Tigre på Corner 2026

De 7 malerier jeg deltager på CORNER med kan ses nedenfor.

Køb af værkerne sker på CORNERS hjemmeside under rubrikken CORNERS webshop. HER
(Webshoppen åbner snart op)

Tigre på Corner 2026
342. Tre gående tigre. 89×116 cm. Okkerpigment og bindmiddel. 2024-26.

I år afholdes  Cornerudstillingen for første gang i Dahlerups Kælder i Langelinieskuret.
Da jeg ikke kendte bygningen, undersøgte jeg hvad det var, og fandt ud af, at det er en gammel smuk bygning der ligger langs med Langeliniekajen, et af de smukkeste steder i København.

Langelinieskuret (1894) er en solid bygning med et fundament bestående af betonkonstruktioner forstærkede med jern. Det har givet mulighed for at lave enorme rum med et stort spænd, der kan bestå i flere hundrede år.
Fremstillingen af jernbeton blev i 1867 patenterede af den franske gartner Joseph Monier (1823-1906) som er født i Saint-Quentin-la-Poterie i Gard-departementet i Frankrig. 
I landsbyen, Saint-Quentin-la-Poterie er der en markedplads opkaldt efter Joseph Monier. Selve pladsen har en stor overdækning af armeret beton, som giver alle de små handlende, som sælger deres varer på pladsen, skygge om sommeren og læ for regnen om vinteren.
Den er opført som en hyldest til Joseph Monier, som byen er meget stolt af.
På en af de bærende søljer er der hængt en mindeplade op hvor Joseph Monier bliver nævnt som opfinderen af jernbeton.

På pladsen kan man købe nogle af Sydfrankrigs bedste grøntsager og frugter, og der er en super god stemning, for mens de handler sludrer folk og diskuterer landets politik.

Grøntsager fra markedet
Joseph Monier
Saint Quentin de la Poterie
Saint Quentin de la Poterie.

Jeg kender stedet særdeles godt, fordi jeg har boet lige i nærheden i 28 år, og er kommet i landsbyen flere gange om ugen. Dels for at handle, og dels for at besøge et stort okkerbrud, der lå lige bagved landsbyen. Der kunne jeg hente al den okker jeg havde brug for, i mange nuancer, det skulle bare renses for sand.
Jeg hentede i kilovis af okker gennem årene og havde godt med okker-pigmenter med, da vi flyttede tilbage til Danmark. 
Disse har jeg siden brugt i mit maleri i store mængder.

Jeg har altid betragtet farven okker som en en af de vigtigste farver i mit maleri, da gul okker nok er den farve der kommer tættest på tigerens farve, tigeren som jeg haft som motiv i mit maleri i mere en 50 år.
Jeg har undersøgt farven okkers muligheder på kryds og tværs, dels ved at benytte forskellige malemidler iblandet farvepigmentet, og dels ved at studere okkeren på de solbeskinnede skrænter, hvor de lyser så kraftigt op, at de i farvekraft kan måle sig med
de stærkeste kadmiumfarver.

Farven okker er for mig et stærkt fundament til mit motiv, som jeg her sammenligner med det solide fundament af forstærket beton som Langelinieskuret er bygget af.
Kunstnergruppen Corner med sit stærke fundament, har nu eksisteret i snart 100 år, og det har givet traditioner, som sagtens kan tåle at blive udfordret, så nye retninger kan se dagens lys.

Tigre på Corner 2026
343. Tiger der vender. 100×80 cm. Okkerpigment og bindmiddel. 2026.
Tigre på Corner 2026
344. Rød okker. Tre tigre. 80×100 cm. Okkerpigment og bindmiddel. 2026.
345. Caput Mortuum. Tigergab. 80×100 cm. Okkerpigment og bindmiddel. 2026.
Tigre på Corner 2026
346. Tigerbrøl. 81×100 cm. Okkerpigment og bindmiddel. 2024-26.
347. Tigerportræt. 100×81 cm. Okkerpigment og bindmiddel. 2025.
Tigre på Corner 2026
348. Lys okker. Tre tigre. 80×100 cm. Okkerpigment og bindmiddel. 2026.

