TIGER TANKER V

KUNSTEN OG VIOLET SOL

For mig skulle tiden med kunstnergruppen Violet Sol blive lig med en uhyre produktiv og berigende periode. Det startede allerede efter nogle år på Det Kongelige Danske Kunstakademi.

Efter endt skolegang var jeg lidt usikker på, hvad jeg ville være. Jeg havde allerede vist interesse for at tegne og male og i 18-års alderen dukkede ideen om at blive maler op i mig. Jeg var så småt begyndt på at gå på kunstudstillinger og mange besøg på Den Frie og Charlottenborg skærpede kun min interesse for kunsten. Jeg begyndte nu mere konkret at overveje, at tage en kunstnerisk uddannelse og i 1968 – ungdomsoprørets hotteste år – søgte jeg ind på Det Kongelige Danske Kunstakademi.
Min første professor blev maleren Harald Leth, som var kendt for sine pædagogiske evner. Men det var især mødet med hele miljøet og kammeraterne, som jeg virkelig kunne bruge til noget. Der blev diskuteret morgen, middag og aften. Der blev arbejdet i ateliererne, udvekslet ideer og sammenlignet værker. Jeg var slet ikke i tvivl om at jeg var havnet på min rette hylde.
Året efter fik jeg en ny lærer. Det var maleren, professor Egill Jacobsen, en af CORBRA-gruppens store navne. Frem til og med 1973 gik jeg på Egill Jacobsens afdeling på Akademiet.

Violet Sol
Malet efter gamle postkort, avisudklip, tegninger og andre løsdele – 122×122 cm. 1972

DET SPONTANE UDTRYK

Egill var til gengæld ikke den store pædagog, husker jeg. Der blev snakket i øst og vest, i det hele taget var han ikke særlig konkret heller ikke når han kommenterede elevernes arbejder. Men alligevel kunne han noget. For eksempel åbne elevernes øjne for de psykologiske processer, der ligger bag skabelsen af et kunstværk.
Egill Jacobsen havde, ligesom de øvrige COBRA-malere en stærk tro på det spontane element i tilblivelsen af et billede. Men han vidste også en masse om form og farve og indirekte fik han alligevel formidlet sin store viden videre til sine elever. 
Det var bl.a. i den tid på akademiet at jeg fandt sammen med nogle af de malere jeg senere gik sammen med i gruppen Violet Sol. Det var Per Baagøe, Jens Haugen-Johansen, Finn Hjortskov-Jensen, Gunnar Møller, Niels Reumert og Jørgen Teik-Hansen. De var alle optaget af det spontane udtryk og af farvens kraft og stoflighed.

Violet Sol
Tiger i bur – 60×120 cm. 1974

DEBUT

I 1971 var jeg nået så langt, at jeg turde sende billeder ind til en censureret udstilling. Og samme år kunne jeg skrive debutant på mit visitkort, for Charlottenborgs Forårsudstilling sagde ja til mine indsendte malerier. Jeg var lykkelig. Pludselig var det begyndt at ligne noget.
Men der skulle gå lidt tid endnu, før jeg for alvor blev bemærket. Dengang i 1970’erne var Henning Larsens Kunsthandel et af byens vigtigste gallerier. Der var eksempelvis Wiliam Skotte Olsen debuteret, og Henning Larsen var i hele taget kendt for at have et godt øje for nye talenter.
I 1973 debuterede jeg hos Henning Larsen, kun 24 år gammel. De første billeder var mestendels en form for “Collager”, hvor jeg havde malet mine billede efter gamle postkort, avisudklip, tegninger og andre løsdele. Spontant og dristigt gjort. Og det blev bemærket i kunstmiljøet. Dagbladet Aktuelts anmelder noterede, at kunstneren havde “rige evner”.
Debutudstillingen var i øvrigt en forsmag på, hvad jeg senere skulle komme til at opleve flere gange i min karriere: 
Jeg fik udsolgt.

