KunstSpor 2023 

KunstSpor 2023

Hvad er KunstSpor?

KunstSpor 2023 er en årligt tilbagevendende begivenhed, hvor Djurslands kunstnere har mulighed for at deltage.
Til KunstSpor kan man opleve billedkunst, skulptur, kunsthåndværk, foto m.m.
KunstSpor består af 2 fællesudstillinger og en weekend med åbne værksteder og atelierer hos de deltagende kunstnere.

KunstSpors 2023 Fællesudstillinger

På de 2 fællesudstillinger deltager alle KunstSpors kunstnere med et eller to værker.
Fællesudstillingerne finder sted på Pavillonen i Grenå og Tinghuset i Ebeltoft.

Pavillonen i Grenaa  –  22.09. – 08.10. 2023 
Fernisering 22.09. kl. 17.00

Tinghuset i Ebeltoft  –   30.09. – 08.10. 2023 
Fernisering 30.09. kl. 11.00

KunstSpor 2023
01. Tigeren der lo af hele verden – 81×100 cm. 2023 – Maleri.

KunstSpors åbne værksteder og atelierer

I den første weekend i oktober åbner 45 kunstnere fra hele Djursland deres værksteder lørdag den 7. og søndag den 8. oktober 2023.

Her kan man besøge kunstnerne og få lejlighed til at se værkerne i kunstnerens egne rammer, og ikke mindst få mulighed for at tale med kunstnerne om baggrunden for værkerne, inspirationen, teknikken m.m.
Man får kort sagt et særligt indblik i – og kommer helt tæt på den kunstneriske proces.

Tag en tur rundt på kunstens Djursland

Som besøgende kan man selv tilrettelægge sit helt eget KunstSpor 2023, så man kan besøge de kunstnere, man ønsker.
I årets programfolder vil man kunne finde adresser, navne mv., så man har mulighed for at lave sin helt egen kunstrute på Djursland.

Du kan se årets KunstSpor-folder, og se hvem der deltager HER
Find KunstSpor på Facebook

KunstSpor bliver til i et samarbejde med og med støtte fra
Norddjurs kommune og Syddjurs kommune.

Min egen deltagelse i KunstSpor 2023

Oplev okkermagi i oktober

KunstSpor 2023
4 forskellige okkerpigmenter fra Sydfrankrig

I mit atelier, Atelier-Kaiserborgen, viser jeg mine nyeste malerier af tigre.
I en del af malerierne har jeg brugt okker farver, og disse farver har jeg haft med fra Sydfrankrig, hvor der var var et mindre okkerbrud i nærheden af det sted hvor vi boede fra 1990 til 2018.
Der kunne jeg hente alt det okker jeg havde lyst til at male med.

Jeg har forsket og undervist i farvepigmenter på Det Kongelige Danske Kunstakademis Farvetekniske Laboratorium i 8 år.
Derfor har jeg nemt kunne rense okkermaterialet og gøre det til et pigment, som kunne bruges til akvarel, tempera og oliemaleri.

I de seneste malerier har jeg brugt fire forskellige okkerfarver fra Sydfrankrig: Lys okker, gul okker, orange okker og rød okker.
Jeg har altid syntes at okkerens egne farver ikke kan blive smukkere end de er, dem har jeg altid været forelsket i.

KunstSpor 2023
02. Tigeren der lo af hele verden – 81×100 cm. 2023 – Maleri.

Tigerens farve

Tigeren, har en karakteristisk pels, der netop har en farve, der ligner okker meget – De sorte striber og de hvide tegninger står i kontrast til den gyldne okkerfarvede bundfarve. Det har derfor været naturligt for mig at male en serie billeder af tigre, udelukkende malet med okker i de forskellige toner.

Mine oplæg i forbindelse med KunstSpor 2023

Jeg vil holde korte oplæg om, hvordan jeg anvender okkerfarver i mit tigermaleri.  Dette finder sted:
Lørdag d.7 okt. og Søndag d. 8. okt. begge dage kl. 11.00 og kl. 15.00

Links

På dette LINK kan ses flere malerier malet med okkerpigmenter fra Sydfrankrig.









Leave a Reply