Links

Køb af værkerne sker på CORNERS hjemmeside under rubrikken CORNERS webshop. HER
(Webshoppen åbner snart op)

Man kan se flere okker malerier jeg har lavet i år HER


Okker Varianter

Okker i naturen

01. Sydfransk okker.
02. Sydfransk okker.
03. Sydfransk okker.

Tiger og siv

TIGERFARVEN – 10 akvareller

Tiger og siv

01. Gående tiger og siv – 22×31 cm. 2026. – akvarel.

Tiger og siv

Tigerstriberne slører tigerens silhuet i højt græs og siv, da disse sporadisk dækker tigerens mørke striber og falder sammen med tigerens okkerfarvede pels.

Ud over sivenes kamuflerende effekt, bevirker det flimmer der opstår ved sammensmeltningen af tigerens striber, og sivenes lodrette linjer at øjet opfatter tigerens konstante fremadrettede gang. 
Der er her tale om et klassisk optisk fænomen.

03. Tre gående tigre – 23×31 cm. 2026. – akvarel. SOLGT

Farven okker

Okker er mere end blot en farve – det er en rejse gennem tiden, eller i kunstens og jordens historie. 

Den repræsenterer en dyb forbindelse mellem kunstneren og naturen, en påmindelse om de uvurderlige ressourcer, jorden kan give.
Okker kan minde os om, at nogle gange ligger de største skatte lige uden for vores dør, klar til at blive forvandlet til kunst.

Tiger og siv
03. Liggende tiger i siv – 22×31 cm. 2026. – akvarel.

Striber og siv

En tiger bruger sine striber som effektiv camouflage, når den gemmer sig i højt græs og siv. De lodrette striber slører dens kropskonturer.
Det gør tigeren næsten usynlig. 

Tiger og siv
04. Liggende tiger og siv – 22×30 cm. 2026. – akvarel.

Tigerfarven

Det er et fantastisk og gennemført koncept at udvinde farver fra naturen.
Det giver en helt særlig forbindelse til billederne, når jeg bruger farvepigmenter som jeg selv har hentet i naturen.

De samme farver som er blevet brugt gennem alle tider i hele verden, lige fra de præhistoriske hulemalerier, til vor tids kunst.

05. Forelskede i siv – 22×30 cm. 2026. – akvarel.
Tiger og siv
06. To gående tigre – 31×22,5 cm. 2026. – akvarel. SOLGT
07. Forelsket – 21×31 cm. 2026. – akvarel.
08. Tiger – 22×30 cm. 2026. – akvarel. SOLGT

Okker

Jeg bruger kun farvepigmenter som jeg selv har hentet i naturen. Derefter har jeg renset dem, og som bindmiddel har jeg brugt gummiarabicum.

Okker er ugiftig, lysægte og er en uovertruffen farve i alle slags maleriske teknikker. 
Foruden den gule variant findes okker i et utal af toner fra de lyseste gule og røde, over den orange og den mørkere røde til mørk violet.
Den gule okker bliver også kaldt for Guld Okker, men her vil jeg nok kalde den for Tigerfarven.

09. Tigre i siv – 21,5×31 cm. 2026.
10. Gående tiger – 31×21,5 cm. 2026. – akvarel.

Links

Her på hjemmesiden kan man også se de 6 nyeste malerier jeg har malet HER

I den lille landsby i Sydfrankrig kan man se, købe og opleve alt om okker.

Ôkhra, Écomusée de l’ocre
570 Route d’Apt, D104
84220 Roussillon

https://okhra.com

Tigeren som farvesymbol

Tigeren som farvesymbol
No. 1. Rød Dominans. 2,5 x 2 m. 2026.

Tigeren som farvesymbol

I løbet af det sidste halve år har jeg fået bestilling på to store opgaver.

Jeg fik opgaverne af to store firmaer, begge med milliard omsætninger, og deres ønske var en udsmykning som fortolkede disse firmaer og deres konkurrenter, på en måde så de fremstod som dominerende og konkurrenten overlegne.

Min opgave var at skildre det på en kunstnerisk måde så det var let forståeligt.

De to firmaer havde længe ønsket et af min store værker til udsmykning i deres firmaer, og i den forbindelse fik de ideen, at lade to tigre illustrere kampen om at være verdens mest dominerende inden for deres branche.

For at tydeliggøre hvilke firmaer det drejede sig om, valgte jeg de farver som de pågældende firmaer brugte i deres logo. 
Tigrene fik således hver deres farve, svarende til det pågældende firmas logo.
Det var naturligvis det firma som bestilte maleriet der skulle fremstå som det dominerende, repræsenteret ved den vindende tiger.