Violet Sol
Kødets lyst – 245×300 cm. 1988

VIOLET SOL

Efterfølgende var der to andre begivenheder, der fik en skelsættende betydning for min videre karriere. På det indre og det ydre plan.
Jeg besluttede mig for at uddanne sig videre, og tilmeldte sig undervisningen på Kunstakademiets Kunstpædagogiske skole, som blev ledet af den fremragende pædagog Helge Bertram. Bertram var måske ikke den største kunstner, men han var elsket af sine elever på grund af sine evner til at formidle og begejstre.
Endnu mere betydningsfuldt blev dog mit medlemskab af kunstnergruppen Violet Sol. Gruppen var blevet stiftet i 1971 af Ole Prip Hansen, Bjarne Espersen, Egon Bjerg Nielsen og Peter Dohm, der alle havde været elever af Erling Frederiksen.
Men Violet Sol var, et år efter sin start, ved at forandre sig kraftigt. For faktisk forlod de fire førnævnte gruppen. Nye var kommet til og det skulle vise sig, at Violet Sol skulle blive en af de mest markante kunstnergrupper i 1970’erne og 1980’erne.
Det nye Violet Sol – hvor jeg var med – udstillede for første gang i 1974, og derefter hvert år frem til 1988. Jeg havde i gruppen fået følgeskab af flere af mine gamle venner fra akademitiden. Nu bestod gruppen – udover mig – af: Finn Hjortskov-Jensen, Jens Haugen Johansen, Grete Knudsen, Gunnar Møller og Niels Reumert. Navnet på gruppen symboliserede den violette farve, man får på nethinden, når man kigger direkte op mod solen.

To hovedet tiger – 89×116 cm. 1995

TIDEN EFTER VIOLET SOL

For mig var tiden med Violet Sol en uhyre produktiv og berigende periode. Kammeratskabet i gruppen var vigtigt for mig, som for de andre, og i dettte kammeratskab lå også det faglige fællesskab, hvor man diskuterede hinandens værker og udvekslede erfaringer.
Da den violette sol strålede allersmukkeste, var der ingen ende på succes’en. Alle de store samlere og mange museer købte flittigt ind. Og publikum myldrede talstærkt ind til  udstillingerne.
Det var nogle spændende år, men med tiden skete der en række ændringer som gjorde at gruppen besluttede sig for at opløses. Måske var det tidsånden der var ved at ændre sig, eller også var gruppens medlemmer vokset fra hinanden. Man bestemte sig for at slutte mens det stadig var en succes.
For flere af kunstnerne i et nu opløste Violet Sol var tiden efter opløsningen virkelig svær.
Kunstnerne måtte pludselig definere sig selv på ny.
Tilsynladende havde jeg måske lettest ved det.
Jeg gjorde noget klogt, hvis man vil starte på en frisk: Jeg flyttede til Sydfrankrig og fik på den måde en ny start.
Set i bakspejlet var det en god beslutning. For mødet med det Sydfranske landskab og de farver, man støder på her, har siden sat sine spor i mit maleri.

Okker tiger – 97×130 cm. 1995

Se flere af mine malerier HER

TIGER TANKER IV

MØDET MED EN LØVE

Det første møde jeg havde med et stort rovdyr, var ude i naturen, hvor en løve, i bogstavelig forstand, stod i vejen for mig. 
I årene 1955 – 59, boede jeg nemlig i to afrikanske lande, først i Nairobi i Kenya og derefter i Dar-es-salam i Tanzania.
Vi kom til at bo i yderkanten af Nairobi, tæt ved Karen Blixens gamle kaffefarm, i en nyopført villa med have til.
Jeg var da omkring syv år, og haven var meget spændende, for hver aften lige inden solnedgang, kom farverne rigtig frem. Især var jeg meget fascineret af alle de røde nuancer den afrikanske jord havde. Når jeg så ud over stepperne kunne jeg der opleve de mange forskellige vilde dyr, zebraer, antiloper, elefanter osv. og i det fjerne var der den violette bjergkæde Ngong.
Jeg elskede at sidde i vinduet når det var ved at blive mørkt og månen kiggede ned i haven og fik ubestemmelige skygger til at lure i de mange kroge. Ofte så jeg sjakaler og leoparder snige sig rundt dernede. I tropenatten hørtes trommer fra de omkring liggende landsbyer, blandet med hyænernes hylen og løvernes brøl.

løve
Walking tiger. -92×65 cm. 2022.

SKOLEN

Den skole min bror og jeg  gik på lå ca. 9 km. væk. Den var engelsk, kun for hvide og de forlangte at vi skulle bære skoleuniform med hat og slips. Man var i skole hele dagen, med almindelig skolegang om formiddagen, lektielæsning midt på dagen og cricket om eftermiddagen.
Busserne kørte meget uregelmæssigt så oftest cyklede vi i stedet.
Selve cykelturen til skolen, blev en del kortere når vi kørte ad de små snoede grusveje der var røde af okker, gennem vild jungle.
Da jeg en dag mødte tidligere end min bror, cyklede min mor med, for jeg var jo bare otte år.
Vejen til skolen krydsede den kendte allé, omtalt i Karen Blixen’s bog “Den afrikanske farm”. Den løber mellem hendes farm og et fransk nonnekloster.

