Emneord: tiger

TIGERLINJER

67A0425F-8E69-4A31-997E-A963AE56F403

18. De sorte zigzagstribede penselspor. – Akvarel. 41×31 cm. 2019. 

TIGERLINJER

Min akvarelserie handler om energi. Ren naturenergi som den kommer til udtryk i et af de vildeste af rovdyrene, tigeren, og dens dynamiske bevægelser.

Den eksplosive, zigzagstribede, sorte skrift på papiret er for mig et meget vigtigt element, da det er den, der viser tigerens vildskab og energi. Det er denne dynamiske skrift, der bedst udtrykker tigerens karakter, ligegyldig hvilken vinkel tigeren ses fra, eller hvor tæt på eller fjern den er.
De lange striber giver et dynamisk udtryk, og samtidig beskriver de dyrets volumen. Disse striber er også med til at give billedet rytme, således at dyret indgår i helheden, sammen med baggrundens farver.

De sorte linier som penselstrøgene danner, synes at svæve en lille smule foran og bagved papirets flade, og kan siges at “omskrive det tomme”, og dermed skabe tigerens form og rummet i billedet.

TIGERENS SNUDE

Man kan kende den omtrentlige alder på en tiger ved hjælp af farven på dens snude. Mens de unge tigre har lyserøde snuder, bliver snuden med tiden gradvis mørkere, og ender med at blive sortbrun hos de ældre dyr.

For at kunne kommunikere og overleve er tigre meget afhængige af at have effektive sanser. 

Tigre bruger lugte til at markere deres territorium, ved at de sprøjter omgivelserne til med deres stærkt duftene urin. Denne duft fortæller andre tigre om der er tale om en han, eller en huntiger. Hvis det drejer sig om en hun, bruger hun også duften til at fortælle forbipasserende hantigre om hun er parat og villig til at parre sig.

Tigre bruger kun meget sjældent lugtesansen i forbindelse med jagt.

Når en tiger opfanger en duft af særlig interesse, bruger den en særlig lugtemetode som kaldes Flehman-reaktionen. Den krøller sin øvre læbe tilbage, blokerer fortænderne og lader tungen hænge langt ud af munden, samtidig med at den indånder duften gennem næseborene. Metoden forstærker duften ved at føre den ind i et særligt sanseorgan forrest i tigerens næseskillevæg.

Denne position holder tigeren ofte i flere sekunder. Det kan minde om en snerren, men der fremkommer ingen lyd.

ACEAC5C1-BC2D-4AC8-B190-9F41018E7CE3

16. Tigersnude. – Akvarel. 41×31 cm. 2019

AKVAREL

Hemmeligheden i al akvarelteknik ligger i at få farverne til at lyse ved at lade det hvide papir skinne igennem, på den måde kan jeg opnå hvide eller meget lyse områder. Ved at undlade at male farve på visse steder, kan jeg understrege tigerens skarpe tænder.

Vandet bruger jeg til at få farverne til at flyde ud på papiret og ind i hinanden til nye kombinationer. Dette giver billedet en virkning af kontraster mellem hårde og bløde overgange.

Akvarellens flydende farve med vådt i vådt overgange, bruger jeg til at male pelsen med de hvide og lyse toner, der er på tigerens hvide bug og visse områder af ansigtet, poterne og halen. Det lyse glider over i den gule tigerpels, og bindes sammen af de sorte striber der slynger sig om dens krop.

Foto: Uffe Christoffersen.

TIGEREN DER HUSKER

Vi ved alle, at tigre er stærke, smukke væsener med fantastiske jagtevner, men de er også meget intelligente. En tigerhjerne er mindst 16 procent større end en løvehjerne. Tigrene har en bedre hukommelse end både mennesker og aber. Dette gælder både deres korttidshukommelse og langtidshukommelsen.

Når det kommer til jagt, er tigre ekstremt strategiske. De løber ikke bare efter deres bytte, men venter langsomt og tålmodig på, at et passende øjeblik skal vise sig. Tigre er også i stand til at efterligne lyde fra andre dyr for at kunne komme tættere på dem.

Et andet bevis på deres intelligens og strategiske evner er, at de ved hvornår det er gavnligt at jage alene, men også hvornår det er mere sikkert at være i en gruppe.

Tigre har en fantastisk tilpasningsevne. For eksempel vil en tiger, hvis den bliver angrebet af en krokodille mens den svømmer, ikke gå efter halsen, men snarere krokodillens bløde mave, da tigeren ved, at den ikke vil være i stand til at bide gennem krokodillens skjold.

Kombinationen af fysisk dygtighed og intelligens, gør tigrene til noget enestående. Det er et dyr, der er værd at bevare og beskytte, ikke kun for deres skønhed, men også for alle artens øvrige egenskaber.

15. Tigeren husker bedre end mennesket. – Akvarel. 41×31 cm. 2019. – Uffe Christoffersen.

HUNTIGERENS ELEGANCE

Geparder er det hurtigste dyr af alle de store katte og de kan nå en tophastighed på 110 til 120 kilometer i timen over korte distancer.

Derefter kommer tigeren med 95 kilometer i timen, den er altså hurtigere, end løven, som kan løbe 80 kilometer i timen. Størrelsen og vægten spiller en nøglerolle inden for tigrenes hastighed, da en huntiger kan løbe hurtigere end en hantiger, fordi hun er mindre og lettere.

Skønt tigre kan være store og tunge, har de på ingen måde langsomme bevægelser, hvilket bl.a. muliggøres af den fleksible rygrad, der trækker sig sammen og strækker sig ud under sprint. Derudover bruger tigeren begge bagben til at løfte sig fremover i en masse små spring, og i fuld fart, kan bagbenene ligefrem komme foran forbenene. Tigeren kan dog ikke opretholde dette tempo ret længe, da dens sprintermuskler hurtigt trættes.

