I TIGERENS ØJE

Tigre venter til det er mørkt med at jage. På grund af en nethindetilpasning, der reflekterer lys tilbage til nethinden, er nattesynet for tigre seks gange bedre end hos mennesker. Det giver dem mulighed for at opdage byttets bevægelse i mørke.

De fleste tigre har gule øjne. Pupillen er rund, når den er fuldt udspilet, men kan trække sig sammen til en smal, vertikal spalte som hos en kat.

Den funktion gør denne type pupil særlig effektiv for rovdyr, der jager bevægeligt bytte, fordi den styrker øjets fokus og ignorerer distraheringer fra siderne. Desuden forbedrer det dyrets evne til at se i mørke og bedømme afstande præcist uden at dyret behøver bevæge hovedet, og dermed risikere at afsløre sig selv over for byttet.

Vandrette pupiller ses typisk hos planteædende dyr.

De vandrette pupiller giver andre fordele: De gør det muligt for græssende dyr at se ud af øjenkrogen. Dermed bliver de i stand til at spejde til begge sider og holde øje med, om et rovdyr nærmer sig og kan bringe deres liv i fare.

04. Ser du en tiger i øjnene viser du den, at du ved, den er der. – Akvarel. 31×41. 2019.

– Uffe Christoffersen.

KONGETEGN

Tigerstriber er som menneskelige fingeraftryk. Hver af dem er unikke, ikke to tigre har det samme mønster af striber.

Striberne i hovedet er med til at give tigeren en maskekarakter og en dobbelttydighed. De danner et mønster, som en arabesk, der oftest er symmetrisk opbygget, og som synes at kunne fortsætte i det uendelige. Dens pande har en tegning, der ligner det kinesiske tegn 王, som betyder “konge”. Tigeren erstatter løven som dyrenes konge i kulturer i det østlige Asien. Den repræsenterer royalty, frygtløshed og vrede.

03. Kongetegn. – Akvarel. 31×41. 2019. – Uffe Christoffersen.

TIGERENS KNURHÅR

En tigers knurhår har en evne til at kunne sanse bestemte fysiske påvirkninger. De tillader tigre at føle ting lige foran deres ansigt.

I enden af et knurhår er der en lille, men vigtig detalje, som sender signaler til tigerens hjerne, om hvad der er omkring den.

Knurhår er så følsomme, at de endda kan føle en lille ændring i luften eller vinden omkring sig. Det kan være en vigtig information for en tiger, at få en fornemmelse af et dyr, der løber forbi. Med andre ord, de hjælper tigeren med at jage i mørke.

Knurhår kan hjælpe en tiger med at gætte afstanden mellem to steder, når de har brug for at hoppe, krybe ind under en stamme eller ind i en hule.

De tigre, der havde lange knurhår, levede længe nok til at få unger (som også havde lange knurhår). Så der blev flere og flere af antallet af “knurhår-tigre”, mens tigrene med kortere eller ingen knurhår faldt i antal fordi de ikke levede længe nok til at få unger.

02. “Knurhår-tiger”. – Akvarel. 31×41. 2019. – Uffe Christoffersen.

TIGERENS BRØL

Mennesker kan kun høre nogle af de lyde, som tigre bruger til at kommunikere. Vi kan høre frekvenser fra 20 hertz til 20.000 hertz, men hvaler, elefanter, næsehorn og tigre kan producere lyde under 20 hertz. Denne lave lyd, kaldet “infrasound”, kan høres på lang afstand, og den går gennem bygninger, tæt skov og kan endda passere gennem bjerge. Jo lavere frekvensen er, fra jo længere afstand kan lyden høres.

“Infrasound” kan lamme byttet, hvilket hjælper tigeren med at fange det. Nogle gange dør skabningen af frygt, før tigeren dræber den. Mennesker kan også mærke tigerens brøl, en fornemmelse, der kan forårsage øjeblikkelig lammelse, selv hos folk der har arbejdet med tigre i årevis.

01. Et tigerbrøl kan høres i en afstand af mindst 2 km. – Akvarel. 31×41. 2019. –

Uffe Christoffersen.

DEN STRIBEDE LØVE

Tigeren (Panthera tigris) kan beskrives som et orange rovdyr med sorte striber, eller måske må den tværtimod betragtes som et sort rovdyr med orange bånd. 
Der findes ikke to tigre der har det samme mønster af sorte striber. 
Ved en stribe i denne betydning af ordet, forstås et langagtigt sort område på en farvet baggrund. En stribe adskiller sig fra en streg eller linje derved at en stribe i modsætning hertil har en anseelig bredde, undertiden så bred, at det ikke objektivt kan afgøres, hvad der er stribe og hvad der er baggrund.
Disse sorte striber er med til at give tigerens hoved en maskekarakter og dobbelttydighed. De danner et netværk af mønster som en arabesk, der oftest er symmetrisk opbygget, og som synes at kunne fortsætte i det uendelige.  
Uffe Christoffersen 2019