TIGERFRISEN PÅ CAFÉ HACK

Tigerfrisen på Café Hack, Aarhus teater. Den nye café, er indrettet med en mindre scene. Væggene er pudset med rød marmorpuds, og loftet er udformet som et sammenhængende glasloft.
Café Hack er opkaldt efter arkitekten for Aarhus Teater, Hack Kampmann.
Den er placeret, hvor der fra starten i år 1900 var restaurant.
I den havde maleren/billedhuggeren Karl Hansen-Reistrup udførte en meget lang frise bestående af vilde dyr. 
Den var malet som en fresco i hele “Theaterrestauranten”.
I mellemliggende tid har lokalerne været benyttet af Statsradiofonien samt af teatret til øvelokaler.

I forbindelse med ombygningen viste det sig, at en af kunstneren Karl Hansen Reistrups tigre i frisen på café Hack, Aarhus Teater var næsten intakt.
Med den som udgangspunkt blev jeg bedt om at skabe en tigerfrise af i dag.
En frise som tager hele rummet i besiddelse.
Og det gør den!

TIGERFRISEN PÅ CAFÉ HACK

Den nu genåbnede Café Hack, Aarhus Teater, er udført af Arkitekt Mads Møller, C.F. Møllers Tegnestue.
Den er indrettet således at baren er placeret foran en 15m. lang væg.
Fragmentet af den gamle frise er placeret øverst til venstre på væggen.
Min opgave var at fortsætte tigerfrisen med en nyfortolkning. Den ældre del blev bevaret og integreret i den nye version, på en måde der tydeligt viste hvad der var hvad. 

Der er bevaret skitser og fotos af Hansen-Reistrups dyrefrise.
De forestiller tigre og løver, der i harmonisk forening nyder livet og spiser vindruer.
Det er som en paradisisk tilstand. Tænkt for at give cafélokalet en fornem stil og skabe en idyllisk stemning.
Ud fra en zoologisk betragtning er det en umulighed.
Der er aldrig fundet spor af vilde løver i Asien, eller omvendt, vilde tigre i Afrika.
Det er absolut umuligt for at de to konger, som er lige stærke, at tolerere hinanden -og forøvrigt spiser ingen af dem vindruer!

TIGERFRISEN PÅ CAFÉ HACK, AARHUS TEATER

CAFÉ HACK, DIONYSOS OG TIGERFRISEN

Ud fra kombinationen af tigre og vindruer i teatercaféens billedfrise, kunne jeg ikke lade være med at tænke på en græsk legende.
Plutark fortæller om Dionysos (eller Bacchus: naturkraften og vinens gud)
Der fortælles at Dionysos var dybt forelsket i en asiatisk prinsesse, Alphesibée.
En dag da prinsessen var ude at gå tur med sine veninder, fik hun øje på en stor tiger der kom hen imod dem og begyndte at lege.
Tigeren, som var Dionysos der havde forvandlet sig, fik hurtigt prinsessen adskilt fra de andre.
Han jagtede hende, og da de nåede floden Sollax kunne hun ikke løbe længere og ville tilbage.
Tigeren tilbød prinsessen at bære hende på sin ryg, men sprang i stedet ud i floden med hende og svømmede over på den anden bred…

De fik mange efterkommere, og floden blev opkaldt efter nymfen og guden.
Den fik navnet Tigris. 
Med det som et inspirerende udgangspunkt, malede jeg den 15 m. lange frise.
Karl Hansens-Reistrups resterende fragment blev integreret i fortællingen.

TIGERFRISEN PÅ CAFÉ HACK, AARHUS TEATER

HISTORIEN OM TIGERFRISEN PÅ CAFÉ HACK

Hvis man aflæser frisen fra venstre mod højre, ser man Karl Hansen-Reistrups tigerfragment som en begyndelse.
For på en klar måde at markere overgangen til det nye har jeg, til højre for denne, som kontrast, placeret en stående blå tiger.
Videre mod højre ses Dionysos forklædt  som tiger, med Alphesibée på ryggen. 
Den røde tiger i midten af frisen er på vej hen mod Dionysos, med blikket rettet bagud mod de andre aktive tigre. 
Hvis Dionysosfiguren forestiller det “kunstige”, det forklædte…det teatralske, så forestiller denne tiger beskueren. 
Den imødekommer billedet for bedre at se, og derved forstå, sine medmennesker, eller -tigre!

De 5 tigre, i højre halvdel af frisen, bevæger sig i billedrummet på en måde der giver en ottetalsbevægelse.
De repræsenterer det aktive og positive livsprincip, som et ekko til (Dionysos) Bacchus’ festlige kærlighedsforestilling. 
Billedet kan også aflæses fra højre mod venstre. 
Alleryderst til højre i frisen, har jeg placeret et stort venstrevendt, gult tigerhoved. Størrelsesforskellen mellem dette hoved og de øvrige figurer understreger rummet i billedet. 
Det kommer en i møde og byder velkommen på en festlig måde. 
Det lokker en ind i billedet.

TIGERFRISEN PÅ CAFÉ HACK, AARHUS TEATER

CAFÉ HACK, AARHUS TEATER

Til selve rummet, som er indrettet meget flot, valgte jeg en rød okker farve på væggene. Malet i en teknik der stammer helt tilbage fra det græske mural maleri (Enkaustik).
Man blander smeltet voks i farvepigmentet der derefter bliver glittet til en glat smuk, levende overflade. 
Romerne overtog senere denne teknik ( Stucco-lustro) som bl.a. blev benyttet i det pompeianske maleri. (Pompei rød). 
Denne meget smukke og karakterfulde farve er for mig en positiv klangbund i rummet til frisens forskellige okker farver. 
Det er to farver der i høj grad spiller sammmen.
Hvor den røde overflade er glat og rolig, har den anden, som er malet på lærred, en mere struktureret overflade med forskellige farve vibrationer.

