HUNTIGERENS ELEGANCE

Geparder er det hurtigste dyr af alle de store katte og de kan nå en tophastighed på 110 til 120 kilometer i timen over korte distancer.

Derefter kommer tigeren med 95 kilometer i timen, den er altså hurtigere, end løven, som kan løbe 80 kilometer i timen. Størrelsen og vægten spiller en nøglerolle inden for tigrenes hastighed, da en huntiger kan løbe hurtigere end en hantiger, fordi hun er mindre og lettere.

Skønt tigre kan være store og tunge, har de på ingen måde langsomme bevægelser, hvilket bl.a. muliggøres af den fleksible rygrad, der trækker sig sammen og strækker sig ud under sprint. Derudover bruger tigeren begge bagben til at løfte sig fremover i en masse små spring, og i fuld fart, kan bagbenene ligefrem komme foran forbenene. Tigeren kan dog ikke opretholde dette tempo ret længe, da dens sprintermuskler hurtigt trættes.

Tigre bruger også halen til at skabe balance, når de foretager skarpe sving i jagten på et bytte.

14. Tiger i fart. – Akvarel. 31×41 cm. 2019. – Uffe Christoffersen.