EN SORT PANTER HISTORIE

DEN SORTE PANTER DER ENDTE SOM PLAKAT 

I 1982 oplevede jeg en sort panter historie.
Dengang var den sorte panteren og tigrene naboer, i Den Københavnske Zoologiske Have.
De opholdt sig i hvert deres område, som hver var delt op i et bur og en åben indhegning.

En dag under mit studie af tigeren i Zoologisk have, blev jeg kontaktet af havens daværende direktør.
Han foreslog, at jeg skulle lave deres plakat, og det blev en sort panter historie.
Min første tanke var, naturligt nok, at jeg ville lave et billede af en tiger, men direktøren syntes hellere, at jeg skulle male havens eneste sorte panter.
For panteren var et særsyn, og den skulle blive et trækplaster for Zoo.

Sort panthera – 31×21 cm. 2020 – Digital art.

SORT PANTER

En sort leopard kaldes populært for en sort panter, men begrebet “panter” dækker ikke over en specifik art men snarere over et sort individ fra katteslægten Panthera.
En panter kan altså både være en sort jaguar, en sort leopard, og en sort tiger.
Den meget mørke, eller fuldkommen sorte pigmentering, er et biologisk begreb kaldet Melanisme. Det skyldes en forhøjet koncentration af melaniner.
Trods den meget mørke pigmentering vil man dog stadig kunne ane tigerens striber og leopardens pletter.

En sort panter historie
Sortgrøn Panthera og hest – 21×32 cm. 2020 – Digital art.

PLAKAT-PANTER DRÆBT AF TIGRE

Jeg malede en flot, sort, siddende panter med et lysende koboltblåt område i billedets højre halvdel. Den blå farve symboliserede friheden.
Da direktøren så maleriet, blev han meget begejstret.

I netop den periode udstillede jeg i Den Frie Udstillingsbygning, og på ferniseringsdagen kom direktøren for zoologisk have og besøgte udstillingen.
Det var kun et par dage før Panterplakaten skulle offentliggøres. 
Jeg kunne straks mærke at der var noget galt, og nu fortalte han mig om et drabeligt uheld, der var sket dagen før i Zoologisk Have.
Ved en fejl havde dyrepasseren, lukket panteren ind til tigrene i naboburet.
Om dyrepasseren havde været plakatfuld må stå hen i det uvisse, men følgerne blev katastrofale.
Lige da panteren trådte ind i tigerburet, kastede dets beboere sig over det stakkels dyr, som blev dræbt på stedet.
Muligvis havde de ventet på dette øjeblik i månedsvis.

Dér stod vi med alle de flotte panterplakater, der skulle reklamere for Zoologisk Have – Og ingen panter.
Hændelsen skulle holdes strengt hemmeligt, så pressen ikke fik noget at vide om uheldet. For at dysse den pinlige historie ned, blev plakaterne derfor gemt til side i ca. 2 år, før de  endelig blev solgt sammen med andre gamle plakater i havens souvenirbod.

Sort panthera – 21×31 cm. 2020 – Digital art.

TILBAGE TIL TIGRENE

Jeg fik et årskort til zoologisk have forærende, og det tog jeg som et tegn på, at jeg skulle fortsætte mine studier af rovdyrene.
At tigeren vandt over panteren, tog jeg som tegn på, at det var tigeren jeg skulle satse på.
Derfor vendte jeg tilbage til min oprindelige ide med at male tigeren og striberne.
-Og det har jeg gjort lige siden…

En sort panter historie
Blå panthera – 31×21 cm. 2020 – Digital art.

Se og læs min nye PDF-Bog “TIGER TANKER – en farve-alkymist”

TIGER TANKER IX

EKSPRESSIONISME

Den franske ekspressionisme sagde at farverne skulle “udspringe af lyset”. Og farverne skulle fungere “som dynamitladninger”, der hæver kunsten over det virkelige!
Mindre kunne ikke gøre det.
Med så stærke ord proklamerede den store franske maler André Derrain det, da han sammmen med en gruppe kolleger udstillede en serie nye malerier på Salon d’Automme i Paris i 1905. For det pæne publikum var det et chock, at man kunne male sådan. Råt. Spontant. Pågående. Og vildt. Den nye malemåde var et opgør med den slebne salonkunst publikum ellers var vant til.
En fransk kunstkritiker var hurtigt fremme med en glose, der skulle gå over i kunsthistorien. Han kaldte de nye malere for les fauves – vilddyrene. Og efterfølgende blev Fauvisme navnet på en kunstretning, hvor man dyrkede det spontane og arvens egenart.

Blå øjne – 41×33 cm. 2021

EKSPRESSIONISME – AVANTGARDE

Les Fauves viste sig at blive en avantgarde inden for kunsten. Og der var store navne blandt deltagerne. Den mest prominente var Henri Matisse (som man kaldte “kongen af de vilde dyr), men også malere som Raoul Dufy, Georges Rouault og Maurice de Vlaminck var frontfigurer i den nye bevægelse.
Matisse var en af dem, der formulerede de nye tanker. Han skrev bl.a.: “Det, jeg er ude efter, er først og fremmest udtrykket. Jeg er ikke i stand til at skelne mellem min følelse for livet og min måde at udtrykke det på”.