Uffe Stadil Christoffersen. Atelier-Kaiserborgen.
Tre gående tigre III – 73×100 cm. 2020.

LØVEN

Da vi skulle passere dette kryds midt inde i junglen stod der en stor hunløve ca. 25 m. fremme og spærrede vejen for os. Ved siden af løven var der små unger der løb rundt og legede.
I stedet for at vende om, og cykle tilbage, stod vi af cyklerne og talte dæmpet sammen om hvordan vi skulle komme forbi så jeg ikke kom for sent i skole.
Jeg var for genert til at komme hen i skolen til min lærerinde med en forklaring om at en løve havde spærret mig vejen, hun havde nok troet at det var en lodret løgn. Det ville have været meget pinligt.
Jeg husker stadig den mærkelige fornemmelse det var at se denne kæmpe, okkergule løve. Den stod frontalt, på den okkerrøde grusvej og stirre på mig med sine gulbrune øjne.
Hvor lang tid der gik er umuligt at sige. Det føltes som en evighed. Hver detalje husker jeg endnu som et indre fotografi jeg kan tage frem når jeg har lyst.
Det næste der skete var, at løven lige så elegant sprang ind til siden i buskadset og forsvandt i junglen.
Ungerne fulgte efter i et legende tempo.
Vi skyndte os at cykle forbi krydset hvor løven havde stået, men man kunne stadig høre dem inde i buskadset.
Jeg fik en oplevelse der kunne mærkes, og som jeg nu kan bruge i mine malerier, som det har taget mange år for mig at få visualiseret fuldt ud.

Flere tigermalerier kan ses HER


TIGER TANKER III

FACTS OM TIGEREN

Tigeren er verdens største kattedyr. Den kan veje over 300 kilo og måler næsten fire meter i længden. Tigrene lever alene men de har overlappende territorier. Det normale område for en tiger er et areal på syv-otte kilometer på hver led. Han – huntigre mødes kun, når de skal parre sig. Normalt får en tiger mellem to og fire unger. Dens levetid i naturen er op til 18 år. I zoologiske haver kan tigre bliver op til 25 år.
Tigeren kan springe op til seks meter i et spring og den kan springe over en to meter høj forhindring. Dens brøl kan høres op til to kilometer væk.
En tiger kan spise op til 5o kilo kød om dagen. Den behøver mellem syv og otte kilo kød om dagen for at kunne overleve.
For 100 år siden var der over 100.000 tigre i naturen. Nu er der mellem 4.000 og 5.000 tilbage. Tigeren er blevet erklæret for en truet dyreart af Verdensnaturorganisationen, WWF. Det er især den øgede befolkningstæthed, som truer tigeren.

Tigeren
Tigerspring – 100×130 cm. 2020

ILLEGAL JAGT

Tigre udryddes tit, fordi de truer bønderne og deres husdyr. Men også fordi der bliver mindre vild natur. En tiger behøver et vist revir for at kunne eksistere. Bliver den trængt forsvinder den. Den illegale jagt på tigre har desuden været voldsom de sidste mange år.
I kinesisk naturmedicin kan alle dele af tigeren bruges til forskellige former for medicin. Den siges at kunne helbrede gigt, muskelkrampe, mavesår, tyfus og brandsår.
En nyligt nedlagt tiger kan indbrige op til 50.000 dollars på det sorte marked. Alene skindet sælges for store summer.

Tigeren
Huntiger i fart. – 80×130 cm. 2020

UNDERGANG

Ud af otte tiger arter, er der kun fem tilbage: Den sibiriske tiger, den bengalske tiger, den indokinesiske tiger, den sydkinesiske tiger og Sumatratigeren. Uddød er den Kaspiske tiger, Javatigeren og Balitigeren.
Mange steder, hvor tigeren dræbes, sker det ud fra frygt for, at den skal dræbe mennesker. Det sker også, men i realiteten sjældent. Men historierne om en Mankiller, som har fået smag for menneskekød, er utallige.
Ofte fanges tigre i fælder af krybskytter. Når det store dyr ligger, lidende og hjælpeløst, skydes det ned, for derefter at blive bragt videre i det illegale handelskredsløb.
Myterne om tigeren er mange, Den gøres ofte til et stort og frygtet rovdyr – hvad den også er. Men sandheden er desværre, at den er utrolig sårbar. Den er taberen i en moderne verden, hvor dyr og den øvrige natur er blevet ofre for menneskenes stadig mere dominerende civilisation.

