We have the means to save the mightiest cat on Earth. But do we have the will?
I dag er jeg blevet færdig med to litografier som jeg har fået trykt hos Saxum-litho, Niels H. Peitersen. Værkstedet er her på Mols, hvor jeg også selv bor.
Klik på billederne for at se dem i stort format, og læs billedernes historier.
12 nye motiver er tegnet op på lærred. Hver af de 12 billeder måler 130 cm. på den længste led.
STENTRYK
Skitse til et stentryk med 5 farver, jeg skal bruge til en opgave, jeg har fået af en stor kunstforening.
Galerie Birch pop up exhibition in Mayfair, London
13th-18th of January 2020
Kindly RSVP to: mail@galeriebirch.com
You are cordially invited to a special viewing of Galerie Birch’s first pop up exhibition in London, presenting some of Europe’s most internationally successful contemporary artists:
Arman – Tróndur Patursson – Yoshio Nakajima – Uffe Christoffersen – Jan Sivertsen
Asger Jorn – Pierre Alechinsky – Nes Lerpa – Lise Honoré – Kenneth Blom
and many more…
Join us in the evening for cocktails and canapées at
54, Shepherd Market. Mayfair, London
Tuesday, January 14th 5.30pm-9pm
Wednesday, January 15th 5.30pm-9pm
Thursday, January 16th 5.30pm-9pm
Friday, January 17th 5.30pm-9pm
The showroom is open daily from Monday, January 13th to Saturday, January 18th
Opening hours: Mon-Tue 12pm-3pm and 5.30-9pm, and Saturday, from 12pm-3pm.
Otherwise by appointment by calling: +33 6406 25732
Sincerely,
Anette Birch
Fremover vil mine nyhedsbreve hedde ATELIER KAISERBORGEN.
Det er navnet på vores atelier her på Mols, som vi nu vil holde åbent for alle der har lyst til at kigge forbi, dog kun efter aftale, da vi også skal have tid til at arbejde.
Navnet stammer fra en af de tidligere ejere, en bonde som boede på gården omkring 1930. Han hed Kaiser, og som den vittige hund han var, fandt han på at kalde det, der dengang var et temmelig fattigt husmandssted, for Kaiserborgen. Min mor købte gården i 1962, og i mange år fungerede den som familiens sommerhus, da vi dengang boede i København.
Da Kaiser boede på gården, var hele egnen en af de indremissionske højborge, så meget sjov var der ikke. Kaiser var dog et levende menneske, og ved siden af sit landbrug drev han smugkro i gårdens dengang meget små stuer. Efter sigende skulle der både have været damer, dans, kortspil og studehandler, og de lokale bønder sneg sig til at besøge stedet efter kirketid. Gården ligger godt gemt i bakkerne uden for landsbyerne, så det var det ideelle sted til, i al hemmelighed, at have lidt sjov i de lange vinteraftener.
Efter den store ombygning vi har foretaget, er det nu blevet os der skal føre traditionen videre. Gården ligger stadig uden for landsbyerne, godt gemt i bakkerne, men nu bliver det med kunstudstillinger, positive handler med smukke malerier, akvareller, tryk m.m.
Derudover deltager jeg med Galerie Birch i et “Pop up show” i London. www.54thegallery.co.uk from Monday the 13th through Saturday the 18th of January.
Og med CORNER 2020 på Sophienholm i København, lørdag den 18. januar – søndag den 16. februar 2020. https://corner.dk
GODT NYTÅR
TIGERENS BRØL
Der findes mange forskellige varianter af tigerbrøl.
Mennesker kan kun høre nogle af de lyde, som tigre bruger til at kommunikere med. Vi kan høre lydfrekvenser der er over 20 hertz, men tigre kan producere lyde der er under denne frekvens. Denne lave lyd kan, af tigeren, høres på meget lang afstand. Den går gennem bygninger, tæt skov og kan endda passere gennem bjerge. Jo lavere frekvensen er, jo længere rækker den.
Tigre bruger det lavfrekvente brøl til at kommunikere med når de jager store byttedyr, signalerer seksuel modtagelighed, eller når hunner, kalder på deres unger.
Den lave lydfrekvens er ligeledes i stand til at lamme byttet, så det gør det nemmere for tigeren at fange det. Nogle gange dør skabningen ligefrem af frygt, før tigeren dræber den.
Mens tigeren går roligt og holder hovedet lavt, udstøder den ofte en dæmpet lyd, der kun kan høres i afstande på mindre end 400 m.
En anden knurren, der består af en blød brrr-lyd, bruges primært til hilsener mellem tigre og er kun hørbar på tæt hold.
HVID TIGER
Udfordringen ved at male en hvid tiger i akvarel ligger i, at man i akvarelteknik ikke bruger hvid farve. De hvide og lyse partier i billedet opnås ved at man lader det hvide papir stå bart eller kun dækket af et tyndt farvelag således at parirets hvidhed skinner igennem dette.