 EKSPRESSIONISME
05. Tigerøjne. Hvid – 130×86 cm. 2022.

GÆLD TIL TRADITIONEN

Siden da blev billedkunsten revolutioneret igen og igen, man kan også beskrive det sådan, at billedkunsten bevæger sig i store cirkler så avantgarden pludselig er bagtrop, og gamle malemåder tages op igen.
Ekspressionismen er en anden af de retninger, det er på sin plads at nævne her. For jeg står tydeligvis i gæld til både Les fauves og ekspressionismen. Og går vi længere frem i kunsthistorien spiller Paul Klee en vigtig rolle. Det er især den strenge og klare form hos Klee, som jeg den dag i dag beundrer. Men nok også stofligheden og fortællingerne i Klees maleri.
Jeg er også barn af den danske ekspressionisme. Egentlig ikke Cobra, som mange vil tro, fordi jeg havde Egil Jacobsen som lærer på akademiet. Måske skal man snarere her nævne en maler som Svend Wiig Hansen, der er en af de store i efterkrigstidens danske kunst. Hans motiv var oftest mennesket, men hans malemåde var stærkt ekspressionistisk voldsom og dramatisk.
Egentlig vil jeg hellere kigge længere bagud i dansk malerkunst og nævne navne som Lauritz Hartz, Erik Hoppe og Edvard Weie. 
Jeg tror det er vigtigt, at være sig sine forgængere bevidst. Dansk kunst har mange gode navne og hos de bedste af dem, kan man den dag i dag sagtens finde inspiration til noget helt nyt.

 EKSPRESSIONISME
Tohovedet tiger – 89×116 cm. 1995

NUTIDIGE EKSPRESSIONISME

To danske malere som har været vigtige inspirationskilder: Den tidlige Per Kirkeby og den tidlige William Skotte Olsen.
For Kirkebys vedkomne var det hans første popkunst billeder, malet på masonit. Rå og stoflige i udtrykket. Ikke nær så kræsne, som set hos den senere Kirkeby. 
Den tidlige Skotte Olsens billeder ramte mig direkte i mellemgulvet. De havde en ægte ekspressiv styrke og en farvesans, som kunne minde om den man så hos Jens Søndergaard. Men hos Skotte var der hele tiden en række spændinger til stede i selve billedet, som om kunstneren hele tiden havde diskuteret sin brug af farver med sig selv.

 EKSPRESSIONISME
Make love, Not war – 100×136 cm. 2021 –

NYE EKSPRESSIONISTISKE BILLEDER

I dag føler jeg at jeg står meget frit i mit maleri.
Jeg har måske nok mit motiv. Men hver gang man maler et nyt billede, åbner det nye muligheder. Jeg føler, at jeg hele tiden gror med mit maleri. Det kan man ikke styre. Når jeg ser tilbage på min kunstneriske udvikling, tror jeg at den har været ret stabil.
Maleri er ikke bare en sanselig udforskning. Der ligger også en åndelig dimension i maleriet:
Hvis et billede skal blive rigtigt godt er det ikke nok, at man lader teknikken styre det hjem, uanset hvor dygtig man er. Et billede skal have noget mere, noget ekstraordinært. Det kan være en psykologisk dimension, og en åndelig. Et maleri har altid en form for andethed, hvis det er godt. Det skal være noget ud over sig selv.
Når jeg tænker på mine egne tigerbilleder, så kan det være fristende at sige, at her står den stærke tiger over for sit svage bytte, men så enkelt er det aldrig. De to er på en måde forbundet i et skæbnefællesskab.
Jeg kan ofte selv se, hvordan farverne bestemmer fortællingen i det enkelte billede. Et lille strøg af den ene eller anden farve kan forrykke hele fortællingen. Det er interessant at se hvordan. Tænk hvor jeg har mange gode billeder til gode …

Se flere malerier HER

TIGER TANKER VII

DYREMALER

Jeg er dyremaler, mange tror at jeg bruger tigeren som symbol, men det er noget helt andet. Jeg kan eksempelvis godt lide de lange strøg af farver, som jeg finder i tigerfiguren. De særlige strøg – jeg vil kalde det tigerens tegning – er også med til at give formen. Det er faktisk samspillet mellem indre dynamik, streger, striber og så den rytme, der ligger i tigerens bevægelse. Det går alt sammen op i en højere enhed, der i mine øjne kan blive til et billede.
Trods det spontane anslag, der går igen i alle mine dyremalerier, så har jeg næsten altid en klar opfattelse af hvilken slags billede jeg vil male, før jeg går i gang.

