PIGMENT TRYK

Pigment tryk

I Atelier-Kaiserborgen laver vi Pigment Tryk af højeste kvalitet. 
Kun med de bedste tryk farver, og det bedste papir, vises det kunstneriske udtryk på den bedste måde.

Pigment tryk
05. tiger ser en drage. – Pigment Tryk

Pigment tryk

Pigment Tryk kalder jeg det nye grafik jeg har lavet.
Billederne er udført med en pen som jeg bruger i programmet Fresco til at male/tegne med på min iPad Pro skærm.
Det er et uhyre følsomt instrument, som reagerer på håndens mindste bevægelse. Stregen ændres efter hvor hårdt man trykker pennen ind på skærmen og efter pennens hældning.

Derefter trykker/printer jeg mit billede ud på Arches Fine Art Paper, for at farverne bliver klare og rene.
Min avancerede Epson printer bruger 10 forskellige farver, som er pigmentblæk, til at trykke med.

Pigment tryk
06. tiger brøl. – Pigment Tryk

Pigmentblæk

Pigmentblæk er fremstillet ved en dispersion. 
Dispersion er i kemien en blanding af en væske og små partikler af farvepigment, som er jævnt fordelt (dispergerede) i væsken.
Eksempelvis består også kunstnerfarver af fine korn af farvepigment dispergeret i et bindemiddel.

Pigment tryk
08. tiger kys.

Pigment Tryk

Det er altid svært at finde et navn til nye begreber i kunstverdenen, da det hedder forskelligt fra land til land.
Der findes flere ord for værker fremstillet digitalt, f.eks. Digital Art eller Computer Art.
Skønt jeg selv tidligere har brugt betegnelsen Digital Art, er jeg nu kommet til den konklusion at jeg vil foretrække at bruge den danske betegnelse Pigment Tryk, da ordet henviser til, at det er et værk trykt med pigmentblæk.
I virkeligheden er det de samme farvepigmenter man bruge i maleri eller akvarel,  det er kun bindemidlet der gør forskellen.

02. Love.
03. The tiger and dragon in love.

Links

Jeg stødte på denne artikel HER, hvor man kan forstå at der virkelig bliver gjort forsøg på at forklare forskellen på almindelige printerfarver og pigmentblæk.

Man kan læse mere om brugen af farvepigmenter i mit blogindlæg “Farven”.


Leave a Reply