Om Uffe

Tigrenes maler fylder 70.

Uffe Stadil Christoffersen, kunstmaler kendt for sine billeder af tigre, fylder 70 år d. 13. Oktober 2017
Afrika og den unge tigermaler

Uffes interesse for store kattedyr opstod, da han som barn boede i Afrika. Der cyklede han til skole hver morgen ad en grusvej, og en dag var vejen spærret af en hunløve med sine unger. En sådan oplevelse ville gøre indtryk på enhver, og billedet af løverne brændte sig fast i den unge Uffe Christoffersens hjerne.

Som tolvårig kom Uffe Christoffersen med sin familie hjem til Danmark, hvor han senere blev optaget på malerskolen på det Kongelige Danske Kunstakademi i København, og flyttede sammen med maleren Annette Hoff-Jessen, som han er gift med den dag i dag. 
I forbindelse med sit studie på Akademiet tog Uffe ofte i Københavns Zoo for at tegne og male de vilde dyr. De store kattedyr blev hurtigt hans yndlingsmotiv, og han fascineredes af tigrenes striber og elegante bevægelser.
Fra tigermaler til tigrenes maler 

Interessen for de vilde dyr har hos Uffe Christoffersen medført et stadigt større engagement i bevarelsen af naturen og kampen mod den globale opvarmning og dens konsekvenser for dyrelivet – Ikke mindst tigeren. Uffe har således i 1986 skabt en plakat for WWF, der forestiller en tiger og i løbet af 2000’erne plantet over 4.000 træer på familiens gård på Mols, som han har arvet. Han lever selv vegetarisk og har fået installeret jordvarme.

Uffe Christoffersen er ofte blevet kaldt tigermaleren i pressen. I dag forsøger han via sit engagement at være tigrenes maler. Han vil behandle dyrene lige så godt som hans yndlingsmotiv har behandlet ham.
Uffe Christoffersen er stadig en aktiv udstiller
Siden 1990 har Uffe Christoffersen været bosat i Sydfrankrig. For to år siden kunne han og Annette Hoff – Jessen fejre, at de har malet under samme tag i 50 år. 

Uffe Christoffersen udstiller regelmæssigt med kunstnergruppen Corner og i Galerie Birch i København, og har som halvfjersårig ingen planer om at gå på pension.
http://www.uffe-Christoffersen.com

Tekst: Anna Aulin – Christoffersen

Indbydelse 

­Jeg sender her indbydelse til min fødselsdagsudstilling i Galerie Birch.Jeg glæder mig til at se jer. 

­ ­ 

Tigrenes maler fylder 70 år!

 Lørdag den 7. oktober fejrer vi Uffe Christoffersen.

Oplev Uffe Christoffersens nye malerier samt en helt speciel “livre d’artiste” som indeholder tolv akvareller skabt til lejligheden.   

Fernisering lørdag den 7. oktober kl. 12-15
Galerie Birch byder på bobler og fødselsdagskage.
Velkommen i Palægade nr. 5. 
Venlig hilsen,
Anette Birch 
Ps. Malerierne kan ses ses her: https://uffe-christoffersen.com/home/home/ 

Og akvarel-bogen kan ses her: 

https://uffe-christoffersen.com/category/blog/ 

­ ­ ­

­ ­ ­ ­­­­­­­­­­­ ­­­­­­­

Livre d’artist


And Now… Ladies and Gentlemen… 12 Tigers!

I forbindelsen med min 70 års fødselsdag, har jeg malet tre bøger med 12 originale akvareller i hver.
Hver bog måler 36×26 cm. og hver side består af 300g / m2 Arches akvarelpapir.

Det var en spændende udfordring at lave denne bog, med originale billeder i. Det har krævet både koncentration og disciplin.
En enkelt fejltagelse ville være fatal, bordet fanger!

.

Side 1.


Side 2. 


Side 3.


Side 4.


Side 5.


Side 6.


Side 7.


Side 8.


Side 9.


Side 10.


Side 11.


Side 12.

19 nye malerier

06. Tigerportræt 2. 73×92 cm. 2017.

ØJENÅBNER.

I de sidste 3 måneder, hvor der har været hedebølge, og hvor lyset har været fantastisk, har jeg haft en rigtig god og meget koncentreret maleperiode. Farverne i billederne gløder og er påvirkede af det intense, konstante sollys. 

Det er blevet til 19 nye malerier, som nu er færdige:

8 stk. der måler 130×97 cm. og 7 stk. der måler 73×92 cm. 4 stk. der måler 33×41 cm.

Billederne kan ses på min hjemmeside:

https://uffe-christoffersen.com/home/home/

I de 19 nye billeder har jeg opfattet tigeren på en måde jeg ikke har gjort før. 

Dels har jeg ladet en del af dyret gå i et med baggrundsfarven, således at tigerens hoved er i forgrunden, mens resten af kroppen træder i baggrunden, og desuden har jeg tonet det hvide lige over tigerens øjne, for at gøre tigerens blik mere åbent og nærværende.

Mine nye malerier

8 malerier der hver måler 130×97 cm. Billederne kan ses enkeltvis  her: https://uffe-christoffersen.com/home/home/


4 malerier der hver måler 33×41 cm. Billederne kan ses enkeltvis her: https://uffe-christoffersen.com/home/home/


8 malerier der hver måler 92×73 cm. Billederne kan ses enkeltvis her: https://uffe-christoffersen.com/home/home/