TIGERFRISEN PÅ CAFÉ HACK, AARHUS TEATER

BLIV INSPIRERET AF TIGERFRISEN PÅ CAFÉ HACK

Da frisen er højt placeret, har jeg ladet dyrene rette blikket skråt nedad mod publikum, for at skabe yderligere kontakt. 
Herved er det mit håb og ønske, at de mennesker der opholder sig i Teatercaféen oplever noget der er anderledes, og særligt lige netop for dette sted. 
For mit eget vedkommende holder jeg meget af bare at sidde og se på et billede og lade tankerne flyve.
Det mener jeg at der er rig lejlighed til foran dette billede.

Se flere malerier HER

EN SORT PANTER HISTORIE

DEN SORTE PANTER DER ENDTE SOM PLAKAT 

I 1982 oplevede jeg en sort panter historie.
Dengang var den sorte panteren og tigrene naboer, i Den Københavnske Zoologiske Have.
De opholdt sig i hvert deres område, som hver var delt op i et bur og en åben indhegning.

En dag under mit studie af tigeren i Zoologisk have, blev jeg kontaktet af havens daværende direktør.
Han foreslog, at jeg skulle lave deres plakat, og det blev en sort panter historie.
Min første tanke var, naturligt nok, at jeg ville lave et billede af en tiger, men direktøren syntes hellere, at jeg skulle male havens eneste sorte panter.
For panteren var et særsyn, og den skulle blive et trækplaster for Zoo.

Sort panthera – 31×21 cm. 2020 – Digital art.

SORT PANTER

En sort leopard kaldes populært for en sort panter, men begrebet “panter” dækker ikke over en specifik art men snarere over et sort individ fra katteslægten Panthera.
En panter kan altså både være en sort jaguar, en sort leopard, og en sort tiger.
Den meget mørke, eller fuldkommen sorte pigmentering, er et biologisk begreb kaldet Melanisme. Det skyldes en forhøjet koncentration af melaniner.
Trods den meget mørke pigmentering vil man dog stadig kunne ane tigerens striber og leopardens pletter.

En sort panter historie
Sortgrøn Panthera og hest – 21×32 cm. 2020 – Digital art.

PLAKAT-PANTER DRÆBT AF TIGRE

Jeg malede en flot, sort, siddende panter med et lysende koboltblåt område i billedets højre halvdel. Den blå farve symboliserede friheden.
Da direktøren så maleriet, blev han meget begejstret.

I netop den periode udstillede jeg i Den Frie Udstillingsbygning, og på ferniseringsdagen kom direktøren for zoologisk have og besøgte udstillingen.
Det var kun et par dage før Panterplakaten skulle offentliggøres. 
Jeg kunne straks mærke at der var noget galt, og nu fortalte han mig om et drabeligt uheld, der var sket dagen før i Zoologisk Have.
Ved en fejl havde dyrepasseren, lukket panteren ind til tigrene i naboburet.
Om dyrepasseren havde været plakatfuld må stå hen i det uvisse, men følgerne blev katastrofale.
Lige da panteren trådte ind i tigerburet, kastede dets beboere sig over det stakkels dyr, som blev dræbt på stedet.
Muligvis havde de ventet på dette øjeblik i månedsvis.

Dér stod vi med alle de flotte panterplakater, der skulle reklamere for Zoologisk Have – Og ingen panter.
Hændelsen skulle holdes strengt hemmeligt, så pressen ikke fik noget at vide om uheldet. For at dysse den pinlige historie ned, blev plakaterne derfor gemt til side i ca. 2 år, før de  endelig blev solgt sammen med andre gamle plakater i havens souvenirbod.

Sort panthera – 21×31 cm. 2020 – Digital art.

TILBAGE TIL TIGRENE

Jeg fik et årskort til zoologisk have forærende, og det tog jeg som et tegn på, at jeg skulle fortsætte mine studier af rovdyrene.
At tigeren vandt over panteren, tog jeg som tegn på, at det var tigeren jeg skulle satse på.
Derfor vendte jeg tilbage til min oprindelige ide med at male tigeren og striberne.
-Og det har jeg gjort lige siden…

En sort panter historie
Blå panthera – 31×21 cm. 2020 – Digital art.

Se og læs min nye PDF-Bog “TIGER TANKER – en farve-alkymist”

PDF-BOG. TIGER TANKER

HILSEN FRA FARVERNES ALKYMIST

Jeg er og bliver en “farve-alkymist”.
For jeg har stort set ikke lavet andet end at male siden jeg var 17 år.
For en måned siden kom jeg i tanke om at jeg fylder 75 den 13 oktober i år. 
Derfor synes jeg at jeg ligesom må gøre status over mit liv som maler og “farve-alkymist“.
I den anledning har jeg lavet denne PDF-Bog på 38 sider, som jeg har kaldt TIGER TANKER. 
Jeg håber at teksten og billederne giver et indblik i hvordan man kan leve og være lykkelig når man arbejder med sin passion hver dag.
Mange forårshilsner
Uffe

PDF-Bog kan downloades her. TIGER-TANKER 2022. Uffe Christoffersen.

PDF-Bog kan downloades her. TIGER-TANKER 2022. Uffe Christoffersen.

