Farven okker

Ordet okker kommer fra oldgræsk og stammer fra ordet ochrós, ”bleggul” eller ”gusten”.
Det er oprindeligt den fælles betegnelse for naturligt forekommende gule, brunlige og røde jordarter, der findes som sedimentære aflejringer.

Det er en naturligt forekommende jernforbindelse og farven okker har været brugt siden hulemaleriernes tid som rødt, brunt eller gult farvestof.

Det regnes for at være et fuldkommen ugiftigt pigment, som stadig blandes i hvidtekalk eller anden facademaling.
Mange bygninger i Middelhavslandene er præget af okkerpigmenternes røde og gyldne farvetoner.
Det er et meget almindeligt og prisbilligt farvestof og det er også velegnet til kunstnerfarver.

Farven okker
Okkerbrud i Sydfrankrig

Hvad er farven okker

Farven okker består overvejende af ler, dvs. meget findelte partikler af forvitrede bjergarter.
Først og fremmest af mineralet pyrit.
Hvis pyritten kommer i kontakt med ilt, dannes der rødt okker.
Den farvende bestanddel i de gule okkerfarver er goethit, limonit, mens de røde okkerfarver overvejende har deres farve fra hæmatit.
Jernmineralerne udgør typisk kun 10-20 % af okkeren.

Hvor udgraves farven okker

Traditionelt bliver okker udvundet i åbne brud i de øvre jordlag.
I Siena i Italien og Roussillon i Frankrig findes nogle af de største, kommercielt udnyttede forekomster.
I Danmark er der ved lokaliteten Løvskal ved Randers, blevet gravet okker indtil midten af 1900-tallet.

De vigtigste okkerpigmenter er blevet navngivet efter de steder de forekommer, som f.eks. Terra di Siena, Løvskal-okker og Roussillon okker.

Farven okker
Okkerbrud i Sydfrankrig.

Hvordan renses okker

Forarbejdningen af den udgravede okker består i en finknusning af materialet, efterfulgt af en slæmning:
Det knuste materiale opblandes i en stor mængde vand.
Ved henstand synker først grus og andre større partikler til bunds, mens de finkornede okkerpartikler forbliver svævende i vandet og således kan adskilles ved dekantering.
Ved gentagen henstand og dekantering sker en udskilning af stadigt finere partikler, der til sidst tørres og efterknuses til det færdige okkerpulver.

Hulemalerier fra Chauvet-Pont-d’Arc Cave. ( 27,000 – 25,000 år siden)

Hvem bruger farven okker

Okkerpigmenter har været anvendt billedkunstnerisk, siden de første hulemalerier i Sydfrankrig og Nordspanien. Et eksempel er de 15.000-17.000 år gamle malerier i de franske Lascaux-huler, hvor motiverne er udført direkte på klippevægen. Også i dag anvendes okker til billedkunst.

Farven okker
Tigre i okkerfarver.

Se også de øvrige 11 malerier her på min hjemmeside: HER


Okker fra Sydfrankrig

Tiger i okkerfarver

Okker fra Sydfrankrig kunne være titlen på den seneste serie malerier.
I stedet har jeg kaldt dem “Tiger i okkerfarver”, da billederne forestiller forelskede tigre, udelukkende malet i lyse okkerfarver.
De går og oplever friheden, for bevægelse er liv.

Farverne har jeg haft med fra Sydfrankrig hvor der var var et mindre okkerbrud i nærheden af hvor vi boede. Der kunne jeg hente alt det okker jeg havde lyst til at male med.
Jeg var dengang mest optaget af den farvekraft der opstod når solen skinnede på de store okkerfarvede skrænter og ville gengive dette i mine malerier.
Der findes i ca. 20 definerbare farvetoner. De eksisterer fra hvide, grå, svagt rosa over grønlige, gule og orange toner til de dybeste røde og mørk violette.

Okker fra Sydfrankrig
Udsnit af ophængningen. Venstre del.

Okker-farveklange fra Sydfrankrig

I de nye malerier har jeg tænkt anderledes.
Jeg har lysnet jordfarverne og opdaget de nye, smukke guld, kobber og sølvklange der derved dannes.

