Valentinsdag, som fejres 14. februar er kendt som “de elskendes helligdag”.
På denne dag udveksler forelskede par kort, blomster, chokolade, smykker eller andre former for kærlige gaver.
Valentinsdag stammer fra en legende som beretter, at da Kejser Claudius II beordrede de romerske soldater til ikke at gifte eller forlove sig, trodsede den romerske præst Valentin dette dekret, og fortsatte med at vie unge soldater.
Han blev som følge heraf arresteret, sat i fangenskab og senere henrettet ved halshugning den 14. februar.

Valentinshjerter, nu med tigre.
Inspireret af denne dramatiske legende, har jeg malet 10 hjerteformede malerier, der alle udtrykker kærligheden.
Da maleriet er min udtryksform er det den måde jeg bedst kan reagere på den urolige verden vi nu lever i.
Jeg har valgt at gøre det ved at male noget der er stik modsat.
Vor tids “kejser Claudius’er” som forsøger at bestemme og skalte og valte med andre folkeslag og lande, for at berøve dem deres frihed og selvstændighed, er noget der optager alles tanker.
Derfor mener jeg at det er vigtigt også at fokusere på noget der er modsat disse kræfter.
I mine malerier handler det om troen på kærligheden og glæden, og naturens smukke farver, der kan påvirke os i en positiv retning.

Valentinsdag den 14-02-2025.
Farverne i malerierne er inspireret af det smukke forårslys som er begyndt at titte frem på denne årstid.
Det kan ikke undgås at det påvirker mit humør i positiv retning, særlig når jeg går mine lange ture i vores skove, og oplever de talrige farvekombinationer der.
Disse indtryk bearbejder jeg senere når jeg arbejder med mine farver på lærredet.
Jeg forener de forskellige elementer i billedet til en harmonisk helhed, som udtrykker mine følelser, her og nu.
Billedernes form af hjerter er med til at understrege mine intentioner.
Det giver hurtigt et visuelt signal om, at billedet handler om kærlighed.
Derfor kalder jeg de 10 malerier for Valentins hjerter.








Links
Værkfortegnelse som et PDF-Katalog: Valentinshjerter af Uffe Christoffersen 2025.
Læs om Valentinsdag på Wikipedia


hvor ser jeg priserne??
De hjerteformede malerier koster alle 3500 kr. pr.stk. gratis fragt i DK. Mange Hilsner Uffe.