HVID TIGER

Hvid okker er den farve jeg har brugt mest af til det nye maleri “Tiger i okkerfarver med sølv og guldklange – 130×97 cm. 2023”.
Billedet er blevet umådeligt lysende.
Maleriet giver et godt indtryk af, hvordan jeg oplevede okkerfarven på selve stedet, og det er nu blevet til et kunstnerisk udtryk.

Da jeg  boede i Sydfrankrig besøgte jeg jævnligt de mange okkerbrud som fandtes i området.
Man kunne tælle ca. 12 veldefinerede forskellige okker farvetoner. De spændte fra hvide, svagt rosa over grønlige, gule og orange toner til de dybeste røde og mørk violette. 

HVID OKKER
08. Tiger i okkerfarver med sølv og guldklange – 130×97 cm. 2023 – Maleri.

Hvid okker

Den hvide okker variant syntes jeg var særlig smuk da den bestod af mange forskellige toner. Det skyldtes at den var blandet med de øvrige okkertoner.
Derved opstod der mange forskellige lyse farvetoner der nærmest var lys gul, pink, og over i det lyse violette.
Farverne har de smukkeste guld og sølv farveklange, der klinger sammen som et lykkeligt par. Det var lige de farver jeg manglede til at male hvide tigre.

HVID OKKER
08. Tiger i okkerfarver med sølv og guldklange – 130×97 cm. 2023 – Tegning.

Hvid okker tiger

Den hvide tiger er en variant af den bengalske tiger. Den har mørke eller rødbrune striber på hvid pels, blå øjne og lyserød snude. Den er også lyserød under poterne. Mange tror, at den hvide tiger er en albino, men siden den fortsat har farve i øjnene, og har de mørke striber, så holder det ikke stik. Forskere mener at årsagen til den hvide pels er en mutation i et gen, som også har været knyttet til lys farve hos andre dyr.

HVID OKKER
08. Tiger i okkerfarver med sølv og guldklange – 130×97 cm. 2023 – Akvarel.

Hvid okker symbolik

Hvid som symbol er forbundet med lys, godhed, uskyld, renhed og jomfruelighed.
Den anses for at være perfektionens farve.
Da jeg malede billedet følte jeg at det fik den renhed og fred i sig, som den hvide farve siges at symbolisere.

Se HER de andre 11 malerier fra samme serie.

Hvid er kombinationen af alle farver i det synlige lys spekter….læs mere HER

HVID TIGER med BLÅ ØJNE

Hvid tiger med blå øjne er et fra serien “Tigre i okkerfarver”.
Der er i alt 12 malerier i serien, hvor jeg stort set kun har malet med okkernuancer.
Okkerfarverne jeg har brugt i malerierne kan spænde fra hvide, svagt rosa over grønlige, gule og orange toner til de dybeste røde og mørk violette.

Okkerfarver som man finder i naturen har deres eget iboende smukke lys, i forhold til de kemisk fremstillede “okkerpigmenter”.

Ved at bruge de naturlige okkerfarvers guld, sølv og kobberfarvede klange, samt de kolde og varme toner, har jeg opnået nye Tigermalerier der er anderledes end nogen jeg tidligere har malet.

De to tigres glæde viser jeg ved at male billedet i en lysende hvid sølv/guldklang, der bliver fremhævet af den citrongule sols farve.
På tigeren til højre har jeg malet øjenene blå, det påvirker de hvide farver i billedet, der derved opfattes renere.
Samtidig komplementerer tigeren med de blå øjne, og tigeren med de orange øjne hinanden, og fremhæver deres lykke.

Hvid tiger med blå øjne
12. Tiger i okkerfarver med guld og sølvklange – 116×89 cm. 2023

HVID TIGER med BLÅ ØJNE

Den hvide tiger er en variant af den bengalske tiger. Den har mørke eller rødbrune striber på hvid pels, blå øjne og lyserød snude. Den er også lyserød under poterne.

Mange tror at den hvide tiger er en albino.
Dog har den stadig farve i øjnene, og har de mørke striber, så holder det ikke stik.

Forskere mener at årsagen til den hvide pels er en mutation i et gen, som også har været knyttet til lys farve hos andre dyr.
Denne mutation hindrer produktionen af det rød-orange farvestof feomelanin, som almindelige tigre har.

Mutationen påvirker kun i lav grad produktionen af det mørke farvestof eumelanin – hvilket forklarer, hvorfor tigeren fortsat har striberne i behold.