Okkerfarverne fra Sydfrankrig bruger jeg som en violinist bruger sine strenge. Der kan opnås mange forskellige toner på hver streng ved at formindske eller forlænge strengens længde, så svingningerne bliver hurtigere eller langsommere.
På samme måde kan jeg blande de enkelte okkerfarver til mange forskellige toner. Det giver nye farver, som jeg kan bruge til billederne på en anden måde.
Ligesom en symfoni sættes sammen af forskellige toner, sådan sammensættes et maleri af farveklange.

Med gul okker skaber jeg en guldklang.
Med rød okker skaber jeg en kobberklang.
Med en violet okker skaber jeg en sølvklang.

Okker fra Sydfrankrig
Udsnit af ophængningen. Midter del.

Okkerpigmenter fra Sydfrankrig

I de nye malerier har jeg brugt fire forskellige okkerfarver fra Sydfrankrig:
Gul okker, rød okker og violet okker.
Derudover har jeg tilføjet et vinsort og et hvidt farvepigment, for at tone farverne.

Jeg har altid syntes at farvepigmenternes egen farver ikke kan blive smukkere end de er, dem har jeg altid været forelsket i.
Denne, farvernes renhed, har jeg bevaret i malerierne.
Uden at forringe holdbarheden.

Okker fra Sydfrankrig
Udsnit af ophængningen. Højre del.

De enkelte malerier kan ses på denne side HER

I den lille landsby Roussillon i Sydfrankrig bliver der stadig fremstillet okker.
Adresse er:
Ôkhra, Écomusée de l’ocre
570 Route d’Apt, D104
84220 Roussillon
France

Min okker akvarelpalet

Tigre i okkerfarver

I min okker akvarelpalet til disse 12 akvareller har jeg brugt 4 forskellige farver.
Ved udnyttelsen af papirets hvidhed har jeg kunne lave flere toner, med farveklange af guld, sølv og kobber.
Med gul okker skaber jeg en guldklang.
Med rød okker skaber jeg en kobberklang.
Med en violet okker skaber jeg en sølvklang.

Ved hjælp af disse forskelle farveklange opstår der kontraster, som jeg bruger på samme måde som andre kulører.
Ligesom en symfoni sættes sammen af forskellige toner, sådan sammensættes en akvarel af farveklange.
Farverne som jeg har brugt i de 12 nye akvareller er udelukkende okker.

Okker findes i en lang række farvetoner. De eksisterer fra hvide, svagt rosa over grønlige, gule og orange toner til de dybeste røde og mørk violette.

Min okker akvarelpalet
01. Tiger i okkerfarver med guld, kobber og sølvklange – 41×60 cm. 2023 – Akvarel
Min okker akvarelpalet
02. Tigre i okkerfarver med guld, og kobberklange – 60×41 cm. 2023 – Akvarel
Min okker akvarelpalet
03. Tigre i okkerfarver med guld, og kobberklange – 60×41 cm. 2023 – Akvarel

Akvarelpalet

Til akvarelfarvens bindemiddel bruger jeg gummi arabicum (lat. ‘arabisk gummi’) blandet med vand. Når jeg laver mine egne farver er jeg 100% sikker på at farverne er rene, uden nogen indblandning af tilsætningsstoffer, der svækker farvernes intensitet og kulører.
Til min okker akvarelpalet river jeg favepigmentet, og mit bindmiddel med en glasløber, på en stor glat stenflise. Farven rives i små portioner. Den revne masse lader jeg tørre til en stiv pasta konsistens, hvorefter det fyldes i skåle.

Når jeg maler med de våde farver, er de mørkere, end når de tørrer, for der bliver de noget lysere.
Årsagen er at farvekornene bindes til hinanden og til malergrunden ved bindestofpartiklerne, men mellem farvekornene efterlader det fordampede vand luftporer, som har et andet lysbrydningsforhold end vandet.

Min okker akvarelpalet
04. Tiger i okkerfarver med kobber, guld og sølvklange – 41×60 cm. 2023 – Akvarel
05. Tiger i okkerfarver med kobberklange – 60×41 cm. 2023 – Akvarel
Min okker akvarelpalet
06. Tiger i okkerfarver med guldklange – 60×41 cm. 2023 – Akvarel

Min okker akvarelpalet og farveklangen

For at en akvarel skal leve, skal den lyse. Hemmeligheden i al akvarelteknik ligger i at få farverne til at lyse ved at lade det hvide papir skinne igennem dem.
Blander man hvidt med akvarelfarve, bliver farven “melet”. Lukker man det hvide papir af med en dækkende farve, er det slut med klangen.

