Når man holder et glas rødvin op mod solen, og lader lyset skinne igennem væsken, ser man et utal af farver, lige fra de dybe røde klange til en rød der springer frem med en turbokraft af energi.

Den samme dybe, røde farve findes i mineralet rød bjergcinnober, og derfor besluttede jeg at undersøge denne farve nærmere. Det er særlig i Sydspanien at mineralet findes, og her er det blevet brudt siden oldtiden og bearbejdet til farvepigment. Farven er blevet anvendt til vægmalerierne i Pompeji, og i den tidlige renæssance brugte man rød bjergcinnober sammen med den blå Lapis Lazuli og guld i Sienaskolens fine ikoner.

Det var ikke en let opgave at finde et stykke af mineralet bjergcinnober, men til sidst lykkedes det mig at finde det i en lille butik, som lå i en sidegade i middelalderbyen  Aigues-Mortes i sydfrankrig. Her handlede de med mineraler til mere eller mindre okkulte formål.
Der var dog ikke noget mystisk ved min brug af mineralet, jeg undersøgte den fine røde farve i alle belysninger, fra stærkt sollys til dyb skygge.

Derefter arbejdede jeg på at opnå den samme farveintensitet i mine malerier, og dette lykkedes for mig, ved at blande den røde cinnober som kan købes i dag med andre farver. 
For at det skal blive en ren, klar farve, der både kan blive lys og mørk, tilsætter jeg hvidt, gult, rød okker eller kraplak, alt efter hvor varm eller kold den røde farve skal være. Derefter maler jeg den røde farve oven på f.eks. en kold grøn, en citrongul eller en anden farve, der derved giver liv til den røde.
Aldrig rødt på rødt da det er den visse død for farven…