Hvid tiger med blå øjne
Tiger i okkerfarver med guld og sølvklange – 116×89 cm. 2023. Detalje. SOL

Læs mere på videnskab.dk “Derfor er hvide tigre hvide”

Se også et andet maleri der er færdigt HER

OKKER  og  TIGRE 

De to ord, okker og tigre, forbinder jeg med tigerens pels. Den svøber sig blødt om de stærke dyr, og har samme farve som de gule okkerfarver i naturen.
Det der kendetegner en tiger bedst, er den utroligt flotte pels. Farven i tigerens pels består af smukke variationer af sorte striber og hvide tegninger i den ellers okkergule pels. Der findes forskellige arter af tigre, hvorfor udseendet kan variere meget de forskellige arter imellem. Det er både i forhold til farve, mønster, og tigerens størrelse.
Tigrene findes også som hvide, med blå øjne.

Okker og Tigre
06. Tiger i okkerfarver med guldklange. Maleri, tegning, akvarel og farvestrøg.

Okker og tigre

Alle billederne fra serien “Tigre i okkerfarver” er malet med okkerfarver som jeg har fundet i naturen i Sydfrankrig.
Okker består overvejende af ler. Den farvende bestanddel i de gule okkervarianter er goethit, limonit eller andre jernmineraler, mens de røde varianter overvejende har deres farve fra hæmatit. Jernmineralerne udgør typisk kun 10-20 % af okkeren.

Tigre og okker
Tiger i okkerfarver. Sol. Detalje

Okker og solen

De fleste af malerier i billedeserien “Tigre i okkerfarver” er meget lysende, til tider næsten hvide.
Selvom solen ser ud til at være gul, så lyser den rent faktisk hvidt, men i virkeligheden indeholder solens lys en blanding af mange farver. Når man ser farverne på én gang, opfatter ens øjne lyset som hvidt.

okker og tigre
06. Tiger i okkerfarver med guldklange – 100×65 cm. 2023 – Maleri

Okker med guldklang

Til maleriet, “Tiger i okkerfarver med guldklange – 100×65 cm. 2023”, har jeg kun brugt okkerfarver: Til sidst, som en kontrast, er solen malet i en ren gul farve.
Den gule sol i maleriet, giver et koloristisk punch til billedet.
Den stærke farve bliver holdt i balance af okkerfarvens store udstrækning i resten af billedet, og de fremhæver derved hinanden.

For at se alle de 12 malerier med fællestitlen “Tigre i okkerfarver” klik HER

Okker fra Sydfrankrig

Tiger i okkerfarver

Okker fra Sydfrankrig kunne være titlen på den seneste serie malerier.
I stedet har jeg kaldt dem “Tiger i okkerfarver”, da billederne forestiller forelskede tigre, udelukkende malet i lyse okkerfarver.
De går og oplever friheden, for bevægelse er liv.

Farverne har jeg haft med fra Sydfrankrig hvor der var var et mindre okkerbrud i nærheden af hvor vi boede. Der kunne jeg hente alt det okker jeg havde lyst til at male med.
Jeg var dengang mest optaget af den farvekraft der opstod når solen skinnede på de store okkerfarvede skrænter og ville gengive dette i mine malerier.
Der findes i ca. 20 definerbare farvetoner. De eksisterer fra hvide, grå, svagt rosa over grønlige, gule og orange toner til de dybeste røde og mørk violette.

Okker fra Sydfrankrig
Udsnit af ophængningen. Venstre del.

Okker-farveklange fra Sydfrankrig

I de nye malerier har jeg tænkt anderledes.
Jeg har lysnet jordfarverne og opdaget de nye, smukke guld, kobber og sølvklange der derved dannes.

Okkerfarverne fra Sydfrankrig bruger jeg som en violinist bruger sine strenge. Der kan opnås mange forskellige toner på hver streng ved at formindske eller forlænge strengens længde, så svingningerne bliver hurtigere eller langsommere.
På samme måde kan jeg blande de enkelte okkerfarver til mange forskellige toner. Det giver nye farver, som jeg kan bruge til billederne på en anden måde.
Ligesom en symfoni sættes sammen af forskellige toner, sådan sammensættes et maleri af farveklange.

Med gul okker skaber jeg en guldklang.
Med rød okker skaber jeg en kobberklang.
Med en violet okker skaber jeg en sølvklang.

Okker fra Sydfrankrig
Udsnit af ophængningen. Midter del.