Dyremaler
Tigerlatter I. 100×100 cm. 2021

DYREMALERI

Jeg starter næsten altid med en eller flere arbejdstegninger af dyret i forskellige stillinger og bevægelser. Når jeg har tegningerne klar i den bestemte komposition, så overfører jeg tegningerne til lærredet og det er selvfølgeligt vigtigt at proportionerne bevares – ja, så starter jeg maleriet. Jeg vil sige, at farverne faktisk også er planlagt på forhånd… men så er det at jeg bliver ved, indtil jeg så at sige sprænger ideen og laver noget, der er “på tværs”. Man kan sige at jeg bevæger mig mellem to poler – fra det jeg ville lave over imod det, jeg ikke helt ved hvad er. På den måde får jeg nogle sider frem, der gør dyremaleriet interessant.
Dette paradoks er med til at skabe en spænding – ja, næsten nervøsitet – i mine billeder, som man hele tiden tydeligt fornemmer. Og der er altid elementer i mine billeder, som overrasker mig selv.

Dyremaler
Tiger Love. -50×65 cm. 2022.

DYREMALERIETS OVERASKELSER

Alene det at jeg skifter meget i et billeder, gør det til en konstant overraskelse at male. Jeg maler eksempelvis en bestemt rød farve ind på lærredet og lidt efter maler jeg en anden rød farve oven i, så dør nummer to rød måske – det er rent teknisk, det sker. Jamen, så bliver jeg nødt til at male en citrongul oven i den røde farve for at få den til at leve igen. Man bliver nødt til hele tiden at skifte farver for at få dem til at klinge. Der skal hele tiden være en komplementaritet, for at farverne lever op for alvor. Ligesom hvis jeg har malet en orange tiger, og den pludselig er for orange så prøver jeg med en cølinblå …og så kan det ske, at jeg stopper op og lader den være der. 

Tiger, en face. -73×54 cm. 2022.

 ENGELSK DYREMALER

I mit arbejde med tigeren som motiv, er jeg stødt på andre kunstnere, der har brugt dyr som motiv. En af disse er den engelske dyremaler George Stubbs (1724-1806), der er kendt for sine romantiske hestebilleder. Han var dyremaler, og tog bl.a. rundt til de store engelske godser og slotte og malede på bestilling ejernes fornemme raceheste.
En dag stødte han ind ind i et omrejsende cirkus, der havde en tiger med. Han blev stærkt optaget af det flotte dyr, men hørte kort efter, at tigeren pludselig var død. Han fik fat på den døde tigers krop og i flere dage sad han og dissekerede dens krop og gennemtegnede hele dens anatomi – fra skelettet til musklerne.
Fra da af malede og tegnede han flere billeder af tigre i forskellige situationer. Et af hans mest kendte billeder forstiller en stor tiger, der angriber en hest. Dette billede blev så kendt at flere kunstnere efterfølgende malede det samme motiv, ligesom der blev lavet skulpturer over det samme.
“Motivet”  vandrede videre, for pludselig opstod der i Frankrig en interesse for dyremaleren George Stubbs og hans motiver. Her kan nævnes maleren, Eugène Delacroix (1798-1863) og billedhuggeren, Antoine-Louis Barye (1795-1875).

Dyremaler
02. Growling tiger. -65×81 cm. 2022.

DYREMALERE I DANMARK

Interessen for at male dyr stikker dybt i europæisk tradition. Dyr var en fast bestanddel af landbrugssamfundet og en del af alle menneskers hverdag. Men det handlede måske også om civilisationens fascination af det uciviliserede. Men mere direkte var det sådan, at dyr i sig selv er et godt motiv. Bevægelse, proportioner, dramatisk gestik, konturer m.v.

For en lang række billedkunstnere har dyr – op gennem historien – altid været et vigtigt motiv. Fordanske dyremalere har det naturligt nok været køer, heste, grise, hunde, katte osv. Theodor Phillipsen blev kendt for sine køer. Mogens Bøggild for sine grise. Paul Fisher for sine hunde. Og Johannes Larsen for sine fugle. Man kan næsten ikke forestille sig et dansk landskabsmaleri uden at ane køer eller heste et sted i billedet.
Dyrenes rolle som motiver har selvsagt også været bestemt af de skiftende tiders politiske og kulturelle opfattelse af dyret. Men det var måske ikke helt så tit, vi så danske kunstnere lave voldsomme ekspressive dyrebilleder, hvor dyrets form blev afsæt for mere subjektive fortolkninger.
Det jeg stræber efter er at finde min helt egen stærkt ekspressive måde at skildre tigeren på.

Se flere malerier HER

PÅSKEUDSTILLINGEN 2022

Syddjurskunstneres Påskeudstilling 2022 i Fuglsøcentret

Fernisering onsdag, den 13. april kl. 17.00-19.00

Åbningstider: 10 – 17
Skærtorsdag, Langfredag, Lørdag, Påskesøndag, 2. Påskedag 

Adresse: Fuglsøcentret, Dragsmurvej 6, 8420 Knebel

SYDDJURSKUNSTNERNE

Gruppen består af kunstnere og kunsthåndværkere bosat i Syddjurs kommune, hvor vi nu også selv bor.
Der er tale om en fælles temaudstilling med titlen “Rejsebrevet og Udlængsel”.

