Her i november måned har jeg malet fem billeder med gående tigre.
Den fremadrettede bevægelse i tigrenes gang kan samtidig opfattes som et symbol på livskraft.
Bevægelse er liv, og frihed og i malerierne har jeg beskrevet de gående tigre med forskellige farveklange der understreger deres gang.
Billederne er udelukkende malet i lyse okkerfarver som jeg blander op med mit eget bindemiddel.
Dette udviklede jeg allerede dengang jeg, i otte år, var ansat på Farveteknisk laboratorium på Kunstakademiet i København.
Farvepigmentet okker hentede jeg, mens jeg boede i Frankrig.

Jeg har altid holdt meget af at gå, og også i de 28 år jeg boede i Sydfrankrig, gik jeg mindst en time hver dag.
Det samme gør jeg nu, her i Danmark.
Der er mange måder at gå på og jeg husker at jeg på et tidspunkt, mens jeg boede i Frankrig, havde et Apple Watch.
Jeg noterede flittigt hver dag hvor langt jeg gik osv.

Jeg viste lidt stolt listen til min læge, Dr. Jean-Luc Mirabel.
Mine notater viste at jeg havde gået lidt over 240 km. på en måned.
Stor var min forbavselse da Dr. Mirabel udbrød:
“Monsieur Stadil Christoffersen! Vous devriez y aller par plaisir et non par obligation”.
(de skal gå med fornøjelse og ikke som noget de skal).
Smid deres Apple Watch ud og prøv at gå med glæde og ikke som en pligt og tro at de bliver sund ved det…
Jeg gjorde som han sagde, og tænker næsten hver dag på det, når Annette, Trøffel og jeg går i vores egne skove, og oplever naturen.
Det er hver dag en fornøjelse som bliver til billeder.

Det falder mig naturligt at gå, det har altid ligget til familien.
Min mor var hele sit liv meget aktiv. Hun underviste i gymnastik og slap først undervisningen da hun fyldte 87.

Her på min hjemmeside kan man læse hvad okker er.
Flere malerier som befinder sig i Atelier-Kaiserborgen kan ses HER
En PDF-værkfortegnelse kan downloades HER