Okkerpigmenter fra Sydfrankrig

I de nye malerier har jeg brugt fire forskellige okkerfarver fra Sydfrankrig:
Gul okker, rød okker og violet okker.
Derudover har jeg tilføjet et vinsort og et hvidt farvepigment, for at tone farverne.

Jeg har altid syntes at farvepigmenternes egen farver ikke kan blive smukkere end de er, dem har jeg altid været forelsket i.
Denne, farvernes renhed, har jeg bevaret i malerierne.
Uden at forringe holdbarheden.

Okker fra Sydfrankrig
Udsnit af ophængningen. Højre del.

De enkelte malerier kan ses på denne side HER

I den lille landsby Roussillon i Sydfrankrig bliver der stadig fremstillet okker.
Adresse er:
Ôkhra, Écomusée de l’ocre
570 Route d’Apt, D104
84220 Roussillon
France

Tigre i Afrika

Okker i Afrika

Er der tigre i Afrika? Nej, der er løver. Tigrene høre til i Asien.
Hvorfor maler du så tigre? Det er er et spørgsmål jeg har hørt 1000 vis af gange, når jeg har fortalt om min opvækst i Afrika.
Dog mener jeg alligevel at en oplevelse, jeg havde som barn i Afrika, har været med til at påvirke mit maleri som voksen. Hvad enten der er tigre i Afrika eller ej. Jeg var omkring otte år, da jeg boede i Afrika, og jeg fandt haven meget spændende. Især var jeg fascineret af alle de røde nuancer, den afrikanske jord havde, og om aftenen lige inden solnedgang kom farverne rigtig frem. Jeg elskede at sidde ved vinduet. Særligt når det dybe afrikanske mørke sænkede sig over haven, og månen stod op og kiggede ned mellem havens træer og buske. Denne belysning fik ubestemmelige skygger til at lure i de mange
kroge. Ofte så jeg sjakaler og leoparder snige sig rundt dernede. Fra de omkringliggende landsbyer
hørtes de indfødtes trommer, og i tropenatten blandedes lyden med hyænernes hylen og løvernes brøl.

Tigre i Afrika
08. (Golden eyes) Tiger i okkerfarver med sølv og guldklange – 130×97 cm. 2023 – Maleri

Løver i Afrika

Den skole jeg gik på, lå ca. 9 km. væk. Busserne kørte meget uregelmæssigt, så oftest cyklede jeg i stedet. Selve cykelturen til skolen blev en del kortere, når jeg kørte ad de små snoede grusveje, der var røde af okker, og som gik gennem vild jungle.
Vejen til skolen krydsede den kendte allé, omtalt i Karen Blixen’s bog “Den afrikanske farm”, som løber mellem hendes farm og et fransk nonnekloster. En tidlig morgen, da jeg skulle passere dette kryds midt inde i junglen, stod der en stor hunløve ca. 25 m. længere fremme og spærrede vejen for mig. Ved siden af løven var der et par små unger, der løb rundt og legede.
Jeg standsede, og stod forsigtigt af cyklen, mens jeg forsøgte at finde ud af, hvordan jeg skulle komme udenom denne markante forhindring.
Jeg var for genert til at komme hen i skolen til min lærerinde med en forklaring om, at en løve havde spærret mig vejen. Jeg havde en fornemmelse af, at hun ikke ville tro mig. Det ville have været meget pinligt, følte jeg, så jeg ville hellere forsøge at komme forbi løven så ubemærket som muligt uden at provokere den.
At jeg var i en yderst farlig situation, og at der var stor risiko for at løven ville angribe mig, forestillede jeg mig slet ikke. Jeg var nok mere bange for lærerinden end for løven.

Tigre i Afrika
08. (Golden eyes) Tiger i okkerfarver med sølv og guldklange – 60×41 cm. 2023 – Akvarel

Tigre i Afrika

Jeg husker stadig synet af den okkergule løve, som stod foran mig på den okkerrøde grusvej. Løven var kæmpestor, og den stod med front mod mig stirrede direkte på mig med sine gulbrune øjne. Hvor lang tid der gik, er umuligt at sige, men det føltes som en evighed, og hver detalje står stadig prentet i min hukommelse som et indre fotografi. Pludselig blev fortryllelsen brudt, og løven sprang, lige så elegant, ind i buskadset og forsvandt i junglen. Ungerne fulgte efter i et legende tempo. Der skulle gå lang tid, før jeg for alvor kunne bruge de stærke indtryk, som tiden i Afrika gav mig. Jeg tror, at de var medvirkende til, at jeg begyndte at interessere mig for de store rovdyr. Der var ikke tale om barndomsdrømme der skulle føres ud i livet, men om virkelige hændelser og indtryk, der skulle bearbejdes og omsættes i billeder.
Derfor må spørgsmålet for mig “er der tigre i Afrika” være et klart ja.