Tigeren som farvesymbol
Motivet er tegnet op med kul og derefter med en sort pastos farve.
Tigeren som farvesymbol
Det første farvelag males op med en tynd laserende farve.

Nr. 2. Gul Dominans. 2 x 3,5 m. 2026

Billedet ophængt i kantinen på fabrikken.
Tigeren som farvesymbol
Gul Dominans. 2 x 3,5 m. 2026.

Det centrale i maleriet er den gule og den blå tiger, men også i de omkringliggende farver, billedets baggrund, har jeg lagt vægt på
at lade farverne underbygge og fremhæve handlingen.

Den cirkelformede bevægelse bag de kæmpende tigre gør at fokus rettes mod det centrale i handlingen, selve magtkampen. Cirklen bliver lysere ind mod midten og gør tigrenes hoveder til det stærkest belyste område i maleriet.

Den blå tiger, bliver presset ned i billedet, fordi der ligger en komplementær farve ovenover og rundt om dens krop.

Den gule tiger virker mere fri af baggrunden, hvilket er med til at give den mere bevægelsesfrihed og styrke.

Alt dette er med til at 
fremhæve at den gule tiger vinder over den blå.

Tigeren som farvesymbol
Tegning på lærredet til billedet Gul Dominans.

Se også siden AKTUELT

læs om tigeren HER

Balancen mellem modsætninger

Balancen mellem modsætninger.
I stedet for at råbe og skrige om de forfærdelige ting der sker i de krige der er opstået i den sidste tid, kan jeg som kunstner gribe til mit våben, som er at lave billeder.

Jeg har valgt at male på min iPad, da det passer bedst i denne tid, hvor droner og missiler flyver rundt i verdens luftrum.
Det passer ikke til et staffeli maleri, da et sådant kræver lang tid og ro.
I Pigment print, laver jeg billedet mere umiddelbart.

Det ragnarok der i billederne opstår mellem tigre og drager (Yin og Yang) passer til den aktuelle situation.
For når denne balance forstyrres, og de to kræfter støder sammen, i en drage-tiger kamp, varsler det kaos, voldsomme storme og forstyrrelse af verdensfreden.

De nye billeder er lavet her og nu, og er ment som en kommentar til den storpolitiske situation.

Balancen mellem modsætninger
02. Drage-Tiger-Kamp. Papirstørrelse 59,4 x 42 cm. 2026. Pigment print.
Balancen mellem modsætninger
03. Drage – Jorden – Påfugl. Papirstørrelse 42 x 59,4 cm. 2026. Pigment print.
Balancen mellem modsætninger
04. Drage-Tiger-Kamp. Papirstørrelse 59,4 x 42 cm. 2026. Pigment print.
05. Tiger. Papirstørrelse 59,4 x 42 cm. 2026. Pigment print.
06. Drage-Tiger-Kamp. Papirstørrelse 59,4 x 42 cm. 2026. Pigment print.

Pigment print

Første gang jeg så billeder, som var udført på computer, var i Paris i året 2000, hos den kendte surrealist, nu afdøde, maler Roberto Matta (1911-2002).
Det var selvfølgelig en meget spændende oplevelse, også fordi han fortalte anekdoter om sin afdøde ven, danskeren Asger Jorn.

Det var et møde som min bror, Thor Stadil havde arrangeret.
Roberto Matta havde tidligere arbejdet sammen med surrealisterne.
Under mit besøg hos Matta viste han mig flere billeder, han havde lavet på computer, og som var printet ud på papir. Man kunne sagtens genkende hans motivverden og farvevalg i disse tryk. Matta syntes selv, at det var meget interessant, nyt og sjovt, han var dengang nær de halvfems.

Det gav mig lyst til også at male digitalt, og det har jeg, i perioder gjort i de sidste 26 år.

Med tiden har jeg udviklet mig meget indenfor denne teknik, så jeg nu kan male billederne til perfektion.
Det giver mig samtidig et værktøj som jeg kan kæde sammen med den klassiske uddannelse, som jeg gennemgik på Kunstakademiet, og som jeg stadig bruger i mit maleri.

I dag kalder jeg jeg billederne for Pigment print. De bliver udført på programmet Adobe Fresco. 
Pigment print billederne printer jeg med pigmenteret blæk på et eksklusiv stykke bomuldspapir, “Fine art cotton naturel”. 290 g.