Temaet for udstillingen

Jeg har valgt at fokusere på temaet Udlængsel, som jeg i mit tilfælde tolker som en længsel ud af de sidste par vintre, som har været præget af restriktioner, og hvor alt har været præget af bekymringer omkring pandemien og nu krigen i Ukraine.
Jeg forestiller mig en længsel ud i frihed og fred, ud i det forår, som nu er lige om hjørnet.
Derfor har jeg malet billedet Make love, Not war. – 100×136 cm. 2021, som troen på det positive og glæden i livet.
Billedet kan ses øverst.

Syddjurskunstneres Påskeudstilling 2022

Foruden den fælles tematiske udstilling, har hver af de udstillende kunstnere en separat ophængning i Fuglsøcentret mange andre lokaler. 

PRISLISTE KATALOG til mine malerier på Syddjurskunstneres Påskeudstilling 2022

Klik på billederne og se dem i stort format i et nyt vindue 😸

Syddjurskunstneres Påskeudstilling
1. Tigerøjne. Rød -130×100 cm. 2022 –
4. Gult Tigerportræt – 100×81 cm. 2021 –
7. Gående tiger – 92×60 cm. 2020 –
Syddjurskunstneres Påskeudstilling 2022
10. To tigre – to farver. 60×73 cm. 2021
16. Tigerøjne – 33×41 cm. 2022 –
2. Tre tigre i rødt farverum – 100×73 cm. 2021 –
Syddjurskunstneres Påskeudstilling 2022
5. Tiger growling – 73×92 cm. 2021 –
Syddjurskunstneres Påskeudstilling 2022
8. Forårsforelskelse – 33×41 cm. 2021 –
Syddjurskunstneres Påskeudstilling 2022
11. To tigre – to farver. 60×73 cm. 2021
13. Tigerlatter V. – 50×50 cm. 2021 –
15. Tigerportræt – 41×33 cm. 2021 –
3. Tre tigre i gult farverum – 100×73 cm. 2021 –
6. Liggende blå tiger – 60×92 cm. 2021-
Syddjurskunstneres Påskeudstilling 2022
9. To tigre – to farver. 60×73 cm. 2021
12. Purpur rød tiger – 50×50 cm. 2021 –
14. Hypnotisk hvid tiger – 50×50 cm. 2021 –
17. Blå tigerøjne – 41×33. 2021 –

Klik på billederne og se dem i stort format i et nyt vindue 😸

PRISLISTE KATALOG til mine malerier på Syddjurskunstneres Påskeudstilling 2022
.

Syddjurskunstnernes påskeudstilling 2022

Syddjurskunstneres Påskeudstilling 2022 katalog

Maleriet, som der er afbildet et udsnit af på indbydelsen, og på forsiden af kataloget, er Annette Hoff-Jessens maleri til temaudstillingen. Det hedder Forår -130×97 cm. 2022 –
Annette Hoff-Jessens malerier til separatudstillingen kan ses her:
https://annettehoffjessen.com

Malerierne på CORNER udstillingen som jeg også deltager i, og som slutter den 18 marts, kan ses HER

TIGER TANKER V

KUNSTEN OG VIOLET SOL

For mig skulle tiden med kunstnergruppen Violet Sol blive lig med en uhyre produktiv og berigende periode. Det startede allerede efter nogle år på Det Kongelige Danske Kunstakademi.

Efter endt skolegang var jeg lidt usikker på, hvad jeg ville være. Jeg havde allerede vist interesse for at tegne og male og i 18-års alderen dukkede ideen om at blive maler op i mig. Jeg var så småt begyndt på at gå på kunstudstillinger og mange besøg på Den Frie og Charlottenborg skærpede kun min interesse for kunsten. Jeg begyndte nu mere konkret at overveje, at tage en kunstnerisk uddannelse og i 1968 – ungdomsoprørets hotteste år – søgte jeg ind på Det Kongelige Danske Kunstakademi.
Min første professor blev maleren Harald Leth, som var kendt for sine pædagogiske evner. Men det var især mødet med hele miljøet og kammeraterne, som jeg virkelig kunne bruge til noget. Der blev diskuteret morgen, middag og aften. Der blev arbejdet i ateliererne, udvekslet ideer og sammenlignet værker. Jeg var slet ikke i tvivl om at jeg var havnet på min rette hylde.
Året efter fik jeg en ny lærer. Det var maleren, professor Egill Jacobsen, en af CORBRA-gruppens store navne. Frem til og med 1973 gik jeg på Egill Jacobsens afdeling på Akademiet.