Tigre i Afrika
(Golden eyes) Tiger i okkerfarver med sølv og guldklange. Tegning

Se flere af mine nye TIGER I OKKERFARVER


Tigeren (latinPanthera tigris) er den største katteart med en total kropslængde på op til 3,22 meter … læs mere på Wikipedia HER

Min okker akvarelpalet

Tigre i okkerfarver

I min okker akvarelpalet til disse 12 akvareller har jeg brugt 4 forskellige farver.
Ved udnyttelsen af papirets hvidhed har jeg kunne lave flere toner, med farveklange af guld, sølv og kobber.
Med gul okker skaber jeg en guldklang.
Med rød okker skaber jeg en kobberklang.
Med en violet okker skaber jeg en sølvklang.

Ved hjælp af disse forskelle farveklange opstår der kontraster, som jeg bruger på samme måde som andre kulører.
Ligesom en symfoni sættes sammen af forskellige toner, sådan sammensættes en akvarel af farveklange.
Farverne som jeg har brugt i de 12 nye akvareller er udelukkende okker.

Okker findes i en lang række farvetoner. De eksisterer fra hvide, svagt rosa over grønlige, gule og orange toner til de dybeste røde og mørk violette.

Min okker akvarelpalet
01. Tiger i okkerfarver med guld, kobber og sølvklange – 41×60 cm. 2023 – Akvarel
Min okker akvarelpalet
02. Tigre i okkerfarver med guld, og kobberklange – 60×41 cm. 2023 – Akvarel
Min okker akvarelpalet
03. Tigre i okkerfarver med guld, og kobberklange – 60×41 cm. 2023 – Akvarel

Akvarelpalet

Til akvarelfarvens bindemiddel bruger jeg gummi arabicum (lat. ‘arabisk gummi’) blandet med vand. Når jeg laver mine egne farver er jeg 100% sikker på at farverne er rene, uden nogen indblandning af tilsætningsstoffer, der svækker farvernes intensitet og kulører.
Til min okker akvarelpalet river jeg favepigmentet, og mit bindmiddel med en glasløber, på en stor glat stenflise. Farven rives i små portioner. Den revne masse lader jeg tørre til en stiv pasta konsistens, hvorefter det fyldes i skåle.

Når jeg maler med de våde farver, er de mørkere, end når de tørrer, for der bliver de noget lysere.
Årsagen er at farvekornene bindes til hinanden og til malergrunden ved bindestofpartiklerne, men mellem farvekornene efterlader det fordampede vand luftporer, som har et andet lysbrydningsforhold end vandet.

Min okker akvarelpalet
04. Tiger i okkerfarver med kobber, guld og sølvklange – 41×60 cm. 2023 – Akvarel
05. Tiger i okkerfarver med kobberklange – 60×41 cm. 2023 – Akvarel
Min okker akvarelpalet
06. Tiger i okkerfarver med guldklange – 60×41 cm. 2023 – Akvarel

Min okker akvarelpalet og farveklangen

For at en akvarel skal leve, skal den lyse. Hemmeligheden i al akvarelteknik ligger i at få farverne til at lyse ved at lade det hvide papir skinne igennem dem.
Blander man hvidt med akvarelfarve, bliver farven “melet”. Lukker man det hvide papir af med en dækkende farve, er det slut med klangen.

07. Tiger i okkerfarver med sølv og guldklange – 60×41 cm. 2023 – Akvarel
08. (Golden eyes) Tiger i okkerfarver med sølv og guldklange – 60×41 cm. 2023 – Akvarel
09. Tiger i okkerfarver med i sølv og guldklange – 60×41 cm. 2023 – Akvarel

Min okker akvarelpalet

For at male en akvarel er det nødvendigt for mig, først at lave en grundig tegning.

For at tegne, er det eneste der er brug for, et stykke papir, en blyant og en ide, i mit tilfælde tigeren.

For at tegne en tiger, behøver jeg kun at tegne striberne, for at skabe et billede af rovdyret.
De sorte linjer skaber tigerens volumen, planerne og rummet i billedet.

