Vinstoksorte jaguarer

Nu er mine 8 “Black Panther malerier” malet op på lærred med en bred sort pensel.

Den sorte farve, jeg oftest anvender, er vinstoksort, som jeg køber her i Sydfrankrig, hvor vinstokkene vokser lige uden for min dør. Da de hvert år skal beskæres og da der ind imellem er vinmarker, der bliver pløjet op, er det forholdsvis let at få fat på vinstokke og grene.

Farvepigmentet vinstoksort er et kulfarvestof, som har været kendt siden oldtiden. Farven udvindes ved glødning af vinstokke uden lufttilførsel, og er et temmelig rent kulstof.
Vinstoksort har en smuk blåsort farvetone. Farven er lysægte, ikke giftig og anvendelig i enhver malerteknik. Farvekraft og dækevne er god.

Den romerske arkitekt Vitruvius (ca. 75 fvt. -25 fvt.) sagde om vinstoksort: ”Den sorte farve bliver lige så god som vinen er god, og med den fineste vinstok, som giver den bedste vin, kan man fremstille en sort, der kan imitere en Indigoblå”. På latin blev farven kaldt ”Negrum Optimum”.

01. Jaguar. 81×60 cm. 2018

02. Jaguar. 100×73 cm. 2018

03. Jaguar. 60×81 cm. 2018

04. Jaguar. 81×60 cm. 2018

05. Jaguar. 60×81 cm. 2018

06. Jaguar. 73×100 cm. 2018

07. Jaguar. 50×50 cm. 2018

08. Jaguar. 60×81 cm. 2018.

8 Jaguarer.

8 Jaguarer tegnet op på lærred med kul.

En “sort panter” er ikke en egentlig race, dyrene er sorte fordi de har et overskud af det mørke pigment melanin. Navnet er givet til leoparder som lever i Afrika, og jaguarer, som lever i Sydamerika. Hvis man ser nøje efter, kan man se at dyrene stadig er plettede, det kommer tydeligst frem i særlige belysninger.

01. Jaguar. 81×60 cm. 2018

02. Jaguar. 100×73 cm. 2018.

03. Jaguar. 60×81 cm. 2018.

04. Jaguar. 81×60 cm. 2018.

05. Jaguar. 60×81 cm. 2018.

06. Jaguar. 73×100 cm. 2018.

07. Jaguar. 50×50 cm. 2018.

08. Jaguar. 60×81 cm. 2018.

At male

I alle de år jeg har malet, har det vigtigste for mig altid

været, at kunne overgå mig selv, i forhold til sidste års malerier.

Den eneste konkurrent i maleriet er, hvis der overhovedet er

nogen, nemlig mig selv.

Jeg ser noget andet i en tiger end andre, føler noget andet

end andre og vælger helt andre farver til mit maleri end en

anden ville gøre, og det er derfor jeg kan blive ved at male

billeder, som er mine alene.

Det er nemlig det, der er fantastisk, at hvert menneske har

sin historie, og vil være påvirket af den i sin opfattelse af den

ydre verden.

Under arbejdet tager mine tanker form, og en

billedanalyse uddyber dem yderligere til det færdige

resultat.

Jeg har netop færdiggjort nogle tegninger som skal danne

grundlag for billeder som jeg vil male i løbet af 2018.

Se her >>> https://uffe-christoffersen.com/tegninger/

COMPUTER ART

Digitalmaleriets software, har evnet at bygge bro mellem det traditionelle og det digitale maleri.

Jeg bruger det på den måde, at jeg laver arbejdstegninger på min iPad Pro, hvor jeg tegner direkte på skærmen med min Apple Pencil.

Processen er mindre lineær end i maleriet: Man kan tegne og viske ud i en uendelighed, og lave stregen i den tykkelse, der passer til motivet. Under arbejdet kan man gemme forskellige stadier af de resultater, der opnås, efterhånden som billedet skrider frem. På den måde er det muligt at søge tilbage i tidligere stadier og bruge disse, på en ny måde.

Jeg arbejder altid med mange lag: Jeg lægger en ny tegning, oven på den første. Begge tegninger kan ses samtidig, og de danner tilsammen en tredie tegning. Man kan derefter tilføje nye planer ovenpå tegningen, ligeså mange det skal være, og male med farver på disse planer, indtil billedet har fået det udtryk, man synes er rigtigt.

Det giver en utrolig stor frihed, og som det vigtigste bliver mine ideer hurtigt visualiseret på skærmen.

Når billedet er færdigt, eksporterer jeg det til en ny fil, hvor planerne er fusioneret. Derefter kan jeg printe det ud, og bruge det som skitse til mit maleri. Billedet kan ligeledes publiceres på nettet. Mulighederne er næsten uendelige…

Tigerprofil. 33×41 cm. 

Hurra!!!! endelig lidt regn efter mere en to måneders tørke 😺😺😺Ja, det regnede virkelig i morges i en halv time. Men nu er vi tilbage i solen. 

Hele sommeren har lyset i mit atelier været super godt, så det har givet mig rig mulighed for at koncentrere mig om at male til min 70 års fødselsdags-udstilling i begyndelsen af oktober. 
Efter at have lavet en arbejdsplan til udstillingsprojektet, er jeg begyndt at tegne motiverne op med kul på det rå lærred. 
De påbegyndte malerier kan ses på min hjemmeside:

https://uffe-christoffersen.com/home/home/ 

Denne hjemmeside vil jævnligt blive opdateret i de kommende 2 måneder, indtil de 19 malerier er færdige.  
Akvarellerne, som også kan ses på min hjemmeside, er et led i arbejdsprocessen. Jeg har solgt en del af dem, men der er stadig nogle tilbage. De kan ses her:
https://uffe-christoffersen.com/akvarel/