01. Tiger trio – 29×39 cm 2021 – Akvarel
02. Tiger trio – 29×39 cm 2021 – Akvarel
03. Tiger trio – 29×39 cm 2021 – Akvarel
04. Tiger trio – 29×39 cm 2021 – Akvarel
I used an app called Adobe Fresco, to make this image on my iPad pro, with apple pencil.
Når man holder et glas rødvin op mod solen, og lader lyset skinne igennem væsken, ser man et utal af farver, lige fra de dybe røde klange til en rød der springer frem med en turbokraft af energi.
Den samme dybe, røde farve findes i mineralet rød bjergcinnober, og derfor besluttede jeg at undersøge denne farve nærmere. Det er særlig i Sydspanien at mineralet findes, og her er det blevet brudt siden oldtiden og bearbejdet til farvepigment. Farven er blevet anvendt til vægmalerierne i Pompeji, og i den tidlige renæssance brugte man rød bjergcinnober sammen med den blå Lapis Lazuli og guld i Sienaskolens fine ikoner.
Det var ikke en let opgave at finde et stykke af mineralet bjergcinnober, men til sidst lykkedes det mig at finde det i en lille butik, som lå i en sidegade i middelalderbyen Aigues-Mortes i sydfrankrig. Her handlede de med mineraler til mere eller mindre okkulte formål.
Der var dog ikke noget mystisk ved min brug af mineralet, jeg undersøgte den fine røde farve i alle belysninger, fra stærkt sollys til dyb skygge.
Derefter arbejdede jeg på at opnå den samme farveintensitet i mine malerier, og dette lykkedes for mig, ved at blande den røde cinnober som kan købes i dag med andre farver.
For at det skal blive en ren, klar farve, der både kan blive lys og mørk, tilsætter jeg hvidt, gult, rød okker eller kraplak, alt efter hvor varm eller kold den røde farve skal være. Derefter maler jeg den røde farve oven på f.eks. en kold grøn, en citrongul eller en anden farve, der derved giver liv til den røde.
Aldrig rødt på rødt da det er den visse død for farven…
MAN SKA KU LI LORTET
Billedserien “TIGER PORTRAITS” handler om farver, energi og koncentration.
Når man maler, så skal billederne råbe på en hver morgen, -råbe at jeg skal ind og male på dem. De vil videre i deres proces, det er dem der bestemmer (tror de). På den måde ved jeg, at udtrykket kommer fra mig selv, der er en “dialog” mellem billederne og mig. Sådan er det nu med billedeserien “TIGER PORTRAITS” som jeg maler i øjeblikket.
I det lidt grove malersprog, der til tider kan være blandt kolleger, siger man “Man skal kunne lide lortet”, og det betyder i virkeligheden, at man må acceptere de billeder der er nødvendige for en at male, selvom det til tider ser lidt ejendommeligt ud. Man tænker jo også på, hvad andre mon synes om billederne…
En af grundene til at jeg maler tigre er, at når jeg tegner figurerne kan jeg få volumen frem ved hælp af dyrets striber. På denne måde kan jeg få de flotte striber som dyret har, til at indgå i mit maleriske udtryk. Lange penselstrøg der giver et dynamisk udtryk og samtidig beskriver dyrets volumen. Disse striber er også med til at give billedet en rytme således at dyret indgår i helheden som en naturlig følge.
Efter at have tegnet figuren op med kridt maler jeg stregerne op med en hvid pastos farve. Ind i denne våde farve maler jeg en sort som bliver tonet af den hvide. Hvis den hvide farve ikke var der ville den sorte blive meget død og entydig. Det ville for mig være meget svært at komme videre med det efterfølgende farve lag hvis ikke den sorte var “åben” med alle sine nuancer…