Ordet okker kommer fra oldgræsk og stammer fra ordet ochrós, ”bleggul” eller ”gusten”.
Det er oprindeligt den fælles betegnelse for naturligt forekommende gule, brunlige og røde jordarter, der findes som sedimentære aflejringer.
Det er en naturligt forekommende jernforbindelse og farven okker har været brugt siden hulemaleriernes tid som rødt, brunt eller gult farvestof.
Det regnes for at være et fuldkommen ugiftigt pigment, som stadig blandes i hvidtekalk eller anden facademaling.
Mange bygninger i Middelhavslandene er præget af okkerpigmenternes røde og gyldne farvetoner.
Det er et meget almindeligt og prisbilligt farvestof og det er også velegnet til kunstnerfarver.
Hvad er farven okker
Farven okker består overvejende af ler, dvs. meget findelte partikler af forvitrede bjergarter.
Først og fremmest af mineralet pyrit.
Hvis pyritten kommer i kontakt med ilt, dannes der rødt okker.
Den farvende bestanddel i de gule okkerfarver er goethit, limonit, mens de røde okkerfarver overvejende har deres farve fra hæmatit.
Jernmineralerne udgør typisk kun 10-20 % af okkeren.
Hvor udgraves farven okker
Traditionelt bliver okker udvundet i åbne brud i de øvre jordlag.
I Siena i Italien og Roussillon i Frankrig findes nogle af de største, kommercielt udnyttede forekomster.
I Danmark er der ved lokaliteten Løvskal ved Randers, blevet gravet okker indtil midten af 1900-tallet.
De vigtigste okkerpigmenter er blevet navngivet efter de steder de forekommer, som f.eks. Terra di Siena, Løvskal-okker og Roussillon okker.
Hvordan renses okker
Forarbejdningen af den udgravede okker består i en finknusning af materialet, efterfulgt af en slæmning:
Det knuste materiale opblandes i en stor mængde vand.
Ved henstand synker først grus og andre større partikler til bunds, mens de finkornede okkerpartikler forbliver svævende i vandet og således kan adskilles ved dekantering.
Ved gentagen henstand og dekantering sker en udskilning af stadigt finere partikler, der til sidst tørres og efterknuses til det færdige okkerpulver.
Hvem bruger farven okker
Okkerpigmenter har været anvendt billedkunstnerisk, siden de første hulemalerier i Sydfrankrig og Nordspanien. Et eksempel er de 15.000-17.000 år gamle malerier i de franske Lascaux-huler, hvor motiverne er udført direkte på klippevægen. Også i dag anvendes okker til billedkunst.
Se også de øvrige 11 malerier her på min hjemmeside: HER