TIGERENS KNURHÅR

 

C79A054F-3147-45D3-992D-6FFB3AE879B1
02. “Knurhår-tiger”. – Maleri. 41×33 cm. 2019. – Uffe Christoffersen.

 

TIGERENS KNURHÅR

Tigeren bruger sine knurhår til at sanse bestemte fysiske påvirkninger. De tillader tigeren at føle ting lige foran dens ansigt.

I enden af ​​et knurhår er der en lille, men vigtig detalje, som sender signaler til tigerens hjerne, om hvad der er omkring den.

Knurhår er så følsomme, at de endda kan føle en lille ændring i luften eller vinden omkring sig. Det kan være en vigtig information for en tiger, at få en fornemmelse af et dyr, der løber forbi. Med andre ord, de hjælper tigeren med at jage i mørke.

Knurhår kan ligeledes hjælpe en tiger med at fornemme afstanden mellem to steder, når den for eksempel har brug for at hoppe, krybe ind under en stamme eller ind i en hule.

De tigre, der havde lange knurhår, levede længe nok til at få unger (som også havde lange knurhår). Så der blev flere og flere af antallet af “knurhår-tigre”, mens tigrene med kortere eller ingen knurhår faldt i antal fordi de ikke levede længe nok til at få unger.

TIGERBEN

44D1F122-8498-44E0-B130-FBC108545730
13. Tigerspring. – Akvarel. 31×41 cm. 2019. – Uffe Christoffersen.bevægelse

 

TIGERBEN

På ovenstående billede ser man en tegning af en tiger, der angriber. Det har jeg vist med tigerens spring ud fra det øverste højre hjørne af billedet ned mod det nederste venstre hjørne.

Tigerens ben er meget stærke, og de gør den i stand til at jage stort bytte.

Knoglebygningen er stærk og kraftig for at understøtte den store muskulatur.  Bagbenene er længere end forbenene, og dette gør tigeren i stand til at springe op til 10 meter frem og hoppe 5 m. i vejret. 

Forbenene er ligeledes meget muskuløse, med en stærk knoglebygning, som gør dem velegnede til at gribe om byttet, og til at tage imod den store vægt under løb og spring.

Når man taler om begrebet “bevægelse” i et billede, har det ikke umiddelbart noget at gøre med, om billedet viser et motiv i bevægelse.

Bevægelse angiver den rejse rundt i billedet, beskueren aktivt foretager med sine øjne mellem billedets forskellige elementer, og som derved bygger en handling op. Den kan vises i tegningen, i kompositionen, i farverne…

Figurer, der er drevet bort fra deres hvilende nulpunkt eller centrum, opleves som værende i bevægelse.

Bevægelse er et visuelt virkemiddel, der medvirker til den illusion, at billedelementer bevæger sig i rum. Illusionen kan spænde over utallige stadier – fra stilstand til hyperaktiv bevægelse.

-FOR AT MALE EN TIGER

4FC1E63C-1CBB-4CB3-8685-7CE64BC8279F
Fra tegning til akvarel

– FOR AT MALE EN TIGER… 

For at male en akvarel er det nødvendigt for mig, først at lave en grundig tegning.

For at tegne, er det eneste der er brug for, et stykke papir, en blyant og en ide, i mit tilfælde tigeren.

For at tegne en tiger, behøver jeg kun at tegne striberne, for at skabe et billede af rovdyret. De sorte linjer skaber tigerens volumen, planerne og rummet i billedet.

For at male en akvarel, er det eneste der er brug for, et stykke papir, en pensel, farver, vand og en ide, i mit tilfælde den tegning jeg har lavet af en tiger.

For at få farverne til at lyse i en akvarel, og for at skabe de hvide eller de meget lyse områder i billedet, lader jeg det hvide papir skinne igennem det tynde farvelag. 

For at skabe nye farvekombinationer og kontraster mellem hårde og bløde overgange, bruger jeg vandet til at lade farverne flyde ud på papiret og ind i hinanden. 

For at binde farverne sammen, bruger jeg de sorte striber der slynger sig om tigerens krop.

