Blå og orange inspiration

Dette efterår fik jeg blå og orange inspiration til mit maleri.
Jeg var på Færøerne hvor jeg dels lavede litografisk stentryk og samtidig oplevede den stærke natur der er.
Det var på den måde inspirationen til de nye billeder opstod. Kontrasterne mellem mine orange tigre og de blå farver som jeg oplevede på min rejse, satte min fantasi i gang.

Blå og orange inspiration
04. Tigre i blå færøsk inspiration – 89×116 cm. 2023 – Maleri.

Ankomsten i det blå mørke

Allerede da jeg ankom til den færøske lufthavn om aftenen, og kørte den lange vej til Torshavn, gjorde landskabet et stærkt indtryk. 
Det var en aften hvor der var fuldmåne. Fjeldene var delvist oplyst af det skarpe månelys, der kastede mørkeblå skygger. De dannede alle mulige former der satte fantasien i gang.
Ind imellem så man havet, der lå spejlblankt og lyste op, som en kontrast til den sort blå himmel.

Uffe Christoffersen der maler på en litografisk sten i Torshavn på Færøerne.

Stentryk på Færøerne

Tidligt næste morgen skinnede solen og fra hotelværelset i Torshavn var der udsigt ud over havnen, hvor alle skibene lå og vuggede i det blå hav.
Jeg arbejdede hos Jan Andersson på det grafiske værksted, Steinprent, som også ligger lige ned til havnen i Torshavn.
Trykkeriet er meget seriøst og kendt i hele Europa.
Jeg havde fået en bestilling på litografiske stentryk.

Blå og orange inspiration
07. The lonely tiger – 81×65 cm. 2023 – Maleri.
Blå og orange inspiration
03. Blå og orange inspiration – 100×65 cm. 2023 – Maleri.

Færørisk inspiration

Ind imellem arbejdet på værkstedet blev der også tid til at køre ud og se den storslående natur der er på Færøerne.

Færøerne er en gruppe på 18 øer af vulkansk oprindelse i den nordlige del af Atlanterhavet mellem Storbritannien, Island og Norge.
På udflugterne blev jeg meget imponeret over broerne, tunnellerne og ikke mindst rundkørslen under havet, der forbinder de nærliggende øer. 

På min tur rundt på øerne fik jeg farveoplevelser af himmel, hav og fjelde, som jeg har måtte male når jeg kom hjem til Atelier-Kaiserborgen.

01. Vild tiger – 81×100 cm. 2023 – Maleri.
Blå og orange inspiration
06. Sammen med fest og glæde – 65×81 cm. 2023 – Maleri.

Kunstnerisk Inspiration

En oplevelse kan være til stor inspiration og man får lige pludselig hul på noget man har gået og tumlet med i lang tid, uden rigtig at vide hvad det er.

Hvis man skal vælge en farve som repræsenterer Færøerne om efteråret, må det blive blå, da der er så meget himmel, hav, fjelde og øer der fortoner sig i blålige nuancer.  

Når man får en oplevelse af noget storslået og smukt, skaber det en lykkefølelse i en. 
Det fik jeg på Færøerne. Det var farverne, landskabet, fjeldene, vejret og selvfølgelig havet. 
Den dybe oplevelse har jeg givet videre i mine nye malerier. 

Det behøver ikke at være malerier der er naturalistiske og gengiver det som man ser. Det kan udtrykkes i billeder på en helt anden måde.
Oplevelsen er som en katalysator der omsættes til et kunstnerisk udtryk.

Derfor er det med stor glæde at jeg viser disse 6 nye malerier inspireret af min rejse til Færøerne, og som en af de færøske storme, har jeg malet alle billederne i et sus, efter min hjemkomst.

 

Blå og orange inspiration
09. Tigers in the full moon night – 100×130 cm. 2023 – Maleri.

Flere af mine malerier kan ses HER

LITOGRAFI. Ny original udgave af Uffe Christoffersen – Papirstørrelse: 71×56,5 cm. – Signeret og nummereret af kunstneren i et oplag på 21 ex.
LITOGRAFI. Ny original udgave af Uffe Christoffersen – Papirstørrelse: 56×71 cm. – Signeret og nummereret af kunstneren i et oplag på 22 ex.

Leave a Reply