OKKER  og  TIGRE 

De to ord, okker og tigre, forbinder jeg med tigerens pels. Den svøber sig blødt om de stærke dyr, og har samme farve som de gule okkerfarver i naturen.
Det der kendetegner en tiger bedst, er den utroligt flotte pels. Farven i tigerens pels består af smukke variationer af sorte striber og hvide tegninger i den ellers okkergule pels. Der findes forskellige arter af tigre, hvorfor udseendet kan variere meget de forskellige arter imellem. Det er både i forhold til farve, mønster, og tigerens størrelse.
Tigrene findes også som hvide, med blå øjne.

Okker og Tigre
06. Tiger i okkerfarver med guldklange. Maleri, tegning, akvarel og farvestrøg.

Okker og tigre

Alle billederne fra serien “Tigre i okkerfarver” er malet med okkerfarver som jeg har fundet i naturen i Sydfrankrig.
Okker består overvejende af ler. Den farvende bestanddel i de gule okkervarianter er goethit, limonit eller andre jernmineraler, mens de røde varianter overvejende har deres farve fra hæmatit. Jernmineralerne udgør typisk kun 10-20 % af okkeren.

Tigre og okker
Tiger i okkerfarver. Sol. Detalje

Okker og solen

De fleste af malerier i billedeserien “Tigre i okkerfarver” er meget lysende, til tider næsten hvide.
Selvom solen ser ud til at være gul, så lyser den rent faktisk hvidt, men i virkeligheden indeholder solens lys en blanding af mange farver. Når man ser farverne på én gang, opfatter ens øjne lyset som hvidt.

okker og tigre
06. Tiger i okkerfarver med guldklange – 100×65 cm. 2023 – Maleri

Okker med guldklang

Til maleriet, “Tiger i okkerfarver med guldklange – 100×65 cm. 2023”, har jeg kun brugt okkerfarver: Til sidst, som en kontrast, er solen malet i en ren gul farve.
Den gule sol i maleriet, giver et koloristisk punch til billedet.
Den stærke farve bliver holdt i balance af okkerfarvens store udstrækning i resten af billedet, og de fremhæver derved hinanden.

For at se alle de 12 malerier med fællestitlen “Tigre i okkerfarver” klik HER

Leave a Reply