AT TEGNE TIGRE
At tegne tigre adskiller sig ikke væsentligt fra at tegne et hvilket som helst andet motiv.
På Akademiet var det dengang obligatorisk at tegne model. Det var en god øvelse, som lærte mig at få de rigtige proportioner ned på papiret.
Da jeg havde afsluttet min uddannelse havde jeg jo ikke længere modeller til rådighed, og måtte se mig om efter et andet motiv. Det fandt jeg i zoologisk have, hvor tigrene hurtigt fangede min opmærksomhed.
Jo mere jeg beskæftigede mig med at tegne dem, jo mere gik det op for mig, at jeg her havde fundet mit motiv.
Det var i 70’erne, som var en underlig mellemperiode i dansk kunst. Ekko’et efter COBRA var stadig ikke døet ud. Popkunsten var så småt dukket op i dansk kunst regi i 1960’erne. Per Kirkeby og flere andre lod sig inspirere af det, som Andy Warhol, Roy Lichtenstein, James Rosenquist. Og andre havde sat i gang i USA.
Den eksperimenterende kunstskole, kaldet EKS-Skolen, dukkede op i de tidlige 60’ere. Blandt initiativtagerne var Poul Gernes, Per Kirkeby, Tom Krøjer og Bjørn Nørgaard. De var bl.a. optaget af den nye trykketeknik, der muliggjorde offsettryk i store oplag. Men der var i gruppen i det hele taget en stor lyst til at eksperimentere, og EKS-Skolen skulle i høj grad komme til at sætte den kunstneriske dagsorden for de næste par årtier.
TIGERTEGNINGER
Midt i alt dette dukkede Violet Sol op på den danske kunstscene, og vi var mere inspireret af den franske fauvisme og de tyske ekspressionister, samt i nogen grad Cobra.
Dog virkede det på flere måder bemærkelsesværdigt, at jeg begyndte at male dyr, specielt tigre. Og hvorfor lige det motiv?
Det er vist ikke til at sige helt præcis, for hvornår finder en kunstner egentlig sit motiv – og hvornår motivet finder sin kunstner? Men på en måde startede det, da jeg gik på Kunstakademiets Kunstpædagogiske Skole hos Bertram.
Vi skulle bruge nogle fotos af dyr fra zoologisk have. Jeg fotograferede tigrene i deres bure og blev med det sammme dybt fascineret af de store flotte dyr, der gik hvileløst rundt i deres alt for små bure. Alene at se farvespillet i deres striber, set mod de sorte tremmer. Det kunne virke som om dyret pludselig blev fri fra tremmerne, når lyset faldt på en bestemt måde. Det var den samme fornemmelse, som når man kigger ind i en hæk og ikke kan se hvad der er derinde bagved, men når man cykler forbi hækken kan man pludselig se nogle konturer.
TEGNE TIGRE I BEVÆGELSE
Efterfølgende tog jeg flere gange om ugen ud for at tegne tigrene. Jeg blev optaget af tigerens enorme kræfter. Kontrasten mellem det store kraftfulde dyr og de små usle bure, de bevægede sig rundt i, var i sig selv et fantastisk ekspressivt billede. Og nu udviklede min fascination sig gradvist.
Jeg opdagede, at tigeren egentlig havde alt, hvad man kunne ønske sig af et motiv: Spændende proportioner, indre kraft, bevægelse, skønhed.
De eksplosive, zigzagstribede og sorte streger på papiret var, og er, for mig et meget vigtigt element. Det er ved hjælp af dem, jeg viser tigerens vildskab og energi. Det er denne dynamiske skrift, der bedst udtrykker tigerens karakter, ligegyldig hvilken vinkel tigeren ses fra, eller hvor tæt på eller fjern den er.
På denne måde kan jeg få de striber som dyret har til at indgå, dynamisk, i mit maleriske udtryk.
Se flere tegninger HER