 cm. 2023 – Tegning.

Hvid okker tiger

Den hvide tiger er en variant af den bengalske tiger. Den har mørke eller rødbrune striber på hvid pels, blå øjne og lyserød snude. Den er også lyserød under poterne. Mange tror, at den hvide tiger er en albino, men siden den fortsat har farve i øjnene, og har de mørke striber, så holder det ikke stik. Forskere mener at årsagen til den hvide pels er en mutation i et gen, som også har været knyttet til lys farve hos andre dyr.

HVID OKKER
08. Tiger i okkerfarver med sølv og guldklange – 130×97 cm. 2023 – Akvarel.

Hvid okker symbolik

Hvid som symbol er forbundet med lys, godhed, uskyld, renhed og jomfruelighed.
Den anses for at være perfektionens farve.
Da jeg malede billedet følte jeg at det fik den renhed og fred i sig, som den hvide farve siges at symbolisere.

Se HER de andre 11 malerier fra samme serie.

Hvid er kombinationen af alle farver i det synlige lys spekter….læs mere HER

 Ultramarinblå sten

Jeg havde en oplevelse med en ultramarinblå sten som jeg aldrig glemmer.
Det skete en dag hvor jeg gik i et vældigt orange landskab, et nedlagt okkerbrud.
Pludselig fik jeg øje på en lysende blå sten på jorden.
Jeg troede først at nogen havde tabt et smykke, f.eks en lapis lazuli sten.
Stenen stod i skarp kontrast til den orange okker, så den var let at få øje på.
Jeg blev nysgerrig, og tog den op i hånden
Der skete så en mærkelig forandring med stenen.
Den mistede sin blå farve, og forvandledes til en almindelig grå sten.
Jeg troede at jeg havde taget en forkert sten, og smed den ned i okkeren igen.
Igen fik stenen øjeblikkelig sin stærkt ultramarinblå farve.
Dette forsøg gentog jeg flere gange med samme reultat.

Ultramarinblå sten
Tigre i okkerfarver med guld, kobber og sølvklange – 100×130 cm. 2023 – Maleri

Simultankontrast

Det var farvelære i højeste potens.
Jeg havde studeret farver i mange år på Det Kongelige Danske Kunstakademis malerskole i København. Vidste godt at der var noget der hed simultankontrast.
Det var helt logisk at den grå sten så blå ud i alt det okker den var omgivet af.

Det blå øje

Komplementærkontrasten hænger sammen med det, vi kalder „simultankontrasten“:
Vores hjerne vil, når vi ser på en farve, „kræve“ den modsatte farve samtidig (simultant) for at skabe harmoni. Hvis ikke den modsatte farve er til stede, skaber hjernen den selv som et efterbillede. Når vi f.feks. ser noget orange, vil vores hjerne af sig selv forsøge at kompensere ved at danne „den modsatte farve“, altså blåt.
Det var det samme der skete da jeg så den store mængde okker lyse stærkt i solen. Det fik min hjerne til at slappe af ved at se på den grå sten.
Derfor så stenen blå ud, sammen med den okkerfarvede jord.

Den grå sten

Oplevelsen med den ultramarinblå sten fik stor betydning for mit maleri, selvom den bare var almindeligt grå.
Når ens tanker kredser om noget bestemt, så sker det ofte at man oplever noget der er i forbindelse med dette.
Det var nok grunden til at jeg  havde min farve oplevelse da jeg gik rundt i et okkerbrud i Sydfrankrig.
Mine tanker kredser næsten altid om farver.

Tegning – 21×30 cm. 2023

Her kan man se fotos fra et okkerbrud i Sydfrankrig LE COLORADO PROVENÇAL 

Jeg har skrevet lidt om brugen af okkerfarver som jeg har haft med fra Sydfrankrig og nu malet 12 malerier med. Blogindslaget kan ses HER

HVID TIGER med BLÅ ØJNE

Hvid tiger med blå øjne er et fra serien “Tigre i okkerfarver”.
Der er i alt 12 malerier i serien, hvor jeg stort set kun har malet med okkernuancer.
Okkerfarverne jeg har brugt i malerierne kan spænde fra hvide, svagt rosa over grønlige, gule og orange toner til de dybeste røde og mørk violette.

Okkerfarver som man finder i naturen har deres eget iboende smukke lys, i forhold til de kemisk fremstillede “okkerpigmenter”.

