OKKER METAMORFOSE

OKKERFARVENS METAMORFOSE

Okkerfarvens forvandling i solen er som en metamorfose. 
Fra at være en lidt kedelig gulbrun lokalfarve i dagslyset, forvandler den sig i sollyset, til  en lysende varm gul kulør. En okker metamorfose.
I okkerforekomster i naturen er lysintensiteten meget stærk, fordi den forvitrede okker, der ligger overalt, er knyttet til sandkorn. Derved dannes en slags superpigmenter, der kaster lyset tilbage fra en meget stor overflade.

OKKERFARVENS FORVANDLING

Hvordan kan jeg blande mine egne farver til de samme farveklange, som de okker metamorfoser, jeg oplever ude i naturen?
Hvad sker der, når man ser farven okker, i et neutralt dagslys, i skyggen, og i solen?
For at indkredse dette fænomen har jeg lavet 5 farvetavler med okker der illustrerer dette.

MALERIETS OKKER METAMORFOSE

I PDF-Kataloget viser jeg anvendelsen af de 5 okkerfarver jeg har valgt ud: Lys okker, okker naturel, mørk okker, rød okker og Caput Mortuum.
På hver side viser jeg fotos fra et okkerbrud, en farvetavle og et maleri som et eksempel på udnyttelsen af en bestemt okkerfarve.

OKKER METAMORFOSE 

For at øge okkerfarvernes farveintensitet kan man se på okkertavlerne, at man må blande med en beslægtet ren kulør.
Okker blandes med en varm gul. 
Den hvide tilføres i den mængde, man nu ønsker, alt efter hvor lys farven skal være.
Derimod vil en blanding af en farve med en anden kulørværdi end okkerfarven, ikke kunne bruges i denne sammenhæng, da denne blanding, i stedet for at øge okkerfarvens intensitet, omdanner denne til en tredje farve. Forsøger man f.eks at blande en citrongul i en okker, vil det grønne i den citrongule nedbryde det varme gule i okkerfarven.

OKKER I SKYGGEN

Når en farve i sin optimale styrke beskygges, vil denne mørkning fremkalde sorthedsfornemmelser. Denne fornemmelse kommer hurtigst frem i gule farver, men senere og langt mindre iøjenfaldende hos de røde, violette og blå.
Mens en hvid farve ved beskygning bliver grå, vil en varm gul farve ved beskygning ændres til gulbrun. Orange bliver til brun og rød til rødbrun. For disse kulører har skyggefarverne særlige navne, fordi udseendet har ændret sig radikalt og kan sammenlignes med farverne; lys okker, okker naturel, rød okker og Caput Mortuum. For beskyggede violette, blå og grønne farver har man derimod ingen særlige betegnelser.


Se flere malerier HER

PDF-BOG. TIGER TANKER

HILSEN FRA FARVERNES ALKYMIST

Jeg er og bliver en “farve-alkymist”.
For jeg har stort set ikke lavet andet end at male siden jeg var 17 år.
For en måned siden kom jeg i tanke om at jeg fylder 75 den 13 oktober i år. 
Derfor synes jeg at jeg ligesom må gøre status over mit liv som maler og “farve-alkymist“.
I den anledning har jeg lavet denne PDF-Bog på 38 sider, som jeg har kaldt TIGER TANKER. 
Jeg håber at teksten og billederne giver et indblik i hvordan man kan leve og være lykkelig når man arbejder med sin passion hver dag.
Mange forårshilsner
Uffe

PDF-Bog kan downloades her. TIGER-TANKER 2022. Uffe Christoffersen.

PDF-Bog kan downloades her. TIGER-TANKER 2022. Uffe Christoffersen.

Se flere malerier HER

TIGER TANKER VIII b

EN OKKER OPLEVELSE

I de store okkerbrud i det sydlige Frankrig ses en lang række farvetoner, der spænder fra de svagt rosa over grønlige, gule og orange toner til de dybeste røde og mørk violette – caput mortuum. Navnet okker formodes afledt af græsk “ochros”, d.v.s. “gusten” eller bleggul” – En lidt misvisende betegnelse i øvrigt, i betragtning af okkerfarvernes ofte overmåde store farvekraft. Råmaterialet, der overvejende består af ler farvet af gule, røde eller rødbrune jernforbindelser, forekommer i større eller mindre koncentrationer overalt på jorden. Det kan variere betydeligt i farve – Fra den gule eller gulbrune italienske Terra di Sienna til den røde eller rødbrune spanske okker. I øvrigt kan farverne svinge stærkt, ikke blot mellem geografiske forekomster, men også inden for den enkelte, lokale forekomst.