Violet Sol
Malet efter gamle postkort, avisudklip, tegninger og andre løsdele – 122×122 cm. 1972

DET SPONTANE UDTRYK

Egill var til gengæld ikke den store pædagog, husker jeg. Der blev snakket i øst og vest, i det hele taget var han ikke særlig konkret heller ikke når han kommenterede elevernes arbejder. Men alligevel kunne han noget. For eksempel åbne elevernes øjne for de psykologiske processer, der ligger bag skabelsen af et kunstværk.
Egill Jacobsen havde, ligesom de øvrige COBRA-malere en stærk tro på det spontane element i tilblivelsen af et billede. Men han vidste også en masse om form og farve og indirekte fik han alligevel formidlet sin store viden videre til sine elever. 
Det var bl.a. i den tid på akademiet at jeg fandt sammen med nogle af de malere jeg senere gik sammen med i gruppen Violet Sol. Det var Per Baagøe, Jens Haugen-Johansen, Finn Hjortskov-Jensen, Gunnar Møller, Niels Reumert og Jørgen Teik-Hansen. De var alle optaget af det spontane udtryk og af farvens kraft og stoflighed.

Violet Sol
Tiger i bur – 60×120 cm. 1974

DEBUT

I 1971 var jeg nået så langt, at jeg turde sende billeder ind til en censureret udstilling. Og samme år kunne jeg skrive debutant på mit visitkort, for Charlottenborgs Forårsudstilling sagde ja til mine indsendte malerier. Jeg var lykkelig. Pludselig var det begyndt at ligne noget.
Men der skulle gå lidt tid endnu, før jeg for alvor blev bemærket. Dengang i 1970’erne var Henning Larsens Kunsthandel et af byens vigtigste gallerier. Der var eksempelvis Wiliam Skotte Olsen debuteret, og Henning Larsen var i hele taget kendt for at have et godt øje for nye talenter.
I 1973 debuterede jeg hos Henning Larsen, kun 24 år gammel. De første billeder var mestendels en form for “Collager”, hvor jeg havde malet mine billede efter gamle postkort, avisudklip, tegninger og andre løsdele. Spontant og dristigt gjort. Og det blev bemærket i kunstmiljøet. Dagbladet Aktuelts anmelder noterede, at kunstneren havde “rige evner”.
Debutudstillingen var i øvrigt en forsmag på, hvad jeg senere skulle komme til at opleve flere gange i min karriere: 
Jeg fik udsolgt.

Violet Sol
Kødets lyst – 245×300 cm. 1988

VIOLET SOL

Efterfølgende var der to andre begivenheder, der fik en skelsættende betydning for min videre karriere. På det indre og det ydre plan.
Jeg besluttede mig for at uddanne sig videre, og tilmeldte sig undervisningen på Kunstakademiets Kunstpædagogiske skole, som blev ledet af den fremragende pædagog Helge Bertram. Bertram var måske ikke den største kunstner, men han var elsket af sine elever på grund af sine evner til at formidle og begejstre.
Endnu mere betydningsfuldt blev dog mit medlemskab af kunstnergruppen Violet Sol. Gruppen var blevet stiftet i 1971 af Ole Prip Hansen, Bjarne Espersen, Egon Bjerg Nielsen og Peter Dohm, der alle havde været elever af Erling Frederiksen.
Men Violet Sol var, et år efter sin start, ved at forandre sig kraftigt. For faktisk forlod de fire førnævnte gruppen. Nye var kommet til og det skulle vise sig, at Violet Sol skulle blive en af de mest markante kunstnergrupper i 1970’erne og 1980’erne.
Det nye Violet Sol – hvor jeg var med – udstillede for første gang i 1974, og derefter hvert år frem til 1988. Jeg havde i gruppen fået følgeskab af flere af mine gamle venner fra akademitiden. Nu bestod gruppen – udover mig – af: Finn Hjortskov-Jensen, Jens Haugen Johansen, Grete Knudsen, Gunnar Møller og Niels Reumert. Navnet på gruppen symboliserede den violette farve, man får på nethinden, når man kigger direkte op mod solen.

To hovedet tiger – 89×116 cm. 1995

TIDEN EFTER VIOLET SOL

For mig var tiden med Violet Sol en uhyre produktiv og berigende periode. Kammeratskabet i gruppen var vigtigt for mig, som for de andre, og i dettte kammeratskab lå også det faglige fællesskab, hvor man diskuterede hinandens værker og udvekslede erfaringer.
Da den violette sol strålede allersmukkeste, var der ingen ende på succes’en. Alle de store samlere og mange museer købte flittigt ind. Og publikum myldrede talstærkt ind til  udstillingerne.
Det var nogle spændende år, men med tiden skete der en række ændringer som gjorde at gruppen besluttede sig for at opløses. Måske var det tidsånden der var ved at ændre sig, eller også var gruppens medlemmer vokset fra hinanden. Man bestemte sig for at slutte mens det stadig var en succes.
For flere af kunstnerne i et nu opløste Violet Sol var tiden efter opløsningen virkelig svær.
Kunstnerne måtte pludselig definere sig selv på ny.
Tilsynladende havde jeg måske lettest ved det.
Jeg gjorde noget klogt, hvis man vil starte på en frisk: Jeg flyttede til Sydfrankrig og fik på den måde en ny start.
Set i bakspejlet var det en god beslutning. For mødet med det Sydfranske landskab og de farver, man støder på her, har siden sat sine spor i mit maleri.