Se flere malerier HER

TIGER TANKER IX

EKSPRESSIONISME

Den franske ekspressionisme sagde at farverne skulle “udspringe af lyset”. Og farverne skulle fungere “som dynamitladninger”, der hæver kunsten over det virkelige!
Mindre kunne ikke gøre det.
Med så stærke ord proklamerede den store franske maler André Derrain det, da han sammmen med en gruppe kolleger udstillede en serie nye malerier på Salon d’Automme i Paris i 1905. For det pæne publikum var det et chock, at man kunne male sådan. Råt. Spontant. Pågående. Og vildt. Den nye malemåde var et opgør med den slebne salonkunst publikum ellers var vant til.
En fransk kunstkritiker var hurtigt fremme med en glose, der skulle gå over i kunsthistorien. Han kaldte de nye malere for les fauves – vilddyrene. Og efterfølgende blev Fauvisme navnet på en kunstretning, hvor man dyrkede det spontane og arvens egenart.

Blå øjne – 41×33 cm. 2021

EKSPRESSIONISME – AVANTGARDE

Les Fauves viste sig at blive en avantgarde inden for kunsten. Og der var store navne blandt deltagerne. Den mest prominente var Henri Matisse (som man kaldte “kongen af de vilde dyr), men også malere som Raoul Dufy, Georges Rouault og Maurice de Vlaminck var frontfigurer i den nye bevægelse.
Matisse var en af dem, der formulerede de nye tanker. Han skrev bl.a.: “Det, jeg er ude efter, er først og fremmest udtrykket. Jeg er ikke i stand til at skelne mellem min følelse for livet og min måde at udtrykke det på”.

 EKSPRESSIONISME
05. Tigerøjne. Hvid – 130×86 cm. 2022.

GÆLD TIL TRADITIONEN

Siden da blev billedkunsten revolutioneret igen og igen, man kan også beskrive det sådan, at billedkunsten bevæger sig i store cirkler så avantgarden pludselig er bagtrop, og gamle malemåder tages op igen.
Ekspressionismen er en anden af de retninger, det er på sin plads at nævne her. For jeg står tydeligvis i gæld til både Les fauves og ekspressionismen. Og går vi længere frem i kunsthistorien spiller Paul Klee en vigtig rolle. Det er især den strenge og klare form hos Klee, som jeg den dag i dag beundrer. Men nok også stofligheden og fortællingerne i Klees maleri.
Jeg er også barn af den danske ekspressionisme. Egentlig ikke Cobra, som mange vil tro, fordi jeg havde Egil Jacobsen som lærer på akademiet. Måske skal man snarere her nævne en maler som Svend Wiig Hansen, der er en af de store i efterkrigstidens danske kunst. Hans motiv var oftest mennesket, men hans malemåde var stærkt ekspressionistisk voldsom og dramatisk.
Egentlig vil jeg hellere kigge længere bagud i dansk malerkunst og nævne navne som Lauritz Hartz, Erik Hoppe og Edvard Weie. 
Jeg tror det er vigtigt, at være sig sine forgængere bevidst. Dansk kunst har mange gode navne og hos de bedste af dem, kan man den dag i dag sagtens finde inspiration til noget helt nyt.

 EKSPRESSIONISME
Tohovedet tiger – 89×116 cm. 1995

NUTIDIGE EKSPRESSIONISME

To danske malere som har været vigtige inspirationskilder: Den tidlige Per Kirkeby og den tidlige William Skotte Olsen.
For Kirkebys vedkomne var det hans første popkunst billeder, malet på masonit. Rå og stoflige i udtrykket. Ikke nær så kræsne, som set hos den senere Kirkeby. 
Den tidlige Skotte Olsens billeder ramte mig direkte i mellemgulvet. De havde en ægte ekspressiv styrke og en farvesans, som kunne minde om den man så hos Jens Søndergaard. Men hos Skotte var der hele tiden en række spændinger til stede i selve billedet, som om kunstneren hele tiden havde diskuteret sin brug af farver med sig selv.

 EKSPRESSIONISME
Make love, Not war – 100×136 cm. 2021 –

NYE EKSPRESSIONISTISKE BILLEDER

I dag føler jeg at jeg står meget frit i mit maleri.
Jeg har måske nok mit motiv. Men hver gang man maler et nyt billede, åbner det nye muligheder. Jeg føler, at jeg hele tiden gror med mit maleri. Det kan man ikke styre. Når jeg ser tilbage på min kunstneriske udvikling, tror jeg at den har været ret stabil.
Maleri er ikke bare en sanselig udforskning. Der ligger også en åndelig dimension i maleriet:
Hvis et billede skal blive rigtigt godt er det ikke nok, at man lader teknikken styre det hjem, uanset hvor dygtig man er. Et billede skal have noget mere, noget ekstraordinært. Det kan være en psykologisk dimension, og en åndelig. Et maleri har altid en form for andethed, hvis det er godt. Det skal være noget ud over sig selv.
Når jeg tænker på mine egne tigerbilleder, så kan det være fristende at sige, at her står den stærke tiger over for sit svage bytte, men så enkelt er det aldrig. De to er på en måde forbundet i et skæbnefællesskab.
Jeg kan ofte selv se, hvordan farverne bestemmer fortællingen i det enkelte billede. Et lille strøg af den ene eller anden farve kan forrykke hele fortællingen. Det er interessant at se hvordan. Tænk hvor jeg har mange gode billeder til gode …

Se flere malerier HER

TIGER TANKER VIII b

EN OKKER OPLEVELSE

I de store okkerbrud i det sydlige Frankrig ses en lang række farvetoner, der spænder fra de svagt rosa over grønlige, gule og orange toner til de dybeste røde og mørk violette – caput mortuum. Navnet okker formodes afledt af græsk “ochros”, d.v.s. “gusten” eller bleggul” – En lidt misvisende betegnelse i øvrigt, i betragtning af okkerfarvernes ofte overmåde store farvekraft. Råmaterialet, der overvejende består af ler farvet af gule, røde eller rødbrune jernforbindelser, forekommer i større eller mindre koncentrationer overalt på jorden. Det kan variere betydeligt i farve – Fra den gule eller gulbrune italienske Terra di Sienna til den røde eller rødbrune spanske okker. I øvrigt kan farverne svinge stærkt, ikke blot mellem geografiske forekomster, men også inden for den enkelte, lokale forekomst.