For at male en akvarel, er det eneste der er brug for, et stykke papir, en pensel, farver, vand og en ide, i mit tilfælde den tegning jeg har lavet af en tiger.

For at få farverne til at lyse i en akvarel, og for at skabe de hvide eller de meget lyse områder i billedet, lader jeg det hvide papir skinne igennem det tynde farvelag. 

For at skabe nye farvekombinationer og kontraster mellem hårde og bløde overgange, bruger jeg vandet til at lade farverne flyde ud på papiret og ind i hinanden. 

For at binde farverne sammen, bruger jeg de sorte striber der slynger sig om tigerens krop.

10. Tigre i okkerfarver med guld, kobber og sølvklange – 41×60 cm. 2023 – Akvarel
11. Tiger i okkerfarver med sølv og kobberklange – 60×41 cm. 2023 – Akvarel
12. Tiger i okkerfarver med guld og sølvklange – 60×41 cm. 2023 – Akvarel

For at se og læse mere om mit akvarelmaleri klik HER

I den lilla orten Skärhamn på ön Tjörn hittar du Nordiska Akvarellmuseet. Se HER

Akvareller

Akvarellens vej

Det blev til 8 akvareller i blåt inspireret af kinesiske motiver.
De kom med i finalen, efter at jeg havde arbejdet med temaet i flere måneder.
I slutningen af februar måned begyndte det spæde lyseblå forårslys at vise sig, og det gav mig lyst til at male akvareller, der kunne udtrykke disse klare farver.
Forinden havde jeg lavet skitser af nogle kinesiske tigre med landskaber der var i samme rytme som tigrenes bevægelser.
Jeg syntes at disse tegninger og de blå farver passede sammen, og det skulle blive til akvareller.

Akvarel katalog

Prisliste. PDF AKVAREL KATALOG: HER

Akvareller i blåt
Blue tiger… – 42×60 cm. 2023 – Akvarel. En af grundene til at jeg maler tigre er, at når jeg tegner figurerne kan jeg få volumen frem ved hælp af dyrets striber. På denne måde kan jeg få de flotte striber som dyret har, til at indgå i mit maleriske udtryk. Lange penselstrøg der giver et dynamisk udtryk og samtidig beskriver dyrets volumen. Disse striber er også med til at give billedet en rytme således at dyret indgår i helheden som en naturlig følge.
Blue and pink together… – 60×42 cm. 2023 – Akvarel. SOLGT
For at en akvarel skal lykkes, skal det hvide akvarelpapir være et absorberende, stærkt og modstandsdygtigt. Hemmeligheden i al akvarelteknik ligger i at få farverne til at lyse ved at lade det hvide akvarelpapir skinne igennem dem.
Forårstiger… – 42×60 cm. 2023 – Akvarel.
Den første akvarel jeg malede i en super periode, hvor lyset i atelieret var på sit højeste, så de blå forårsfarver klingede om kap med min akvarelpalet.
Pink love and compassion… – 60×42 cm. 2023 – Akvarel.
Blød og pastelfarvet pink inspirerer til følelser af venlighed og medfølelse. Pink er en nærende, legende og nostalgisk farve, der tager en tilbage til barndommen. Når det er sagt, er pink en farve af modsætninger, da den kan få os til at tænke på både uskyld og brændende lidenskab.
Akvareller
Cobalt blue and Ultramarin blue tiger… – 60×42 cm. 2023 – Akvarel.
I denne akvarel ses det tydeligt, hvordan det hvide akvarelpapir fungerer som en farve der lyser om kap med de andre farver…
Akvareller
The night of the tigers… – 42×60 cm. 2023 – Akvarel.
Det er nat og tigrene søge ned til floden for at drikke. Der er fuldmåne, som spejler sig i floden, og giver et perspektivisk stort rum i billedet. Det giver et blåligt lys der transformerer alle farverne til andre kulører end dem de har…
En tiger – ud af det blå… – 60×42 cm. 2023 – Akvarel.
Den blå farve har altid præget humøret og sproget. Ordet symboliserer noget uendeligt og frit. Der er frihedsfølelse i at tage ud i det blå, som betyder ikke at have et bestemt formål. Tanker kan komme ud af det blå, når vi overraskes. Noget kan forsvinde op i den blå luft, hvilket er mindre godt, for så er det pist væk for evigt.
Akvareller
Roaring tiger and the full moon… – 60×42 cm. 2023 – Akvarel. SOLGT