Ved at bruge de naturlige okkerfarvers guld, sølv og kobberfarvede klange, samt de kolde og varme toner, har jeg opnået nye Tigermalerier der er anderledes end nogen jeg tidligere har malet.

De to tigres glæde viser jeg ved at male billedet i en lysende hvid sølv/guldklang, der bliver fremhævet af den citrongule sols farve.
På tigeren til højre har jeg malet øjenene blå, det påvirker de hvide farver i billedet, der derved opfattes renere.
Samtidig komplementerer tigeren med de blå øjne, og tigeren med de orange øjne hinanden, og fremhæver deres lykke.

Hvid tiger med blå øjne
12. Tiger i okkerfarver med guld og sølvklange – 116×89 cm. 2023

HVID TIGER med BLÅ ØJNE

Den hvide tiger er en variant af den bengalske tiger. Den har mørke eller rødbrune striber på hvid pels, blå øjne og lyserød snude. Den er også lyserød under poterne.

Mange tror at den hvide tiger er en albino.
Dog har den stadig farve i øjnene, og har de mørke striber, så holder det ikke stik.

Forskere mener at årsagen til den hvide pels er en mutation i et gen, som også har været knyttet til lys farve hos andre dyr.
Denne mutation hindrer produktionen af det rød-orange farvestof feomelanin, som almindelige tigre har.

Mutationen påvirker kun i lav grad produktionen af det mørke farvestof eumelanin – hvilket forklarer, hvorfor tigeren fortsat har striberne i behold.

Hvid tiger med blå øjne
Tiger i okkerfarver med guld og sølvklange – 116×89 cm. 2023. Detalje. SOL

Læs mere på videnskab.dk “Derfor er hvide tigre hvide”

Se også et andet maleri der er færdigt HER

OKKER  og  TIGRE 

De to ord, okker og tigre, forbinder jeg med tigerens pels. Den svøber sig blødt om de stærke dyr, og har samme farve som de gule okkerfarver i naturen.
Det der kendetegner en tiger bedst, er den utroligt flotte pels. Farven i tigerens pels består af smukke variationer af sorte striber og hvide tegninger i den ellers okkergule pels. Der findes forskellige arter af tigre, hvorfor udseendet kan variere meget de forskellige arter imellem. Det er både i forhold til farve, mønster, og tigerens størrelse.
Tigrene findes også som hvide, med blå øjne.

Okker og Tigre
06. Tiger i okkerfarver med guldklange. Maleri, tegning, akvarel og farvestrøg.

Okker og tigre

Alle billederne fra serien “Tigre i okkerfarver” er malet med okkerfarver som jeg har fundet i naturen i Sydfrankrig.
Okker består overvejende af ler. Den farvende bestanddel i de gule okkervarianter er goethit, limonit eller andre jernmineraler, mens de røde varianter overvejende har deres farve fra hæmatit. Jernmineralerne udgør typisk kun 10-20 % af okkeren.

Tigre og okker
Tiger i okkerfarver. Sol. Detalje

Okker og solen

De fleste af malerier i billedeserien “Tigre i okkerfarver” er meget lysende, til tider næsten hvide.
Selvom solen ser ud til at være gul, så lyser den rent faktisk hvidt, men i virkeligheden indeholder solens lys en blanding af mange farver. Når man ser farverne på én gang, opfatter ens øjne lyset som hvidt.

okker og tigre
06. Tiger i okkerfarver med guldklange – 100×65 cm. 2023 – Maleri

Okker med guldklang

Til maleriet, “Tiger i okkerfarver med guldklange – 100×65 cm. 2023”, har jeg kun brugt okkerfarver: Til sidst, som en kontrast, er solen malet i en ren gul farve.
Den gule sol i maleriet, giver et koloristisk punch til billedet.
Den stærke farve bliver holdt i balance af okkerfarvens store udstrækning i resten af billedet, og de fremhæver derved hinanden.

For at se alle de 12 malerier med fællestitlen “Tigre i okkerfarver” klik HER

Gående tigre

Gående tigre

De gående tigre i mine nye malerier kan opfattes som et symbol på livskraft.
Malerierne forestiller forelskede tigre, der går og oplever friheden, for bevægelse er liv. I malerierne har jeg beskrevet de gående tigre med forskellige farveklange der understreger deres gang. Udelukkende malet i lyse okkerfarver.
For mit vedkommende opstår der en følelse af frihed når et maleri lykkes.