Tigre bruger også halen til at skabe balance, når de foretager skarpe sving i jagten på et bytte.

14. Tiger i fart. – Akvarel. 31×41 cm. 2019. – Uffe Christoffersen.

TIGERBEN

Tigerens ben er meget stærke, og gør den i stand til at jage stort bytte.

Knoglebygningen er stærk og kraftig for at understøtte den store muskulatur. Bagbenene er længere end forbenene, og dette gør tigeren i stand til at springe op til 10 meter frem og hoppe 5 m. i vejret.

Forbenene er ligeledes meget muskuløse, med en stærk knoglebygning, som gør dem velegnede til at gribe om byttet, og til at tage imod den store vægt under løb og spring.

13. Tigerspring. – Akvarel. 31×41 cm. 2019. – Uffe Christoffersen.

TIGER OG VAND

Tigeren er en af de få katte, som bruger vand til andet end at drikke.

Mens de fleste andre kattedyr foragter vand, har tigre for vane at bade for at køle sig ned i de varmeste timer på dagen. De bader i nærliggende søer og vandløb, og skulle der byde sig en mulighed for at fange en frø eller fisk, siger tigeren ikke nej.

Tigerungerne elsker at lege i vandet, og mens de voksne tigre kan ligge behageligt neddykket i det kølige vand i op til en time, plasker ungerne rundt og morer sig i vandkanten.

Når tigeren kommer op på bredden igen, har kombinationen af den våde pels og vinden, en behagelig køleeffekt på dens krop. Bliver den varm igen, er det ikke noget problem – den gentager bare processen.

Tigre er også stærke svømmere, takket være deres poter som er særligt egnede til dette, fordi de nærmest har svømmehud mellem tæerne, ligesom visse hunderacer (vores hund Trøffel eksempelvis).

De kan krydse floder, der er op til 7 kilometer brede, og kan, i løbet af en enkelt dag svømme meget lange strækninger. De er oven i købet i stand til at svømme med et nedlagt bytte.

12. Tigeren er det tredje tegn i den kinesiske dyrekreds og vand er det styrende element. – Akvarel. 31×41 cm. 2019. – Uffe Christoffersen.

SOM LØVER VI DELE…

Når flere tigre er sammen, optræder de mere solidarisk overfor hinanden end løver. Når to tigre er sammen under en jagt, deler de ofte det opnåede måltid, mens løver vil kæmpe til døden over et nedlagt bytte. Eksempelvis vil hannerne ofte vente på, at hunner og unger spiser først, i modsætning til løver, der gør det modsatte.

En tiger er i stand til at nedlægge dyr, der er dobbelt så store som den selv,

hvilket gør den til et af naturens mest frygtede rovdyr. Tigre kan æde op til 40 kg kød på én gang. Tigres byttedyr varierer i størrelsen fra termitter til elefantunger. Ofte er der tale om dyr som elg, hjortearter, svin, køer, heste, bøfler og geder.

Hvis en tigers bytte er for stort, vil den i nogle tilfælde trække det hen til et krat og dække det med blade for at vende tilbage til det senere.

10. En solidarisk tiger… – Akvarel. 31×41 cm. 2019. – Uffe Christoffersen.

AT TAGE EN TIGER VED HALEN

Fra min barndom husker jeg historien om “Lille sorte sambo” hvor 10 tigre løb efter hinandens haler. rundt om det træ, som Sambo sad i.

Tigrene var meget, meget

vrede, men ville alligevel ikke give slip på hinandens haler.

De var så vrede, at de løb rundt om træet,

og forsøgte at æde hinanden, og de løb hurtigere

og hurtigere, indtil de hvirvlede rundt så hurtigt

at man ikke længere kunne se deres ben.

Og de løb stadig hurtigere og hurtigere og hurtigere, indtil

de smeltede sammen, og der ikke var andet

tilbage end en stor, stor sø af smeltet smør rundt om foden af træet.

En tigerhale kan være cirka 60 til 110 centimeter lang. Den totale længde af en hantiger incl. halen varierer mellem 250 og 390 centimeter. Hunnen varierer i længde fra 200 til 275 centimeter.

Tigre bruger halen til at kommunikere med hinanden. En tiger er afslappet, hvis halen hænger løst. En lodret, langsomt slyngende hale indikerer venlighed. Når to huntigre hilser på hinanden og er afslappede vil halen være lodret. Når en tiger undersøger omgivelserne, holdes halen højt.

Aggression vises ved hurtige bevægelser af halen fra side til side eller ved at tigeren holder halen lavt og lejlighedsvis bevæger den i intense ryk.

Tigre bruger også halen til at skabe balance, når de foretager skarpe sving i jagten på et bytte, og når de hopper, bruger de den som ror. Desuden hjælper halen dem med at balancere, når de klatrer.

09. Tigerhale. – Akvarel. 41×31 cm. 2019. – Uffe Christoffersen.

EN OCELLI BAG ØRET

Alle tigerarter har hvide pletter eller ‘blink’ på bagsiden af deres ører, de kaldes for det latinske ord ocelli (lilleøje).

Disse fungerer som pseudo-øjne for at true andre dyr og giver indtryk af, at tigeren hele tiden er opmærksom på sine omgivelser, også når den ser i den modsatte retning.

De bruges også til kommunikation mellem tigre, da de svinger ørerne rundt og viser disse øjenpletter, også til dyr, der ligger lige foran dem.

08. Tigerens “blink” bag øret. – Akvarel. 31×41 cm. 2019 – Uffe Christoffersen.