07. Tiger i okkerfarver med sølv og guldklange – 60×41 cm. 2023 – Akvarel
08. (Golden eyes) Tiger i okkerfarver med sølv og guldklange – 60×41 cm. 2023 – Akvarel
09. Tiger i okkerfarver med i sølv og guldklange – 60×41 cm. 2023 – Akvarel

Min okker akvarelpalet

For at male en akvarel er det nødvendigt for mig, først at lave en grundig tegning.

For at tegne, er det eneste der er brug for, et stykke papir, en blyant og en ide, i mit tilfælde tigeren.

For at tegne en tiger, behøver jeg kun at tegne striberne, for at skabe et billede af rovdyret.
De sorte linjer skaber tigerens volumen, planerne og rummet i billedet.

For at male en akvarel, er det eneste der er brug for, et stykke papir, en pensel, farver, vand og en ide, i mit tilfælde den tegning jeg har lavet af en tiger.

For at få farverne til at lyse i en akvarel, og for at skabe de hvide eller de meget lyse områder i billedet, lader jeg det hvide papir skinne igennem det tynde farvelag. 

For at skabe nye farvekombinationer og kontraster mellem hårde og bløde overgange, bruger jeg vandet til at lade farverne flyde ud på papiret og ind i hinanden. 

For at binde farverne sammen, bruger jeg de sorte striber der slynger sig om tigerens krop.

10. Tigre i okkerfarver med guld, kobber og sølvklange – 41×60 cm. 2023 – Akvarel
11. Tiger i okkerfarver med sølv og kobberklange – 60×41 cm. 2023 – Akvarel
12. Tiger i okkerfarver med guld og sølvklange – 60×41 cm. 2023 – Akvarel

For at se og læse mere om mit akvarelmaleri klik HER

I den lilla orten Skärhamn på ön Tjörn hittar du Nordiska Akvarellmuseet. Se HER

OKKER METAMORFOSE

OKKERFARVENS METAMORFOSE

Okkerfarvens forvandling i solen er som en metamorfose. 
Fra at være en lidt kedelig gulbrun lokalfarve i dagslyset, forvandler den sig i sollyset, til  en lysende varm gul kulør. En okker metamorfose.
I okkerforekomster i naturen er lysintensiteten meget stærk, fordi den forvitrede okker, der ligger overalt, er knyttet til sandkorn. Derved dannes en slags superpigmenter, der kaster lyset tilbage fra en meget stor overflade.

OKKERFARVENS FORVANDLING

Hvordan kan jeg blande mine egne farver til de samme farveklange, som de okker metamorfoser, jeg oplever ude i naturen?
Hvad sker der, når man ser farven okker, i et neutralt dagslys, i skyggen, og i solen?
For at indkredse dette fænomen har jeg lavet 5 farvetavler med okker der illustrerer dette.

MALERIETS OKKER METAMORFOSE

I PDF-Kataloget viser jeg anvendelsen af de 5 okkerfarver jeg har valgt ud: Lys okker, okker naturel, mørk okker, rød okker og Caput Mortuum.
På hver side viser jeg fotos fra et okkerbrud, en farvetavle og et maleri som et eksempel på udnyttelsen af en bestemt okkerfarve.

OKKER METAMORFOSE 

For at øge okkerfarvernes farveintensitet kan man se på okkertavlerne, at man må blande med en beslægtet ren kulør.
Okker blandes med en varm gul. 
Den hvide tilføres i den mængde, man nu ønsker, alt efter hvor lys farven skal være.
Derimod vil en blanding af en farve med en anden kulørværdi end okkerfarven, ikke kunne bruges i denne sammenhæng, da denne blanding, i stedet for at øge okkerfarvens intensitet, omdanner denne til en tredje farve. Forsøger man f.eks at blande en citrongul i en okker, vil det grønne i den citrongule nedbryde det varme gule i okkerfarven.