Gående tigre
09. Tigre i okkerfarver med i sølv og guldklange – 60×41 cm. 2023 – Akvarel

Tigre i bevægelse

Når man taler om begrebet “bevægelse” i et billede, har det ikke umiddelbart noget at gøre med, om billedet viser et motiv i bevægelse.
Figurer, der er drevet bort fra deres hvilende nulpunkt eller centrum, opleves som værende i bevægelse.
Bevægelse angiver desuden den rejse rundt i billedet, beskueren aktivt foretager med sine øjne mellem billedets forskellige elementer, og som derved bygger en handling op. Den kan vises i tegningen, i kompositionen, i farverne…

Her har tigrene i malerierne hver sin farve.
Ved at give tigrenes ben forskellige farver, opstår der kontraster, der får benene til at skille sig ud fra hinanden. Det er her kontrasten mellem de kolde sølvklange og varme guldklange kommer til udtryk, og danner bevægelsen. Tigeren går.

Gående tigre
09. Tigre i okkerfarver med i sølv og guldklange – 130×97 cm. 2023 – Maleri

Forelskede tigre

I det viste maleri “09. Tiger i okkerfarver med i sølv og guldklange – 130×97 cm. 2023 – Maleri”, ser man et sammenslynget tigerpar på vej ind i et veritabelt klimaks.

Hantigeren, den store til venstre har to lyse bagben der er malet i en sølvklang. Det ene forben er lys okker, mens det andet har en varm okker naturel farve. Dette er tættest på huntigeren og giver et lille puf, mens de går, der bevirker at hun læner sig ind til hannen. Det er tydeligt at mens de går sammen er der en samhørighed mellem dem.
Alle andre er ligegyldige, der eksisterer kun disse to i deres egen verden. Tigrenes glæde viser jeg ved at male billedet i en lysende okker guldklang.
For den stærke gule farve solen har, får det hele til at lyse op, og fremhæver derved lykke.

Gående tigre
09. Tigre i okkerfarver med i sølv og guldklange – Tegning

Læs mere om okker i mit maleri HER

Læs mere om okker på Wikipedia HER

Okker fra Sydfrankrig

Tiger i okkerfarver

Okker fra Sydfrankrig kunne være titlen på den seneste serie malerier.
I stedet har jeg kaldt dem “Tiger i okkerfarver”, da billederne forestiller forelskede tigre, udelukkende malet i lyse okkerfarver.
De går og oplever friheden, for bevægelse er liv.

Farverne har jeg haft med fra Sydfrankrig hvor der var var et mindre okkerbrud i nærheden af hvor vi boede. Der kunne jeg hente alt det okker jeg havde lyst til at male med.
Jeg var dengang mest optaget af den farvekraft der opstod når solen skinnede på de store okkerfarvede skrænter og ville gengive dette i mine malerier.
Der findes i ca. 20 definerbare farvetoner. De eksisterer fra hvide, grå, svagt rosa over grønlige, gule og orange toner til de dybeste røde og mørk violette.

Okker fra Sydfrankrig
Udsnit af ophængningen. Venstre del.

Okker-farveklange fra Sydfrankrig

I de nye malerier har jeg tænkt anderledes.
Jeg har lysnet jordfarverne og opdaget de nye, smukke guld, kobber og sølvklange der derved dannes.

Okkerfarverne fra Sydfrankrig bruger jeg som en violinist bruger sine strenge. Der kan opnås mange forskellige toner på hver streng ved at formindske eller forlænge strengens længde, så svingningerne bliver hurtigere eller langsommere.
På samme måde kan jeg blande de enkelte okkerfarver til mange forskellige toner. Det giver nye farver, som jeg kan bruge til billederne på en anden måde.
Ligesom en symfoni sættes sammen af forskellige toner, sådan sammensættes et maleri af farveklange.

Med gul okker skaber jeg en guldklang.
Med rød okker skaber jeg en kobberklang.
Med en violet okker skaber jeg en sølvklang.

Okker fra Sydfrankrig
Udsnit af ophængningen. Midter del.

Okkerpigmenter fra Sydfrankrig

I de nye malerier har jeg brugt fire forskellige okkerfarver fra Sydfrankrig:
Gul okker, rød okker og violet okker.
Derudover har jeg tilføjet et vinsort og et hvidt farvepigment, for at tone farverne.