Det stærke sollys der falder paa de gule eller rødgule skrænter, bevirker at de lyser vældigt op, og står i en voldsom kontrast til den cølinblaa himmel. De mørkegrønne pinjetræer der gror i disse områder, er dækket af et fint okker-støv, som vinden ustandseligt hvirvler op, saa det næsten ophæver vegetationens naturlige farvekarakter. Først og fremmest er det rigdommen af nuancer i selve okkermaterialet, der er væsentlig, og dette er en stor inspiration for mig til mit maleri. I solen kan okkerfarverne næsten måle sig i intensitet med de syntetiske gule, orange og røde kadmiumfarver, mens de i skyggen bliver til dæmpede gulbrune farver. På samme måde lyser tigerens gyldentbrune pels kraftigt op i solen, hvorimod den i skyggen kan falde i et med omgivelserne på grund af kombinationen af striber og dæmpede farver. Der er her tale om en vekselvirkning, der i virkeligheden passer godt til dette temperamentsfulde væsen.

Okker
Sun stroke tiger – 130×160 cm. 2021

MALE MED OKKER

Et er, hvad man ser og oplever i naturen, et andet er, når man som maler står foran staffeliet og skal omsætte disse, til tider modstridende, idéer eller følelser til billeder. Man må så søge ind i selve stoffet, og på den måde finde ud af hvad det er, man i virkeligheden vil.
Den måde jeg bruger jordfarver på, er et forsøg på at anvende dem, som man ser og opfatter dem i naturen i forskellige belysninger. Ved systematiske undersøgelser har jeg gennem årene fundet ud af en måde at kompensere for den svækkelse der opstår, når farven kommer ind i atelieret, iklædt en tube, hvorfra der kan trykkes en brun substans ud på paletten. På Kunstakademiet i København var det bandlyst at blande de billige jordfarver med de meget dyre Kadmiumfarver. Vi skulle enten male med jordfarver eller med spektralfarverne, ikke blande disse to systemer.
Det er dette forbud jeg nu trodser i mit maleri.

Okker
Forelskede – 33×41 cm. 2020

OKKERENS FARVE

De tre veldefinerede jordfarver jeg bruger nu er gul okker, rå Sienna og rød okker. For at øge okkerfarvernes farveintensitet må disse blandes med en beslægtet ren kulør. En gul okker skal blandes med en varm gul kadiumfarve, en rå Sienna blandes med kadmium orange, og den røde okker blandes med en lys kadmium rød. Den hvide tilføres i den mængde, man nu ønsker, alt efter hvor lys farven skal være.
Derimod vil en blanding af en farve med en anden kulørværdi og en okkerfarve ikke kunne bruges i denne sammenhæng, da denne blanding, i stedet for at øge okkerfarvens intensitet, omdanner denne til en tredje farve. Forsøger man f.eks at blande en citrongul i en gul okker, vil det grønne i den citrongule nedbryde det varme gule i okkerfarven, ligesom blandingen af en varm gul cadmiumfarve med en rød okker vil give denne en mere orange tone, og derved ændre den i en anden retning end den tilstræbte.

Desuden er det absolut nødvendigt kun at bruge de reneste pigmenter, blandet med et egnet bindemiddel, for at opnå de ønskede resultater. Med disse farver, som strækker sig fra at være dæmpede og passive til, i en glidende overgang, at blive aktive i højeste potens, er det muligt at male en tiger i alle dens temperamenter og alle de stadier, som et vilddyr kan befinde sig i. Tigre der slås, leger, parrer sig, jager og fortærer deres bytte. Samtidig påvirker det også én selv, så de indre kræfter, der styrer de maleriske instinkter, bliver forløst. Det er naturkræfter, der er i slægt med dem, der styrer rovdyrets instinkter.