OKKER I SKYGGEN

Når en farve i sin optimale styrke beskygges, vil denne mørkning fremkalde sorthedsfornemmelser. Denne fornemmelse kommer hurtigst frem i gule farver, men senere og langt mindre iøjenfaldende hos de røde, violette og blå.
Mens en hvid farve ved beskygning bliver grå, vil en varm gul farve ved beskygning ændres til gulbrun. Orange bliver til brun og rød til rødbrun. For disse kulører har skyggefarverne særlige navne, fordi udseendet har ændret sig radikalt og kan sammenlignes med farverne; lys okker, okker naturel, rød okker og Caput Mortuum. For beskyggede violette, blå og grønne farver har man derimod ingen særlige betegnelser.


Se flere malerier HER

TIGER TANKER VIII b

EN OKKER OPLEVELSE

I de store okkerbrud i det sydlige Frankrig ses en lang række farvetoner, der spænder fra de svagt rosa over grønlige, gule og orange toner til de dybeste røde og mørk violette – caput mortuum. Navnet okker formodes afledt af græsk “ochros”, d.v.s. “gusten” eller bleggul” – En lidt misvisende betegnelse i øvrigt, i betragtning af okkerfarvernes ofte overmåde store farvekraft. Råmaterialet, der overvejende består af ler farvet af gule, røde eller rødbrune jernforbindelser, forekommer i større eller mindre koncentrationer overalt på jorden. Det kan variere betydeligt i farve – Fra den gule eller gulbrune italienske Terra di Sienna til den røde eller rødbrune spanske okker. I øvrigt kan farverne svinge stærkt, ikke blot mellem geografiske forekomster, men også inden for den enkelte, lokale forekomst.

Det stærke sollys der falder paa de gule eller rødgule skrænter, bevirker at de lyser vældigt op, og står i en voldsom kontrast til den cølinblaa himmel. De mørkegrønne pinjetræer der gror i disse områder, er dækket af et fint okker-støv, som vinden ustandseligt hvirvler op, saa det næsten ophæver vegetationens naturlige farvekarakter. Først og fremmest er det rigdommen af nuancer i selve okkermaterialet, der er væsentlig, og dette er en stor inspiration for mig til mit maleri. I solen kan okkerfarverne næsten måle sig i intensitet med de syntetiske gule, orange og røde kadmiumfarver, mens de i skyggen bliver til dæmpede gulbrune farver. På samme måde lyser tigerens gyldentbrune pels kraftigt op i solen, hvorimod den i skyggen kan falde i et med omgivelserne på grund af kombinationen af striber og dæmpede farver. Der er her tale om en vekselvirkning, der i virkeligheden passer godt til dette temperamentsfulde væsen.

Okker
Sun stroke tiger – 130×160 cm. 2021

MALE MED OKKER

Et er, hvad man ser og oplever i naturen, et andet er, når man som maler står foran staffeliet og skal omsætte disse, til tider modstridende, idéer eller følelser til billeder. Man må så søge ind i selve stoffet, og på den måde finde ud af hvad det er, man i virkeligheden vil.
Den måde jeg bruger jordfarver på, er et forsøg på at anvende dem, som man ser og opfatter dem i naturen i forskellige belysninger. Ved systematiske undersøgelser har jeg gennem årene fundet ud af en måde at kompensere for den svækkelse der opstår, når farven kommer ind i atelieret, iklædt en tube, hvorfra der kan trykkes en brun substans ud på paletten. På Kunstakademiet i København var det bandlyst at blande de billige jordfarver med de meget dyre Kadmiumfarver. Vi skulle enten male med jordfarver eller med spektralfarverne, ikke blande disse to systemer.
Det er dette forbud jeg nu trodser i mit maleri.

Okker
Forelskede – 33×41 cm. 2020

OKKERENS FARVE

De tre veldefinerede jordfarver jeg bruger nu er gul okker, rå Sienna og rød okker. For at øge okkerfarvernes farveintensitet må disse blandes med en beslægtet ren kulør. En gul okker skal blandes med en varm gul kadiumfarve, en rå Sienna blandes med kadmium orange, og den røde okker blandes med en lys kadmium rød. Den hvide tilføres i den mængde, man nu ønsker, alt efter hvor lys farven skal være.
Derimod vil en blanding af en farve med en anden kulørværdi og en okkerfarve ikke kunne bruges i denne sammenhæng, da denne blanding, i stedet for at øge okkerfarvens intensitet, omdanner denne til en tredje farve. Forsøger man f.eks at blande en citrongul i en gul okker, vil det grønne i den citrongule nedbryde det varme gule i okkerfarven, ligesom blandingen af en varm gul cadmiumfarve med en rød okker vil give denne en mere orange tone, og derved ændre den i en anden retning end den tilstræbte.

