HVID TIGER

F8A67DD5-BAD2-4235-B5FB-F9E67415726E
20. Den hvide tiger. – Akvarel. 41×31 cm. 2019. – Uffe Christoffersen.

HVID TIGER

Udfordringen ved at male en hvid tiger i akvarel ligger i, at man i akvarelteknik ikke bruger hvid farve. De hvide og lyse partier i billedet opnås ved at man lader det hvide papir stå bart eller kun dækket af et tyndt farvelag således at parirets hvidhed skinner igennem dette.

Den hvide tiger er en variant af den bengalske tiger. Den har mørke eller rødbrune striber på hvid pels, blå øjne og lyserød snude. Den er også lyserød under poterne.

Mange tror, at den hvide tiger er en albino, men siden den fortsat har farve i øjnene, og har de mørke striber, så holder det ikke stik.

Forskere mener at årsagen til den hvide pels er en mutation i et gen, som også har været knyttet til lys farve hos andre dyr.

Denne mutation hindrer produktionen af det rød-orange farvestof feomelanin, som almindelige tigre har. Mutationen påvirker dog kun produktionen af det mørke farvestof eumelanin i lille grad, og derfor har de hvide tigre stadig deres mørke striber.  

DEN MELANISTISKE TIGER

4E5D6D65-2373-483E-A4A4-214B0DEC9A4C
19. Sort tiger. 41×31 cm. 2019. – Uffe Christoffersen.

DEN MELANISTISKE TIGER

Man har længe ment, at den sorte tiger var en myte. Gennem tiderne er der blevet rapporteret om mange iagttagelser af den sorte tiger, men længe var der ingen beviser for dennes eksistens. I 1773 havde den britiske kunstner James Forbes sin tjeneste i detvest Indien. Her malede han en akvarel forestillende en sort tiger. Dyret blev skudt et par måneder senere af de britiske soldater, og akvarellen er gået tabt, men Forbes beskrivelse af den overlever, og den har jeg oversat her:

“Jeg fik mulighed for også at tegne et portræt af den sorte tiger efter at den, et par måneder senere, var blevet skudt. Den var helt sortstribet på samme måde som en kongetiger, men med en rigdom af mørke nuancer, bestående af sorte farver tilføjet lilla. Min blyant er meget mangelfuld i forsøget på at vise disse blandede nuancer; jeg ved heller ikke hvordan man skal beskrive dem bedre end ved at sammenligne dem med rigdommen af toner, der kan observeres i et sort fløjlsklæde”.

Den meget mørke, eller fuldkommen sorte pigmentering, er et biologisk begreb kaldet Melanisme, som skyldes en forhøjet koncentration af melaniner. Dette resulterer i at en leopard, en jaguar, og altså også i enkelte tilfælde en tiger, kan blive sorte. Fællesbetegnelsen for disse sorte kattedyr er “sort panter”. Trods den meget mørke pigmentering vil man stadig kunne ane tigerens striber og leopardens pletter.

I 1993 fandt man hos nogle krybskytter i Indien et sort tigerskind. Skindet var dog ikke helt sort, men striberne var så brede, at de gik sammen til hvad der kunne minde om en sort frakke, der lå hen over ryggen på tigeren og gjorde den gulbrune baggrund mellem dem næsten usynlig.

TIGER ATTACK

img_0235
18. Agribende tiger. – Akvarel. 31×41 cm. 2019. – Uffe Christoffersen.

TIGER ATTACK

De fleste tigre vil kun angribe mennesker, hvis de ikke fysisk kan klare sig, ved jagt på deres naturlige byttedyr. Tigre er typisk på vagt over for mennesker og udviser normalt ingen præference for humant kød. Selvom mennesker er et relativ let bytte, er de ikke en ønsket fødekilde. De fleste tigre, der spiser mennesker, er således gamle, svagelige eller  mangler tænder og de vælger menneskelige ofre af nødvendighed, for at kunne overleve.

Hvis et menneske kommer for tæt på, og overrasker en sovende tiger eller en huntiger med unger, kan tigeren føle sig truet og derfor angribe og dræbe et menneske. Tigre kan også angribe mennesker i tilfælde af, hvad tigeren opfatter som “en unormal opførsel”, for eksempel hvis en person bøjer sig, for at samle brænde, eller for at skære græs. Nogle anbefaler at man ikke kører på cykel eller løber i en region, hvor der lever tigre, for ikke at provokere deres jagtinstinkt.

– FOR AT MALE EN TIGER…

3A5981C9-45F1-410F-B427-555612BB777C
17. Tigerspejling. – Akvarel. 41×31 cm. 2019. – Uffe Christoffersen.

– FOR AT MALE EN TIGER…

For at danne et spejlbillede, må tigeren befinde sig tæt ved vandoverfladen.

For at male en akvarel er det nødvendigt for mig, først at lave en grundig tegning.

For at tegne, er det eneste der er brug for, et stykke papir, en blyant og en ide, i mit tilfælde tigeren.

