EN OCELLI BAG ØRET

04C9D9BB-C967-4839-8324-01C47D06FB89

08. Tigerens “blink” bag øret. – Tegning. 26×35 cm. 2019

EN OCELLI BAG ØRET

Alle tigerarter har hvide pletter eller ‘blink’ på bagsiden af ​​deres ører, de kaldes for det latinske ord ocelli (lilleøje). 

Disse fungerer som pseudo-øjne for at true andre dyr og giver indtryk af, at tigeren hele tiden er opmærksom på sine omgivelser, også når den ser i den modsatte retning. 

De bruges også til kommunikation mellem tigre, da de svinger ørerne rundt og viser disse øjenpletter, også til dyr, der ligger lige foran dem.

KONGETEGN

C80E2FAE-659F-41E6-9AAB-FBAB860DEE6E

03. Kongetegn. – Tegning. 26×26 cm. 2019.

KONGETEGN

Tigerstriber er som menneskelige fingeraftryk. Hver af dem er unikke, ikke to tigre har det samme mønster af striber.

Striberne i hovedet er med til at give tigeren en maskekarakter og en dobbelttydighed. De danner et mønster, som en arabesk, der oftest er symmetrisk opbygget, og som synes at kunne fortsætte i det uendelige. Dens pande har en tegning, der ligner det kinesiske tegn 王, som betyder “konge”. Tigeren erstatter løven som dyrenes konge i kulturer i det østlige Asien. Den repræsenterer royalty, frygtløshed og vrede.

BEVÆGELSE

Bevægelse i maleriet

Når man taler om begrebet “bevægelse” i et billede, har det ikke kun noget at gøre med, om billedet viser et motiv i bevægelse.
Bevægelse kan ligeledes angive den rejse rundt i billedet, beskueren aktivt foretager med sine øjne mellem billedets forskellige elementer, og som derved bygger en handling op.

En anden form for bevægelse i et billede er det visuelle virkemiddel, der medvirker til den illusion, at billedelementer bevæger sig i tid. Illusionen kan spænde over utallige stadier – fra stilstand til hyperaktiv bevægelse.

På ovenstående billede ser man en tegning af en springende tiger. Diagonale linjer skaber bevægelsen. Flere af disse linjer danner geometriske figurer, – f.eks. danner figuren i sig selv en trekant der som en pil bliver skudt frem i billedrummet, og som understreger motivets dynamik. Også hovedet og kroppens forskellige cirkulære, spirallignende linjer skaber rotation og dermed bevægelse.

Sætter man endnu mere fokus på de trekanter som tegningen danner, kan man opleve stor hastighed og voldsomhed i udtrykket.