Akvarel katalog

Min akvarel verden

1. Grunden til, at jeg kalder det en akvarel finale er fordi jeg først startede med at lave skitser på min iPad af de tænkte motiver. Derefter fortsatte jeg med mit studie af den blå farve. Dette kan ses her på et blogindlæg som hedder Farven blå

2. Da motivet og farven stod klar, malede jeg akvareller, med de samme motiver og farver.
Jeg synes at den bedste farvepalet, når man maler akvarel i sit atelier, er når man laver sine egne akvarelfarver. Hvordan ses her på mit blogindlæg At male akvarel

3. Papir valget er også meget vigtigt, da det påvirker farvernes farveklang. Det undersøgte jeg og skrev et blog indlæg der hedder Det hvide akvarelpapir.

4. Til slut, inden akvarel finalen, måtte jeg sammeligne mine arbejder på iPad, og akvarellerne jeg havde lavet. Det blev til blogindlægget Digital eller Akvarel

Links

Hvis man vil vide mere om akvarel er det en god ide at læse hvad Wikipedia skriver om emnet HER

Wikipediahttps://da.wikipedia.org/wiki/Akvarel

Digital eller Akvarel

Gruppen med de 8 billeder til venstre er Digital Art og gruppen med de 8 billeder til højre er akvareller.
Digital kontra Akvarel eller Akvarel kontra Digital ?

Digital eller akvarel
DIGITAL ART
Digital eller akvarel
AKVAREL

Håndgjort digital eller akvarel papir

Nogen gange opstår der fornyelser fra uventede kilder. Det gælder om at bruge det bedste fra alle tider.

Digital eller akvarel
Digital eller akvarel

Akvarelpapir

Landsbyen Fontaine-de-Vaucluse ligger lige op til en bjergskrænt der er 230m. høj.
Fra bjergets nederste del udspringer en kilde, som fosser ud og danner en flod der går gennem landsbyen.
Det er en af de største kilder i verden. Landsbyen er meget berømt og turister fra hele verden besøger kilden. Det har de gjort lige fra Gallo-Romansk tid, hvor kilden blev betragtet som en helligdom, og de besøgende kastede mønter og smykker i vandet, som offergaver til kildens guddom.

Mellem landsbyen og kildens udspring ligger en meget gammel papirmølle, som blev grundlagt i 1337, og som fungerer den dag i dag.
Der har de håndgjort akvarelpapir, som er lavet af hvide bomuldsklude. Vandstrømmen driver møllen og får nogle træmaskiner til at hakke bomuldskludene til en fin masse.
Denne “papirmasse” blandes med vand og lægges op på et trådnet. Derefter drypper vandet fra og når det er tørt, har man det fineste akvarelpapir, hvor farven på papiret, ikke ændres igennem tiden,

Digitalpapir

I dag bliver der også lavet papir til Digital Art, så fremover vil jeg udføre mine digitale resultater på papir, der bliver lavet på en papirmølle, hvor fremstillings metoden har været den samme i alle de hundreder af år.

Digital eller Akvarel
En tiger – ud af det blå… – 30×21 cm. 2023 – Digital
En tiger – ud af det blå… – 30×21 cm. 2023 – Akvarel.

Digital eller Akvarel

De digitale billeder udfører jeg på “maleprogrammet” Adobe Fresco, og jeg kalder dem for Digital Art.
Det er billeder jeg skaber på min iPad Pro, med en digital pen (Apple Pencil). Derfor er det original kunst ligesom en akvarel er.
Derefter printer jeg mine digitale resultater på bomuldspapir.
Se flere digitale billeder på min hjemmeside HER

Akvarellerne maler jeg på traditionel vis.
For at få en bedre farvekvalitet fremstiller jeg selv farverne.
Farverne til akvarel er farvepigmenter og gummi arabicum blandet med vand. Det blandede pigment og lim lader sig let røre op med vand til en flydende substans, som man kan male med.
Læs om processen på min hjemmeside HER

Farven blå
Pink love and compassion… – 30×21 cm. 2023 – Digital
The night of the tigers… – 21×30 cm. 2023 – Digital
DET HVIDE AKVARELPAPIR
Pink love and compassion… – 30×21 cm. 2023 – Akvarel
The night of the tigers… – 21×30 cm. 2023 – Akvarel.