TIGERENS BRØL

B6B3F18A-D354-4689-8FA7-62382B8DE45E

23. En knurrende tiger. – Akvarel. 31×41 cm. 2019.

TIGERENS BRØL

Der findes mange forskellige varianter af tigerbrøl. Mennesker kan kun høre nogle af de lyde, som tigre bruger til at kommunikere med. Vi kan høre lydfrekvenser der er over 20 hertz, men tigre kan producere lyde der er under denne frekvens. Denne lave lyd kan, af tigeren, høres på meget lang afstand. Den går gennem bygninger, tæt skov og kan endda passere gennem bjerge. Jo lavere frekvensen er, jo længere rækker den.

Tigre bruger det lavfrekvente brøl til at kommunikere med når de jager store byttedyr, signalerer seksuel modtagelighed, eller når hunner, kalder på deres unger.  Den lave lydfrekvens er ligeledes i stand til at lamme byttet, så det gør det nemmere for tigeren at fange det. Nogle gange dør skabningen ligefrem af ​​frygt, før tigeren dræber den. 

Mens tigeren går roligt og holder hovedet lavt, udstøder den ofte en dæmpet lyd, der kun kan høres i afstande på mindre end 400 m.

En anden knurren, der består af en blød brrr-lyd, bruges primært til hilsener mellem tigre og er kun hørbar på tæt hold.

AKVAREL

Hemmeligheden i al akvarelteknik ligger i at få farverne til at lyse ved at lade det hvide papir skinne igennem, på den måde kan jeg opnå hvide eller meget lyse områder. Ved at undlade at male farve på visse steder, kan jeg understrege tigerens skarpe tænder.

Vandet bruger jeg til at få farverne til at flyde ud på papiret og ind i hinanden til nye kombinationer. Dette giver billedet en virkning af kontraster mellem hårde og bløde overgange.

Akvarellens flydende farve med vådt i vådt overgange, bruger jeg til at male pelsen med de hvide og lyse toner, der er på tigerens hvide bug og visse områder af ansigtet, poterne og halen. Det lyse glider over i den gule tigerpels, og bindes sammen af de sorte striber der slynger sig om dens krop.

Foto: Uffe Christoffersen.

TIGEREN DER HUSKER

Vi ved alle, at tigre er stærke, smukke væsener med fantastiske jagtevner, men de er også meget intelligente. En tigerhjerne er mindst 16 procent større end en løvehjerne. Tigrene har en bedre hukommelse end både mennesker og aber. Dette gælder både deres korttidshukommelse og langtidshukommelsen.

Når det kommer til jagt, er tigre ekstremt strategiske. De løber ikke bare efter deres bytte, men venter langsomt og tålmodig på, at et passende øjeblik skal vise sig. Tigre er også i stand til at efterligne lyde fra andre dyr for at kunne komme tættere på dem.

Et andet bevis på deres intelligens og strategiske evner er, at de ved hvornår det er gavnligt at jage alene, men også hvornår det er mere sikkert at være i en gruppe.

Tigre har en fantastisk tilpasningsevne. For eksempel vil en tiger, hvis den bliver angrebet af en krokodille mens den svømmer, ikke gå efter halsen, men snarere krokodillens bløde mave, da tigeren ved, at den ikke vil være i stand til at bide gennem krokodillens skjold.

Kombinationen af fysisk dygtighed og intelligens, gør tigrene til noget enestående. Det er et dyr, der er værd at bevare og beskytte, ikke kun for deres skønhed, men også for alle artens øvrige egenskaber.

15. Tigeren husker bedre end mennesket. – Akvarel. 41×31 cm. 2019. – Uffe Christoffersen.

HUNTIGERENS ELEGANCE

Geparder er det hurtigste dyr af alle de store katte og de kan nå en tophastighed på 110 til 120 kilometer i timen over korte distancer.

Derefter kommer tigeren med 95 kilometer i timen, den er altså hurtigere, end løven, som kan løbe 80 kilometer i timen. Størrelsen og vægten spiller en nøglerolle inden for tigrenes hastighed, da en huntiger kan løbe hurtigere end en hantiger, fordi hun er mindre og lettere.