Læs og se flere malerier om tigeren HER på min hjemmeside.

TIGER TANKER II

FABLER OM TIGRE

Der er skrevet mange fabler om tigre, en jeg særlig kan lide er denne: En tiger og en delfin delte jordkloden mellem sig. Tigeren var konge på land, og delfinen i vandet. Og de lovede at hjælpe hinanden. Men da tigeren kom i slagsmål med en tyr, var der ikke meget delfinen kunne gøre.
Det vrimler med fabler om tigre, og ofte kredser de om tigerens rolle som mægtig hersker, som “skovens konge”. Fabler om tigre handler da tit om styrke og list, om årvågenhed og jagtens grusomhed.
Den græske eventyrfortæller Æsop skrev sine dyrefabler tilbage i 600-tallet, men grundformen er langt ældre. Det er orientalsk og antik tradition at fortælle historier med dyr som hovedpersoner, hvor menneskelige grundkonflikter beskrives.
Æsops fabler blev siden oversat til alverdens sprog. De er for længst gået over i litteraturhistorien, som en slags symbolske og lærerige fortællinger. Fablerne har ofte et filosofisk indhold eller stiller et paradoks op, som vi kan tænke videre over. Og er dyrene hovedpersoner, ja så er de blot et alibi for at vise noget vigtigt om mennesker og deres vilkår.

Fabler om tigre
6. Liggende blå tiger – 60×92 cm. 2021-

MORALE

Den franske forfatter Jean de la Fontaine (1621-1695) byggede videre på Æsops fabler og skabte flere hundrede små fortællinger, der ofte havde et moraliserende og belærende sigte.
Det er fortællinger, som har overlevet skiftende perioders skiftende smag. De har smittet af på andre slags fortællinger om dyr. F.eks. på den store fortælling om tigeren, som den italienske teatermand Dario Fo turnerede med i mange år.
Det er således et godt selskab jeg er i med mine tigerfortællinger. Og det skal tilføjes, at andre billedkunstnere før mig har skabt uforlignelige tigerfigurer. 
Lad os bare nævne Eugène Delacroix og Antoine-Louis Barye.

Fabler om tigre
Tiger growl. -2020. 114×114 cm.

EKSPRESSIV TIGER

Men hvad er så det særlige ved mine tigre? Hvordan bidrager jeg til den lange kongerække af dyrestudier i kunstens verden?
Svaret er – kortest – at jeg presser det ekspressive farveudtryk så langt ud, at mine tigre – uanset hvordan jeg selv opfatter dem – som malerier bliver til en selvstændig stor fortælling om tigeren. Eller en metafor på dyrets kraft og skønhed.
Det er denne – flot udfoldede – fortælling, der gør at mine tigerbilleder bliver til andet og mere end en kunstners kamp med og mod motivet. Og kvaliteten ligger i den fordybelse og fornyelse, som det hele tiden lykkes mig at vride ud af motivet.
Man kan sige, at jeg har valgt et motiv med indbygget dramatik. Og det forunderlige er, at jeg stadig kan blive fængslet – og forhåbentligt fængsle andre – med dette.
Tigrene må have en kraft, der rækker ud over det enkelte maleri.

Fabler om tigre: Se flere af mine malerier HER

TIGER TANKER I

TIGERENS FARVE

Tigerens farve er gul med sorte striber. Tror vi da. Indtil vi ser nærmere på mine billeder af tigre og opdager, at tigre kan have alle regnbuens farver.
Pointen er, at ingen farve er, hvad den ser ud til at være. I min farvebehandling er enhver farve afhængig af de andre farver, den sættes sammen med. Kunsten at sætte farver sammen lyder lige så let i teorien, som det er svært i praksis.
Betragter man en tiger som motiv i et maleri, skal man vogte sig for at forvente at det gule og det sorte opfører sig, som vi forventer. Hvis virkeligheden altid undsiger, hvad vi tror vi ved om den, gør kunsten det i højere grad. Altså viser os det uventede.
Jeg bliver ofte kaldt for “Tigermaleren” med en vis undren, for tænk, at man kan få så meget ud af fordybe sig i et bestemt motiv – i så lang tid.
Betegnelsen passer og passer slet ikke. For der er meget andet på færde i mit maleri. Nok er tigeren hovedmotivet, som jeg varierer i det uendelige. Men man kan med lige så stor ret hævde, at tigermotivet er et påskud for at udforske farvernes dybder og karakter – og dermed selve maleriets bæreevne.

