DEN HVIDE TIGER

Hvid tiger, akvarel, tiger, akvarelteknik, papir, rødbrune, striber, lyserød, snude, albino, gen, feomelanin,
64. Den hvide tiger. 41×31 cm. 2019. – Klik HER for at se flere akvareller.

HVID TIGER

Udfordringen ved at male en hvid tiger i akvarel ligger i, at man i akvarelteknik ikke bruger hvid farve. De hvide og lyse partier i billedet opnås ved at man lader det hvide papir stå bart eller kun dækket af et tyndt farvelag således at parirets hvidhed skinner igennem dette.

Den hvide tiger er en variant af den bengalske tiger. Den har mørke eller rødbrune striber på hvid pels, blå øjne og lyserød snude. Den er også lyserød under poterne.

Mange tror, at den hvide tiger er en albino, men siden den fortsat har farve i øjnene, og har de mørke striber, så holder det ikke stik.

Forskere mener at årsagen til den hvide pels er en mutation i et gen, som også har været knyttet til lys farve hos andre dyr.

Denne mutation hindrer produktionen af det rød-orange farvestof feomelanin, som almindelige tigre har. Mutationen påvirker dog kun produktionen af det mørke farvestof eumelanin i lille grad, og derfor har de hvide tigre stadig deres mørke striber.  

SORT TIGER

Melanin, tiger, melanistiske tiger, sort, striber, akvarel
63. Sort tiger. 41×31 cm. 2019. – Klik HER for at se flere akvareller.

DEN MELANISTISKE TIGER

Man har længe ment, at den sorte tiger var en myte. Gennem tiderne er der blevet rapporteret om mange iagttagelser af den sorte tiger, men længe var der ingen beviser for dennes eksistens. I 1773 havde den britiske kunstner James Forbes sin tjeneste i det britiske East India Company i Kerala i sydvest Indien. Her malede han en akvarel forestillende en sort tiger. Dyret blev skudt et par måneder senere af de britiske soldater, og akvarellen er gået tabt, men Forbes beskrivelse af den overlever, og den har jeg oversat her:

“Jeg fik mulighed for også at tegne et portræt af den sorte tiger efter at den, et par måneder senere, var blevet skudt. Den var helt sortstribet på samme måde som en kongetiger, men med en rigdom af mørke nuancer, bestående af sorte farver tilføjet lilla. Min blyant er meget mangelfuld i forsøget på at vise disse blandede nuancer; jeg ved heller ikke hvordan man skal beskrive dem bedre end ved at sammenligne dem med rigdommen af toner, der kan observeres i et sort fløjlsklæde”.

Den meget mørke, eller fuldkommen sorte pigmentering, er et biologisk begreb kaldet Melanisme, som skyldes en forhøjet koncentration af melaniner. Dette resulterer i at en leopard, en jaguar, og altså også i enkelte tilfælde en tiger, kan blive sorte. Fællesbetegnelsen for disse sorte kattedyr er “sort panter”. Trods den meget mørke pigmentering vil man stadig kunne ane tigerens striber og leopardens pletter.

I 1993 fandt man hos nogle krybskytter i Indien et sort tigerskind. Skindet var dog ikke helt sort, men striberne var så brede, at de gik sammen til hvad der kunne minde om en sort frakke, der lå hen over ryggen på tigeren og gjorde den gulbrune baggrund mellem dem næsten usynlig.

DEN MELANISTIISKE TIGER

Tiger, tegning, sort, Melanisme, melaniner, leopard, jaguar, panter,
54. Sort tiger. – Blyant på papir. 35×26 cm. 2019. – Klik HER for at se flere teginger.

DEN MELANISTISKE TIGER

Man har længe ment, at den sorte tiger var en myte. Gennem tiderne er der blevet rapporteret om mange iagttagelser af den sorte tiger, men længe var der ingen beviser for dennes eksistens. I 1773 havde den britiske kunstner James Forbes sin tjeneste i det britiske East India Company i Kerala i sydvest

Indien. Her malede han en akvarel forestillende en sort tiger. Dyret blev skudt et par måneder senere af de britiske soldater, og akvarellen er gået tabt, men Forbes beskrivelse af den overlever, og den har jeg oversat her:

“Jeg fik mulighed for også at tegne et portræt af den sorte tiger efter at den, et par måneder senere, var blevet skudt. Den var helt sortstribet på samme måde som en kongetiger, men med en rigdom af mørke nuancer, bestående af sorte farver tilføjet lilla. Min blyant er meget mangelfuld i forsøget på at vise disse blandede nuancer; jeg ved heller ikke hvordan man skal beskrive dem bedre end ved at sammenligne dem med rigdommen af toner, der kan observeres i et sort fløjlsklæde”.

Den meget mørke, eller fuldkommen sorte pigmentering, er et biologisk begreb kaldet Melanisme, som skyldes en forhøjet koncentration af melaniner. Dette resulterer i at en leopard, en jaguar, og altså også i enkelte tilfælde en tiger, kan blive sorte. Fællesbetegnelsen for disse sorte kattedyr er “sort panter”. Trods den meget mørke pigmentering vil man stadig kunne ane tigerens striber og leopardens pletter.

I 1993 fandt man hos nogle krybskytter i Indien et sort tigerskind. Skindet var dog ikke helt sort, men striberne var så brede, at de gik sammen til hvad der kunne minde om en sort frakke, der lå hen over ryggen på tigeren og gjorde den gulbrune baggrund mellem dem næsten usynlig.

BLACK PANTHER

Jeg har, nu i foråret, fået til opgave at male en sort panter til en udstillingsmesse her i Sydfrankrig. Den sorte panter er jo et kattedyr ligesom tigeren, så det er ikke et motiv som er fremmed for mig.

Det er i virkeligheden ikke første gang jeg maler en sort panter. Allerede for snart 40 år siden fik jeg den opgave, at male en sort panter, som skulle reklamere for Københavns zoologiske have. Haven havde på det tidspunkt en eneste sort panter, og derfor mente direktøren at det ville være oplagt at bruge den som motiv til plakaten. Netop som plakaten var blevet trykt, og var parat til at blive offentliggjort, skete der det ulykkelige at panteren mistede livet. En dyrepasser kom ved et uheld til at åbne en låge der forbandt panterens bur med tigerburet. Panteren vovede sig ind gennem lågen, og blev dræbt på stedet.

Det var en meget pinlig affære, som absolut måtte dysses ned, så plakaten blev gemt væk, og blev først taget frem og sat til salg 2 år senere, sammen med havens andre gamle plakater.

Det var et forfærdeligt uheld, og også ærgerligt for mig, som havde lavet en flot plakat.

På min hjemmeside kan man se den nu snart 40 år gamle plakat.

På denne side kan man samtidig se de nye skitseforeslag til mine kommende “pantermalerier”.

01.

02.

03.

04.

05.

06.

07.