Skønt tigre kan være store og tunge, har de på ingen måde langsomme bevægelser, hvilket bl.a. muliggøres af den fleksible rygrad, der trækker sig sammen og strækker sig ud under sprint. Derudover bruger tigeren begge bagben til at løfte sig fremover i en masse små spring, og i fuld fart, kan bagbenene ligefrem komme foran forbenene. Tigeren kan dog ikke opretholde dette tempo ret længe, da dens sprintermuskler hurtigt trættes.

Tigre bruger også halen til at skabe balance, når de foretager skarpe sving i jagten på et bytte.

14. Tiger i fart. – Akvarel. 31×41 cm. 2019. – Uffe Christoffersen.

TIGERBEN

Tigerens ben er meget stærke, og gør den i stand til at jage stort bytte.

Knoglebygningen er stærk og kraftig for at understøtte den store muskulatur. Bagbenene er længere end forbenene, og dette gør tigeren i stand til at springe op til 10 meter frem og hoppe 5 m. i vejret.

Forbenene er ligeledes meget muskuløse, med en stærk knoglebygning, som gør dem velegnede til at gribe om byttet, og til at tage imod den store vægt under løb og spring.

13. Tigerspring. – Akvarel. 31×41 cm. 2019. – Uffe Christoffersen.

TIGER OG VAND

Tigeren er en af de få katte, som bruger vand til andet end at drikke.

Mens de fleste andre kattedyr foragter vand, har tigre for vane at bade for at køle sig ned i de varmeste timer på dagen. De bader i nærliggende søer og vandløb, og skulle der byde sig en mulighed for at fange en frø eller fisk, siger tigeren ikke nej.

Tigerungerne elsker at lege i vandet, og mens de voksne tigre kan ligge behageligt neddykket i det kølige vand i op til en time, plasker ungerne rundt og morer sig i vandkanten.

Når tigeren kommer op på bredden igen, har kombinationen af den våde pels og vinden, en behagelig køleeffekt på dens krop. Bliver den varm igen, er det ikke noget problem – den gentager bare processen.

Tigre er også stærke svømmere, takket være deres poter som er særligt egnede til dette, fordi de nærmest har svømmehud mellem tæerne, ligesom visse hunderacer (vores hund Trøffel eksempelvis).

De kan krydse floder, der er op til 7 kilometer brede, og kan, i løbet af en enkelt dag svømme meget lange strækninger. De er oven i købet i stand til at svømme med et nedlagt bytte.

12. Tigeren er det tredje tegn i den kinesiske dyrekreds og vand er det styrende element. – Akvarel. 31×41 cm. 2019. – Uffe Christoffersen.

TIGERENS ANTENNER

Tigre har en veludviklet berøringsfølelse, som de bruger til at navigere i mørke, opdage fare og angribe deres bytte.

Tigre har forskellige typer knurhår, der registrerer sensorisk information og virker forskelligt efter deres placering på kroppen. Knurhår adskiller sig fra dækhår, idet de er tykkere, og dybere rodfæstet i huden.

Knurhår kan hjælpe tigre med at navigere i ekstremt lavt lys. De kan ikke kun mærke genstande, de er så følsomme, at de ved hjælp af luftstrømmene kan opfange den mindste bevægelse.

Af de forskellige knurhår er snudeknurhårene sandsynligvis de bedst kendte og mest bemærkelsesværdige. De bruges, når tigeren angriber et bytte og navigerer i mørke.

Der er knurhår som er placeret over øjnene, og ligner små totter i den indre kant af øjenbrynene.

De kan udløse et automatisk øjenblink, når de berøres. Dette er en beskyttelsesmekanisme, der hjælper tigre med at forhindre øjenskader, når de strejfer gennem græs eller buske, eller når de leger/kæmper med andre dyr.

Kindknurhår findes på siden af tigerens kinder. Disse peger for det meste nedad i stedet for ud til siderne.

Knurhår er ikke bare placeret på en tigers ansigt der er nogle der er placeret forholdsvis lavt på bagsiden af hvert forben. De hjælper en tiger med at modtage feedback på et emne, den rører ved eller holder i sine poter.

07. Tigeren har antennerne ude. -Akvarel. 31×41 cm. 2019. – Uffe Christoffersen.