
Tigeren som farvesymbol
I løbet af det sidste halve år har jeg fået bestilling på to store opgaver.
Jeg fik opgaverne af to store firmaer, begge med milliard omsætninger, og deres ønske var en udsmykning som fortolkede disse firmaer og deres konkurrenter, på en måde så de fremstod som dominerende og konkurrenten overlegne.
Min opgave var at skildre det på en kunstnerisk måde så det var let forståeligt.
De to firmaer havde længe ønsket et af min store værker til udsmykning i deres firmaer, og i den forbindelse fik de ideen, at lade to tigre illustrere kampen om at være verdens mest dominerende inden for deres branche.
For at tydeliggøre hvilke firmaer det drejede sig om, valgte jeg de farver som de pågældende firmaer brugte i deres logo.
Tigrene fik således hver deres farve, svarende til det pågældende firmas logo.
Det var naturligvis det firma som bestilte maleriet der skulle fremstå som det dominerende, repræsenteret ved den vindende tiger.


Nr. 2. Gul Dominans. 2 x 3,5 m. 2026


Det centrale i maleriet er den gule og den blå tiger, men også i de omkringliggende farver, billedets baggrund, har jeg lagt vægt på
at lade farverne underbygge og fremhæve handlingen.
Den cirkelformede bevægelse bag de kæmpende tigre gør at fokus rettes mod det centrale i handlingen, selve magtkampen. Cirklen bliver lysere ind mod midten og gør tigrenes hoveder til det stærkest belyste område i maleriet.
Den blå tiger, bliver presset ned i billedet, fordi der ligger en komplementær farve ovenover og rundt om dens krop.
Den gule tiger virker mere fri af baggrunden, hvilket er med til at give den mere bevægelsesfrihed og styrke.
Alt dette er med til at
fremhæve at den gule tiger vinder over den blå.

Se også siden AKTUELT
læs om tigeren HER












































