Det stærke sollys der falder paa de gule eller rødgule skrænter, bevirker at de lyser vældigt op, og står i en voldsom kontrast til den cølinblaa himmel. De mørkegrønne pinjetræer der gror i disse områder, er dækket af et fint okker-støv, som vinden ustandseligt hvirvler op, saa det næsten ophæver vegetationens naturlige farvekarakter. Først og fremmest er det rigdommen af nuancer i selve okkermaterialet, der er væsentlig, og dette er en stor inspiration for mig til mit maleri. I solen kan okkerfarverne næsten måle sig i intensitet med de syntetiske gule, orange og røde kadmiumfarver, mens de i skyggen bliver til dæmpede gulbrune farver. På samme måde lyser tigerens gyldentbrune pels kraftigt op i solen, hvorimod den i skyggen kan falde i et med omgivelserne på grund af kombinationen af striber og dæmpede farver. Der er her tale om en vekselvirkning, der i virkeligheden passer godt til dette temperamentsfulde væsen.

Okker
Sun stroke tiger – 130×160 cm. 2021

MALE MED OKKER

Et er, hvad man ser og oplever i naturen, et andet er, når man som maler står foran staffeliet og skal omsætte disse, til tider modstridende, idéer eller følelser til billeder. Man må så søge ind i selve stoffet, og på den måde finde ud af hvad det er, man i virkeligheden vil.
Den måde jeg bruger jordfarver på, er et forsøg på at anvende dem, som man ser og opfatter dem i naturen i forskellige belysninger. Ved systematiske undersøgelser har jeg gennem årene fundet ud af en måde at kompensere for den svækkelse der opstår, når farven kommer ind i atelieret, iklædt en tube, hvorfra der kan trykkes en brun substans ud på paletten. På Kunstakademiet i København var det bandlyst at blande de billige jordfarver med de meget dyre Kadmiumfarver. Vi skulle enten male med jordfarver eller med spektralfarverne, ikke blande disse to systemer.
Det er dette forbud jeg nu trodser i mit maleri.

Okker
Forelskede – 33×41 cm. 2020

OKKERENS FARVE

De tre veldefinerede jordfarver jeg bruger nu er gul okker, rå Sienna og rød okker. For at øge okkerfarvernes farveintensitet må disse blandes med en beslægtet ren kulør. En gul okker skal blandes med en varm gul kadiumfarve, en rå Sienna blandes med kadmium orange, og den røde okker blandes med en lys kadmium rød. Den hvide tilføres i den mængde, man nu ønsker, alt efter hvor lys farven skal være.
Derimod vil en blanding af en farve med en anden kulørværdi og en okkerfarve ikke kunne bruges i denne sammenhæng, da denne blanding, i stedet for at øge okkerfarvens intensitet, omdanner denne til en tredje farve. Forsøger man f.eks at blande en citrongul i en gul okker, vil det grønne i den citrongule nedbryde det varme gule i okkerfarven, ligesom blandingen af en varm gul cadmiumfarve med en rød okker vil give denne en mere orange tone, og derved ændre den i en anden retning end den tilstræbte.

Desuden er det absolut nødvendigt kun at bruge de reneste pigmenter, blandet med et egnet bindemiddel, for at opnå de ønskede resultater. Med disse farver, som strækker sig fra at være dæmpede og passive til, i en glidende overgang, at blive aktive i højeste potens, er det muligt at male en tiger i alle dens temperamenter og alle de stadier, som et vilddyr kan befinde sig i. Tigre der slås, leger, parrer sig, jager og fortærer deres bytte. Samtidig påvirker det også én selv, så de indre kræfter, der styrer de maleriske instinkter, bliver forløst. Det er naturkræfter, der er i slægt med dem, der styrer rovdyrets instinkter.

Se flere malerier HER

TIGER TANKER VIII a

FARVEPIGMENTET

Grundstoffet for maleren er farvepigmentet der danner malerfarven. Som en alkymist blander kunstneren sine farver. Farven er arvesølvet. Farven er nu’et. Farven er fremtiden. Den forkerte kan dræbe billedet og den rigtige farve, kan skabe liv, der får maleriet til at flamme op.
Hvid er den første farve. Og den er ikke bare en modsætning til den sorte farve. Hvid er i sig selv mange farver og mange nuancer. Og hele tiden er lyset den store farvefremkalder. I det hele taget er læren om farver et kompliceret studie i komplementære virkninger, og kontraster og farvernes mange skift.
Det var på Kunstakademiets Farvetekniske Laboratorium at jeg begyndte at trænge ind i farverne. Jeg begyndte for alvor at studere farvernes kemi og pigmentering. Som sidste års studerende fik jeg en stilling som turnusassistent og blev senere timelærer. Det var i 1975. Men jeg kunne ikke løsrive mig fra arbejdet med farverne og min interesse tog næsten en videnskabelig drejning.

Farvepigmentet
Tigerøjne. Rosa – 130×97 cm. 2022.

