TIGRE OG VAND

6280CAA5-7E1F-4CC7-ACC0-4B7EE83ECAE9

12. Tigre kan næsten svømmer 30 kilometer i træk… – Tegning. 35×26 cm. 2019.

TIGRE OG VAND

Tigeren er en af de få katte, som bruger vand til andet end at drikke.

Mens de fleste andre kattedyr foragter vand, har tigre for vane at bade for at køle sig ned i de varmeste timer på dagen. De bader i nærliggende søer og vandløb, og skulle der byde sig en mulighed for at fange en frø eller fisk, siger tigeren ikke nej. 

Tigerungerne elsker at lege i vandet, og mens de voksne tigre kan ligge behageligt neddykket i det kølige vand i op til en time, plasker ungerne rundt og morer sig i vandkanten.

Når tigeren kommer op på bredden igen, har kombinationen af ​​den våde pels og vinden, en behagelig køleeffekt på dens krop. Bliver den varm igen, er det ikke noget problem – den gentager bare processen. 

Tigre er også stærke svømmere, takket være deres poter som er særligt egnede til dette, fordi de nærmest har svømmehud mellem tæerne, ligesom visse hunderacer (vores hund Trøffel eksempelvis). 

De kan krydse floder, der er op til 7 kilometer brede, og kan, i løbet af en enkelt dag svømme meget lange strækninger. De er oven i købet i stand til at svømme med et nedlagt bytte.

KONGETEGN

C80E2FAE-659F-41E6-9AAB-FBAB860DEE6E

03. Kongetegn. – Tegning. 26×26 cm. 2019.

KONGETEGN

Tigerstriber er som menneskelige fingeraftryk. Hver af dem er unikke, ikke to tigre har det samme mønster af striber.

Striberne i hovedet er med til at give tigeren en maskekarakter og en dobbelttydighed. De danner et mønster, som en arabesk, der oftest er symmetrisk opbygget, og som synes at kunne fortsætte i det uendelige. Dens pande har en tegning, der ligner det kinesiske tegn 王, som betyder “konge”. Tigeren erstatter løven som dyrenes konge i kulturer i det østlige Asien. Den repræsenterer royalty, frygtløshed og vrede.

HVID TIGER

 

9A758DC1-2493-4CEA-9DF9-8449FDADB16222. Den hvide tiger. – Akvarel. 41×31 cm. 2019. 

HVID TIGER

Udfordringen ved at male en hvid tiger i akvarel ligger i, at man i akvarelteknik ikke bruger hvid farve. De hvide og lyse partier i billedet opnås ved at man lader det hvide papir stå bart eller kun dækket af et tyndt farvelag således at papirets hvidhed skinner igennem dette.

Den hvide tiger er en variant af den bengalske tiger. Den har mørke eller rødbrune striber på hvid pels, blå øjne og lyserød snude. Den er også lyserød under poterne. Mange tror, at den hvide tiger er en albino, men siden den fortsat har farve i øjnene, og har de mørke striber, så holder det ikke stik. Forskere mener at årsagen til den hvide pels er en mutation i et gen, som også har været knyttet til lys farve hos andre dyr.

Denne mutation hindrer produktionen af det rød-orange farvestof feomelanin, som almindelige tigre har. Mutationen påvirker dog kun produktionen af det mørke farvestof eumelanin i lille grad, og derfor har de hvide tigre stadig deres mørke striber.  

KULTUR NATUR

4AB65224-898C-4E4E-8649-DA89CDA0713A

20. Agribende tiger. – Akvarel. 31×41 cm. 2019.

KULTUR NATUR 

De fleste af os kender “Junglebogen” af Rudyard Kipling (1894) hvori Shere Khan, tigeren, jager drengen Mowgli, som er opfostret i junglen af ​​ulve. I bogen er der et dramatiske øjeblik, hvor den menneskeædende tiger forsøger at trænge ind i ulvens hi, for at kræve sit bytte, menneskeungen Mowgli:

(Frit oversat fra engelsk) >> Måneskinet blev blokeret ved hulens munding, ved at Shere Kahns store firkantede hoved og skuldre fyldte indgangen ud… ˋSkal jeg bare stå her og snuse ind i din hundehule for at få det jeg har krav på? Det er mig, Shere Kahn, som taler!<<

Junglebogen blev delvis inspireret af gamle indiske fabeltekster, som var opstået på grund af de mange tigeroverfald på mennesker, som havde fundet sted ude på landet og i junglen.