Jeg har altid syntes at farvepigmenternes egen farver ikke kan blive smukkere end de er, dem har jeg altid været forelsket i.
Denne, farvernes renhed, har jeg bevaret i malerierne.
Uden at forringe holdbarheden.

Okker fra Sydfrankrig
Udsnit af ophængningen. Højre del.

De enkelte malerier kan ses på denne side HER

I den lille landsby Roussillon i Sydfrankrig bliver der stadig fremstillet okker.
Adresse er:
Ôkhra, Écomusée de l’ocre
570 Route d’Apt, D104
84220 Roussillon
France

Tigre i Afrika

Okker i Afrika

Er der tigre i Afrika? Nej, der er løver. Tigrene høre til i Asien.
Hvorfor maler du så tigre? Det er er et spørgsmål jeg har hørt 1000 vis af gange, når jeg har fortalt om min opvækst i Afrika.
Dog mener jeg alligevel at en oplevelse, jeg havde som barn i Afrika, har været med til at påvirke mit maleri som voksen. Hvad enten der er tigre i Afrika eller ej. Jeg var omkring otte år, da jeg boede i Afrika, og jeg fandt haven meget spændende. Især var jeg fascineret af alle de røde nuancer, den afrikanske jord havde, og om aftenen lige inden solnedgang kom farverne rigtig frem. Jeg elskede at sidde ved vinduet. Særligt når det dybe afrikanske mørke sænkede sig over haven, og månen stod op og kiggede ned mellem havens træer og buske. Denne belysning fik ubestemmelige skygger til at lure i de mange
kroge. Ofte så jeg sjakaler og leoparder snige sig rundt dernede. Fra de omkringliggende landsbyer
hørtes de indfødtes trommer, og i tropenatten blandedes lyden med hyænernes hylen og løvernes brøl.

Tigre i Afrika
08. (Golden eyes) Tiger i okkerfarver med sølv og guldklange – 130×97 cm. 2023 – Maleri

Løver i Afrika

Den skole jeg gik på, lå ca. 9 km. væk. Busserne kørte meget uregelmæssigt, så oftest cyklede jeg i stedet. Selve cykelturen til skolen blev en del kortere, når jeg kørte ad de små snoede grusveje, der var røde af okker, og som gik gennem vild jungle.
Vejen til skolen krydsede den kendte allé, omtalt i Karen Blixen’s bog “Den afrikanske farm”, som løber mellem hendes farm og et fransk nonnekloster. En tidlig morgen, da jeg skulle passere dette kryds midt inde i junglen, stod der en stor hunløve ca. 25 m. længere fremme og spærrede vejen for mig. Ved siden af løven var der et par små unger, der løb rundt og legede.
Jeg standsede, og stod forsigtigt af cyklen, mens jeg forsøgte at finde ud af, hvordan jeg skulle komme udenom denne markante forhindring.
Jeg var for genert til at komme hen i skolen til min lærerinde med en forklaring om, at en løve havde spærret mig vejen. Jeg havde en fornemmelse af, at hun ikke ville tro mig. Det ville have været meget pinligt, følte jeg, så jeg ville hellere forsøge at komme forbi løven så ubemærket som muligt uden at provokere den.
At jeg var i en yderst farlig situation, og at der var stor risiko for at løven ville angribe mig, forestillede jeg mig slet ikke. Jeg var nok mere bange for lærerinden end for løven.

Tigre i Afrika
08. (Golden eyes) Tiger i okkerfarver med sølv og guldklange – 60×41 cm. 2023 – Akvarel

Tigre i Afrika

Jeg husker stadig synet af den okkergule løve, som stod foran mig på den okkerrøde grusvej. Løven var kæmpestor, og den stod med front mod mig stirrede direkte på mig med sine gulbrune øjne. Hvor lang tid der gik, er umuligt at sige, men det føltes som en evighed, og hver detalje står stadig prentet i min hukommelse som et indre fotografi. Pludselig blev fortryllelsen brudt, og løven sprang, lige så elegant, ind i buskadset og forsvandt i junglen. Ungerne fulgte efter i et legende tempo. Der skulle gå lang tid, før jeg for alvor kunne bruge de stærke indtryk, som tiden i Afrika gav mig. Jeg tror, at de var medvirkende til, at jeg begyndte at interessere mig for de store rovdyr. Der var ikke tale om barndomsdrømme der skulle føres ud i livet, men om virkelige hændelser og indtryk, der skulle bearbejdes og omsættes i billeder.
Derfor må spørgsmålet for mig “er der tigre i Afrika” være et klart ja.