Billederne koster 3000 kr. pr. stk. og papirstørrelsen er 42 x 59,4 cm. Gratis fragt i DK.  

Uffe Stadil Christoffersen                                                      

Links

Se også akvareller med tigre og drager HER

Læs om den kinesiske drage HER

Farvepigment + kasein = tigre/drager

Farvepigment + kasein = tigre/drager

Noget af det vigtigste for mit maleri er farven.
Farverne underbygger historien i billedet.

Til de 16 nye malerier har jeg brugt farvepigmenter rørt op med en kasein lim, en teknik som fremhæver pigmenternes iboende lys.

I disse malerier er jeg inspireret af en kinesisk fortælling, jeg frit har gendigtet fra en fransk bog som jeg fandt, for flere år siden på et loppemarket. 

En kejser i Kina ønskede at dekorere væggen i sit sovekammer med billedet af to drager, en blå og en gul. Ifølge kinesisk filosofi er disse symbol på de to oprindelige energier, som i forening skaber den himmelske harmoni. 
For at få udført denne fresco, sendte kejseren bud efter den tids mest berømte maler, en gammel mand som levede alene i en lille hytte højt oppe på et bjerg. 
Maleren lovede at udføre opgaven, hvis kejseren til gengæld forsynede ham med alt hvad han skulle bruge under arbejdet. 

Der gik lang tid, og kejseren begyndte at blive utålmodig, men maleren bad om mere tid og flere forsyninger af mad og materialer. 
Endelig, efter tre års forløb, kom maleren ned fra sit bjerg, parat til at udføre sit mesterværk direkte på væggen. Da kejseren så resultatet blev han rasende. Det maleri han havde ventet så længe på, bestod kun af to zigzag-linjer, en gul og en blå, groft malet. Maleren blev kastet i fængsel, og kejseren lagde sig skuffet til at sove. Midt om natten blev han vækket af en voldsom snerren, og på væggen så han to drager som snoede sig rundt om hinanden i en evig dans. 

Straks næste morgen sendte kejseren bud efter maleren, og bad ham om en forklaring på sit natlige syn. 
Maleren forklarede, at svaret fandtes på bjerget hvor han boede, og sammen begav de sig afsted til malerens hytte. Bag hytten var indgangen til en dyb grotte, på hvis vægge maleren havde udført skitserne til kejserens billede. 
Den første skitse var nøjagtig som det billede kejseren havde ønsket sig, de to drager var detaljeret beskrevet, men jo dybere de trængte ind i grotten, jo enklere blev billederne, for til sidst at ende med to linjer, magen til dem der var malet på kejserens væg. Disse to penselstrøg, rummede hele den energi som de to drager symboliserede, hele deres essens. 
Da forstod kejseren med et det hele, og han takkede maleren fordi han havde oplyst ham. 

Farvepigment + kasein = tigre/drager
16. Caput Mortuum fantasi – 100×100 cm. 2026.
Farvepigment + kasein = tigre/drager
06. Tiger der vender sig 100×80 cm. 2026.
Farvepigment + kasein = tigre/drager
13. Tiger i landskab – 80×100 cm. 2026.
Farvepigment + kasein = tigre/drager
04. Lys okker fantasi – 100×100 cm. 2026.
02. To gående tigre – 100×80 cm. 2026.
Farvepigment + kasein = tigre/drager
12 Rød okker fantasi – 100×100 cm. 2026.
Farvepigment + kasein = tigre
09. Tre gående tigre – 80×100 cm. 2026.
07. Tigerlatter – 100×100 cm. 2026.
Farvepigment + kasin = tigre
14. Caput Mortuum tiger – 10×80 cm. 2026.
01. Tre gående tigre – 80×100 cm. 2026.
Farvepigment + kasein = tigre/drager
03. Tiger ser drage – 100×100 cm. 2026.
10. Forelskelse – 100×80 cm. 2026.
08. Okker tiger fantasi – 100×100 cm. 2026.
05. Snigende tiger 100×80 cm. 2026.
11. Tiger og rød okker – 100×100 cm. 2026.
15. Tigerportræt – 100×100 cm. 2026.

LINKS
Flere malerier kan ses HER på min hjemmeside.