Den hvide tiger er en variant af den bengalske tiger. Den har mørke eller rødbrune striber på hvid pels, blå øjne og lyserød snude. Den er også lyserød under poterne.
Mange tror, at den hvide tiger er en albino, men siden den fortsat har farve i øjnene, og har de mørke striber, så holder det ikke stik.
Forskere mener at årsagen til den hvide pels er en mutation i et gen, som også har været knyttet til lys farve hos andre dyr.
Denne mutation hindrer produktionen af det rød-orange farvestof feomelanin, som almindelige tigre har. Mutationen påvirker dog kun produktionen af det mørke farvestof eumelanin i lille grad, og derfor har de hvide tigre stadig deres mørke striber.
DEN MELANISTISKE TIGER
Man har længe ment, at den sorte tiger var en myte. Gennem tiderne er der blevet rapporteret om mange iagttagelser af den sorte tiger, men længe var der ingen beviser for dennes eksistens. I 1773 havde den britiske kunstner James Forbes sin tjeneste i det britiske East India Company i Kerala i sydvest Indien. Her malede han en akvarel forestillende en sort tiger. Dyret blev skudt et par måneder senere af de britiske soldater, og akvarellen er gået tabt, men Forbes beskrivelse af den overlever, og den har jeg oversat her:
“Jeg fik mulighed for også at tegne et portræt af den sorte tiger efter at den, et par måneder senere, var blevet skudt. Den var helt sortstribet på samme måde som en kongetiger, men med en rigdom af mørke nuancer, bestående af sorte farver tilføjet lilla. Min blyant er meget mangelfuld i forsøget på at vise disse blandede nuancer; jeg ved heller ikke hvordan man skal beskrive dem bedre end ved at sammenligne dem med rigdommen af toner, der kan observeres i et sort fløjlsklæde”.
Den meget mørke, eller fuldkommen sorte pigmentering, er et biologisk begreb kaldet Melanisme, som skyldes en forhøjet koncentration af melaniner. Dette resulterer i at en leopard, en jaguar, og altså også i enkelte tilfælde en tiger, kan blive sorte. Fællesbetegnelsen for disse sorte kattedyr er “sort panter”. Trods den meget mørke pigmentering vil man stadig kunne ane tigerens striber og leopardens pletter.
I 1993 fandt man hos nogle krybskytter i Indien et sort tigerskind. Skindet var dog ikke helt sort, men striberne var så brede, at de gik sammen til hvad der kunne minde om en sort frakke, der lå hen over ryggen på tigeren og gjorde den gulbrune baggrund mellem dem næsten usynlig.
EN TIGERTEGNING
For at lave en tegning er det eneste man behøver et stykke papir, en blyant og en ide, i mit tilfælde tigeren.
Den eksplosive, sorte skrift på papiret er for mig et meget vigtigt element. Det er den, der viser tigerens vildskab og energi. Det er denne dynamiske skrift, der bedst udtrykker tigerens karakter, ligegyldig hvilken vinkel tigeren ses fra, eller hvor tæt på eller fjern den er.
På denne måde kan jeg ligeledes få dyrets striber til at indgå i mit billede på en naturlig måde. De beskriver dyrets volumen, samtidig med at de giver billedet rytme.
Den franske filosof, Merleau Merleau-Ponty (1908-1961) spørger: “Når linjen ikke kun fremstiller den fladebestemte gengivelse, men både går ind i, og ud foran billedplanet, hvor befinder den sig så egentlig?”
I en meget tydelig form ser man dette i Matisse’s pennetegninger, hvor han alene ved linjens omskrivende virkning, fremstiller objekternes volumen og deres foran/bagved, altså billedets rumlige planer.
TIGEREN DER HUSKER
Vi ved alle, at tigre er stærke, smukke væsener med fantastiske jagtevner, men de er også meget intelligente. En tigerhjerne er mindst 16 procent større end en løvehjerne. Tigrene har en bedre hukommelse end både mennesker og aber. Dette gælder både deres korttidshukommelse og langtidshukommelsen.
Når det kommer til jagt, er tigre ekstremt strategiske. De løber ikke bare efter deres bytte, men venter langsomt og tålmodig på, at et passende øjeblik skal vise sig. Tigre er også i stand til at efterligne lyde fra andre dyr for at kunne komme tættere på dem.
Et andet bevis på deres intelligens og strategiske evner er, at de ved hvornår det er gavnligt at jage alene, men også hvornår det er mere sikkert at være i en gruppe.
Tigre har en fantastisk tilpasningsevne. For eksempel vil en tiger, hvis den bliver angrebet af en krokodille mens den svømmer, ikke gå efter halsen, men snarere krokodillens bløde mave, da tigeren ved, at den ikke vil være i stand til at bide gennem krokodillens skjold.
Kombinationen af fysisk dygtighed og intelligens, gør tigrene til noget enestående. Det er et dyr, der er værd at bevare og beskytte, ikke kun for deres skønhed, men også for alle artens øvrige egenskaber.