Se flere malerier HER

TIGER TANKER VIII a

FARVEPIGMENTET

Grundstoffet for maleren er farvepigmentet der danner malerfarven. Som en alkymist blander kunstneren sine farver. Farven er arvesølvet. Farven er nu’et. Farven er fremtiden. Den forkerte kan dræbe billedet og den rigtige farve, kan skabe liv, der får maleriet til at flamme op.
Hvid er den første farve. Og den er ikke bare en modsætning til den sorte farve. Hvid er i sig selv mange farver og mange nuancer. Og hele tiden er lyset den store farvefremkalder. I det hele taget er læren om farver et kompliceret studie i komplementære virkninger, og kontraster og farvernes mange skift.
Det var på Kunstakademiets Farvetekniske Laboratorium at jeg begyndte at trænge ind i farverne. Jeg begyndte for alvor at studere farvernes kemi og pigmentering. Som sidste års studerende fik jeg en stilling som turnusassistent og blev senere timelærer. Det var i 1975. Men jeg kunne ikke løsrive mig fra arbejdet med farverne og min interesse tog næsten en videnskabelig drejning.

Farvepigmentet
Tigerøjne. Rosa – 130×97 cm. 2022.

FARVEPIGMENTET TIL FARVEN

Arbejdet på laboratoriet førte i flere retninger. Men det første jeg gav mig i kast med var at fremstille mine egne uorganiske pigmenter. De blev revet i linolie og derefter gjort klar til lærredet. De blev til en serie små dyremalerier, som jeg udstillede på Violet Sol samme år. Det blev til starten på en livslang optagethed at pigmentet og farvernes bestanddele og sammenhæng.
I den forbindelse begyndte jeg, at interessere mig særligt for okkerfarver. Pigmentet og farven i alle dens nuancer dannes som bekendt af jernforbindelser. I Danmark har man eksempelvis udvundet den særlige farve i den lille landsby Løvskal, der ligger mellem Randers og Viborg.
Denne okkerfarve har en særlig glød, både naturel og efter at den er brændt – det vil sige, opvarmet til temperaturer på op til 1100 grader Celsius.
Interessen for farven okker fik ny næring, da jeg i 1979 foretog en studierejse til landsbyen  Roussillon, nord for Marseille i Frankrig. Her lå et stort okkerbrud, der nu er nedlagt. Besøget i okkerbruddet var nærmest en åbenbaring for mig og siden har jeg ihærdigt arbejdet med okkerfarven i alle dens afskygninger.

Farvepigmentet farvepigment
Okker tiger – 73×92 cm. 2020

OKKERPIGMENTER OG FARVER

Hvis jeg skal beskrive hvordan jeg forholder mig til bestemte orange okker farver, bliver det meget omfattende. Jeg har brugt det meste af mit professionelle kunstnerliv på at undersøge farvepigmentet okker og dens virkninger og det er blevet en vigtig del af mit maleri, at få en farve til at gløde og sætte farver op mod hinanden.
Studiet af farver har ført mig henover landegrænser for at finde særlige varianter.
En af grundene til at jeg i så mange år har studeret jordfarven okker, er at jeg finder, at netop denne farve kommer tigerpelsens naturlige farvetoner nærmest.
Jeg har i det hele taget studeret okker overalt i Europa, hvor man har fundet og brugt okker. Når jeg har bosat mig i Sydfrankrig, så skyldes det bl.a., at her er flere kendte okkerbrud, hvor jeg har kunnet studere farven.
I 1980 udstillede jeg sammen med Violet Sol, okkerpulver i en montre sammen med mine malerier. Det var min måde at pointere, hvor stor betydning studierne af netop okkerfarven havde for mit maleri.

Se flere malerier HER


TIGER TANKER V

KUNSTEN OG VIOLET SOL

For mig skulle tiden med kunstnergruppen Violet Sol blive lig med en uhyre produktiv og berigende periode. Det startede allerede efter nogle år på Det Kongelige Danske Kunstakademi.

Efter endt skolegang var jeg lidt usikker på, hvad jeg ville være. Jeg havde allerede vist interesse for at tegne og male og i 18-års alderen dukkede ideen om at blive maler op i mig. Jeg var så småt begyndt på at gå på kunstudstillinger og mange besøg på Den Frie og Charlottenborg skærpede kun min interesse for kunsten. Jeg begyndte nu mere konkret at overveje, at tage en kunstnerisk uddannelse og i 1968 – ungdomsoprørets hotteste år – søgte jeg ind på Det Kongelige Danske Kunstakademi.
Min første professor blev maleren Harald Leth, som var kendt for sine pædagogiske evner. Men det var især mødet med hele miljøet og kammeraterne, som jeg virkelig kunne bruge til noget. Der blev diskuteret morgen, middag og aften. Der blev arbejdet i ateliererne, udvekslet ideer og sammenlignet værker. Jeg var slet ikke i tvivl om at jeg var havnet på min rette hylde.
Året efter fik jeg en ny lærer. Det var maleren, professor Egill Jacobsen, en af CORBRA-gruppens store navne. Frem til og med 1973 gik jeg på Egill Jacobsens afdeling på Akademiet.