Det bindemiddel jeg bruger til mine farvepigmenter er kasein. Man kan læse om produktet HER

Et PDF-katalog kan downloades her >
Color pigments + casein = tigers:dragons. Uffe Stadil Christoffersen

Akvarel som anslag

Akvarel som anslag, således betragter jeg de tolv store akvareller jeg har lavet denne sommer.
Et anslag har til formål at fange tilskuerens interesse og give et indtryk af billedets historie, stemning, genre og stil.

Udgangspunktet i de nye akvareller er de 4 veldefinerede jordfarver:
Okker, mørk okker, rød okker og violet okker (Caput Mortuum)
Det er de farver tigre har.
Jeg har holdt hver akvarel i en af disse okkertoner. Varieret farven i så mange nuancer som muligt ved hjæp af det hvide papir, der skinner igennem farvestrøgene, alt efter hvor mættet farven er.

Hver farve, som dækker næsten hele papiret i tynde og mere dækkende farvelag, beskriver motivet og historien i billedet, og giver derfor et udtryk som et anslag. Farven er med til at gengive en stemning.

Akvarel som anslag
Atelier-Kaiserborge – Akvarel som anslag.

Fra skitse til akvarel

Inden jeg maler selve akvarellen laver jeg gennemarbejdede tegninger i samme størrelse som den akvarel jeg vil udføre. 
Jeg tegner hvert motiv mange gange indtil jeg kan tegningen uden ad.
Derefter tilrettelægger jeg billedets farvekomposition.
Det tager ca. 2 til 3 dage.
Når tegningen og farverne er på plads i mit hovede tager det kun ca. 15 minutter at lave selve akvarellen. 

Det er akvarellens væsen at man maler den op på en gang i et nu, vådt i vådt, og med så få overvejelser som muligt. Man kan sammeligne det med en jonglør der i måneder øver med sine bolde for at gå ind på scenen og udføre sit nummer på et kvarter. 
Akvarellen er ikke en skitse til et senere tænkt maleri.

I akvarellen søger jeg at udtrykke essensen i billedet, gennem få, udtryksfulde penselstrøg, til et anslag – et tegn.
Akvarellen lever og er et selvstændigt kunstnerisk udtryk. 

Tigerportræt – 76×56 cm. 2025 – Akvarel.
Tre tigre, rød okker – 56×76 cm. 2025 – Akvarel.
Akvarel som anslag
Tiger der vender sig – 76×56 cm. 2025 – Akvarel.
To tigre, lys okker – 76×56 cm. 2025 – Akvarel.
Tiger og fuldmåne – 56×76 cm. 2025 – Akvarel.
Tiger og blå måne – 76×56 cm. 2025 – Akvarel.
Akvarel som anslag
Okker tiger – 76×56 cm. 2025 – Akvarel.
Tre tigre, lys okker – 56×76 cm. 2025 – Akvarel.
Akvarel som anslag
Kærlighed – 76×56 cm. 2025 – Akvarel.
Legende tigre – 76×56 cm. 2025 – Akvarel.
Akvarel som anslag
Leende tiger – 56×76 cm. 2025 – Akvarel. SOLGT
Tiger ser en drage – 76×56 cm. 2025 – Akvarel.

Hver akvarel koster 4.800 kr. – u. indramning. – incl. fragt i DK.
MobilePay: 53610879 

Links

Her på min hjemmeside har jeg en side jeg kalder Aktuelt, hvor jeg næsten hver dag sætter noget på som handler om mit maleri. Det kan ses på dette link HER

På Wikipedia kan HER kan man læse masser om akvareller.


At være kunstner er ikke for tøsedrenge

At være kunstner er ikke for tøsedrenge

At være kunstner er ikke for tøsedrenge
Når man arbejder i atelieret hver dag, er der altid noget der skal tages stilling til.
Når man lever af at male, er det ikke nok bare at lave billeder, man bliver også nødt til at være udadvendt og vise sine ting for at det hele kan løbe rundt.

Udstillinger

Foruden at udstille separat i gallerier, er jeg med i to gruppeudstillinger.  
Den ene med Kunstnergruppen Corner, en gruppe som har eksisteret i 92 år, og som udstiller hvert år i København og nu også på Mors. Selv har jeg været medlem af gruppen siden 1994. 
Da jeg bor og maler på Djursland, er jeg også medlem af den lokale kunstnergruppe Syddjurdskunstnere, der hvert år udstiller i påsken, på Fuglsøcentret. 

