Tigre på Mors kalder jeg de malerier, som jeg deltager med på udstillingen Corner Vest. Det er to udstillinger der afholdes i Thisted og Nykøbing Mors.
I Thisted er det et samarbejde med Det Ny Kastet (DNK) og i Nykøbing Mors et samarbejde med Morsø Kunstforening (MK61).
Samtidig med de to udstillinger i Jylland, deltager jeg i Corners udstilling i København.
De malerier jeg deltager med her i Jylland kalder jeg “Tigre på Mors”
De malerier jeg deltager med på udstillingen i København kalder jeg “Tigre på Corner 2026” og de kan ses HER.


Herunder kan ses et uddrag fra Corners hjemmeside.
Dobbelt så god, dobbelt så sej, dobbelt Corner Vest!
Da vi for 5 år siden startede vores årlige samarbejde mellem Kunstner- sammenslutningen Corner, Det Ny Kastet (DNK) og Morsø Kunstforening (MK61) var opskriften at vise den årlige Corner Udstilling først i København og så i det Nordvestlige Jylland.
Allerede året efter var Corner Vest blevet en selvstændig udstilling og de sidste år har vi leget med nye koncepter, efterhånden som vi har lært de to matrikler at kende, og efter devisen, alt behøver ikke altid at være som det plejer.
I år er et plejer dog vendt tilbage for Kunstnersammenslutningen Corner, da den årlige udstilling igen vender tilbage til centrum af København, efter 18 års afstikkere til først Sophienholm i Lyngby og siden Gammelgaard i Herlev.
Corner Udstillingen åbner i år den 8. august i Dahlerups smukke, Langelinie- skuret. 29 medlemmer og 14 gæster udstiller i Corner Udstilling nummer 94 siden starten i 1932.
Når Corner Vest åbner den 14. august i Thisted og den 15. august i Nykøbing Mors, skabes et kunstnerisk spænd fra den vestlige ende af Limfjorden til den yderste del af Langeliniemolen.
Titlen, dobbelt Corner Vest, handler ikke kun om udstillingssammenfaldet. Det er også for at markere, at Morsø Kunstforening er tilbage, efter Det Ny Kastet bar hele udstillingen sidste år. Dobbelt, også fordi Corner Vest i år vil være 2 fuldbyrdede udstillinger i egen ret.
De samme 23 Corner kunstnere udstiller begge steder. I Thisted vil kunstnerne primært vise større værker med mindre som supplement, under arbejds-titlen: Fladen. I Nykøbing Mors vil udstillingen primært bestå af mindre værker suppleret af større, under arbejdstitlen: Linien.
På begge lokaliteter vil vi disponere værkerne med vægt på en samtale mellem værkerne og dermed kunstnerne i en blandet ophængning.
Arbejdstitlerne Fladen og Linien er først og fremmest et arbejdsredskab til udstillingsdisponeringen, men rummer samtidigt en indbygget hyldest til 2 af kunstens mest basale grundelementer.
Med Corner Vests placering i samme periode som Kulturmødet i Nykøbing Mors, vil nogle af skulpturerne her naturligt bevæge sig ud af bygningen,
ud mod mødet. Under kulturmødet vil Corners kunstnere, naturligvis, være at finde i talks og debatter.






Udstillingssteder og perioder
MK61
Holmen, Nykøbing Mors
Lørdag 15.08.2026 – 04.10.2026
Det Ny Kastet
Thisted
Fredag 14.08.2026 – lørdag 26.09.2025
Ferniseringer
Thisted
14.10.2026 kl. 16.00–18.00
Nykøbing Mors
15.10.2026 kl. 11.00–13.00
Åbningstider
Nykøbing Mors
Torsdag og fredag
kl. 14.00–17.00
Thisted
Torsdag og fredag
kl. 14.00–17.00
Lørdag
kl. 11.00–13.30

Links
Corner udstillingen i København åbner i år den 8. august i Dahlerups smukke lokaler, som hedder Langelinie- skuret.
29 medlemmer og 14 gæster udstiller i Corners Udstilling som er nummer 94 siden Corner startede i 1932.
De malerier jeg deltager med på udstillingen i København kalder jeg “Tigre på Corner 2026” og kan ses HER.
De malerier jeg deltager med her i Jylland kalder jeg “Tigre på Mors”.
Hjemmesiden til kunstnergruppen CORNER kan ses HER






























