Violet Sol
Malet efter gamle postkort, avisudklip, tegninger og andre løsdele – 122×122 cm. 1972

DET SPONTANE UDTRYK

Egill var til gengæld ikke den store pædagog, husker jeg. Der blev snakket i øst og vest, i det hele taget var han ikke særlig konkret heller ikke når han kommenterede elevernes arbejder. Men alligevel kunne han noget. For eksempel åbne elevernes øjne for de psykologiske processer, der ligger bag skabelsen af et kunstværk.
Egill Jacobsen havde, ligesom de øvrige COBRA-malere en stærk tro på det spontane element i tilblivelsen af et billede. Men han vidste også en masse om form og farve og indirekte fik han alligevel formidlet sin store viden videre til sine elever. 
Det var bl.a. i den tid på akademiet at jeg fandt sammen med nogle af de malere jeg senere gik sammen med i gruppen Violet Sol. Det var Per Baagøe, Jens Haugen-Johansen, Finn Hjortskov-Jensen, Gunnar Møller, Niels Reumert og Jørgen Teik-Hansen. De var alle optaget af det spontane udtryk og af farvens kraft og stoflighed.

Violet Sol
Tiger i bur – 60×120 cm. 1974

DEBUT

I 1971 var jeg nået så langt, at jeg turde sende billeder ind til en censureret udstilling. Og samme år kunne jeg skrive debutant på mit visitkort, for Charlottenborgs Forårsudstilling sagde ja til mine indsendte malerier. Jeg var lykkelig. Pludselig var det begyndt at ligne noget.
Men der skulle gå lidt tid endnu, før jeg for alvor blev bemærket. Dengang i 1970’erne var Henning Larsens Kunsthandel et af byens vigtigste gallerier. Der var eksempelvis Wiliam Skotte Olsen debuteret, og Henning Larsen var i hele taget kendt for at have et godt øje for nye talenter.
I 1973 debuterede jeg hos Henning Larsen, kun 24 år gammel. De første billeder var mestendels en form for “Collager”, hvor jeg havde malet mine billede efter gamle postkort, avisudklip, tegninger og andre løsdele. Spontant og dristigt gjort. Og det blev bemærket i kunstmiljøet. Dagbladet Aktuelts anmelder noterede, at kunstneren havde “rige evner”.
Debutudstillingen var i øvrigt en forsmag på, hvad jeg senere skulle komme til at opleve flere gange i min karriere: 
Jeg fik udsolgt.

Violet Sol
Kødets lyst – 245×300 cm. 1988

VIOLET SOL

Efterfølgende var der to andre begivenheder, der fik en skelsættende betydning for min videre karriere. På det indre og det ydre plan.
Jeg besluttede mig for at uddanne sig videre, og tilmeldte sig undervisningen på Kunstakademiets Kunstpædagogiske skole, som blev ledet af den fremragende pædagog Helge Bertram. Bertram var måske ikke den største kunstner, men han var elsket af sine elever på grund af sine evner til at formidle og begejstre.
Endnu mere betydningsfuldt blev dog mit medlemskab af kunstnergruppen Violet Sol. Gruppen var blevet stiftet i 1971 af Ole Prip Hansen, Bjarne Espersen, Egon Bjerg Nielsen og Peter Dohm, der alle havde været elever af Erling Frederiksen.
Men Violet Sol var, et år efter sin start, ved at forandre sig kraftigt. For faktisk forlod de fire førnævnte gruppen. Nye var kommet til og det skulle vise sig, at Violet Sol skulle blive en af de mest markante kunstnergrupper i 1970’erne og 1980’erne.
Det nye Violet Sol – hvor jeg var med – udstillede for første gang i 1974, og derefter hvert år frem til 1988. Jeg havde i gruppen fået følgeskab af flere af mine gamle venner fra akademitiden. Nu bestod gruppen – udover mig – af: Finn Hjortskov-Jensen, Jens Haugen Johansen, Grete Knudsen, Gunnar Møller og Niels Reumert. Navnet på gruppen symboliserede den violette farve, man får på nethinden, når man kigger direkte op mod solen.

