TIGERFARVEN – 10 akvareller

01. Gående tiger og siv – 22×31 cm. 2026. – akvarel.
Tiger og siv
Tigerstriberne slører tigerens silhuet i højt græs og siv, da disse sporadisk dækker tigerens mørke striber og falder sammen med tigerens okkerfarvede pels.
Ud over sivenes kamuflerende effekt, bevirker det flimmer der opstår ved sammensmeltningen af tigerens striber, og sivenes lodrette linjer at øjet opfatter tigerens konstante fremadrettede gang.
Der er her tale om et klassisk optisk fænomen.

Farven okker
Okker er mere end blot en farve – det er en rejse gennem tiden, eller i kunstens og jordens historie.
Den repræsenterer en dyb forbindelse mellem kunstneren og naturen, en påmindelse om de uvurderlige ressourcer, jorden kan give.
Okker kan minde os om, at nogle gange ligger de største skatte lige uden for vores dør, klar til at blive forvandlet til kunst.

Striber og siv
En tiger bruger sine striber som effektiv camouflage, når den gemmer sig i højt græs og siv. De lodrette striber slører dens kropskonturer.
Det gør tigeren næsten usynlig.

Tigerfarven
Det er et fantastisk og gennemført koncept at udvinde farver fra naturen.
Det giver en helt særlig forbindelse til billederne, når jeg bruger farvepigmenter som jeg selv har hentet i naturen.
De samme farver som er blevet brugt gennem alle tider i hele verden, lige fra de præhistoriske hulemalerier, til vor tids kunst.




Okker
Jeg bruger kun farvepigmenter som jeg selv har hentet i naturen. Derefter har jeg renset dem, og som bindmiddel har jeg brugt gummiarabicum.
Okker er ugiftig, lysægte og er en uovertruffen farve i alle slags maleriske teknikker.
Foruden den gule variant findes okker i et utal af toner fra de lyseste gule og røde, over den orange og den mørkere røde til mørk violet.
Den gule okker bliver også kaldt for Guld Okker, men her vil jeg nok kalde den for Tigerfarven.


Links
Her på hjemmesiden kan man også se de 6 nyeste malerier jeg har malet HER
I den lille landsby i Sydfrankrig kan man se, købe og opleve alt om okker.
Ôkhra, Écomusée de l’ocre
570 Route d’Apt, D104
84220 Roussillon
https://okhra.com