FARVEPIGMENTET TIL FARVEN

Arbejdet på laboratoriet førte i flere retninger. Men det første jeg gav mig i kast med var at fremstille mine egne uorganiske pigmenter. De blev revet i linolie og derefter gjort klar til lærredet. De blev til en serie små dyremalerier, som jeg udstillede på Violet Sol samme år. Det blev til starten på en livslang optagethed at pigmentet og farvernes bestanddele og sammenhæng.
I den forbindelse begyndte jeg, at interessere mig særligt for okkerfarver. Pigmentet og farven i alle dens nuancer dannes som bekendt af jernforbindelser. I Danmark har man eksempelvis udvundet den særlige farve i den lille landsby Løvskal, der ligger mellem Randers og Viborg.
Denne okkerfarve har en særlig glød, både naturel og efter at den er brændt – det vil sige, opvarmet til temperaturer på op til 1100 grader Celsius.
Interessen for farven okker fik ny næring, da jeg i 1979 foretog en studierejse til landsbyen  Roussillon, nord for Marseille i Frankrig. Her lå et stort okkerbrud, der nu er nedlagt. Besøget i okkerbruddet var nærmest en åbenbaring for mig og siden har jeg ihærdigt arbejdet med okkerfarven i alle dens afskygninger.

Farvepigmentet farvepigment
Okker tiger – 73×92 cm. 2020

OKKERPIGMENTER OG FARVER

Hvis jeg skal beskrive hvordan jeg forholder mig til bestemte orange okker farver, bliver det meget omfattende. Jeg har brugt det meste af mit professionelle kunstnerliv på at undersøge farvepigmentet okker og dens virkninger og det er blevet en vigtig del af mit maleri, at få en farve til at gløde og sætte farver op mod hinanden.
Studiet af farver har ført mig henover landegrænser for at finde særlige varianter.
En af grundene til at jeg i så mange år har studeret jordfarven okker, er at jeg finder, at netop denne farve kommer tigerpelsens naturlige farvetoner nærmest.
Jeg har i det hele taget studeret okker overalt i Europa, hvor man har fundet og brugt okker. Når jeg har bosat mig i Sydfrankrig, så skyldes det bl.a., at her er flere kendte okkerbrud, hvor jeg har kunnet studere farven.
I 1980 udstillede jeg sammen med Violet Sol, okkerpulver i en montre sammen med mine malerier. Det var min måde at pointere, hvor stor betydning studierne af netop okkerfarven havde for mit maleri.

Se flere malerier HER


TIGER TANKER VII

DYREMALER

Jeg er dyremaler, mange tror at jeg bruger tigeren som symbol, men det er noget helt andet. Jeg kan eksempelvis godt lide de lange strøg af farver, som jeg finder i tigerfiguren. De særlige strøg – jeg vil kalde det tigerens tegning – er også med til at give formen. Det er faktisk samspillet mellem indre dynamik, streger, striber og så den rytme, der ligger i tigerens bevægelse. Det går alt sammen op i en højere enhed, der i mine øjne kan blive til et billede.
Trods det spontane anslag, der går igen i alle mine dyremalerier, så har jeg næsten altid en klar opfattelse af hvilken slags billede jeg vil male, før jeg går i gang.

Dyremaler
Tigerlatter I. 100×100 cm. 2021

DYREMALERI

Jeg starter næsten altid med en eller flere arbejdstegninger af dyret i forskellige stillinger og bevægelser. Når jeg har tegningerne klar i den bestemte komposition, så overfører jeg tegningerne til lærredet og det er selvfølgeligt vigtigt at proportionerne bevares – ja, så starter jeg maleriet. Jeg vil sige, at farverne faktisk også er planlagt på forhånd… men så er det at jeg bliver ved, indtil jeg så at sige sprænger ideen og laver noget, der er “på tværs”. Man kan sige at jeg bevæger mig mellem to poler – fra det jeg ville lave over imod det, jeg ikke helt ved hvad er. På den måde får jeg nogle sider frem, der gør dyremaleriet interessant.
Dette paradoks er med til at skabe en spænding – ja, næsten nervøsitet – i mine billeder, som man hele tiden tydeligt fornemmer. Og der er altid elementer i mine billeder, som overrasker mig selv.

Dyremaler
Tiger Love. -50×65 cm. 2022.

DYREMALERIETS OVERASKELSER

Alene det at jeg skifter meget i et billeder, gør det til en konstant overraskelse at male. Jeg maler eksempelvis en bestemt rød farve ind på lærredet og lidt efter maler jeg en anden rød farve oven i, så dør nummer to rød måske – det er rent teknisk, det sker. Jamen, så bliver jeg nødt til at male en citrongul oven i den røde farve for at få den til at leve igen. Man bliver nødt til hele tiden at skifte farver for at få dem til at klinge. Der skal hele tiden være en komplementaritet, for at farverne lever op for alvor. Ligesom hvis jeg har malet en orange tiger, og den pludselig er for orange så prøver jeg med en cølinblå …og så kan det ske, at jeg stopper op og lader den være der. 

Tiger, en face. -73×54 cm. 2022.

 ENGELSK DYREMALER

I mit arbejde med tigeren som motiv, er jeg stødt på andre kunstnere, der har brugt dyr som motiv. En af disse er den engelske dyremaler George Stubbs (1724-1806), der er kendt for sine romantiske hestebilleder. Han var dyremaler, og tog bl.a. rundt til de store engelske godser og slotte og malede på bestilling ejernes fornemme raceheste.
En dag stødte han ind ind i et omrejsende cirkus, der havde en tiger med. Han blev stærkt optaget af det flotte dyr, men hørte kort efter, at tigeren pludselig var død. Han fik fat på den døde tigers krop og i flere dage sad han og dissekerede dens krop og gennemtegnede hele dens anatomi – fra skelettet til musklerne.
Fra da af malede og tegnede han flere billeder af tigre i forskellige situationer. Et af hans mest kendte billeder forstiller en stor tiger, der angriber en hest. Dette billede blev så kendt at flere kunstnere efterfølgende malede det samme motiv, ligesom der blev lavet skulpturer over det samme.
“Motivet”  vandrede videre, for pludselig opstod der i Frankrig en interesse for dyremaleren George Stubbs og hans motiver. Her kan nævnes maleren, Eugène Delacroix (1798-1863) og billedhuggeren, Antoine-Louis Barye (1795-1875).