To hovedet tiger – 89×116 cm. 1995

TIDEN EFTER VIOLET SOL

For mig var tiden med Violet Sol en uhyre produktiv og berigende periode. Kammeratskabet i gruppen var vigtigt for mig, som for de andre, og i dettte kammeratskab lå også det faglige fællesskab, hvor man diskuterede hinandens værker og udvekslede erfaringer.
Da den violette sol strålede allersmukkeste, var der ingen ende på succes’en. Alle de store samlere og mange museer købte flittigt ind. Og publikum myldrede talstærkt ind til  udstillingerne.
Det var nogle spændende år, men med tiden skete der en række ændringer som gjorde at gruppen besluttede sig for at opløses. Måske var det tidsånden der var ved at ændre sig, eller også var gruppens medlemmer vokset fra hinanden. Man bestemte sig for at slutte mens det stadig var en succes.
For flere af kunstnerne i et nu opløste Violet Sol var tiden efter opløsningen virkelig svær.
Kunstnerne måtte pludselig definere sig selv på ny.
Tilsynladende havde jeg måske lettest ved det.
Jeg gjorde noget klogt, hvis man vil starte på en frisk: Jeg flyttede til Sydfrankrig og fik på den måde en ny start.
Set i bakspejlet var det en god beslutning. For mødet med det Sydfranske landskab og de farver, man støder på her, har siden sat sine spor i mit maleri.

Okker tiger – 97×130 cm. 1995

Se flere af mine malerier HER

TIGER TANKER IV

MØDET MED EN LØVE

Det første møde jeg havde med et stort rovdyr, var ude i naturen, hvor en løve, i bogstavelig forstand, stod i vejen for mig. 
I årene 1955 – 59, boede jeg nemlig i to afrikanske lande, først i Nairobi i Kenya og derefter i Dar-es-salam i Tanzania.
Vi kom til at bo i yderkanten af Nairobi, tæt ved Karen Blixens gamle kaffefarm, i en nyopført villa med have til.
Jeg var da omkring syv år, og haven var meget spændende, for hver aften lige inden solnedgang, kom farverne rigtig frem. Især var jeg meget fascineret af alle de røde nuancer den afrikanske jord havde. Når jeg så ud over stepperne kunne jeg der opleve de mange forskellige vilde dyr, zebraer, antiloper, elefanter osv. og i det fjerne var der den violette bjergkæde Ngong.
Jeg elskede at sidde i vinduet når det var ved at blive mørkt og månen kiggede ned i haven og fik ubestemmelige skygger til at lure i de mange kroge. Ofte så jeg sjakaler og leoparder snige sig rundt dernede. I tropenatten hørtes trommer fra de omkring liggende landsbyer, blandet med hyænernes hylen og løvernes brøl.

løve
Walking tiger. -92×65 cm. 2022.

SKOLEN

Den skole min bror og jeg  gik på lå ca. 9 km. væk. Den var engelsk, kun for hvide og de forlangte at vi skulle bære skoleuniform med hat og slips. Man var i skole hele dagen, med almindelig skolegang om formiddagen, lektielæsning midt på dagen og cricket om eftermiddagen.
Busserne kørte meget uregelmæssigt så oftest cyklede vi i stedet.
Selve cykelturen til skolen, blev en del kortere når vi kørte ad de små snoede grusveje der var røde af okker, gennem vild jungle.
Da jeg en dag mødte tidligere end min bror, cyklede min mor med, for jeg var jo bare otte år.
Vejen til skolen krydsede den kendte allé, omtalt i Karen Blixen’s bog “Den afrikanske farm”. Den løber mellem hendes farm og et fransk nonnekloster.

Uffe Stadil Christoffersen. Atelier-Kaiserborgen.
Tre gående tigre III – 73×100 cm. 2020.

