BLACK PANTHER

Jeg har, nu i foråret, fået til opgave at male en sort panter til en udstillingsmesse her i Sydfrankrig. Den sorte panter er jo et kattedyr ligesom tigeren, så det er ikke et motiv som er fremmed for mig.

Det er i virkeligheden ikke første gang jeg maler en sort panter. Allerede for snart 40 år siden fik jeg den opgave, at male en sort panter, som skulle reklamere for Københavns zoologiske have. Haven havde på det tidspunkt en eneste sort panter, og derfor mente direktøren at det ville være oplagt at bruge den som motiv til plakaten. Netop som plakaten var blevet trykt, og var parat til at blive offentliggjort, skete der det ulykkelige at panteren mistede livet. En dyrepasser kom ved et uheld til at åbne en låge der forbandt panterens bur med tigerburet. Panteren vovede sig ind gennem lågen, og blev dræbt på stedet.

Det var en meget pinlig affære, som absolut måtte dysses ned, så plakaten blev gemt væk, og blev først taget frem og sat til salg 2 år senere, sammen med havens andre gamle plakater.

Det var et forfærdeligt uheld, og også ærgerligt for mig, som havde lavet en flot plakat.

På min hjemmeside kan man se den nu snart 40 år gamle plakat.

På denne side kan man samtidig se de nye skitseforeslag til mine kommende “pantermalerier”.

01.

02.

03.

04.

05.

06.

07.

MIN METIER

Det siges ofte, at det er en ensom metier at male, og det er rigtigt, at man kan have brug for fuldstændig ro omkring sig for at koncentrationen og inspirationen skal være på sit højeste.

Jeg er ikke typen der lider under at være alene i mit atelier. Jeg synes hverken det er hårdt eller kedeligt at sidde tavs foran staffeliet og male koncentreret i fire-fem timer. Sådan har jeg haft det, siden jeg var barn. Min mor sagde altid, at lige fra jeg var lille, lavede jeg “noget” inde på mit værelse, og ville ikke forstyrres i timevis.

Jeg har altid kunne finde på noget sjovt at lave, når jeg var alene.

Med tiden har jeg fået den erfaring, at det er godt at slutte dagens arbejde, mens jeg stadig er godt i gang, også selvom jeg mest har lyst til at male videre. På den måde ved jeg præcis hvad jeg skal begynde med næste dag, jeg glæder mig til at komme i gang om morgenen, og arbejdet går som en leg.

I øjeblikket er det farveskitserne til de nye akvareller og malerier som optager mig, og endnu engang oplever jeg hvor stor en hjælp teknologien er for min metier. At male skitser med min Apple Pencil direkte på skærmen af min iPad Pro, giver mig en utrolig stor frihed, da mine ideer straks bliver visualiseret på skærmen.

Nogle af skitserne kan ses her:

https://uffe-christoffersen.com/home/

Mange hilsener

Uffe

Fontaine-de-Vaucluse


Nogen gange opstår der fornyelser fra uventede kilder. Det gælder om at bruge det bedste fra alle tider.

Landsbyen Fontaine-de-Vaucluse ligger ca. 70 km. fra hvor vi bor. Byen ligger lige op til en bjergskrænt der er 230m. høj. Fra bjergets nederste del udspringer en kilde, som fosser ud og danner en flod der går gennem landsbyen. Det er en af de største kilder i verden. Landsbyen er meget berømt og turister fra hele verden besøger kilden. Det har de gjort lige fra Gallo-Romansk tid, hvor kilden blev betragtet som en helligdom, og de besøgende kastede mønter og smykker i vandet, som offergaver til kildens guddom.

Mellem landsbyen og kildens udspring ligger en meget gammel papirmølle, som blev grundlagt i 1337, og som fungerer den dag i dag.  Der køber jeg mit håndgjorte akvarelpapir, som er lavet af hvide bomuldsklude. Vandstrømmen driver møllen og får nogle træmaskiner til at hakke bomuldskludene til en fin masse. Denne “papirmasse” blandes med vand og lægges op på et trådnet. Derefter drypper vandet fra og når det er tørt, har man det fineste akvarelpapir, hvor farven på papiret, ikke ændres igennem tiden,

Nu bliver der også lavet papir til Computer Art, så fremover vil jeg trykke mine tryk på papir der bliver lavet på en papirmølle, hvor fremstillings metoden har været den samme i alle de hundreder af år.

.


.


.


.


.