FABLER OM TIGRE
Der er skrevet mange fabler om tigre, en jeg særlig kan lide er denne: En tiger og en delfin delte jordkloden mellem sig. Tigeren var konge på land, og delfinen i vandet. Og de lovede at hjælpe hinanden. Men da tigeren kom i slagsmål med en tyr, var der ikke meget delfinen kunne gøre.
Det vrimler med fabler om tigre, og ofte kredser de om tigerens rolle som mægtig hersker, som “skovens konge”. Fabler om tigre handler da tit om styrke og list, om årvågenhed og jagtens grusomhed.
Den græske eventyrfortæller Æsop skrev sine dyrefabler tilbage i 600-tallet, men grundformen er langt ældre. Det er orientalsk og antik tradition at fortælle historier med dyr som hovedpersoner, hvor menneskelige grundkonflikter beskrives.
Æsops fabler blev siden oversat til alverdens sprog. De er for længst gået over i litteraturhistorien, som en slags symbolske og lærerige fortællinger. Fablerne har ofte et filosofisk indhold eller stiller et paradoks op, som vi kan tænke videre over. Og er dyrene hovedpersoner, ja så er de blot et alibi for at vise noget vigtigt om mennesker og deres vilkår.
MORALE
Den franske forfatter Jean de la Fontaine (1621-1695) byggede videre på Æsops fabler og skabte flere hundrede små fortællinger, der ofte havde et moraliserende og belærende sigte.
Det er fortællinger, som har overlevet skiftende perioders skiftende smag. De har smittet af på andre slags fortællinger om dyr. F.eks. på den store fortælling om tigeren, som den italienske teatermand Dario Fo turnerede med i mange år.
Det er således et godt selskab jeg er i med mine tigerfortællinger. Og det skal tilføjes, at andre billedkunstnere før mig har skabt uforlignelige tigerfigurer.
Lad os bare nævne Eugène Delacroix og Antoine-Louis Barye.
EKSPRESSIV TIGER
Men hvad er så det særlige ved mine tigre? Hvordan bidrager jeg til den lange kongerække af dyrestudier i kunstens verden?
Svaret er – kortest – at jeg presser det ekspressive farveudtryk så langt ud, at mine tigre – uanset hvordan jeg selv opfatter dem – som malerier bliver til en selvstændig stor fortælling om tigeren. Eller en metafor på dyrets kraft og skønhed.
Det er denne – flot udfoldede – fortælling, der gør at mine tigerbilleder bliver til andet og mere end en kunstners kamp med og mod motivet. Og kvaliteten ligger i den fordybelse og fornyelse, som det hele tiden lykkes mig at vride ud af motivet.
Man kan sige, at jeg har valgt et motiv med indbygget dramatik. Og det forunderlige er, at jeg stadig kan blive fængslet – og forhåbentligt fængsle andre – med dette.
Tigrene må have en kraft, der rækker ud over det enkelte maleri.
Fabler om tigre: Se flere af mine malerier HER