Tigerens farve
Tigerlatter. – 50×50 cm. 2021

HISTORIE

Hvor andre malere har landskabet, byen eller mennesket som bærende motiv, er jeg stoppet op ved tigeren. En utømmelig fascination, som ironisk nok tyvstartede, da jeg boede i det østlige Afrika – et sted, hvor der overhovedet ikke findes tigre. Og senere for alvor udvikledes, da jeg som ung kunstner tog ud til zoologisk have for at tegne dyrene og her – fascineret – blev stående foran tigrenes bure.

Som bekendt er dyr, siden malerkunstens start, et af de mest slidstærke motiver i kunsten. Går man på opdagelse i de forhistoriske huler, der endnu rummer hulemalerier, finder man der stribevis af afbildninger af dyr. Dengang blev dyr gjort hellige og symboliserede bestemte kræfter. De tamme dyr var symboler på frugtbarhed og rigdom og de vilde dyr, især rovdyrene, var tegn på krigerisk styrke og mod.
Tigre er (sammen med bjørne, mammutter og løver) således nogle af de tidligste dyr, vi ser i billedkunsten. Altid afbildet med respekt. Og tillagt ønskværdige menneskelige egenskaber. Måske er der en indirekte symbolik i, at moderne avantgardekunstnere fremstiller dyr som produkter, der kan tilintetgøres? 

I Asien, hvor tigeren har og har haft størst udbredelse, indgår den i hele kulturen, ja dens betydning stikker langt dybere end som så. Ifølge den kinesiske astrologi er Tigeren et særligt stjernetegn, og man taler endvidere om tigerens År.
I vor del af verden er tigeren blot et af flere eksotiske dyr. Vi gyser lidt, når vi ser dyret gå hvileløst omkrig i zoologisk have, eller når vi på en af de udenlandske TV-kanaler følger dens ruter i junglen. Ellers er tigeren blot et smukt rovdyr, vi kender fra børnebøger. Den er
for længst havnet i et mentalt raritetskabinet. En anormalitet midt i det moderne. Som en sjælden skabning, meget langt væk fra vor hverdag.

Tigerens farve
Purpur rød tiger – 50×50 cm. 2021

MOTIVET

Det ligner en bizar besættelse, jeg udviser ved bestandigt at kredse omkring tigeren som motiv. Mere præcist kan man sige, at det er udtryk for, at jeg tager mit motiv og min metier dybt seriøst. Fordybelse er enhver kunstners adelsmærke.
Eller man kan se det udefra og konstatere: Som en gammeldags eventyrrejsende tager jeg jer med derud, hvor den kedsommelige hverdag slutter og hvor eventyret begynder.
Med mit brug af motiv understreger jeg kunstens rolle som en slags safari i det ukendte.

Uffe Christoffersen.

“Tigerens farve” Se flere af mine malerier HER

FORÅRSFORELSKELSE

DIGITAL ART
Skitserne til mine malerier udført på “maleprogrammet”  Adobe Fresco kalder jeg for Digital Art. Det er billeder jeg tegner på min iPad Pro, med en digital pen (Apple Pencil) og som derefter kan trykkes ud på papir.
Adobe Fresco er designet til Apple iPad, udviklet af Adobe primært til digitalt maleri i slutningen af 2019.

Forårsforelskelse 7. Skitse til et maleri. 65×100 cm.
 Adobe Fresco
Forårsforelskelse 2. Skitse til et maleri. 65×100 cm.

SKITSER
Pennen jeg bruger i programmet Fresco til at male/tegne med på skærmen, er et uhyre følsomt instrument, som reagerer på håndens mindste bevægelse. Stregen ændres efter hvor hårdt man trykker pennen ind på skærmen og efter pennens hældning. På den måde kommer tegningen meget tæt på en blyantstegning eller en pennetegning på papir. Det samme gælder for programmets mange pensler, som reagerer på samme måde som en almindelig pensel på lærred.

