DEN MELANISTIISKE TIGER

Tiger, tegning, sort, Melanisme, melaniner, leopard, jaguar, panter,
54. Sort tiger. – Blyant på papir. 35×26 cm. 2019. – Klik HER for at se flere teginger.

DEN MELANISTISKE TIGER

Man har længe ment, at den sorte tiger var en myte. Gennem tiderne er der blevet rapporteret om mange iagttagelser af den sorte tiger, men længe var der ingen beviser for dennes eksistens. I 1773 havde den britiske kunstner James Forbes sin tjeneste i det britiske East India Company i Kerala i sydvest

Indien. Her malede han en akvarel forestillende en sort tiger. Dyret blev skudt et par måneder senere af de britiske soldater, og akvarellen er gået tabt, men Forbes beskrivelse af den overlever, og den har jeg oversat her:

“Jeg fik mulighed for også at tegne et portræt af den sorte tiger efter at den, et par måneder senere, var blevet skudt. Den var helt sortstribet på samme måde som en kongetiger, men med en rigdom af mørke nuancer, bestående af sorte farver tilføjet lilla. Min blyant er meget mangelfuld i forsøget på at vise disse blandede nuancer; jeg ved heller ikke hvordan man skal beskrive dem bedre end ved at sammenligne dem med rigdommen af toner, der kan observeres i et sort fløjlsklæde”.

Den meget mørke, eller fuldkommen sorte pigmentering, er et biologisk begreb kaldet Melanisme, som skyldes en forhøjet koncentration af melaniner. Dette resulterer i at en leopard, en jaguar, og altså også i enkelte tilfælde en tiger, kan blive sorte. Fællesbetegnelsen for disse sorte kattedyr er “sort panter”. Trods den meget mørke pigmentering vil man stadig kunne ane tigerens striber og leopardens pletter.

I 1993 fandt man hos nogle krybskytter i Indien et sort tigerskind. Skindet var dog ikke helt sort, men striberne var så brede, at de gik sammen til hvad der kunne minde om en sort frakke, der lå hen over ryggen på tigeren og gjorde den gulbrune baggrund mellem dem næsten usynlig.

Leave a Reply