AT TAGE EN TIGER VED HALEN

0C1C3CCF-2BD4-4DF9-A192-07D977D2FE51

09. Høj haleføring. – Tegning. 35×20 cm. 2019. 

AT TAGE EN TIGER VED HALEN

Fra min barndom husker jeg historien om “Lille sorte sambo” hvor 10 tigre  løb efter hinandens haler. rundt om det træ, som Sambo sad i.  

Tigrene var meget, meget vrede, men ville alligevel ikke give slip på hinandens haler. De var så vrede, at de løb rundt om træet, og forsøgte at æde hinanden, og de løb hurtigere, og hurtigere, indtil de hvirvlede rundt så hurtigt, at man ikke længere kunne se deres ben. Og de løb stadig hurtigere og hurtigere og hurtigere, indtil de smeltede sammen, og der ikke var andet tilbage end en stor, stor sø af smeltet smør rundt om foden af træet.

En tigerhale kan være cirka 60 til 110 centimeter lang. Den totale længde af en hantiger incl. halen varierer mellem 250 og 390 centimeter. Hunnen varierer i længde fra 200 til 275 centimeter.

Tigre bruger halen til at kommunikere med hinanden. En tiger er afslappet, hvis halen hænger løst. En lodret, langsomt slyngende hale indikerer venlighed. Når to huntigre hilser på hinanden og er afslappede vil halen være lodret. Når en tiger undersøger omgivelserne, holdes halen højt.

Aggression vises ved hurtige bevægelser af halen fra side til side eller ved at tigeren holder halen lavt og lejlighedsvis bevæger den i intense ryk.

Tigre bruger også halen til at skabe balance, når de foretager skarpe sving i jagten på et bytte, og når de hopper, bruger de den som ror. Desuden hjælper  halen dem med at balancere, når de klatrer.

DEN MELANISTISKE TIGER

 

91A50875-D7F5-4DEE-8813-6469A243AA22

21. Sort tiger. – Akvarel. 41×31 cm. 2019.

DEN MELANISTISKE TIGER

Man har længe ment, at den sorte tiger var en myte. Gennem tiderne er der blevet rapporteret om mange iagttagelser af den sorte tiger, men længe var der ingen beviser for dennes eksistens. I 1773 havde den britiske kunstner James Forbes sin tjeneste i det britiske East India Company i Kerala i sydvest Indien. Her malede han en akvarel forestillende en sort tiger. Dyret blev skudt et par måneder senere af de britiske soldater, og akvarellen er gået tabt, men Forbes beskrivelse af den overlever, og den har jeg oversat her:

“Jeg fik mulighed for også at tegne et portræt af den sorte tiger efter at den, et par måneder senere, var blevet skudt. Den var helt sortstribet på samme måde som en kongetiger, men med en rigdom af mørke nuancer, bestående af sorte farver tilføjet lilla. Min blyant er meget mangelfuld i forsøget på at vise disse blandede nuancer; jeg ved heller ikke hvordan man skal beskrive dem bedre end ved at sammenligne dem med rigdommen af toner, der kan observeres i et sort fløjlsklæde”.

Den meget mørke, eller fuldkommen sorte pigmentering, er et biologisk begreb kaldet Melanisme, som skyldes en forhøjet koncentration af melaniner. Dette resulterer i at en leopard, en jaguar, og altså også i enkelte tilfælde en tiger, kan blive sorte. Fællesbetegnelsen for disse sorte kattedyr er “sort panter”. Trods den meget mørke pigmentering vil man stadig kunne ane tigerens striber og leopardens pletter.

I 1993 fandt man hos nogle krybskytter i Indien et sort tigerskind. Skindet var dog ikke helt sort, men striberne var så brede, at de gik sammen til hvad der kunne minde om en sort frakke, der lå hen over ryggen på tigeren og gjorde den gulbrune baggrund mellem dem næsten usynlig.

Jaguar

I februar måned begyndte jeg at male sorte pantere. Det var en udfordring at male disse dyr, som er så meget anderledes end tigre.

Som tidligere nævnt er en “sort panter” ikke en egentlig race, dyrene er sorte fordi de har et overskud af det mørke pigment melanin.

Navnet er givet til leoparder som lever i Afrika, og jaguarer, som lever i Sydamerika.

Hvis man ser nøje efter, kan man se at dyrene stadig er plettede, det kommer tydeligst frem i særlige belysninger.

02. Black jaguar. 100×81 cm. 2018

Black Jaguar

And Now……Ladies and Gentlemen !

Opdateret 04-04-2018. 8 nye malerier.

01. Black Jaguar. 81×60 cm. 2018. SOLGT.

02. Black Jaguar. 100×73 cm. 2018

03. Black Jaguar. 60×81 cm. 2018

04. Black Jaguar. 81×60 cm. 2018

05. Black Jaguar. 60×81 cm. 2018

06. Black Jaguar. 73×100 cm. 2018.

07. Black Jaguar. 50×50 cm. 2018. Reserveret.

08. Black Jaguar. 60×81 cm. 2018

At male

I alle de år jeg har malet, har det vigtigste for mig altid

været, at kunne overgå mig selv, i forhold til sidste års malerier.

Den eneste konkurrent i maleriet er, hvis der overhovedet er

nogen, nemlig mig selv.

Jeg ser noget andet i en tiger end andre, føler noget andet

end andre og vælger helt andre farver til mit maleri end en

anden ville gøre, og det er derfor jeg kan blive ved at male

billeder, som er mine alene.

Det er nemlig det, der er fantastisk, at hvert menneske har

sin historie, og vil være påvirket af den i sin opfattelse af den

ydre verden.

Under arbejdet tager mine tanker form, og en

billedanalyse uddyber dem yderligere til det færdige

resultat.

Jeg har netop færdiggjort nogle tegninger som skal danne

grundlag for billeder som jeg vil male i løbet af 2018.

Se her >>> https://uffe-christoffersen.com/tegninger/