Dyremaler
02. Growling tiger. -65×81 cm. 2022.

DYREMALERE I DANMARK

Interessen for at male dyr stikker dybt i europæisk tradition. Dyr var en fast bestanddel af landbrugssamfundet og en del af alle menneskers hverdag. Men det handlede måske også om civilisationens fascination af det uciviliserede. Men mere direkte var det sådan, at dyr i sig selv er et godt motiv. Bevægelse, proportioner, dramatisk gestik, konturer m.v.

For en lang række billedkunstnere har dyr – op gennem historien – altid været et vigtigt motiv. Fordanske dyremalere har det naturligt nok været køer, heste, grise, hunde, katte osv. Theodor Phillipsen blev kendt for sine køer. Mogens Bøggild for sine grise. Paul Fisher for sine hunde. Og Johannes Larsen for sine fugle. Man kan næsten ikke forestille sig et dansk landskabsmaleri uden at ane køer eller heste et sted i billedet.
Dyrenes rolle som motiver har selvsagt også været bestemt af de skiftende tiders politiske og kulturelle opfattelse af dyret. Men det var måske ikke helt så tit, vi så danske kunstnere lave voldsomme ekspressive dyrebilleder, hvor dyrets form blev afsæt for mere subjektive fortolkninger.
Det jeg stræber efter er at finde min helt egen stærkt ekspressive måde at skildre tigeren på.

Se flere malerier HER

TIGER TANKER VI

AT TEGNE TIGRE

At tegne tigre adskiller sig ikke væsentligt fra at tegne et hvilket som helst andet motiv.
På Akademiet var det dengang obligatorisk at tegne model. Det var en god øvelse, som lærte mig at få de rigtige proportioner ned på papiret.
Da jeg havde afsluttet min uddannelse havde jeg jo ikke længere modeller til rådighed, og måtte se mig om efter et andet motiv. Det fandt jeg i zoologisk have, hvor tigrene hurtigt fangede min opmærksomhed.
Jo mere jeg beskæftigede mig med at tegne dem, jo mere gik det op for mig, at jeg her havde fundet mit motiv.
Det var i 70’erne, som var en underlig mellemperiode i dansk kunst. Ekko’et efter COBRA var stadig ikke døet ud. Popkunsten var så småt dukket op i dansk kunst regi i 1960’erne. Per Kirkeby og flere andre lod sig inspirere af det, som Andy Warhol, Roy Lichtenstein, James Rosenquist. Og andre havde sat i gang i USA.
Den eksperimenterende kunstskole, kaldet EKS-Skolen, dukkede op i de tidlige 60’ere. Blandt initiativtagerne var Poul Gernes, Per Kirkeby, Tom Krøjer og Bjørn Nørgaard. De var bl.a. optaget af den nye trykketeknik, der muliggjorde offsettryk i store oplag. Men der var i gruppen i det hele taget en stor lyst til at eksperimentere, og EKS-Skolen skulle i høj grad komme til at sætte den kunstneriske dagsorden for de næste par årtier.

At tegne tigre
15. Tigertegning. 27,5×36 cm. 2020.

TIGERTEGNINGER

Midt i alt dette dukkede Violet Sol op på den danske kunstscene, og vi var mere inspireret af den franske fauvisme og de tyske ekspressionister, samt i nogen grad Cobra. 
Dog virkede det på flere måder bemærkelsesværdigt, at jeg begyndte at male dyr, specielt tigre. Og hvorfor lige det motiv?
Det er vist ikke til at sige helt præcis, for hvornår finder en kunstner egentlig sit motiv – og hvornår motivet finder sin kunstner? Men på en måde startede det, da jeg gik på Kunstakademiets Kunstpædagogiske Skole hos Bertram. 
Vi skulle bruge nogle fotos af dyr fra zoologisk have. Jeg fotograferede tigrene i deres bure og blev med det sammme dybt fascineret af de store flotte dyr, der gik hvileløst rundt i deres alt for små bure. Alene at se farvespillet i deres striber, set mod de sorte tremmer. Det kunne virke som om dyret pludselig blev fri fra tremmerne, når lyset faldt på en bestemt måde. Det var den samme fornemmelse, som når man kigger ind i en hæk og ikke kan se hvad der er derinde bagved, men når man cykler forbi hækken kan man pludselig se nogle konturer.

At tegne tigre
16. Tigertegning. 27,5×36 cm. 2020.

TEGNE TIGRE I BEVÆGELSE

Efterfølgende tog jeg flere gange om ugen ud for at tegne tigrene. Jeg blev optaget af tigerens enorme kræfter. Kontrasten mellem det store kraftfulde dyr og de små usle bure, de bevægede sig rundt i, var i sig selv et fantastisk ekspressivt billede. Og nu udviklede min fascination sig gradvist.
Jeg opdagede, at tigeren egentlig havde alt, hvad man kunne ønske sig af et motiv: Spændende proportioner, indre kraft, bevægelse, skønhed.
De eksplosive, zigzagstribede og sorte streger på papiret var, og er, for mig et meget vigtigt element. Det er ved hjælp af dem, jeg viser tigerens vildskab og energi. Det er denne dynamiske skrift, der bedst udtrykker tigerens karakter, ligegyldig hvilken vinkel tigeren ses fra, eller hvor tæt på eller fjern den er.
På denne måde kan jeg få de striber som dyret har til at indgå, dynamisk, i mit maleriske udtryk.