Tigre i Afrika
(Golden eyes) Tiger i okkerfarver med sølv og guldklange. Tegning

Se flere af mine nye TIGER I OKKERFARVER


Tigeren (latinPanthera tigris) er den største katteart med en total kropslængde på op til 3,22 meter … læs mere på Wikipedia HER

Min okker akvarelpalet

Tigre i okkerfarver

I min okker akvarelpalet til disse 12 akvareller har jeg brugt 4 forskellige farver.
Ved udnyttelsen af papirets hvidhed har jeg kunne lave flere toner, med farveklange af guld, sølv og kobber.
Med gul okker skaber jeg en guldklang.
Med rød okker skaber jeg en kobberklang.
Med en violet okker skaber jeg en sølvklang.

Ved hjælp af disse forskelle farveklange opstår der kontraster, som jeg bruger på samme måde som andre kulører.
Ligesom en symfoni sættes sammen af forskellige toner, sådan sammensættes en akvarel af farveklange.
Farverne som jeg har brugt i de 12 nye akvareller er udelukkende okker.

Okker findes i en lang række farvetoner. De eksisterer fra hvide, svagt rosa over grønlige, gule og orange toner til de dybeste røde og mørk violette.

Min okker akvarelpalet
01. Tiger i okkerfarver med guld, kobber og sølvklange – 41×60 cm. 2023 – Akvarel
Min okker akvarelpalet
02. Tigre i okkerfarver med guld, og kobberklange – 60×41 cm. 2023 – Akvarel
Min okker akvarelpalet
03. Tigre i okkerfarver med guld, og kobberklange – 60×41 cm. 2023 – Akvarel

Akvarelpalet

Til akvarelfarvens bindemiddel bruger jeg gummi arabicum (lat. ‘arabisk gummi’) blandet med vand. Når jeg laver mine egne farver er jeg 100% sikker på at farverne er rene, uden nogen indblandning af tilsætningsstoffer, der svækker farvernes intensitet og kulører.
Til min okker akvarelpalet river jeg favepigmentet, og mit bindmiddel med en glasløber, på en stor glat stenflise. Farven rives i små portioner. Den revne masse lader jeg tørre til en stiv pasta konsistens, hvorefter det fyldes i skåle.

Når jeg maler med de våde farver, er de mørkere, end når de tørrer, for der bliver de noget lysere.
Årsagen er at farvekornene bindes til hinanden og til malergrunden ved bindestofpartiklerne, men mellem farvekornene efterlader det fordampede vand luftporer, som har et andet lysbrydningsforhold end vandet.

Min okker akvarelpalet
04. Tiger i okkerfarver med kobber, guld og sølvklange – 41×60 cm. 2023 – Akvarel
05. Tiger i okkerfarver med kobberklange – 60×41 cm. 2023 – Akvarel
Min okker akvarelpalet
06. Tiger i okkerfarver med guldklange – 60×41 cm. 2023 – Akvarel

Min okker akvarelpalet og farveklangen

For at en akvarel skal leve, skal den lyse. Hemmeligheden i al akvarelteknik ligger i at få farverne til at lyse ved at lade det hvide papir skinne igennem dem.
Blander man hvidt med akvarelfarve, bliver farven “melet”. Lukker man det hvide papir af med en dækkende farve, er det slut med klangen.

07. Tiger i okkerfarver med sølv og guldklange – 60×41 cm. 2023 – Akvarel
08. (Golden eyes) Tiger i okkerfarver med sølv og guldklange – 60×41 cm. 2023 – Akvarel
09. Tiger i okkerfarver med i sølv og guldklange – 60×41 cm. 2023 – Akvarel

Min okker akvarelpalet

For at male en akvarel er det nødvendigt for mig, først at lave en grundig tegning.

For at tegne, er det eneste der er brug for, et stykke papir, en blyant og en ide, i mit tilfælde tigeren.

For at tegne en tiger, behøver jeg kun at tegne striberne, for at skabe et billede af rovdyret.
De sorte linjer skaber tigerens volumen, planerne og rummet i billedet.

For at male en akvarel, er det eneste der er brug for, et stykke papir, en pensel, farver, vand og en ide, i mit tilfælde den tegning jeg har lavet af en tiger.