For at tegne en tiger, behøver jeg kun at tegne striberne, for at skabe et billede af rovdyret.

De sorte linjer skaber tigerens volumen, planerne og rummet i billedet.

For at male en akvarel, er det eneste der er brug for, et stykke papir, en pensel, farver, vand og en ide, i mit tilfælde den tegning jeg har lavet af en tiger.

For at få farverne til at lyse i en akvarel, og for at skabe de hvide eller de meget lyse områder i billedet, lader jeg det hvide papir skinne igennem det tynde farvelag. 

For at skabe nye farvekombinationer og kontraster mellem hårde og bløde overgange, bruger jeg vandet til at lade farverne flyde ud på papiret og ind i hinanden. 

For at binde farverne sammen, bruger jeg de sorte striber der slynger sig om tigerens krop.

DET ER BARE NABOENS TIGRE, DER BRØLER…

57A10DFA-59E9-4997-B098-3724A7AE091D
16. Tiger i bur – Akvarel 41×31 cm. 2019. – Uffe Christoffersen.

DET ER BARE NABOENS TIGRE, DER BRØLER…

Som barn har man ofte drømme og ønsker, som man senere opdager er umulige at føre ud i livet. Det er få, der stædigt prøver at gennemføre deres vildeste barndomsdrømme.
En af undtagelserne var en sydfransk, pensioneret jernbanearbejder. Han havde hele sit liv sparet sammen for at kunne realisere sin barndomsdrøm, at eje et par tigre, og  da han blev pensioneret, besluttede han sig for at føre dette projekt ud i livet.
Han lavede først et hegn omkring haven, men da han ikke havde penge nok til materialerne, byggede han indhegningen af en blanding af hønsenet, ståltråd, sengebunde, bildæk, og hvad han ellers kunne få fat på.
Da hegnet var færdigt, købte manden to store, unge tigre af et mindre cirkus.

Han havde nu opfyldt sin drøm, men der gik ikke lang tid, før den forvandlede sig til et mareridt. Naboerne begyndte at klage over støjen fra pensionistens have. De blev vækket om natten af tigerbrøl, og de følte sig alt andet end trygge ved at have dette menageri som nabo. De var heller ikke glade for at sende deres børn i skole, når vejen gik forbi den besynderlige indhegning, hvor de to tigre holdt til.
Sagen om tigrene spredte sig til pressen og TV, der blev en masse ballade, og enden på historien blev, at myndighederne efter et par måneders tovtrækkeri forlangte, at ejeren af tigrene skulle lave en professionel og sikker indhegning.
Manden havde ingen mulighed for at finansiere dette, og det var samtidig gået op for ham, at det heller ikke var billigt at fodre de to tigre, for de spiser hver mellem syv og ni kg kød om dagen.
Pensionen slog ikke til, og manden måtte afvikle sin drøm – Til stor tilfredshed for kvarterets øvrige beboere.

TIGEREN DER HUSKER

C937914F-DF28-4434-AF8B-108B99993E45
14. Tigeren husker bedre end mennesket. – Akvarel. 41×31 cm. 2019.

TIGEREN DER HUSKER

Vi ved alle, at tigre er stærke, smukke væsener med fantastiske jagtevner, men de er også meget intelligente. En tigerhjerne er mindst 16 procent større end en løvehjerne. Tigrene har en bedre hukommelse end både mennesker og aber. Dette gælder både deres korttidshukommelse og langtidshukommelsen. 

Når det kommer til jagt, er tigre ekstremt strategiske. De løber ikke bare efter deres bytte, men venter langsomt og tålmodig på, at et passende øjeblik skal vise sig. Tigre er også i stand til at efterligne lyde fra andre dyr for at kunne komme tættere på dem. 

Et andet bevis på deres intelligens og strategiske evner er, at de ved hvornår det er gavnligt at jage alene, men også hvornår det er mere sikkert at være i en gruppe. 

Tigre har en fantastisk tilpasningsevne. For eksempel vil en tiger, hvis den bliver angrebet af en krokodille mens den svømmer, ikke gå efter halsen, men snarere krokodillens bløde mave, da tigeren ved, at den ikke vil være i stand til at bide gennem krokodillens skjold.

Kombinationen af fysisk dygtighed og intelligens, gør tigrene til noget enestående. Det er et dyr, der er værd at bevare og beskytte, ikke kun for deres skønhed, men også for alle artens øvrige egenskaber. 

TIGERBEN

44D1F122-8498-44E0-B130-FBC108545730
13. Tigerspring. – Akvarel. 31×41 cm. 2019. – Uffe Christoffersen.bevægelse

 

TIGERBEN

På ovenstående billede ser man en tegning af en tiger, der angriber. Det har jeg vist med tigerens spring ud fra det øverste højre hjørne af billedet ned mod det nederste venstre hjørne.

Tigerens ben er meget stærke, og de gør den i stand til at jage stort bytte.

Knoglebygningen er stærk og kraftig for at understøtte den store muskulatur.  Bagbenene er længere end forbenene, og dette gør tigeren i stand til at springe op til 10 meter frem og hoppe 5 m. i vejret. 