MINE DIGITALE BILLEDER
Vores første computer kom ind i huset for mere end 20 år siden, og ved samme lejlighed fik jeg, i julegave, en tegneplade med tilhørende pen og et mindre malerprogram. I forbifarten fik jeg vist desværre slået et lille skår i familiens julestemning, da jeg lillejuleaften kom til at sige, at en sådan tegneplade ønskede jeg mig i hvert fald ikke, for jeg gad helt sikkert ikke at lave kunst på computeren – Helt uvidende om, hvad der kom til at ligge under juletræet næste dag. Jeg kom dog til at ændre min opfattelse af forholdet mellem kunst og computere. Pladen og programmet var en smule primitive i forhold til det jeg har nu, men det var starten, og det varede ikke længe før jeg kunne fornemme hvilke muligheder, der var i det nye medie.

Forårsforelskelse 3. Skitse til et maleri. 65×100 cm.
Digital Art, Adobe Fresco, iPad Pro
Forårsforelskelse 4. Skitse til et maleri. 65×100 cm. SOLGT

IPAD PRO
Det en stor fordel at male og tegne direkte på en iPad.
Det giver en utrolig stor frihed, og som det vigtigste bliver ens ideer hurtigt visualiseret på skærmen.
De bedste billeder trykker jeg i et enkelt eksemplar, på et eksklusiv  stykke papir. Det er med pigmenteret blæk, hvilket giver en optimal billedgengivelse og stor lysægthed, og farverne adskiller sig ikke fra det man ser på skærmen.

 Adobe Fresco
Forårsforelskelse 5. Skitse til et maleri. 65×100 cm.
Forårsforelskelse 6. Skitse til et maleri. 65×100 cm.
 Adobe Fresco
Forårsforelskelse 8. Skitse til et maleri. 65×100 cm.
Forårsforelskelse 9. Skitse til et maleri. 65×100 cm.

Se flere Digital Art billeder her på min hjemmeside DIGITAL ART

A STREAK OF TIGERS

KLIK PÅ FOTOS OG SE MALERIERNE FRA SERIEN A STREAK OF TIGERS I ET NYT VINDUE I STORT FORMAT

01. Tiger Love. -50×65 cm. 2022.
04. Laughing tiger. -65×81 cm. 2022.
07. Tiger walking. – 92-73 cm. 2022.
02. Growling tiger. -65×81 cm. 2022.
05. Tiger with yellow eyes. 81×65 cm. 2022.
08. A Streak of tigers. -73×92 cm. 2022. SOLGT
03. Tigre, en face. -73×54 cm. 2022.
06. Walking tiger. -92×65 cm. 2022.
09. Tiger streak. -73×92 cm. 2022.

Skitser til malerier

Til den nye serie af malerier som jeg kalder A STREAK OF TIGERS er udgangspunktet nogle skitser jeg har lavet på min iPad.
For det meste  benytter jeg en iPad og en tilhørende digital pen til mine skitser, jeg bruger til mit maleri.  Det er på et “maleprogram” fra Adobe kaldet FRESCO.
På den måde får jeg en nogenlunde idé om, hvilke farver det enkelte billede skal have.
Se flere skitser HER

Tigers

Jeg har malet i omkring 50 år, og har ikke kedet mig et eneste øjeblik. Maleriet byder konstant på nye udfordringer, og den måde farverne reagerer på indbyrdes veksler fra billede til billede.
Der findes ingen grimme farver, og farver er kun farver, og for mig, som maler, har farverne ingen symbolsk betydning.
Når jeg maler med en grøn, tænker jeg ikke på græs, når jeg maler med blåt, tænker jeg ikke på himlen, når jeg maler med rødt, tænker jeg ikke på blod.

A streak of tigers

Jeg glæder mig til stadighed over de overraskelser farverne giver, ved deres udstrækning på lærredet og de oplevelser der opstår ved farvekontrasterne.
Den enkelte farves betydning opstår i samspillet med de farver, den er sammen med.
Denne måde at male med komplementærfarverne på, har været til stor inspiration for mig. Jeg har brugt det i mange år, til mine “streak of tigers”, for på den måde kan jeg blive ved med at male på billedet, lag på lag, indtil jeg er tilfreds med resultatet, og indtil det udtrykker det jeg vil.

A STREAK OF TIGERS
01. Tiger Love. -50×65 cm. 2022.
A STREAK OF TIGERS
02. Growling tiger. -65×81 cm. 2022.
A STREAK OF TIGERS
03. Tigre, en face. -73×54 cm. 2022.
A STREAK OF TIGERS
04. Laughing tiger. -65×81 cm. 2022.
05. Tiger with yellow eyes. 81×65 cm. 2022.
A STREAK OF TIGERS
06. Walking tiger. -92×65 cm. 2022.
A STREAK OF TIGERS
07. Tiger walking. – 92-73 cm. 2022.
08. A Streak of tigers. – 73×92 cm. 2022.
09. Tiger streak. -73×92 cm. 2022.