På gruppeudstillingerne er det absolut nødvendigt at vise aktuelle værker, som ikke har været vist der før, og det kræver en streng arbejdsstrategi og moral at leve op til disse krav.
Man skal hele tiden sørge for at markere sig, og derfor er det også vigtigt at jeg viser nye malerier på de årlige separatudstillinger i gallerierne.  
Desuden er kunstmesser, som f.eks. Art Herning vigtige at vise sine billeder på, da disse har et meget stort publikum. 
For at deltage på kunstmesserne skal man være tilknyttet et galleri. 

Plakat fra min jubilæumsudstilling.
At være kunstner er ikke for tøsedrenge
Min ophængning på Corner-udstillingen i 2024.

Planlægning

At male kræver stor koncentration og indlevelse.
Det er det, der kommer i første række, men samtidig er der mange praktiske ting der hører med til at male.
Jeg arbejder hver dag og det kræver at jeg har overblik over hvad der skal bruges af materialer.
Der skal hele tiden suppleres op, for man kan virkelig spilde meget tid, hvis man pludselig er udgået for farver, lærred eller andet vigtig.
Som professionel kunstner har jeg også et momsregnskab, der skal laves to gange om året.
Alle disse praktiske ting gør, at det er et stort og krævende apparat der skal holdes i gang.

At være kunstner er ikke for tøsedrenge

Atelier-Kaiserborgen

Mit atelier fungerer samtidig som udstillingslokale, og her kan man, efter aftale, se og købe mine arbejder.
Desuden holder jeg en gang om året åbent hus for alle, dette sker den første weekend i oktober.
Det er et arrangement som afholdes sammen med mange andre kunstnere her på Djursland, således at det er muligt for folk at køre rundt og se flere forskellige værksteder.

Art Herning 2024.
At være kunstner er ikke for tøsedrenge
Udsmykning i et privat firma.

Sociale medier

Siden 2006 har jeg lavet min egen hjemmeside med fotos af malerier, en blog, tekst og oplysninger om udstillinger og andre arrangementer.
Det er også et vigtigt vindue udadtil, som hele tiden skal opdateres.

Desuden viser jeg dagligt nye malerier og andre aktuelle emner på de sociale medier som Facebook, Instagram, Linkedin, og her på min hjemmeside under Aktuelt 

Valentinsdag

Valentinsdag, som fejres 14. februar er kendt som “de elskendes helligdag”.
På denne dag udveksler forelskede par kort, blomster, chokolade, smykker eller andre former for kærlige gaver.
Valentinsdag stammer fra en legende som beretter, at da Kejser Claudius II beordrede de romerske soldater til ikke at gifte eller forlove sig, trodsede den romerske præst Valentin dette dekret, og fortsatte med at vie unge soldater.
Han blev som følge heraf arresteret, sat i fangenskab og senere henrettet ved halshugning den 14. februar.

Valentinsdag
03. Valentinshjerte – 30×30 cm. 2025.

Valentinshjerter, nu med tigre.

Inspireret af denne dramatiske legende, har jeg malet 10 hjerteformede malerier, der alle udtrykker kærligheden.

Da maleriet er min udtryksform er det den måde jeg bedst kan reagere på den urolige verden vi nu lever i.
Jeg har valgt at gøre det ved at male noget der er stik modsat.
Vor tids “kejser Claudius’er” som forsøger at bestemme og skalte og valte med andre folkeslag og lande, for at berøve dem deres frihed og selvstændighed, er noget der optager alles tanker.
Derfor mener jeg at det er vigtigt også at fokusere på noget der er modsat disse kræfter.
I mine malerier handler det om troen på kærligheden og glæden, og naturens smukke farver, der kan påvirke os i en positiv retning.

09. Valentinshjerte – 30×30 cm. 2025 – SOLGT

Valentinsdag den 14-02-2025.

Farverne i malerierne er inspireret af det smukke forårslys som er begyndt at titte frem på denne årstid.
Det kan ikke undgås at det påvirker mit humør i positiv retning, særlig når jeg går mine lange ture i vores skove, og oplever de talrige farvekombinationer der.
Disse indtryk bearbejder jeg senere når jeg arbejder med mine farver på lærredet.
Jeg forener de forskellige elementer i billedet til en harmonisk helhed, som udtrykker mine følelser, her og nu.

Billedernes form af hjerter er med til at understrege mine intentioner.
Det giver hurtigt et visuelt signal om, at billedet handler om kærlighed.
Derfor  kalder jeg de 10 malerier for Valentins hjerter.