At tegne tigre
01. Tigertegning. 27,5×36 cm. 2020.

Se flere tegninger HER

PÅSKEUDSTILLINGEN 2022

Syddjurskunstneres Påskeudstilling 2022 i Fuglsøcentret

Fernisering onsdag, den 13. april kl. 17.00-19.00

Åbningstider: 10 – 17
Skærtorsdag, Langfredag, Lørdag, Påskesøndag, 2. Påskedag 

Adresse: Fuglsøcentret, Dragsmurvej 6, 8420 Knebel

SYDDJURSKUNSTNERNE

Gruppen består af kunstnere og kunsthåndværkere bosat i Syddjurs kommune, hvor vi nu også selv bor.
Der er tale om en fælles temaudstilling med titlen “Rejsebrevet og Udlængsel”.

Temaet for udstillingen

Jeg har valgt at fokusere på temaet Udlængsel, som jeg i mit tilfælde tolker som en længsel ud af de sidste par vintre, som har været præget af restriktioner, og hvor alt har været præget af bekymringer omkring pandemien og nu krigen i Ukraine.
Jeg forestiller mig en længsel ud i frihed og fred, ud i det forår, som nu er lige om hjørnet.
Derfor har jeg malet billedet Make love, Not war. – 100×136 cm. 2021, som troen på det positive og glæden i livet.
Billedet kan ses øverst.

Syddjurskunstneres Påskeudstilling 2022

Foruden den fælles tematiske udstilling, har hver af de udstillende kunstnere en separat ophængning i Fuglsøcentret mange andre lokaler. 

PRISLISTE KATALOG til mine malerier på Syddjurskunstneres Påskeudstilling 2022

Klik på billederne og se dem i stort format i et nyt vindue 😸

Syddjurskunstneres Påskeudstilling
1. Tigerøjne. Rød -130×100 cm. 2022 –
4. Gult Tigerportræt – 100×81 cm. 2021 –
7. Gående tiger – 92×60 cm. 2020 –
Syddjurskunstneres Påskeudstilling 2022
10. To tigre – to farver. 60×73 cm. 2021
16. Tigerøjne – 33×41 cm. 2022 –
2. Tre tigre i rødt farverum – 100×73 cm. 2021 –
Syddjurskunstneres Påskeudstilling 2022
5. Tiger growling – 73×92 cm. 2021 –
Syddjurskunstneres Påskeudstilling 2022
8. Forårsforelskelse – 33×41 cm. 2021 –
Syddjurskunstneres Påskeudstilling 2022
11. To tigre – to farver. 60×73 cm. 2021
13. Tigerlatter V. – 50×50 cm. 2021 –
15. Tigerportræt – 41×33 cm. 2021 –
3. Tre tigre i gult farverum – 100×73 cm. 2021 –
6. Liggende blå tiger – 60×92 cm. 2021-
Syddjurskunstneres Påskeudstilling 2022
9. To tigre – to farver. 60×73 cm. 2021
12. Purpur rød tiger – 50×50 cm. 2021 –
14. Hypnotisk hvid tiger – 50×50 cm. 2021 –
17. Blå tigerøjne – 41×33. 2021 –

Klik på billederne og se dem i stort format i et nyt vindue 😸

PRISLISTE KATALOG til mine malerier på Syddjurskunstneres Påskeudstilling 2022
.

Syddjurskunstnernes påskeudstilling 2022

Syddjurskunstneres Påskeudstilling 2022 katalog

Maleriet, som der er afbildet et udsnit af på indbydelsen, og på forsiden af kataloget, er Annette Hoff-Jessens maleri til temaudstillingen. Det hedder Forår -130×97 cm. 2022 –
Annette Hoff-Jessens malerier til separatudstillingen kan ses her:
https://annettehoffjessen.com

Malerierne på CORNER udstillingen som jeg også deltager i, og som slutter den 18 marts, kan ses HER

TIGER TANKER V

KUNSTEN OG VIOLET SOL

For mig skulle tiden med kunstnergruppen Violet Sol blive lig med en uhyre produktiv og berigende periode. Det startede allerede efter nogle år på Det Kongelige Danske Kunstakademi.

Efter endt skolegang var jeg lidt usikker på, hvad jeg ville være. Jeg havde allerede vist interesse for at tegne og male og i 18-års alderen dukkede ideen om at blive maler op i mig. Jeg var så småt begyndt på at gå på kunstudstillinger og mange besøg på Den Frie og Charlottenborg skærpede kun min interesse for kunsten. Jeg begyndte nu mere konkret at overveje, at tage en kunstnerisk uddannelse og i 1968 – ungdomsoprørets hotteste år – søgte jeg ind på Det Kongelige Danske Kunstakademi.
Min første professor blev maleren Harald Leth, som var kendt for sine pædagogiske evner. Men det var især mødet med hele miljøet og kammeraterne, som jeg virkelig kunne bruge til noget. Der blev diskuteret morgen, middag og aften. Der blev arbejdet i ateliererne, udvekslet ideer og sammenlignet værker. Jeg var slet ikke i tvivl om at jeg var havnet på min rette hylde.
Året efter fik jeg en ny lærer. Det var maleren, professor Egill Jacobsen, en af CORBRA-gruppens store navne. Frem til og med 1973 gik jeg på Egill Jacobsens afdeling på Akademiet.