For at få farverne til at lyse i en akvarel, og for at skabe de hvide eller de meget lyse områder i billedet, lader jeg det hvide papir skinne igennem det tynde farvelag. 

For at skabe nye farvekombinationer og kontraster mellem hårde og bløde overgange, bruger jeg vandet til at lade farverne flyde ud på papiret og ind i hinanden. 

For at binde farverne sammen, bruger jeg de sorte striber der slynger sig om tigerens krop.

10. Tigre i okkerfarver med guld, kobber og sølvklange – 41×60 cm. 2023 – Akvarel
11. Tiger i okkerfarver med sølv og kobberklange – 60×41 cm. 2023 – Akvarel
12. Tiger i okkerfarver med guld og sølvklange – 60×41 cm. 2023 – Akvarel

For at se og læse mere om mit akvarelmaleri klik HER

I den lilla orten Skärhamn på ön Tjörn hittar du Nordiska Akvarellmuseet. Se HER

Akvareller

Akvarellens vej

Det blev til 8 akvareller i blåt inspireret af kinesiske motiver.
De kom med i finalen, efter at jeg havde arbejdet med temaet i flere måneder.
I slutningen af februar måned begyndte det spæde lyseblå forårslys at vise sig, og det gav mig lyst til at male akvareller, der kunne udtrykke disse klare farver.
Forinden havde jeg lavet skitser af nogle kinesiske tigre med landskaber der var i samme rytme som tigrenes bevægelser.
Jeg syntes at disse tegninger og de blå farver passede sammen, og det skulle blive til akvareller.

Akvarel katalog

Prisliste. PDF AKVAREL KATALOG: HER

Akvareller i blåt
Blue tiger… – 42×60 cm. 2023 – Akvarel. En af grundene til at jeg maler tigre er, at når jeg tegner figurerne kan jeg få volumen frem ved hælp af dyrets striber. På denne måde kan jeg få de flotte striber som dyret har, til at indgå i mit maleriske udtryk. Lange penselstrøg der giver et dynamisk udtryk og samtidig beskriver dyrets volumen. Disse striber er også med til at give billedet en rytme således at dyret indgår i helheden som en naturlig følge.
Blue and pink together… – 60×42 cm. 2023 – Akvarel. SOLGT
For at en akvarel skal lykkes, skal det hvide akvarelpapir være et absorberende, stærkt og modstandsdygtigt. Hemmeligheden i al akvarelteknik ligger i at få farverne til at lyse ved at lade det hvide akvarelpapir skinne igennem dem.
Forårstiger… – 42×60 cm. 2023 – Akvarel.
Den første akvarel jeg malede i en super periode, hvor lyset i atelieret var på sit højeste, så de blå forårsfarver klingede om kap med min akvarelpalet.
Pink love and compassion… – 60×42 cm. 2023 – Akvarel.
Blød og pastelfarvet pink inspirerer til følelser af venlighed og medfølelse. Pink er en nærende, legende og nostalgisk farve, der tager en tilbage til barndommen. Når det er sagt, er pink en farve af modsætninger, da den kan få os til at tænke på både uskyld og brændende lidenskab.
Akvareller
Cobalt blue and Ultramarin blue tiger… – 60×42 cm. 2023 – Akvarel.
I denne akvarel ses det tydeligt, hvordan det hvide akvarelpapir fungerer som en farve der lyser om kap med de andre farver…
Akvareller
The night of the tigers… – 42×60 cm. 2023 – Akvarel.
Det er nat og tigrene søge ned til floden for at drikke. Der er fuldmåne, som spejler sig i floden, og giver et perspektivisk stort rum i billedet. Det giver et blåligt lys der transformerer alle farverne til andre kulører end dem de har…
En tiger – ud af det blå… – 60×42 cm. 2023 – Akvarel.
Den blå farve har altid præget humøret og sproget. Ordet symboliserer noget uendeligt og frit. Der er frihedsfølelse i at tage ud i det blå, som betyder ikke at have et bestemt formål. Tanker kan komme ud af det blå, når vi overraskes. Noget kan forsvinde op i den blå luft, hvilket er mindre godt, for så er det pist væk for evigt.
Akvareller
Roaring tiger and the full moon… – 60×42 cm. 2023 – Akvarel. SOLGT

Akvarel katalog

Min akvarel verden

1. Grunden til, at jeg kalder det en akvarel finale er fordi jeg først startede med at lave skitser på min iPad af de tænkte motiver. Derefter fortsatte jeg med mit studie af den blå farve. Dette kan ses her på et blogindlæg som hedder Farven blå

2. Da motivet og farven stod klar, malede jeg akvareller, med de samme motiver og farver.
Jeg synes at den bedste farvepalet, når man maler akvarel i sit atelier, er når man laver sine egne akvarelfarver. Hvordan ses her på mit blogindlæg At male akvarel

3. Papir valget er også meget vigtigt, da det påvirker farvernes farveklang. Det undersøgte jeg og skrev et blog indlæg der hedder Det hvide akvarelpapir.