Valentinsdag
05. Valentinshjerte – 30×30 cm. 2025.
06. Valentinshjerte – 30×30 cm. 2025.
Valentinsdag
04. Valentinshjerte – 30×30 cm. 2025.
02. Valentinshjerte – 30×30 cm. 2025.
07. Valentinshjerte – 30×30 cm. 2025.
08. Valentinshjerte – 30×30 cm. 2025.
Valentinsdag
01. Valentinshjerte – 30×30 cm. 2025 – SOLGT
10. Valentinshjerte – 30×30 cm. 2025. SOLGT

Links

Værkfortegnelse som et PDF-Katalog: Valentinshjerter af Uffe Christoffersen 2025.

Læs om Valentinsdag på Wikipedia

Skitser til valentin malerierne.



Min billeddagbog 

I de sidste par måneder har jeg skrevet en lille tekst til hvert af de billeder jeg har malet. Det er derfor jeg kalder det for Min billeddagbog.

Her på siden viser jeg nogle eksempler på de sidste mindre malerier jeg har malet, sammen med den tilhørende tekst.

Jeg maler næsten altid ud fra en idé. 
Normalt består disse maleriprojekter af omkrig 10 til 15 malerier der omhandler ideen.
I den senere tid har jeg dog brudt med de fastlagte ideer og tænkt mere på det enkelte maleri. 

Jeg har kun malet på et maleri ad gangen. 
Når det var færdigt har jeg fotograferet det og skrevet nogle få linjer om billedet. Hvad jeg har følt ved at male det, og hvorfor, som en slags billeddagbog. 
Derefter har jeg stillet det til side og er begyndt på et nyt. 

Disse billeddagbogs tekster har jeg samlet til dette blogindlæg for at se, og sammenligne de forskellige tanker, jeg lægger i hvert maleri.

Selvom det er tigre jeg maler, så er malerierne meget forskelige. Det gælder både farverne og dyrenes udtryk. 

Min billeddagbog 

Hvid snetiger. Blå øjne – 33×41 cm. 2023.

5-12-2023. 
Maleriet er inspireret af al den sne vi har her på Mols.

Min billeddagbog
En glad tiger – 50×50 cm. 2023.

10-12-2023.
Jeg synes vejret var lidt trist og gråt i dag, så jeg måtte male en glad farverig tiger.

Min billeddagbog
Blå gavtyv tiger – 50×50 cm. 2023.

11-12-2023.
Sikke gråt det er i dag. Fik lyst til at male denne blå gavtyv tiger.

Min billeddagbog
Hvidt tigerportræt – 50×50 cm. 2023.

12-12-2023.
Jeg malede dette billede fordi jeg blev inspireret af al den sne der var her for nogle dage siden.
Et lyst billede med mørkeblå striber der fremhæver den hvide farve i billedet.
Det undestreger tigerens koncentrerede blik.

Hidsig tiger – 50×50 cm. 2023.

13-12-2023.
Et rødt billede med mørkeblå striber der fremhæver den orange farve i tigerens ansigt.
Det lysegrønne kindskæg er en kontrast til alle de røde farver i billedet.
De understreger maleriets drama.

Glad tiger – 33×41 cm. 2023.

14-12-2023.
I denne mørke tid længes jeg efter solen.
Derfor malede jeg et billede af en glad tiger, med solgule farver, som kan muntre os op. 

Man bliver i godt humør ved at se de varme gule farver i maleriet, som bliver fremhævet af tigerens blå krop.

Rød tiger – 50×65 cm. 2023.

16-12-2023.
Den liggende røde tigers hovede har en mørkerød baggrund som fortoner sig ud i gule nuancer der går i et med tigerens bagkrop.
Disse gulgrønne farver bliver holdt på plads af tigerens gule og grønne øjne. Samtidig træder øjnene frem og bliver intense da de står i kontrast til alle billedets røde og violette farver.

Følger man forbenets retning ind mod centrum i billedet, fortsættes bevægelsen i tigerens hvilende krop. 
Hovedet der drejes for at rette blikket direkte mod beskueren, bliver således det mest aktive element i billedet.