Okker tiger – 97×130 cm. 1995

Se flere af mine malerier HER

TIGER TANKER IV

MØDET MED EN LØVE

Det første møde jeg havde med et stort rovdyr, var ude i naturen, hvor en løve, i bogstavelig forstand, stod i vejen for mig. 
I årene 1955 – 59, boede jeg nemlig i to afrikanske lande, først i Nairobi i Kenya og derefter i Dar-es-salam i Tanzania.
Vi kom til at bo i yderkanten af Nairobi, tæt ved Karen Blixens gamle kaffefarm, i en nyopført villa med have til.
Jeg var da omkring syv år, og haven var meget spændende, for hver aften lige inden solnedgang, kom farverne rigtig frem. Især var jeg meget fascineret af alle de røde nuancer den afrikanske jord havde. Når jeg så ud over stepperne kunne jeg der opleve de mange forskellige vilde dyr, zebraer, antiloper, elefanter osv. og i det fjerne var der den violette bjergkæde Ngong.
Jeg elskede at sidde i vinduet når det var ved at blive mørkt og månen kiggede ned i haven og fik ubestemmelige skygger til at lure i de mange kroge. Ofte så jeg sjakaler og leoparder snige sig rundt dernede. I tropenatten hørtes trommer fra de omkring liggende landsbyer, blandet med hyænernes hylen og løvernes brøl.

løve
Walking tiger. -92×65 cm. 2022.

SKOLEN

Den skole min bror og jeg  gik på lå ca. 9 km. væk. Den var engelsk, kun for hvide og de forlangte at vi skulle bære skoleuniform med hat og slips. Man var i skole hele dagen, med almindelig skolegang om formiddagen, lektielæsning midt på dagen og cricket om eftermiddagen.
Busserne kørte meget uregelmæssigt så oftest cyklede vi i stedet.
Selve cykelturen til skolen, blev en del kortere når vi kørte ad de små snoede grusveje der var røde af okker, gennem vild jungle.
Da jeg en dag mødte tidligere end min bror, cyklede min mor med, for jeg var jo bare otte år.
Vejen til skolen krydsede den kendte allé, omtalt i Karen Blixen’s bog “Den afrikanske farm”. Den løber mellem hendes farm og et fransk nonnekloster.

Uffe Stadil Christoffersen. Atelier-Kaiserborgen.
Tre gående tigre III – 73×100 cm. 2020.

LØVEN

Da vi skulle passere dette kryds midt inde i junglen stod der en stor hunløve ca. 25 m. fremme og spærrede vejen for os. Ved siden af løven var der små unger der løb rundt og legede.
I stedet for at vende om, og cykle tilbage, stod vi af cyklerne og talte dæmpet sammen om hvordan vi skulle komme forbi så jeg ikke kom for sent i skole.
Jeg var for genert til at komme hen i skolen til min lærerinde med en forklaring om at en løve havde spærret mig vejen, hun havde nok troet at det var en lodret løgn. Det ville have været meget pinligt.
Jeg husker stadig den mærkelige fornemmelse det var at se denne kæmpe, okkergule løve. Den stod frontalt, på den okkerrøde grusvej og stirre på mig med sine gulbrune øjne.
Hvor lang tid der gik er umuligt at sige. Det føltes som en evighed. Hver detalje husker jeg endnu som et indre fotografi jeg kan tage frem når jeg har lyst.
Det næste der skete var, at løven lige så elegant sprang ind til siden i buskadset og forsvandt i junglen.
Ungerne fulgte efter i et legende tempo.
Vi skyndte os at cykle forbi krydset hvor løven havde stået, men man kunne stadig høre dem inde i buskadset.
Jeg fik en oplevelse der kunne mærkes, og som jeg nu kan bruge i mine malerier, som det har taget mange år for mig at få visualiseret fuldt ud.

Flere tigermalerier kan ses HER


FORÅRSFORELSKELSE

DIGITAL ART
Skitserne til mine malerier udført på “maleprogrammet”  Adobe Fresco kalder jeg for Digital Art. Det er billeder jeg tegner på min iPad Pro, med en digital pen (Apple Pencil) og som derefter kan trykkes ud på papir.
Adobe Fresco er designet til Apple iPad, udviklet af Adobe primært til digitalt maleri i slutningen af 2019.

Forårsforelskelse 7. Skitse til et maleri. 65×100 cm.
 Adobe Fresco
Forårsforelskelse 2. Skitse til et maleri. 65×100 cm.

SKITSER
Pennen jeg bruger i programmet Fresco til at male/tegne med på skærmen, er et uhyre følsomt instrument, som reagerer på håndens mindste bevægelse. Stregen ændres efter hvor hårdt man trykker pennen ind på skærmen og efter pennens hældning. På den måde kommer tegningen meget tæt på en blyantstegning eller en pennetegning på papir. Det samme gælder for programmets mange pensler, som reagerer på samme måde som en almindelig pensel på lærred.