Violet Sol
Malet efter gamle postkort, avisudklip, tegninger og andre løsdele – 122×122 cm. 1972

DET SPONTANE UDTRYK

Egill var til gengæld ikke den store pædagog, husker jeg. Der blev snakket i øst og vest, i det hele taget var han ikke særlig konkret heller ikke når han kommenterede elevernes arbejder. Men alligevel kunne han noget. For eksempel åbne elevernes øjne for de psykologiske processer, der ligger bag skabelsen af et kunstværk.
Egill Jacobsen havde, ligesom de øvrige COBRA-malere en stærk tro på det spontane element i tilblivelsen af et billede. Men han vidste også en masse om form og farve og indirekte fik han alligevel formidlet sin store viden videre til sine elever. 
Det var bl.a. i den tid på akademiet at jeg fandt sammen med nogle af de malere jeg senere gik sammen med i gruppen Violet Sol. Det var Per Baagøe, Jens Haugen-Johansen, Finn Hjortskov-Jensen, Gunnar Møller, Niels Reumert og Jørgen Teik-Hansen. De var alle optaget af det spontane udtryk og af farvens kraft og stoflighed.

Violet Sol
Tiger i bur – 60×120 cm. 1974

DEBUT

I 1971 var jeg nået så langt, at jeg turde sende billeder ind til en censureret udstilling. Og samme år kunne jeg skrive debutant på mit visitkort, for Charlottenborgs Forårsudstilling sagde ja til mine indsendte malerier. Jeg var lykkelig. Pludselig var det begyndt at ligne noget.
Men der skulle gå lidt tid endnu, før jeg for alvor blev bemærket. Dengang i 1970’erne var Henning Larsens Kunsthandel et af byens vigtigste gallerier. Der var eksempelvis Wiliam Skotte Olsen debuteret, og Henning Larsen var i hele taget kendt for at have et godt øje for nye talenter.
I 1973 debuterede jeg hos Henning Larsen, kun 24 år gammel. De første billeder var mestendels en form for “Collager”, hvor jeg havde malet mine billede efter gamle postkort, avisudklip, tegninger og andre løsdele. Spontant og dristigt gjort. Og det blev bemærket i kunstmiljøet. Dagbladet Aktuelts anmelder noterede, at kunstneren havde “rige evner”.
Debutudstillingen var i øvrigt en forsmag på, hvad jeg senere skulle komme til at opleve flere gange i min karriere: 
Jeg fik udsolgt.

Violet Sol
Kødets lyst – 245×300 cm. 1988

VIOLET SOL

Efterfølgende var der to andre begivenheder, der fik en skelsættende betydning for min videre karriere. På det indre og det ydre plan.
Jeg besluttede mig for at uddanne sig videre, og tilmeldte sig undervisningen på Kunstakademiets Kunstpædagogiske skole, som blev ledet af den fremragende pædagog Helge Bertram. Bertram var måske ikke den største kunstner, men han var elsket af sine elever på grund af sine evner til at formidle og begejstre.
Endnu mere betydningsfuldt blev dog mit medlemskab af kunstnergruppen Violet Sol. Gruppen var blevet stiftet i 1971 af Ole Prip Hansen, Bjarne Espersen, Egon Bjerg Nielsen og Peter Dohm, der alle havde været elever af Erling Frederiksen.
Men Violet Sol var, et år efter sin start, ved at forandre sig kraftigt. For faktisk forlod de fire førnævnte gruppen. Nye var kommet til og det skulle vise sig, at Violet Sol skulle blive en af de mest markante kunstnergrupper i 1970’erne og 1980’erne.
Det nye Violet Sol – hvor jeg var med – udstillede for første gang i 1974, og derefter hvert år frem til 1988. Jeg havde i gruppen fået følgeskab af flere af mine gamle venner fra akademitiden. Nu bestod gruppen – udover mig – af: Finn Hjortskov-Jensen, Jens Haugen Johansen, Grete Knudsen, Gunnar Møller og Niels Reumert. Navnet på gruppen symboliserede den violette farve, man får på nethinden, når man kigger direkte op mod solen.

To hovedet tiger – 89×116 cm. 1995

TIDEN EFTER VIOLET SOL

For mig var tiden med Violet Sol en uhyre produktiv og berigende periode. Kammeratskabet i gruppen var vigtigt for mig, som for de andre, og i dettte kammeratskab lå også det faglige fællesskab, hvor man diskuterede hinandens værker og udvekslede erfaringer.
Da den violette sol strålede allersmukkeste, var der ingen ende på succes’en. Alle de store samlere og mange museer købte flittigt ind. Og publikum myldrede talstærkt ind til  udstillingerne.
Det var nogle spændende år, men med tiden skete der en række ændringer som gjorde at gruppen besluttede sig for at opløses. Måske var det tidsånden der var ved at ændre sig, eller også var gruppens medlemmer vokset fra hinanden. Man bestemte sig for at slutte mens det stadig var en succes.
For flere af kunstnerne i et nu opløste Violet Sol var tiden efter opløsningen virkelig svær.
Kunstnerne måtte pludselig definere sig selv på ny.
Tilsynladende havde jeg måske lettest ved det.
Jeg gjorde noget klogt, hvis man vil starte på en frisk: Jeg flyttede til Sydfrankrig og fik på den måde en ny start.
Set i bakspejlet var det en god beslutning. For mødet med det Sydfranske landskab og de farver, man støder på her, har siden sat sine spor i mit maleri.

Okker tiger – 97×130 cm. 1995

Se flere af mine malerier HER