Atelier-Kaiserborgen

Se flere malerier HER på hjemmesiden.
Ellers er det muligt at se billederne i Atelier-Kaiserborgen.
Åbent i julenferien efter aftale.
Mobil: 53610879
Mail. uffechristoffersen@mac.com

Annette Hoff-Jessen har også malerier udstillet permanent i Atelier-Kaiserborgen.
Se hjemmesiden HER

Corner Vest

Corner Vest i 2023 løber af stablen i uge 44 i Nykøbing Mors kunstforening og Det Ny Kastet I Thisted, med fernisering  27/10 og 28/10 og slutter samtidigt 21/12.

Jeg deltager i udstillingen Corner Vest.

“KOM OG LÆR DIG SELV AT KENDE”

Fernisering den 27. oktober 2023 kl. 16-18

Adresse:
Det Gamle Rådhus
Store Torv,
7700 Thisted

NYE Åbningstider:
Torsdag 14.00 – 17.00
Fredag 14.00 – 17.00
Lørdag 11.00 – 13.30

Kunstnersammenslutningen Corner

Den første udstilling åbnede 1932 i Corner-bygningen på hjørnet af Vester Voldgade og Studiestræde i København. Og her blev den i 3 år. Kunstnersammenslutningen var en kunstnerisk og folkelig succes fra begyndelsen.
Statens Museum for Kunst købte Karl Bovins hovedværk Landskab fra Odsherred, og et stort publikum interesserede sig for de unge talenters tungsindige billeder, der lyste af ansvarlighed overfor synsoplevelse og miljø.
18 kunstnere præsenterede maleri, skulptur, tegning, grafik, kludeklip, vævning, keramik, og design.

Corner Vest
02. Gående tiger. 100×65 cm. 2023.

Corners særpræg

Det vakte opmærksomhed, at Corner åbenlyst gav afkald på modernismens spektakulære virkninger og i stedet for dyrkede inderlighedens spor i stoffet. Kunstnerne var trætte af manifester og koncentrerede sig om værker, hvor det var intensiteten og ikke de rigtige meninger, som vedligeholdt de visuelle vitaminer. Udendørsmaleri året rundt og den lyriske autoritet i en heftig penselskrift skabte en lang række bevægende billeder, hvor kun de ydre formater var små.
Ja, sagde Karl Bovin: Vi opgav konditoriet og begyndte at bage grovbrød af det lokale mel. Vi ville lave gode billeder, som alle og enhver kunne forstå. En selvforklarende kunst.

Corner har udstillet

1936 – 1941. Den Frie Udstillings bygning på Østerbro.
1942 – 2007. Charlottenborg.
2008 – 2022. Sophienholm.
2023 –         . Gammelgaard.


Corner Vest
03. Forelskede tigre. 65×100 cm.

Corner Vest

Sidste år rundede Kunstnersammenslutningen Corner 90 år. Det blev fejret med Cornerudstilling nummer 90, på Sophienholm i Kgs. Lyngby og som noget nyt, blev hele udstillingen pakket nænsomt ned, og drog mod vest. Cornerudstillingen debuterede nemlig i Jylland, ikke ét sted men hele to steder simultant.

Under det nyfundne navn Corner Vest, åbnede vi i Thisted og Nykøbing Mors.

Kunstnersammenslutninger udstiller næsten aldrig med samme hold, nogen står over, nogle har travlt med soloudstillinger, og så har vi en tradition for at invitere gæster. 

Corner Vest 2023

Corner Vest byder i år på 20 Corner kunstnere og 2 gæster. De fleste var også med på Cornerudstillingen 23 på Gammelgaard i foråret, men der er også nogle der kun er med på Corner Vest.

Corner har fået 2 selvstændige ben, den traditionelle Københavner begivenhed og den nye rebel i det nordvestlige Jylland. 

Corner Vest i 2023 løber af stablen i uge 44 i Nykøbing Mors kunstforening og Det Ny Kastet I Thisted, med fernisering  27/10 og 28/10 og slutter samtidigt 21/12.

Corner Vest
04. Liggende blå tiger. 60×92 cm. 2023.
Corner vest 2023
05. Grinende tiger. 65×81 cm. 2023.
06. Svømmende tiger. 81×60 cm. 2023.
07. Tiger, tæt på. 64×53 cm. 2023.
08. Brølende tiger. 33×41 cm. 2023.
Corner vest 2023
09. Tiger portræt. 41×33 cm. 2023.

HER kan man se mine malerier, som jeg havde med på den sidste Cornerudstilling på Gammelgård i København 2023.