Litografi – Spejlinger.
I år 2000 fik jeg, på Det Grafiske Værksted i Hjørring, lavet en grafisk mappe, som jeg kaldte Spejlinger, Den indeholdt 4 litografier.
Det ene er et tekstblad med et digt af forfatteren Ib Michael.
Litografierne er trykt på BFK RIEVERS 250g papir og måler 49×64 cm. Trykkeren var Niels Peitersen.
Digtet til Spejlinger
Selve den kunstneriske idé, er inspireret af et af forfatteren Ib Michael’s digte.
Digtet er skrevet på en lidt speciel måde. Det beskriver en stjerne der spejler sig i en sø.
Man starter med at læse ordet stjernen, og derefter det næste ord, som er stiger osv. Man slutter opstigningen med ordet horisonten.
Derefter tager man igen udgangspunkt i ordet stjernen, og fortsætter nedad med ordet sænker og slutter nedstigningen med ordet spejl.

Der står: “Stjernen stiger til vejrs i horisonten, stjernen sænker sig i søens spejl”.
Litografi – Spejlinger
Det var teksten, og den måde øjet skulle bevæge sig på for at læse teksten, der gav mig ideen til mine tre tryk.
Det skulle være billeder af tre forskelliger tigre der spejler sig i vandet.
De tre litografier som jeg også kalder Spejlinger, er henholdsvis holdt i gule, røde og blå nuancer, mens tekstsiden er sort med hvid tekst.

Litografi
Litografi (også kaldet stentryk eller stentegning. Lithos, gr: sten) er en grafisk teknik, hvor trykpladen udgøres af en særlig kalkstenstype i plansleben og forarbejdet form. Det er desuden betegnelsen for selve det grafiske blad eller billedet.

Jeg tegnede spejlvendt til Litografi – Spejlinger
Med litografisk kridt eller tusch malede eller tegnede jeg mit motiv på stenen.
Man tegner spejlvendt i forhold til resultatet i trykket.
Så titlen til mappen, Spejlinger, passer jo til billedet.
(Se mere om teknikken på Wikipedia Litografi)
Derefter valgte jeg farven til den første trykning.
Man trykker en farve ad gangen, så derfor bruger jeg sjældent mere en fem til seks farver til et stentryk

Links
Lige nu arbejder jeg på nye litografier som skal trykkes hos Steinprent på Færøerne. Skitserne til trykkene kan ses HER