LØVEN

Da vi skulle passere dette kryds midt inde i junglen stod der en stor hunløve ca. 25 m. fremme og spærrede vejen for os. Ved siden af løven var der små unger der løb rundt og legede.
I stedet for at vende om, og cykle tilbage, stod vi af cyklerne og talte dæmpet sammen om hvordan vi skulle komme forbi så jeg ikke kom for sent i skole.
Jeg var for genert til at komme hen i skolen til min lærerinde med en forklaring om at en løve havde spærret mig vejen, hun havde nok troet at det var en lodret løgn. Det ville have været meget pinligt.
Jeg husker stadig den mærkelige fornemmelse det var at se denne kæmpe, okkergule løve. Den stod frontalt, på den okkerrøde grusvej og stirre på mig med sine gulbrune øjne.
Hvor lang tid der gik er umuligt at sige. Det føltes som en evighed. Hver detalje husker jeg endnu som et indre fotografi jeg kan tage frem når jeg har lyst.
Det næste der skete var, at løven lige så elegant sprang ind til siden i buskadset og forsvandt i junglen.
Ungerne fulgte efter i et legende tempo.
Vi skyndte os at cykle forbi krydset hvor løven havde stået, men man kunne stadig høre dem inde i buskadset.
Jeg fik en oplevelse der kunne mærkes, og som jeg nu kan bruge i mine malerier, som det har taget mange år for mig at få visualiseret fuldt ud.

Flere tigermalerier kan ses HER


TIGER TANKER III

FACTS OM TIGEREN

Tigeren er verdens største kattedyr. Den kan veje over 300 kilo og måler næsten fire meter i længden. Tigrene lever alene men de har overlappende territorier. Det normale område for en tiger er et areal på syv-otte kilometer på hver led. Han – huntigre mødes kun, når de skal parre sig. Normalt får en tiger mellem to og fire unger. Dens levetid i naturen er op til 18 år. I zoologiske haver kan tigre bliver op til 25 år.
Tigeren kan springe op til seks meter i et spring og den kan springe over en to meter høj forhindring. Dens brøl kan høres op til to kilometer væk.
En tiger kan spise op til 5o kilo kød om dagen. Den behøver mellem syv og otte kilo kød om dagen for at kunne overleve.
For 100 år siden var der over 100.000 tigre i naturen. Nu er der mellem 4.000 og 5.000 tilbage. Tigeren er blevet erklæret for en truet dyreart af Verdensnaturorganisationen, WWF. Det er især den øgede befolkningstæthed, som truer tigeren.

Tigeren
Tigerspring – 100×130 cm. 2020

ILLEGAL JAGT

Tigre udryddes tit, fordi de truer bønderne og deres husdyr. Men også fordi der bliver mindre vild natur. En tiger behøver et vist revir for at kunne eksistere. Bliver den trængt forsvinder den. Den illegale jagt på tigre har desuden været voldsom de sidste mange år.
I kinesisk naturmedicin kan alle dele af tigeren bruges til forskellige former for medicin. Den siges at kunne helbrede gigt, muskelkrampe, mavesår, tyfus og brandsår.
En nyligt nedlagt tiger kan indbrige op til 50.000 dollars på det sorte marked. Alene skindet sælges for store summer.

Tigeren
Huntiger i fart. – 80×130 cm. 2020

UNDERGANG

Ud af otte tiger arter, er der kun fem tilbage: Den sibiriske tiger, den bengalske tiger, den indokinesiske tiger, den sydkinesiske tiger og Sumatratigeren. Uddød er den Kaspiske tiger, Javatigeren og Balitigeren.
Mange steder, hvor tigeren dræbes, sker det ud fra frygt for, at den skal dræbe mennesker. Det sker også, men i realiteten sjældent. Men historierne om en Mankiller, som har fået smag for menneskekød, er utallige.
Ofte fanges tigre i fælder af krybskytter. Når det store dyr ligger, lidende og hjælpeløst, skydes det ned, for derefter at blive bragt videre i det illegale handelskredsløb.
Myterne om tigeren er mange, Den gøres ofte til et stort og frygtet rovdyr – hvad den også er. Men sandheden er desværre, at den er utrolig sårbar. Den er taberen i en moderne verden, hvor dyr og den øvrige natur er blevet ofre for menneskenes stadig mere dominerende civilisation.

Læs og se flere malerier om tigeren HER på min hjemmeside.

