DET ER BARE NABOENS TIGRE, DER BRØLER…

Som barn har man ofte drømme og ønsker, som man senere opdager er umulige at føre ud i livet. Det er få, der stædigt prøver at gennemføre deres vildeste barndomsdrømme.
En af undtagelserne var en sydfransk, pensioneret jernbanearbejder. Han havde hele sit liv sparet sammen for at kunne realisere sin barndomsdrøm, at eje et par tigre, og  da han blev pensioneret, besluttede han sig for at føre dette projekt ud i livet.
Han lavede først et hegn omkring haven, men da han ikke havde penge nok til materialerne, byggede han indhegningen af en blanding af hønsenet, ståltråd, sengebunde, bildæk, og hvad han ellers kunne få fat på.
Da hegnet var færdigt, købte manden to store, unge tigre af et mindre cirkus.

Han havde nu opfyldt sin drøm, men der gik ikke lang tid, før den forvandlede sig til et mareridt. Naboerne begyndte at klage over støjen fra pensionistens have. De blev vækket om natten af tigerbrøl, og de følte sig alt andet end trygge ved at have dette menageri som nabo. De var heller ikke glade for at sende deres børn i skole, når vejen gik forbi den besynderlige indhegning, hvor de to tigre holdt til.
Sagen om tigrene spredte sig til pressen og TV, der blev en masse ballade, og enden på historien blev, at myndighederne efter et par måneders tovtrækkeri forlangte, at ejeren af tigrene skulle lave en professionel og sikker indhegning.
Manden havde ingen mulighed for at finansiere dette, og det var samtidig gået op for ham, at det heller ikke var billigt at fodre de to tigre, for de spiser hver mellem syv og ni kg kød om dagen.
Pensionen slog ikke til, og manden måtte afvikle sin drøm – Til stor tilfredshed for kvarterets øvrige beboere.