Tigre i okkerfarver
I min okker akvarelpalet til disse 12 akvareller har jeg brugt 4 forskellige farver.
Ved udnyttelsen af papirets hvidhed har jeg kunne lave flere toner, med farveklange af guld, sølv og kobber.
Med gul okker skaber jeg en guldklang.
Med rød okker skaber jeg en kobberklang.
Med en violet okker skaber jeg en sølvklang.
Ved hjælp af disse forskelle farveklange opstår der kontraster, som jeg bruger på samme måde som andre kulører.
Ligesom en symfoni sættes sammen af forskellige toner, sådan sammensættes en akvarel af farveklange.
Farverne som jeg har brugt i de 12 nye akvareller er udelukkende okker.
Okker findes i en lang række farvetoner. De eksisterer fra hvide, svagt rosa over grønlige, gule og orange toner til de dybeste røde og mørk violette.



Akvarelpalet
Til akvarelfarvens bindemiddel bruger jeg gummi arabicum (lat. ‘arabisk gummi’) blandet med vand. Når jeg laver mine egne farver er jeg 100% sikker på at farverne er rene, uden nogen indblandning af tilsætningsstoffer, der svækker farvernes intensitet og kulører.
Til min okker akvarelpalet river jeg favepigmentet, og mit bindmiddel med en glasløber, på en stor glat stenflise. Farven rives i små portioner. Den revne masse lader jeg tørre til en stiv pasta konsistens, hvorefter det fyldes i skåle.
Når jeg maler med de våde farver, er de mørkere, end når de tørrer, for der bliver de noget lysere.
Årsagen er at farvekornene bindes til hinanden og til malergrunden ved bindestofpartiklerne, men mellem farvekornene efterlader det fordampede vand luftporer, som har et andet lysbrydningsforhold end vandet.



Min okker akvarelpalet og farveklangen
For at en akvarel skal leve, skal den lyse. Hemmeligheden i al akvarelteknik ligger i at få farverne til at lyse ved at lade det hvide papir skinne igennem dem.
Blander man hvidt med akvarelfarve, bliver farven “melet”. Lukker man det hvide papir af med en dækkende farve, er det slut med klangen.



Min okker akvarelpalet
For at male en akvarel er det nødvendigt for mig, først at lave en grundig tegning.
For at tegne, er det eneste der er brug for, et stykke papir, en blyant og en ide, i mit tilfælde tigeren.
For at tegne en tiger, behøver jeg kun at tegne striberne, for at skabe et billede af rovdyret.
De sorte linjer skaber tigerens volumen, planerne og rummet i billedet.
For at male en akvarel, er det eneste der er brug for, et stykke papir, en pensel, farver, vand og en ide, i mit tilfælde den tegning jeg har lavet af en tiger.
For at få farverne til at lyse i en akvarel, og for at skabe de hvide eller de meget lyse områder i billedet, lader jeg det hvide papir skinne igennem det tynde farvelag.
For at skabe nye farvekombinationer og kontraster mellem hårde og bløde overgange, bruger jeg vandet til at lade farverne flyde ud på papiret og ind i hinanden.
For at binde farverne sammen, bruger jeg de sorte striber der slynger sig om tigerens krop.



For at se og læse mere om mit akvarelmaleri klik HER
I den lilla orten Skärhamn på ön Tjörn hittar du Nordiska Akvarellmuseet. Se HER