Forbenene er ligeledes meget muskuløse, med en stærk knoglebygning, som gør dem velegnede til at gribe om byttet, og til at tage imod den store vægt under løb og spring.

Når man taler om begrebet “bevægelse” i et billede, har det ikke umiddelbart noget at gøre med, om billedet viser et motiv i bevægelse.

Bevægelse angiver den rejse rundt i billedet, beskueren aktivt foretager med sine øjne mellem billedets forskellige elementer, og som derved bygger en handling op. Den kan vises i tegningen, i kompositionen, i farverne…

Figurer, der er drevet bort fra deres hvilende nulpunkt eller centrum, opleves som værende i bevægelse.

Bevægelse er et visuelt virkemiddel, der medvirker til den illusion, at billedelementer bevæger sig i rum. Illusionen kan spænde over utallige stadier – fra stilstand til hyperaktiv bevægelse.

TIGRE og VAND

331239BD-E5C8-4DD2-B3A3-4034C21058D0
11. Tigre kan næsten svømmer 30 kilometer i træk… – Akvarel. 41×31 cm. 2019. – Uffe Christoffersen.

TIGRE OG VAND

Tigeren er en af de få katte, som bruger vand til andet end at drikke.

Mens de fleste andre kattedyr foragter vand, har tigre for vane at bade for at køle sig ned i de varmeste timer på dagen. De bader i nærliggende søer og vandløb, og skulle der byde sig en mulighed for at fange en frø eller fisk, siger tigeren ikke nej. 

Tigerungerne elsker at lege i vandet, og mens de voksne tigre kan ligge behageligt neddykket i det kølige vand i op til en time, plasker ungerne rundt og morer sig i vandkanten.

Når tigeren kommer op på bredden igen, har kombinationen af ​​den våde pels og vinden, en behagelig køleeffekt på dens krop. Bliver den varm igen, er det ikke noget problem – den gentager bare processen. 

Tigre er også stærke svømmere, takket være deres poter som er særligt egnede til dette, fordi de nærmest har svømmehud mellem tæerne, ligesom visse hunderacer (vores hund Trøffel eksempelvis). 

De kan krydse floder, der er op til 7 kilometer brede, og kan, i løbet af en enkelt dag svømme meget lange strækninger. De er oven i købet i stand til at svømme med et nedlagt bytte.

EN TIGERTEGNING

D1587DAD-7D1D-4E57-BCDC-20EFE359AB29
10. En hvilende tiger. – Blyant på papir. 35×20 cm. 2019. – Uffe Christoffersen.
84D468A6-A0EF-4706-AC26-340A54127946
10. En hvilende tiger. – Akvarel. 31×41 cm. 2019. – Uffe Christoffersen.

EN TIGERTEGNING

For at lave en tegning er det eneste man behøver et stykke papir, en blyant og en ide, i mit tilfælde tigeren.

Den eksplosive, sorte skrift på papiret er for mig et meget vigtigt element. Det er den, der viser tigerens vildskab og energi. Det er denne dynamiske skrift, der bedst udtrykker tigerens karakter, ligegyldig hvilken vinkel tigeren ses fra, eller hvor tæt på eller fjern den er.
På denne måde kan jeg ligeledes få dyrets striber til at indgå i mit billede på en naturlig måde. De beskriver dyrets volumen, samtidig med at de giver billedet rytme.

Den franske filosof, Merleau Merleau-Ponty (1908-1961) spørger: “Når linjen ikke kun fremstiller den fladebestemte gengivelse, men både går ind i, og ud foran billedplanet, hvor befinder den sig så egentlig?”

I en meget tydelig form ser man dette i Matisse’s pennetegninger, hvor han alene ved linjens omskrivende virkning, fremstiller objekternes volumen og deres foran/bagved, altså billedets rumlige planer.

SOM LØVER VI DELE…

73D4AD47-C82C-46FD-8414-3EB5916CFA6B
09. En solidarisk tiger… – Akvarel. 41×31 cm. 2019.

SOM LØVER VI DELE…

Når flere tigre er sammen, optræder de mere solidarisk overfor hinanden end løver. Når to tigre er sammen under en jagt, deler de ofte det opnåede måltid, mens løver vil kæmpe til døden over et nedlagt bytte. Eksempelvis vil hannerne ofte vente på, at hunner og unger spiser først, i modsætning til løver, der gør det modsatte.  

En tiger er i stand til at nedlægge dyr, der er dobbelt så store som den selv,

hvilket gør den til et af naturens mest frygtede rovdyr. Tigre kan æde op til 40 kg kød på én gang. Tigres byttedyr varierer i størrelsen fra termitter til elefantunger. Ofte er der tale om dyr som elg, hjortearter, svin, køer, heste, bøfler og geder. 

Hvis en tigers bytte er for stort, vil den i nogle tilfælde trække det hen til et krat og dække det med blade for at vende tilbage til det senere.