Links

Hvis man vil vide mere om akvarel er det en god ide at læse hvad Wikipedia skriver om emnet HER
Om Digital Art kan man starte med at læse i Wikipedia hvad de skriver HER

DET HVIDE AKVARELPAPIR

Det hvide akvarelpapir

For at en akvarel skal lykkes skal det hvide akvarelpapir være et absorberende, stærkt og modstandsdygtigt papir.
Hemmeligheden i al akvarelteknik ligger i at få farverne til at lyse ved at lade det hvide akvarelpapir skinne igennem dem.

Det fineste akvarelpapir er stadig kludepapir. Det er uforandret gennem lange tider blevet fremstillet som håndgjort papir, der kendes på sin særlige kant og tillige som regel på vandmærket.
Håndgjort papir, fremstilles ved, at en sigte med messingtrådnet i bunden dyppes ned i stofmassen. Sigtens kanthøjde bestemmer stofmængden og derved papirets tykkelse. Når vandet er rystet af sigten, lægges det bløde ark på en filtdug. En hel stabel ark presses på én gang fri for overflødigt vand, hvorefter de hænges til tørring.

For at opnå så god en kvalitet som muligt, har jeg valgt et virkelig godt håndgjort papir, kun beregnet til akvarel. Det måler 56×45 cm. og vejer 400gr. og det er fremstillet af 100% bomuld.

DET HVIDE AKVARELPAPIR
Pink love and compassion… – 30×21 cm. 2023 – Den færdige akvarel.

Mine akvarelmetoder

For at opnå hvide eller meget lyse områder, bruger jeg det hvide akvarelpapir.
Det bruger jeg f.eks. til at understrege tigerens skarpe tænder.
Ved at undlade at male farve på disse, udnytter jeg papirets rene, hvide farve.
Vandet bruger jeg ofte til at få farverne til at flyde ud på papiret og ind i hinanden til nye kombinationer. Dette giver billedet en virkning af kontraster mellem hårde og bløde overgange.
Akvarellens flydende farve med vådt i vådt overgange, bruger jeg til at male pelsen med de hvide og lyse toner, der er på tigerens hvide bug og visse områder af ansigtet, poterne og halen. Det lyse glider over i tigerpelsens farve, og forenes af de sorte striber der slynger sig om dens krop.

DET HVIDE AKVARELPAPIR
Detalje – Pink love and compassion…
DET HVIDE AKVARELPAPIR
Pink love and compassion… – 30×21 cm. 2023 – Påbegyndt akvarel.
Detalje – Pink love and compassion…
DET HVIDE AKVARELPAPIR
Påbegyndt akvarel – Pink love and compassion… – 30×21 cm. 2023.

Forvandling at det hvide akvarelpapir

For at male en akvarel er det nødvendigt for mig, først at lave en grundig tegning.

For at tegne, er det eneste der er brug for, et stykke papir, en blyant og en ide, i mit tilfælde tigeren.

For at tegne en tiger, behøver jeg kun at tegne striberne, for at skabe et billede af rovdyret.
De sorte linjer skaber tigerens volumen, planerne og rummet i billedet.

For at male en akvarel, er det eneste der er brug for, et stykke papir, en pensel, farver, vand og en ide, i mit tilfælde den tegning jeg har lavet af en tiger.

For at få farverne til at lyse i en akvarel, og for at skabe de hvide eller de meget lyse områder i billedet, lader jeg det hvide papir skinne igennem det tynde farvelag. 

For at skabe nye farvekombinationer og kontraster mellem hårde og bløde overgange, bruger jeg vandet til at lade farverne flyde ud på papiret og ind i hinanden. 

For at binde farverne sammen, bruger jeg de sorte striber der slynger sig om tigerens krop.

Cobalt blue and Ultramarin blue tiger… – 30×21 cm. 2023 – Akvarel.
I denne akvarel er det lykkes at få det hvide akvarelpapir til at fungere som en farve der lyser om kap med de andre farver…
The night of the tigers… – 21×30 cm. 2023 – Akvarel.

Akvarel links

Læs også AT MALE AKVAREL HER

Se Annette Hoff-Jessens akvareller HER



At male akvarel

Mit mål er at male akvarel i den næste periode, hvor lyset i atelieret er på sit højeste og de blå forårsfarver klinger om kap med min akvarelpalet.

Farverne til akvarel laver jeg selv med farvepigmenter og gummi arabicum blandet med vand. Det blandede pigment og lim lader sig let røre op med vand til en flydende substans, som man kan male med.