4. Til slut, inden akvarel finalen, måtte jeg sammeligne mine arbejder på iPad, og akvarellerne jeg havde lavet. Det blev til blogindlægget Digital eller Akvarel

Links

Hvis man vil vide mere om akvarel er det en god ide at læse hvad Wikipedia skriver om emnet HER

Wikipediahttps://da.wikipedia.org/wiki/Akvarel

Digital eller Akvarel

Gruppen med de 8 billeder til venstre er Digital Art og gruppen med de 8 billeder til højre er akvareller.
Digital kontra Akvarel eller Akvarel kontra Digital ?

Digital eller akvarel
DIGITAL ART
Digital eller akvarel
AKVAREL

Håndgjort digital eller akvarel papir

Nogen gange opstår der fornyelser fra uventede kilder. Det gælder om at bruge det bedste fra alle tider.

Digital eller akvarel
Digital eller akvarel

Akvarelpapir

Landsbyen Fontaine-de-Vaucluse ligger lige op til en bjergskrænt der er 230m. høj.
Fra bjergets nederste del udspringer en kilde, som fosser ud og danner en flod der går gennem landsbyen.
Det er en af de største kilder i verden. Landsbyen er meget berømt og turister fra hele verden besøger kilden. Det har de gjort lige fra Gallo-Romansk tid, hvor kilden blev betragtet som en helligdom, og de besøgende kastede mønter og smykker i vandet, som offergaver til kildens guddom.

Mellem landsbyen og kildens udspring ligger en meget gammel papirmølle, som blev grundlagt i 1337, og som fungerer den dag i dag.
Der har de håndgjort akvarelpapir, som er lavet af hvide bomuldsklude. Vandstrømmen driver møllen og får nogle træmaskiner til at hakke bomuldskludene til en fin masse.
Denne “papirmasse” blandes med vand og lægges op på et trådnet. Derefter drypper vandet fra og når det er tørt, har man det fineste akvarelpapir, hvor farven på papiret, ikke ændres igennem tiden,

Digitalpapir

I dag bliver der også lavet papir til Digital Art, så fremover vil jeg udføre mine digitale resultater på papir, der bliver lavet på en papirmølle, hvor fremstillings metoden har været den samme i alle de hundreder af år.

Digital eller Akvarel
En tiger – ud af det blå… – 30×21 cm. 2023 – Digital
En tiger – ud af det blå… – 30×21 cm. 2023 – Akvarel.

Digital eller Akvarel

De digitale billeder udfører jeg på “maleprogrammet” Adobe Fresco, og jeg kalder dem for Digital Art.
Det er billeder jeg skaber på min iPad Pro, med en digital pen (Apple Pencil). Derfor er det original kunst ligesom en akvarel er.
Derefter printer jeg mine digitale resultater på bomuldspapir.
Se flere digitale billeder på min hjemmeside HER

Akvarellerne maler jeg på traditionel vis.
For at få en bedre farvekvalitet fremstiller jeg selv farverne.
Farverne til akvarel er farvepigmenter og gummi arabicum blandet med vand. Det blandede pigment og lim lader sig let røre op med vand til en flydende substans, som man kan male med.
Læs om processen på min hjemmeside HER

Farven blå
Pink love and compassion… – 30×21 cm. 2023 – Digital
The night of the tigers… – 21×30 cm. 2023 – Digital
DET HVIDE AKVARELPAPIR
Pink love and compassion… – 30×21 cm. 2023 – Akvarel
The night of the tigers… – 21×30 cm. 2023 – Akvarel.

Links

Hvis man vil vide mere om akvarel er det en god ide at læse hvad Wikipedia skriver om emnet HER
Om Digital Art kan man starte med at læse i Wikipedia hvad de skriver HER