TIGER TANKER II

FABLER OM TIGRE

Der er skrevet mange fabler om tigre, en jeg særlig kan lide er denne: En tiger og en delfin delte jordkloden mellem sig. Tigeren var konge på land, og delfinen i vandet. Og de lovede at hjælpe hinanden. Men da tigeren kom i slagsmål med en tyr, var der ikke meget delfinen kunne gøre.
Det vrimler med fabler om tigre, og ofte kredser de om tigerens rolle som mægtig hersker, som “skovens konge”. Fabler om tigre handler da tit om styrke og list, om årvågenhed og jagtens grusomhed.
Den græske eventyrfortæller Æsop skrev sine dyrefabler tilbage i 600-tallet, men grundformen er langt ældre. Det er orientalsk og antik tradition at fortælle historier med dyr som hovedpersoner, hvor menneskelige grundkonflikter beskrives.
Æsops fabler blev siden oversat til alverdens sprog. De er for længst gået over i litteraturhistorien, som en slags symbolske og lærerige fortællinger. Fablerne har ofte et filosofisk indhold eller stiller et paradoks op, som vi kan tænke videre over. Og er dyrene hovedpersoner, ja så er de blot et alibi for at vise noget vigtigt om mennesker og deres vilkår.

Fabler om tigre
6. Liggende blå tiger – 60×92 cm. 2021-

MORALE

Den franske forfatter Jean de la Fontaine (1621-1695) byggede videre på Æsops fabler og skabte flere hundrede små fortællinger, der ofte havde et moraliserende og belærende sigte.
Det er fortællinger, som har overlevet skiftende perioders skiftende smag. De har smittet af på andre slags fortællinger om dyr. F.eks. på den store fortælling om tigeren, som den italienske teatermand Dario Fo turnerede med i mange år.
Det er således et godt selskab jeg er i med mine tigerfortællinger. Og det skal tilføjes, at andre billedkunstnere før mig har skabt uforlignelige tigerfigurer. 
Lad os bare nævne Eugène Delacroix og Antoine-Louis Barye.

Fabler om tigre
Tiger growl. -2020. 114×114 cm.

EKSPRESSIV TIGER

Men hvad er så det særlige ved mine tigre? Hvordan bidrager jeg til den lange kongerække af dyrestudier i kunstens verden?
Svaret er – kortest – at jeg presser det ekspressive farveudtryk så langt ud, at mine tigre – uanset hvordan jeg selv opfatter dem – som malerier bliver til en selvstændig stor fortælling om tigeren. Eller en metafor på dyrets kraft og skønhed.
Det er denne – flot udfoldede – fortælling, der gør at mine tigerbilleder bliver til andet og mere end en kunstners kamp med og mod motivet. Og kvaliteten ligger i den fordybelse og fornyelse, som det hele tiden lykkes mig at vride ud af motivet.
Man kan sige, at jeg har valgt et motiv med indbygget dramatik. Og det forunderlige er, at jeg stadig kan blive fængslet – og forhåbentligt fængsle andre – med dette.
Tigrene må have en kraft, der rækker ud over det enkelte maleri.

Fabler om tigre: Se flere af mine malerier HER

TIGERØJNE

KAN TIGRE FLIRTE ?

Vi mennesker kommunikerer mere med øjnene end med nogen anden del af kroppen. Det er ikke uden grund at man har kaldt øjnene for sjælens spejl. Vi bruger øjnene til at udtrykke mange forskellige følelser, og når mennesker flirter, er øjenkontakten en vigtig bestanddel af dette. 
Om tigre flirter ved hjælp af øjnene er uvist, men det er sikkert at de bruger øjnene på flere måder, end kun til at se med. Dyrs øjne kan være meget udtryksfulde. Tænk på et par lysende tigerøjne om natten.

Tigerøjne om natten

Modsat mennesker er tigerens øjne velegnet til også at kunne jage om natten. Nethinden er tilpasset således, at den reflekterer lyset tilbage, og derfor er tigerens nattesyn seks gange bedre end menneskets. Når pupillen i tigerens øjne er fuldt udspilet, er den rund, men den kan også trække sig sammen til en smal vertikal spalte, tigerøjne om natten, som man også ser det hos katten. Dette forbedrer dyrets evne til at se i mørke og bedømme afstande præcist, uden at den behøver at bevæge hovedet, og derved røbe sin tilstedeværelse.
De fleste tigre har gule øjne, men hvide tigre har typisk blå øjne. Dette skyldes, at genet for blå øjne hænger sammen med genet for hvid pels. Så farve mulighederne er legio når man maler tigre…

Det er blevet til 6 nye tigermalerier, hvor jeg for første gang har koncentreret mig om at male tigerøjne med lodrette pupiller. Det har bevirket at øjnenes tegning, er blevet mere integreret i billedet. 
Det er øjnene, helt tæt på der er i fokus, tigeren ser direkte på beskueren. 