Desuden er det absolut nødvendigt kun at bruge de reneste pigmenter, blandet med et egnet bindemiddel, for at opnå de ønskede resultater. Med disse farver, som strækker sig fra at være dæmpede og passive til, i en glidende overgang, at blive aktive i højeste potens, er det muligt at male en tiger i alle dens temperamenter og alle de stadier, som et vilddyr kan befinde sig i. Tigre der slås, leger, parrer sig, jager og fortærer deres bytte. Samtidig påvirker det også én selv, så de indre kræfter, der styrer de maleriske instinkter, bliver forløst. Det er naturkræfter, der er i slægt med dem, der styrer rovdyrets instinkter.

Se flere malerier HER

EN OKKER TIGER

01. ORANGE TIGER I. - 73x92 cm. 2020. Uffe Christoffersen. Atelier-Kaiserborgen.
01. ORANGE TIGER I. – 73×92 cm. 2020

Tigerens pels er hovedsagelig okkergul med hvide områder på bugen og hovedet. Dertil er der de karakteristiske sorte tigerstriber, der ligger i lange strøg rundt om kroppen. Jeg har i flere år studeret jordfarven okker, da jeg finder, at netop denne farve kommer tigerpelsens naturlige farvetoner nærmest .

I de store okkerbrud i det sydlige Frankrig ses en lang række farvetoner, der spænder fra de svagt rosa over grønlige, gule og orange toner til de dybeste røde og mørk violette – caput mortuum. Navnet okker formodes afledt af græsk “ochros”, d.v.s. “gusten” eller bleggul” – En lidt misvisende betegnelse i øvrigt, i betragtning af okkerfarvernes ofte overmåde store farvekraft. Råmaterialet, der overvejende består af ler farvet af gule, røde eller rødbrune jernforbindelser, forekommer i større eller mindre koncentrationer overalt på jorden. Det kan variere betydeligt i farve – Fra den gule eller gulbrune italienske Terra di Sienna til den røde eller rødbrune spanske okker. I øvrigt kan farverne svinge stærkt, ikke blot mellem geografiske forekomster, men også inden for den enkelte, lokale forekomst.

Det stærke sollys der falder paa de gule eller rødgule skrænter, bevirker at de lyser vældigt op, og står i en voldsom kontrast til den cølinblaa himmel. De mørkegrønne pinjetræer der gror i disse områder, er dækket af et fint okker-støv, som vinden ustandseligt hvirvler op, saa det næsten ophæver vegetationens naturlige farvekarakter. Først og fremmest er det rigdommen af nuancer i selve okkermaterialet, der er væsentligt, og dette er en stor inspiration for mig til mit maleri I solen kan okkerfarverne næsten måle sig i intensitet med de syntetiske gule, orange og røde kadmiumfarver, mens de i skyggen bliver til dæmpede gulbrune farver. På samme måde lyser tigerens gyldentbrune pels kraftigt op i solen, hvorimod den i skyggen kan falde i et med omgivelserne på grund af kombinationen af striber og dæmpede farver. Der er her tale om en vekselvirkning, der i virkeligheden passer godt til dette temperamentsfulde væsen.

Et er, hvad man ser og oplever i naturen, et andet er, når man som maler står foran staffeliet og skal omsætte disse, til tider modstridende, idéer eller følelser til billeder. Man må så søge ind i selve stoffet, og på den måde finde ud af hvad det er, man i virkeligheden vil.


Den måde jeg bruger jordfarver på, er et forsøg på at anvende dem, som man ser og opfatter dem i naturen i forskellige belysninger. Ved systematiske undersøgelser har jeg gennem årene fundet ud af en måde at kompensere for den svækkelse der opstår, når farven kommer ind i atelieret, iklædt en tube, hvorfra der kan trykkes en brun substans ud på paletten. På Kunstakademiet i København var det bandlyst at blande de billige jordfarver med de meget dyre Kadmiumfarver. Vi skulle enten male med jordfarver eller med spektralfarverne, ikke blande disse to systemer.