CORNER 90 ÅRS JUBILÆUM

I ÅR BLIVER DET CORNERS 90 ÅRS JUBILÆUMS UDSTILLING
72. Tigerlatter I. 100×100 cm. 2021

CORNER Udstillingen 2022

I ÅR BLIVER DET CORNERS 90 ÅRS JUBILÆUMS UDSTILLING

Jeg deltager med 8 malerier på denne  jubilæumsudstilling, de kan ses her på min hjemmeside

90 års udstillingen bliver en vandreudstilling, som kommer til at strække sig over næsten 3 måneder, fra 18.marts til medio juni.
Udstillingen begynder på Sophienholm med åbning den 18.marts, og her bliver udstillingen til og med den 18.april 2022.
Udstillingstiderne:
Tirsdag – fredag kl. 11-20
Lørdag – søndag samt helligedage kl. 11-17
https://sophienholm.dk/kommende-udstillinger-1

UDSTILLINGEN

Derefter fortsætter udstillingen i Jylland, hvor den afholdes to forskellige steder samtidig.  Fra den 29. April til og med den 5. juni i Det nye Kastet i Thisted, http://detnykastet.dk/planlagte-udstllinger/
og med åbning dagen efter, den 30. april i Morsø Kunstforening, Nykøbing Mors hvor den bliver til og med 12 juni.
https://mk61.dk/?page_id=6677

Køb af malerierne foregår på CORNER’s hjemmeside:
https://corner.dk/vare-kategori/uffe-christoffersen/

CORNER
Kunstnersammenslutningen Corner https://corner.dk har en lang historie bag sig.
Den første Corner udstilling  blev afholdt i 1932 i den dengang nybyggede “Corner”-bygning, på hjørnet af Vester Voldgade og Studiestræde i København. Gruppen tog derefter navn efter bygningen.
Fra 1936 til1942 gik Corner i udstillingsfællesskab med Høstudstillingen, under navnet Corner- og Høstudstillingen. I disse år fandt udstillingen sted i Den Fries Udstillingsbygning.
Fællesskabet varede ikke ved, og Corner udstillede derefter som selvstændig gruppe fra 1942 til 2007 på Charlottenborg. Derefter har den årlige udstilling været afholdt på Sophienholm. 

FREMTIDEN
Med CORNERS 90 ÅRS JUBILÆUMS UDSTILLING i år, bliver der sat punktum for udstillingerne på Sophienholm.
Det er en smule vemodigt, men tro ikke at det betyder punktum for Cornerudstillingerne. Vi er en gruppe med stort sammenhold og vilje til at fortsætte uanset hvad der sker.
Det bliver ikke vores sidste udstilling som gruppe.
Gruppens kommende udstillinger bliver afholdt et nyt sted, og vi er klar til nye udfordringer, nye eventyr…Jeg glæder mig til at se jer
På gensyn
Mange hilsener
Uffe Christoffersen

TIGERMALERI OG LATTER.

PDF-Katalog. Latteren. Uffe Christoffersen 2022

TIGERØJNE

KAN TIGRE FLIRTE ?

Vi mennesker kommunikerer mere med øjnene end med nogen anden del af kroppen. Det er ikke uden grund at man har kaldt øjnene for sjælens spejl. Vi bruger øjnene til at udtrykke mange forskellige følelser, og når mennesker flirter, er øjenkontakten en vigtig bestanddel af dette. 
Om tigre flirter ved hjælp af øjnene er uvist, men det er sikkert at de bruger øjnene på flere måder, end kun til at se med. Dyrs øjne kan være meget udtryksfulde. Tænk på et par lysende tigerøjne om natten.

Tigerøjne om natten

Modsat mennesker er tigerens øjne velegnet til også at kunne jage om natten. Nethinden er tilpasset således, at den reflekterer lyset tilbage, og derfor er tigerens nattesyn seks gange bedre end menneskets. Når pupillen i tigerens øjne er fuldt udspilet, er den rund, men den kan også trække sig sammen til en smal vertikal spalte, tigerøjne om natten, som man også ser det hos katten. Dette forbedrer dyrets evne til at se i mørke og bedømme afstande præcist, uden at den behøver at bevæge hovedet, og derved røbe sin tilstedeværelse.
De fleste tigre har gule øjne, men hvide tigre har typisk blå øjne. Dette skyldes, at genet for blå øjne hænger sammen med genet for hvid pels. Så farve mulighederne er legio når man maler tigre…

Det er blevet til 6 nye tigermalerier, hvor jeg for første gang har koncentreret mig om at male tigerøjne med lodrette pupiller. Det har bevirket at øjnenes tegning, er blevet mere integreret i billedet. 
Det er øjnene, helt tæt på der er i fokus, tigeren ser direkte på beskueren. 