MINE DIGITALE BILLEDER
Vores første computer kom ind i huset for mere end 20 år siden, og ved samme lejlighed fik jeg, i julegave, en tegneplade med tilhørende pen og et mindre malerprogram. I forbifarten fik jeg vist desværre slået et lille skår i familiens julestemning, da jeg lillejuleaften kom til at sige, at en sådan tegneplade ønskede jeg mig i hvert fald ikke, for jeg gad helt sikkert ikke at lave kunst på computeren – Helt uvidende om, hvad der kom til at ligge under juletræet næste dag. Jeg kom dog til at ændre min opfattelse af forholdet mellem kunst og computere. Pladen og programmet var en smule primitive i forhold til det jeg har nu, men det var starten, og det varede ikke længe før jeg kunne fornemme hvilke muligheder, der var i det nye medie.

Forårsforelskelse 3. Skitse til et maleri. 65×100 cm.
Digital Art, Adobe Fresco, iPad Pro
Forårsforelskelse 4. Skitse til et maleri. 65×100 cm. SOLGT

IPAD PRO
Det en stor fordel at male og tegne direkte på en iPad.
Det giver en utrolig stor frihed, og som det vigtigste bliver ens ideer hurtigt visualiseret på skærmen.
De bedste billeder trykker jeg i et enkelt eksemplar, på et eksklusiv  stykke papir. Det er med pigmenteret blæk, hvilket giver en optimal billedgengivelse og stor lysægthed, og farverne adskiller sig ikke fra det man ser på skærmen.

 Adobe Fresco
Forårsforelskelse 5. Skitse til et maleri. 65×100 cm.
Forårsforelskelse 6. Skitse til et maleri. 65×100 cm.
 Adobe Fresco
Forårsforelskelse 8. Skitse til et maleri. 65×100 cm.
Forårsforelskelse 9. Skitse til et maleri. 65×100 cm.

Se flere Digital Art billeder her på min hjemmeside DIGITAL ART

TIGERØJNE

KAN TIGRE FLIRTE ?

Vi mennesker kommunikerer mere med øjnene end med nogen anden del af kroppen. Det er ikke uden grund at man har kaldt øjnene for sjælens spejl. Vi bruger øjnene til at udtrykke mange forskellige følelser, og når mennesker flirter, er øjenkontakten en vigtig bestanddel af dette. 
Om tigre flirter ved hjælp af øjnene er uvist, men det er sikkert at de bruger øjnene på flere måder, end kun til at se med. Dyrs øjne kan være meget udtryksfulde. Tænk på et par lysende tigerøjne om natten.

Tigerøjne om natten

Modsat mennesker er tigerens øjne velegnet til også at kunne jage om natten. Nethinden er tilpasset således, at den reflekterer lyset tilbage, og derfor er tigerens nattesyn seks gange bedre end menneskets. Når pupillen i tigerens øjne er fuldt udspilet, er den rund, men den kan også trække sig sammen til en smal vertikal spalte, tigerøjne om natten, som man også ser det hos katten. Dette forbedrer dyrets evne til at se i mørke og bedømme afstande præcist, uden at den behøver at bevæge hovedet, og derved røbe sin tilstedeværelse.
De fleste tigre har gule øjne, men hvide tigre har typisk blå øjne. Dette skyldes, at genet for blå øjne hænger sammen med genet for hvid pels. Så farve mulighederne er legio når man maler tigre…

Det er blevet til 6 nye tigermalerier, hvor jeg for første gang har koncentreret mig om at male tigerøjne med lodrette pupiller. Det har bevirket at øjnenes tegning, er blevet mere integreret i billedet. 
Det er øjnene, helt tæt på der er i fokus, tigeren ser direkte på beskueren. 

KLIK PÅ FOTOS OG SE MALERIERNE I ET NYT VINDUE I STORT FORMAT

.

Uffe Christoffersen, Atelier-Kaiserborgen,tigermaleri,tigerøjne,
Atelier-Kaiserborgen
Uffe Christoffersen, Atelier-Kaiserborgen, 01. Tigerøjne - 130x100 cm. 2022.
01. Tigerøjne. Rød- 130×100 cm. 2022.
Uffe Stadil Christoffersen, Atelier-Kaiserborgen, 02. Tigerøjne - 100x130 cm. 2022. Tigerøjne om natten
02. Tigerøjne. Gul – 100×130 cm. 2022.
Uffe Stadil Christoffersen, Atelier-Kaiserborgen, 03. Tigerøjne - 130x97 cm. 2022. Tigerøjne om natten
03. Tigerøjne. Rosa – 130×97 cm. 2022.
Uffe Stadil Christoffersen, Atelier-Kaiserborgen, 04. Tigerøjne - 97x130 cm. 2022. Tigerøjne om natten
04. Tigerøjne. Ultramarin blå – 97×130 cm. 2022.
Uffe Stadil Christoffersen, Atelier-Kaiserborgen, 05. Tigerøjne - 86x130 cm. 2022. Tigerøjne om natten
05. Tigerøjne. Hvid – 130×86 cm. 2022.
Uffe Stadil Christoffersen, Atelier-Kaiserborgen, 06. Tigerøjne - 80x130 cm. 2022. Tigerøjne om natten
06. Tigerøjne. Turkis – 80×130 cm. 2022.