LIGGENDE TIGER. 100x130 cm. 2020. Uffe Christoffersen. Atelæier-Kaiserborgen.
LIGGENDE TIGER. 100×130 cm. 2020

De tre veldefinerede jordfarver jeg bruger nu er gul okker, rå Sienna og rød okker. For at øge okkerfarvernes farveintensitet må disse blandes med en beslægtet ren kulør. En gul okker skal blandes med en varm gul kadiumfarve, en rå Sienna blandes med kadmium orange, og den røde okker blandes med en lys kadmium rød. Den hvide tilføres i den mængde, man nu ønsker, alt efter hvor lys farven skal være.

Derimod vil en blanding af en farve med en anden kulørværdi og en okkerfarve ikke kunne bruges i denne sammenhæng, da denne blanding, i stedet for at øge okkerfarvens intensitet, omdanner denne til en tredie farve. Forsøger man f.eks at blande en citrongul i en gul okker, vil det grønne i den citrongule nedbryde det varme gule i okkerfarven, ligesom blandingen af en varm gul cadmiumfarve med en rød okker vil give denne en mere orange tone, og derved ændre den i en anden retning end den tilstræbte.

Desuden er det absolut nødvendigt kun at bruge de reneste pigmenter, blandet med et egnet bindemiddel, for at opnå de ønskede resultater. Med disse farver, som strækker sig fra at være dæmpede og passive til, i en glidende overgang, at blive aktive i højeste potens, er det muligt at male en tiger i alle dens temperamenter og alle de stadier, som et vilddyr kan befinde sig i. Tigre der slås, leger, parrer sig, jager og fortærer deres bytte. Samtidig påvirker det også én selv, så de indre kræfter, der styrer de maleriske instinkter, bliver forløst. Det er naturkræfter, der er i slægt med dem, der styrer rovdyrets instinkter.

OKKER TIGER I. 114X114 cm. 2020. Uffe Christoffersen. Atelæier-Kaiserborgen.
OKKER TIGER I. 114X114 cm. 2020

5 OKKER TIGRE

5 OKKER TIGRE
OKKER TIGER I. 114X114 cm. 2020
OKKER TIGER II. 86×130 cm. 2020
5 OKKER TIGRE
OKKER TIGER III. 100×130 cm. 2020
5 OKKER TIGRE
OKKER TIGER IV. 80×130 cm. 2020
5 OKKER TIGRE
OKKER TIGER V. 86×130 cm. 2020
ATELIER-KAISEBORGEN

MIN PALET

TIGER ATTACK. -2020. 80x130 cm. Tigermaleri af Uffe Christoffersen
TIGER ATTACK. -2020. 80×130 cm.

MIN PALET

Noget af det vigtigste for mit maleri er farven.
Jeg maler med de reneste farver, man kan få. Deri blander jeg et malemiddel på basis af linolie, som det har taget mig år at udvikle og gøre perfekt. Det er blevet en familiehemmelighed.

Jeg tager udgangspunkt i de klassiske farver, som bla. maleren Edvard Weie (1879-1943) brugte:

Cadmium citron gul. Cadmium mellemgul. Cadmium orange. Cadmium rød. Kraplak.
Ultramarin blå.
Cobolt blå. Chromoxidhydrat grøn. Okker naturel.
Rød okker.
Titanhvidt.
Vinstoksort.

Når man bruger de klassiske farver, har hvert farvepigment sin egen iboende mulighed eller karakter. Man kan i farverne finde de egenskaber, der passer til ens eget temperament.

Når man f.eks. maler naturokker ind i hvidt, opstår der en guldklang og en nærværende sanselighed, der kan minde om en tigers pels, når solen skinner på den.
De fleste farver dør en smule ved at færdigblandes på paletten. Det bedste er utvivlsomt at blande dem direkte på lærredet…

FARVEPIGMENT
Når man har sine egne farvepigmenter, er det naturligt at bruge de samme farver, både til akvarel, akryl eller i olie, man skal bare vælge bindemidlet. I akvarel bruger jeg en ikke vandfast lim, som hedder gummiarabicum, til at røre de forskellige farvepigmenter op med.

Farvepigmenter kan også rives i akryl eller i olie, når man skal male på lærred, alt efter det man ønsker. Selv bruger jeg en kombination af de to teknikker, da jeg bruger den lyse akrylmaling i begyndelsen, og derefter slutter jeg af med oliefarven i nogle områder, da det giver en dybere farveklang.