Min billeddagbog 

Min billeddagbog

I de sidste par måneder har jeg skrevet en lille tekst til hvert af de billeder jeg har malet. Det er derfor jeg kalder det for Min billeddagbog.

Her på siden viser jeg nogle eksempler på de sidste mindre malerier jeg har malet, sammen med den tilhørende tekst.

Jeg maler næsten altid ud fra en idé. 
Normalt består disse maleriprojekter af omkrig 10 til 15 malerier der omhandler ideen.
I den senere tid har jeg dog brudt med de fastlagte ideer og tænkt mere på det enkelte maleri. 

Jeg har kun malet på et maleri ad gangen. 
Når det var færdigt har jeg fotograferet det og skrevet nogle få linjer om billedet. Hvad jeg har følt ved at male det, og hvorfor, som en slags billeddagbog. 
Derefter har jeg stillet det til side og er begyndt på et nyt. 

Disse billeddagbogs tekster har jeg samlet til dette blogindlæg for at se, og sammenligne de forskellige tanker, jeg lægger i hvert maleri.

Selvom det er tigre jeg maler, så er malerierne meget forskelige. Det gælder både farverne og dyrenes udtryk. 

Min billeddagbog 

Hvid snetiger. Blå øjne – 33×41 cm. 2023.

5-12-2023. 
Maleriet er inspireret af al den sne vi har her på Mols.

Min billeddagbog
En glad tiger – 50×50 cm. 2023.

10-12-2023.
Jeg synes vejret var lidt trist og gråt i dag, så jeg måtte male en glad farverig tiger.

Min billeddagbog
Blå gavtyv tiger – 50×50 cm. 2023.

11-12-2023.
Sikke gråt det er i dag. Fik lyst til at male denne blå gavtyv tiger.

Min billeddagbog
Hvidt tigerportræt – 50×50 cm. 2023.

12-12-2023.
Jeg malede dette billede fordi jeg blev inspireret af al den sne der var her for nogle dage siden.
Et lyst billede med mørkeblå striber der fremhæver den hvide farve i billedet.
Det undestreger tigerens koncentrerede blik.

Hidsig tiger – 50×50 cm. 2023.

13-12-2023.
Et rødt billede med mørkeblå striber der fremhæver den orange farve i tigerens ansigt.
Det lysegrønne kindskæg er en kontrast til alle de røde farver i billedet.
De understreger maleriets drama.

Glad tiger – 33×41 cm. 2023.

14-12-2023.
I denne mørke tid længes jeg efter solen.
Derfor malede jeg et billede af en glad tiger, med solgule farver, som kan muntre os op. 

Man bliver i godt humør ved at se de varme gule farver i maleriet, som bliver fremhævet af tigerens blå krop.

Rød tiger – 50×65 cm. 2023.

16-12-2023.
Den liggende røde tigers hovede har en mørkerød baggrund som fortoner sig ud i gule nuancer der går i et med tigerens bagkrop.
Disse gulgrønne farver bliver holdt på plads af tigerens gule og grønne øjne. Samtidig træder øjnene frem og bliver intense da de står i kontrast til alle billedets røde og violette farver.

Følger man forbenets retning ind mod centrum i billedet, fortsættes bevægelsen i tigerens hvilende krop. 
Hovedet der drejes for at rette blikket direkte mod beskueren, bliver således det mest aktive element i billedet.

Atelier-Kaiserborgen

Se flere malerier HER på hjemmesiden.
Ellers er det muligt at se billederne i Atelier-Kaiserborgen.
Åbent i julenferien efter aftale.
Mobil: 53610879
Mail. uffechristoffersen@mac.com

Annette Hoff-Jessen har også malerier udstillet permanent i Atelier-Kaiserborgen.
Se hjemmesiden HER

One thought on “Min billeddagbog 

Leave a Reply