De fleste tigre vil kun angribe mennesker, hvis de ikke fysisk kan klare sig, ved jagt på deres naturlige byttedyr. Tigre er typisk på vagt over for mennesker og udviser normalt ingen præference for humant kød. Selvom mennesker er et relativ let bytte, er de ikke en ønsket fødekilde. De fleste tigre, der spiser mennesker, er således gamle, svagelige eller  mangler tænder og de vælger menneskelige ofre af nødvendighed, for at kunne overleve.

Hvis et menneske kommer for tæt på, og overrasker en sovende tiger eller en huntiger med unger, kan tigeren føle sig truet og derfor angribe og dræbe et menneske. Tigre kan også angribe mennesker i tilfælde af, hvad tigeren opfatter som “en unormal opførsel”, for eksempel hvis en person bøjer sig, for at samle brænde, eller for at skære græs. Nogle anbefaler at man ikke kører på cykel eller løber i en region, hvor der lever tigre, for ikke at provokere deres jagtinstinkt.

En indisk postbud, der gik sin runde til fods i mange år uden at få problemer med bosiddende tigre, blev jaget af en tiger kort efter at han begyndte at cykle på sit arbejde.

AQUA TIGER

1A76E7AB-1200-4A17-9FD1-80EE6D87424D

19. Akvarel tiger. – 41×31 cm. 2019. 

AQUA TIGER

Hemmeligheden i al akvarelteknik ligger i at få farverne til at lyse ved at lade det hvide papir skinne igennem, på den måde kan jeg opnå hvide eller meget lyse områder. Ved at undlade at male farve på visse steder, kan jeg understrege tigerens skarpe tænder.

Vandet bruger jeg til at få farverne til at flyde ud på papiret og ind i hinanden til nye kombinationer. Dette giver billedet en virkning af kontraster mellem hårde og bløde overgange.

Akvarellens flydende farve med vådt i vådt overgange, bruger jeg til at male pelsen med de hvide og lyse toner, der er på tigerens hvide bug og visse områder af ansigtet, poterne og halen. Det lyse glider over i den gule tigerpels, og bindes sammen af de sorte striber der slynger sig om dens krop.

TIGERENS SNUDE

Man kan kende den omtrentlige alder på en tiger ved hjælp af farven på dens snude. Mens de unge tigre har lyserøde snuder, bliver snuden med tiden gradvis mørkere, og ender med at blive sortbrun hos de ældre dyr.

For at kunne kommunikere og overleve er tigre meget afhængige af at have effektive sanser. 

Tigre bruger lugte til at markere deres territorium, ved at de sprøjter omgivelserne til med deres stærkt duftene urin. Denne duft fortæller andre tigre om der er tale om en han, eller en huntiger. Hvis det drejer sig om en hun, bruger hun også duften til at fortælle forbipasserende hantigre om hun er parat og villig til at parre sig.

Tigre bruger kun meget sjældent lugtesansen i forbindelse med jagt.

Når en tiger opfanger en duft af særlig interesse, bruger den en særlig lugtemetode som kaldes Flehman-reaktionen. Den krøller sin øvre læbe tilbage, blokerer fortænderne og lader tungen hænge langt ud af munden, samtidig med at den indånder duften gennem næseborene. Metoden forstærker duften ved at føre den ind i et særligt sanseorgan forrest i tigerens næseskillevæg.

Denne position holder tigeren ofte i flere sekunder. Det kan minde om en snerren, men der fremkommer ingen lyd.

ACEAC5C1-BC2D-4AC8-B190-9F41018E7CE3

16. Tigersnude. – Akvarel. 41×31 cm. 2019

TIGER PLAYING IN THE WATER

Tigers are adept swimmers. Unlike almost all other big cats, they enjoy bathing and often play in the water. As adults, they often swim several kilometers to hunt or to cross rivers. The only other big cat that doesn’t mind getting wet is the black panther. However, they don’t seek out water or play in the water like tigers do.

19. Looking a tiger in the eyes you are showing him you know he is there. – Drawing. 35×25 cm. 2019 – Uffe Christoffersen.