At male akvarel

Hvor er farverne meget bedre når man selv laver dem, end dem man køber, klar til brug.

Akvarelfarvens farveklang

Til akvarelfarvens bindemiddel bruger jeg gummi arabicum (lat. ‘arabisk gummi’) blandet med vand. Når jeg laver mine egne farver er jeg 100% sikker på at farverne er rene, uden nogen indblandning af tilsætningsstoffer, der svækker farvernes intensitet og kulører.
Jeg river favepigmentet, og mit bindmiddel med en glasløber, på en stor glat stenflise. Farven rives i små portioner. Den revne masse lader jeg tørre til en stiv pasta konsistens, hvorefter det fyldes i skåle.

Når jeg maler med de våde farver, er de mørkere, end når de tørrer, for der bliver de noget lysere.
Årsagen er at farvekornene bindes til hinanden og til malergrunden ved bindestofpartiklerne, men mellem farvekornene efterlader det fordampede vand luftporer, som har et andet lysbrydningsforhold end vandet.

Akvarelfarver

Lysægtheden af akvarelfarver kan man prøve ved at male striber af alle de farver, man bruger, lægge en sort strimmel papir tværs over halvdelen, og lade prøverne henstå i et sydvendt vindue. Efter nogle måneders forløb vil man måske se ændringer i nogle, medens andre farver er ganske uforandrede, selv efter års forløb.

At male akvarel
Akvarelfarver er vandfarver, og de er karakteriseret ved, at bindemidlet, som er gummi arabicum opløst i vand, tørrer ved vandets fordampning. Tilsættes vand påny, går gummimidlet atter i opløsning. Bindemiddlet siges at være reversibelt opløseligt.

Pigmenterne til at male akvarel

Uopløselige farvestoffer siges at være “vandægte”, og derfor egnet til akvarelmaleri.
I en maling er farvekornene opslæmmet i bindemiddlet, men de må ikke kunne opløses i dette. Hvis et farvestof er opløseligt i vand, er det uegnet til akvarelmaleri, idet den farvede opløsning da vil sive ud i papiret.

Akvarelfarver rives til en ganske overordentlig finhed. Nogle er allerede ifølge fremstillingsmåden, den kemiske fældning, så finkornede, at en dråbe farve på et filterpapir vil sive ud og danne en farvet ring i papiret. Dette gælder f.eks. pariserblåt. Opløselige farver vil altid give en plet, der er farvet i hele sin overflade.

Et grovere pigment, som f.eks. kadmiumrødt, vil derimod, når et tilsvarende forsøg gøres, vise en farvet plet omgivet af en våd, ufarvet ring.

Om at male akvarel

Følgende farver jeg bruger til at male akvarel, er uorganiske pigmenter, de er uopløselige i vand og derved vandægte:

Koboltgult (aureolin) der er en voldsom og stærk gul farve. Den erstatter den tidligere brugte indiskgul. Pigmentet fremstilledes tidligere af urin fra køer, som blev holdt på en pinefuld diæt af mangoblade. Det anvendtes i akvarel og som lasur i olie fra slutningen af 1700-t. til ca. 1920, da produktionen ophørte.

Okker, en naturlig jordfarve, som findes i lysere og mørke varieteter. De mest almindelige jordfarver som er lysægte i akvarel, og som er uopløselige i vand og derved vandægte er Brændt okker/Siena, Caput Mortuum eller rødbrune jordfarver.

Kadmium gul er en farve med flere varianter, lige fra citrongul, mellemgul og orangegul.

Kadmiumrødt kan danne en række smukke røde farver, der strækker sig fra orangerødt til violetrødt.

Koboltblåt er den mest bestandige af de blå farver.

Ultramarinblåt er en kraftig blå farve der har noget violet i sig.

Kromoxyd eller kromilte grønt er en meget dækkende farve, men kan bruges.

Kromoxydhydrat, vert emeraude, er det bedste grønne farvestof, og ved blanding med en gul kadmium, fås nogle med fine gulgrønne farve klange.

Umbra, Jordfarve, beslægtet med okker, men farvet brun af manganforbindelser. Lysægte og billig.

Brændt Umbra, er ligeledes en fin rødbrun farve.

Druesort, en sort jeg selv bruger meget af.

Blue tiger… – 21×30 cm. 2023 – Akvarel

Links til akvareller

På denne hjemmeside kan man se flere akvareller HER

Læs mere jeg har skrevet om at male akvarel HER