KLIK PÅ FOTOS OG SE MALERIERNE I ET NYT VINDUE I STORT FORMAT

.

Uffe Christoffersen, Atelier-Kaiserborgen,tigermaleri,tigerøjne,
Atelier-Kaiserborgen
Uffe Christoffersen, Atelier-Kaiserborgen, 01. Tigerøjne - 130x100 cm. 2022.
01. Tigerøjne. Rød- 130×100 cm. 2022.
Uffe Stadil Christoffersen, Atelier-Kaiserborgen, 02. Tigerøjne - 100x130 cm. 2022. Tigerøjne om natten
02. Tigerøjne. Gul – 100×130 cm. 2022.
Uffe Stadil Christoffersen, Atelier-Kaiserborgen, 03. Tigerøjne - 130x97 cm. 2022. Tigerøjne om natten
03. Tigerøjne. Rosa – 130×97 cm. 2022.
Uffe Stadil Christoffersen, Atelier-Kaiserborgen, 04. Tigerøjne - 97x130 cm. 2022. Tigerøjne om natten
04. Tigerøjne. Ultramarin blå – 97×130 cm. 2022.
Uffe Stadil Christoffersen, Atelier-Kaiserborgen, 05. Tigerøjne - 86x130 cm. 2022. Tigerøjne om natten
05. Tigerøjne. Hvid – 130×86 cm. 2022.
Uffe Stadil Christoffersen, Atelier-Kaiserborgen, 06. Tigerøjne - 80x130 cm. 2022. Tigerøjne om natten
06. Tigerøjne. Turkis – 80×130 cm. 2022.

DOWNLOAD PDF-Katalog HER

SE FLERE MALERIER HER

TO TIGRE – TO FARVER

Uffe Christoffersen, Atelier-Kaiserborgen
Atelier-Kaiserborgen

Allerførst ønsker jeg jer en god jul og et glædeligt nytår.

Uffe Christoffersen. Atelier-Kaiserborgen. Seks malerier. TO TIGRE - TO FARVER. 2021
Seks malerier. TO TIGRE – TO FARVER. 2021

I denne lidt vanskelige tid, hvor mange ikke kan være så tæt på dem, de holder af, som de kunne ønske, har jeg malet en række billeder, hvor tigrene er i tæt kontakt, for at huske os på, at der vil komme en tid, hvor vi igen kan være sammen. 

Samtidig med at vise den tætte samhørighed mellem dyrene har jeg fremhævet deres forskellighed ved at male dem i hver sin farve, symboliserende foreningen af kontrasterne:
mørk – lys, nat – dag, feminin – maskulin.

Den kærlige nærhed der kan være mellem to individer fremhæver jeg ved hjælp af farverne, der kompletterer og understreger hinanden. 

Uffe Christoffersen. Atelier-kaiserborgen. 1. To tigre - to farver. 60x73 cm. 2021
1. To tigre – to farver. 60×73 cm. 2021 – SOLGT
Uffe Christoffersen. Atelier-Kaiserborgen. To tigre - to farver. 60x73 cm. 2021
2. To tigre – to farver. 60×73 cm. 2021
Uffe Christoffersen. Atelier-Kaiserborgen. To tigre - to farver. 60x73 cm. 2021
3. To tigre – to farver. 60×73 cm. 2021
Uffe Christoffersen. Atelier-Kaiserborgen. To tigre - to farver. 60x73 cm. 2021
4. To tigre – to farver. 60×73 cm. 2021
Uffe Christoffersen. Atelier-Kaiserborgen. To tigre - to farver. 60x73 cm. 2021
5. To tigre – to farver. 60×73 cm. 2021. SOLGT
Uffe Christoffersen. Atelier-Kaiserborgen. To tigre - to farver. 60x73 cm. 2021
6. To tigre – to farver. 60×73 cm. 2021. SOLGT
Uffe Christoffersen. Atelier-Kaiserborgen
Uffe Christoffersen. Atelier-Kaiserborgen. TO TIGRE - TO FARVER. 100X136 cm. 2021
TO TIGRE – TO FARVER. 100X136 cm. 2021