KLIK PÅ FOTOS OG SE MALERIERNE I ET NYT VINDUE I STORT FORMAT

.

Uffe Christoffersen, Atelier-Kaiserborgen,tigermaleri,tigerøjne,
Atelier-Kaiserborgen
Uffe Christoffersen, Atelier-Kaiserborgen, 01. Tigerøjne - 130x100 cm. 2022.
01. Tigerøjne. Rød- 130×100 cm. 2022.
Uffe Stadil Christoffersen, Atelier-Kaiserborgen, 02. Tigerøjne - 100x130 cm. 2022. Tigerøjne om natten
02. Tigerøjne. Gul – 100×130 cm. 2022.
Uffe Stadil Christoffersen, Atelier-Kaiserborgen, 03. Tigerøjne - 130x97 cm. 2022. Tigerøjne om natten
03. Tigerøjne. Rosa – 130×97 cm. 2022.
Uffe Stadil Christoffersen, Atelier-Kaiserborgen, 04. Tigerøjne - 97x130 cm. 2022. Tigerøjne om natten
04. Tigerøjne. Ultramarin blå – 97×130 cm. 2022.
Uffe Stadil Christoffersen, Atelier-Kaiserborgen, 05. Tigerøjne - 86x130 cm. 2022. Tigerøjne om natten
05. Tigerøjne. Hvid – 130×86 cm. 2022.
Uffe Stadil Christoffersen, Atelier-Kaiserborgen, 06. Tigerøjne - 80x130 cm. 2022. Tigerøjne om natten
06. Tigerøjne. Turkis – 80×130 cm. 2022.

DOWNLOAD PDF-Katalog HER

SE FLERE MALERIER HER

TO TIGRE – TO FARVER

Uffe Christoffersen, Atelier-Kaiserborgen
Atelier-Kaiserborgen

Allerførst ønsker jeg jer en god jul og et glædeligt nytår.

Uffe Christoffersen. Atelier-Kaiserborgen. Seks malerier. TO TIGRE - TO FARVER. 2021
Seks malerier. TO TIGRE – TO FARVER. 2021

I denne lidt vanskelige tid, hvor mange ikke kan være så tæt på dem, de holder af, som de kunne ønske, har jeg malet en række billeder, hvor tigrene er i tæt kontakt, for at huske os på, at der vil komme en tid, hvor vi igen kan være sammen. 

Samtidig med at vise den tætte samhørighed mellem dyrene har jeg fremhævet deres forskellighed ved at male dem i hver sin farve, symboliserende foreningen af kontrasterne:
mørk – lys, nat – dag, feminin – maskulin.

Den kærlige nærhed der kan være mellem to individer fremhæver jeg ved hjælp af farverne, der kompletterer og understreger hinanden. 

Uffe Christoffersen. Atelier-kaiserborgen. 1. To tigre - to farver. 60x73 cm. 2021
1. To tigre – to farver. 60×73 cm. 2021 – SOLGT
Uffe Christoffersen. Atelier-Kaiserborgen. To tigre - to farver. 60x73 cm. 2021
2. To tigre – to farver. 60×73 cm. 2021
Uffe Christoffersen. Atelier-Kaiserborgen. To tigre - to farver. 60x73 cm. 2021
3. To tigre – to farver. 60×73 cm. 2021
Uffe Christoffersen. Atelier-Kaiserborgen. To tigre - to farver. 60x73 cm. 2021
4. To tigre – to farver. 60×73 cm. 2021
Uffe Christoffersen. Atelier-Kaiserborgen. To tigre - to farver. 60x73 cm. 2021
5. To tigre – to farver. 60×73 cm. 2021. SOLGT
Uffe Christoffersen. Atelier-Kaiserborgen. To tigre - to farver. 60x73 cm. 2021
6. To tigre – to farver. 60×73 cm. 2021. SOLGT
Uffe Christoffersen. Atelier-Kaiserborgen
Uffe Christoffersen. Atelier-Kaiserborgen. TO TIGRE - TO FARVER. 100X136 cm. 2021
TO TIGRE – TO FARVER. 100X136 cm. 2021