AKVAREL. Om at beherske vandet

Floders rivende strøm har altid virket dragende. Vandet er, ligesom jord, luft og ild, basale ting for os mennesker. Den der behersker vandet viser sin styrke. Det kan f.eks. signaleres ved at bygge en dæmning, eller konstruere et imponerende springvand, men også ved bevidst at male en elegant akvarel.

Når man maler akvarel er det vandet man bruger igennem hele processen, så her har jeg, til stor morskab, en lejlighed til at plaske med vand – med stor alvor.

Papiret jeg bruger til mine akvareller, køber jeg i landsbyen Fontaine-de-Vaucluse som ligger ca. 70 km. fra hvor vi bor. Der findes en af de største kilder i verden. Den danner en flod der med stor kraft og voldsomme strømhvirvler, løber gennem landsbyen.

Mellem landsbyen og kildens udspring ligger en meget gammel papirmølle. Den blev grundlagt allerede i 1337, og den fungerer den dag i dag.

I møllen bliver der bl.a. fremstiller akvarelpapir, som er lavet af hvide bomuldsklude. Vandstrømmen driver møllen og de maskiner som hakker bomuldskludene til en fin masse. Denne “papirmasse” blandes med vand og lægges på et trådnet, hvor vandet drypper fra. Når det er tørt, har man det fineste akvarelpapir. Til forskel fra mange andre papirtyper, ændres dette papirs hvidhed ikke med tiden.

Akvarelteknikken adskiller sig fra øvrige vandfarveteknikker, ved at man i akvarel aldrig bruger hvidt. De lyse toner opnår man ved at male med laserende farvestrøg, dvs. at man fortynder farven med vand og lader det hvide papir skinne igennem. En særlig form for akvarelteknik er at male vådt i vådt: Her males med den våde farve på fugtigt papir eller hen over en anden farve, der endnu ikke er tør, så farverne blandes med hinanden.

Farverne til akvarelmaleriet laver jeg selv: Akvarelfarver er vandfarver, og de er tillige karakteriseret ved, at bindemidlet, som i hovedsagen er Gummi Arabicum opløst i vand, tørrer ved vandets fordampning. Tilsættes vand påny, går bindemidlet atter i opløsning.

For at kunne beherske akvarelteknikken, skal penslerne renses i rent vand, hver gang man skal bruger dem til en ny farve. Og som det vigtigste kræver det både koncentration og disciplin at male akvarel. En enkelt fejltagelse er fatal, bordet fanger!

Fontaine-de-Vaucluse


Nogen gange opstår der fornyelser fra uventede kilder. Det gælder om at bruge det bedste fra alle tider.

Landsbyen Fontaine-de-Vaucluse ligger ca. 70 km. fra hvor vi bor. Byen ligger lige op til en bjergskrænt der er 230m. høj. Fra bjergets nederste del udspringer en kilde, som fosser ud og danner en flod der går gennem landsbyen. Det er en af de største kilder i verden. Landsbyen er meget berømt og turister fra hele verden besøger kilden.           Det har de gjort lige fra Gallo-Romansk tid, hvor kilden blev betragtet som en helligdom, og de besøgende kastede mønter og smykker i vandet, som offergaver til kildens guddom.

Mellem landsbyen og kildens udspring ligger en meget gammel papirmølle, som blev grundlagt i 1337, og som fungerer den dag i dag.  Der køber jeg mit håndgjorte akvarelpapir, som er lavet af hvide bomuldsklude. Vandstrømmen driver møllen og får nogle træmaskiner til at hakke bomuldskludene til en fin masse. Denne “papirmasse” blandes med vand og lægges op på et trådnet. Derefter drypper vandet fra og når det er tørt, har man det fineste akvarelpapir, hvor farven på papiret, ikke ændres igennem tiden, 

Nu bliver der også lavet papir til Computer Art, så fremover vil jeg trykke mine tryk på papir der bliver lavet på en papirmølle, hvor fremstillings metoden har været den samme i alle de hundreder af år.

.


.


.


.


.