DOWNLOAD PDF-Katalog HER

SE FLERE MALERIER HER

TO TIGRE – TO FARVER

Uffe Christoffersen, Atelier-Kaiserborgen
Atelier-Kaiserborgen

Allerførst ønsker jeg jer en god jul og et glædeligt nytår.

Uffe Christoffersen. Atelier-Kaiserborgen. Seks malerier. TO TIGRE - TO FARVER. 2021
Seks malerier. TO TIGRE – TO FARVER. 2021

I denne lidt vanskelige tid, hvor mange ikke kan være så tæt på dem, de holder af, som de kunne ønske, har jeg malet en række billeder, hvor tigrene er i tæt kontakt, for at huske os på, at der vil komme en tid, hvor vi igen kan være sammen. 

Samtidig med at vise den tætte samhørighed mellem dyrene har jeg fremhævet deres forskellighed ved at male dem i hver sin farve, symboliserende foreningen af kontrasterne:
mørk – lys, nat – dag, feminin – maskulin.

Den kærlige nærhed der kan være mellem to individer fremhæver jeg ved hjælp af farverne, der kompletterer og understreger hinanden. 

Uffe Christoffersen. Atelier-kaiserborgen. 1. To tigre - to farver. 60x73 cm. 2021
1. To tigre – to farver. 60×73 cm. 2021 – SOLGT
Uffe Christoffersen. Atelier-Kaiserborgen. To tigre - to farver. 60x73 cm. 2021
2. To tigre – to farver. 60×73 cm. 2021
Uffe Christoffersen. Atelier-Kaiserborgen. To tigre - to farver. 60x73 cm. 2021
3. To tigre – to farver. 60×73 cm. 2021
Uffe Christoffersen. Atelier-Kaiserborgen. To tigre - to farver. 60x73 cm. 2021
4. To tigre – to farver. 60×73 cm. 2021
Uffe Christoffersen. Atelier-Kaiserborgen. To tigre - to farver. 60x73 cm. 2021
5. To tigre – to farver. 60×73 cm. 2021. SOLGT
Uffe Christoffersen. Atelier-Kaiserborgen. To tigre - to farver. 60x73 cm. 2021
6. To tigre – to farver. 60×73 cm. 2021. SOLGT
Uffe Christoffersen. Atelier-Kaiserborgen
Uffe Christoffersen. Atelier-Kaiserborgen. TO TIGRE - TO FARVER. 100X136 cm. 2021
TO TIGRE – TO FARVER. 100X136 cm. 2021

TIGERS IN LOVE

Uffe Christoffersen. Atelier-Kaiserborgen
Atelier-Kaiserborgen
Uffe Christoffersen. Atelier-Kaiserborgen
01. Tigers in love. 60×73 cm. 2021. SOLGT
Uffe Christoffersen. Atelier-Kaiserborgen.
02. Tigers in love. 60×73 cm. 2021. SOLGT.
Uffe Christoffersen, Atelier-Kaiserborgen
03. Tigers in love. 60×73 cm. 2021. SOLGT
Uffe Christoffersen, Atelier-Kaiserborgen, 05. Tigers in love. 60x73 cm. 2021.
05. Tigers in love. 60×73 cm. 2021. SOLGT

Om Uffe Christoffersen
Han har modtaget Statens Kunstfonds arbejdslegat (1988), Statens Kunstfond 3-årige arbejdslegat (1992) samt en række andre legater, og i 2004 blev han valgt som Årets Rockwool kunstner. Uffe Christoffersen er repræsenteret på Randers Kunstmuseum og Trapholt og har bl.a. solgt værker til Statens Kunstfond, Ny Carlsbergfondet, Københavns Kommunes Kulturfond og Fyns Kunstfond. Herudover har han udført udsmykningsopgaver for blandt andre Hovedstadens Trafikselskab, Albertslund Kommune, Sanovo International og Nivå Centralskole. Uffe Christoffersen har siden 1994 været medlem af Corner.

Om kunsten
Ved siden af sit blik for tigerens anatomiske skønhed og styrke, gengiver Uffe Christoffersen også dens væsen, temperament og adfærd. Tigeren forvandles under hans pensel til et spændingsfyldt, men harmonisk samspil mellem form, farve, lys og bevægelse. Ligesom dens brøl vækkes til live i de heftige penselstrøg og den rigt nuancerede farvepalet, der spænder fra dæmpede, rolige jordfarver til glødende, potente gul-orange nuancer med kontrastfulde, kølige blåtoner.

Netop arbejdet med farven er et afgørende element i Uffe Christoffersens maleri. Hans interesse for farver er da heller ikke udelukkende æstetisk. Det et er ikke bare sine motiver, han henter fra naturen.
I mange år har han under sine rejser indsamlet naturlige farvestoffer i råform til egne laboratorie-undersøgelser, bl.a. fra okkerbruddet ved Roussillon i Sydfrankrig. Det har givet ham en bred indsigt i farvens egne muligheder og egenskaber.