TO LITOGRAFIER

I dag er jeg blevet færdig med to litografier som jeg har fået trykt hos Saxum-litho, Niels H. Peitersen. Værkstedet er her på Mols, hvor jeg også selv bor.

Klik på billederne for at se dem i stort format, og læs billedernes historier.

TIGERENS KNURHÅR

 

C79A054F-3147-45D3-992D-6FFB3AE879B1
02. “Knurhår-tiger”. – Maleri. 41×33 cm. 2019. – Uffe Christoffersen.

 

TIGERENS KNURHÅR

Tigeren bruger sine knurhår til at sanse bestemte fysiske påvirkninger. De tillader tigeren at føle ting lige foran dens ansigt.

I enden af ​​et knurhår er der en lille, men vigtig detalje, som sender signaler til tigerens hjerne, om hvad der er omkring den.

Knurhår er så følsomme, at de endda kan føle en lille ændring i luften eller vinden omkring sig. Det kan være en vigtig information for en tiger, at få en fornemmelse af et dyr, der løber forbi. Med andre ord, de hjælper tigeren med at jage i mørke.

Knurhår kan ligeledes hjælpe en tiger med at fornemme afstanden mellem to steder, når den for eksempel har brug for at hoppe, krybe ind under en stamme eller ind i en hule.

De tigre, der havde lange knurhår, levede længe nok til at få unger (som også havde lange knurhår). Så der blev flere og flere af antallet af “knurhår-tigre”, mens tigrene med kortere eller ingen knurhår faldt i antal fordi de ikke levede længe nok til at få unger.

TIGERBEN

44D1F122-8498-44E0-B130-FBC108545730
13. Tigerspring. – Akvarel. 31×41 cm. 2019. – Uffe Christoffersen.bevægelse

 

TIGERBEN

På ovenstående billede ser man en tegning af en tiger, der angriber. Det har jeg vist med tigerens spring ud fra det øverste højre hjørne af billedet ned mod det nederste venstre hjørne.

Tigerens ben er meget stærke, og de gør den i stand til at jage stort bytte.

Knoglebygningen er stærk og kraftig for at understøtte den store muskulatur.  Bagbenene er længere end forbenene, og dette gør tigeren i stand til at springe op til 10 meter frem og hoppe 5 m. i vejret. 

Forbenene er ligeledes meget muskuløse, med en stærk knoglebygning, som gør dem velegnede til at gribe om byttet, og til at tage imod den store vægt under løb og spring.

Når man taler om begrebet “bevægelse” i et billede, har det ikke umiddelbart noget at gøre med, om billedet viser et motiv i bevægelse.

Bevægelse angiver den rejse rundt i billedet, beskueren aktivt foretager med sine øjne mellem billedets forskellige elementer, og som derved bygger en handling op. Den kan vises i tegningen, i kompositionen, i farverne…

Figurer, der er drevet bort fra deres hvilende nulpunkt eller centrum, opleves som værende i bevægelse.

Bevægelse er et visuelt virkemiddel, der medvirker til den illusion, at billedelementer bevæger sig i rum. Illusionen kan spænde over utallige stadier – fra stilstand til hyperaktiv bevægelse.

-FOR AT MALE EN TIGER

4FC1E63C-1CBB-4CB3-8685-7CE64BC8279F
Fra tegning til akvarel

– FOR AT MALE EN TIGER… 

For at male en akvarel er det nødvendigt for mig, først at lave en grundig tegning.

For at tegne, er det eneste der er brug for, et stykke papir, en blyant og en ide, i mit tilfælde tigeren.

For at tegne en tiger, behøver jeg kun at tegne striberne, for at skabe et billede af rovdyret. De sorte linjer skaber tigerens volumen, planerne og rummet i billedet.

For at male en akvarel, er det eneste der er brug for, et stykke papir, en pensel, farver, vand og en ide, i mit tilfælde den tegning jeg har lavet af en tiger.

For at få farverne til at lyse i en akvarel, og for at skabe de hvide eller de meget lyse områder i billedet, lader jeg det hvide papir skinne igennem det tynde farvelag. 

For at skabe nye farvekombinationer og kontraster mellem hårde og bløde overgange, bruger jeg vandet til at lade farverne flyde ud på papiret og ind i hinanden. 

For at binde farverne sammen, bruger jeg de sorte striber der slynger sig om tigerens krop.

TIGERENS BRØL

B6B3F18A-D354-4689-8FA7-62382B8DE45E

23. En knurrende tiger. – Akvarel. 31×41 cm. 2019.

TIGERENS BRØL

Der findes mange forskellige varianter af tigerbrøl. Mennesker kan kun høre nogle af de lyde, som tigre bruger til at kommunikere med. Vi kan høre lydfrekvenser der er over 20 hertz, men tigre kan producere lyde der er under denne frekvens. Denne lave lyd kan, af tigeren, høres på meget lang afstand. Den går gennem bygninger, tæt skov og kan endda passere gennem bjerge. Jo lavere frekvensen er, jo længere rækker den.

Tigre bruger det lavfrekvente brøl til at kommunikere med når de jager store byttedyr, signalerer seksuel modtagelighed, eller når hunner, kalder på deres unger.  Den lave lydfrekvens er ligeledes i stand til at lamme byttet, så det gør det nemmere for tigeren at fange det. Nogle gange dør skabningen ligefrem af ​​frygt, før tigeren dræber den. 

Mens tigeren går roligt og holder hovedet lavt, udstøder den ofte en dæmpet lyd, der kun kan høres i afstande på mindre end 400 m.

En anden knurren, der består af en blød brrr-lyd, bruges primært til hilsener mellem tigre og er kun hørbar på tæt hold.