Et portræt fotografi af en tiger kan få os til at tænke på noget stivnet. Et udtryk, der så at sige har sat sig fast i det ellers bevægelige ansigt. Et stivnet udtryk, en fastlåst grimasse, det er hvad vi får at se.
Det er ikke ensbetydende med et hvert fast ansigtsudtryk, selv hvis det er smukt, giver os samme indtryk af en gang for alle at være lagt i faste folder.
Vi taler her om et maleri af en tiger, der i al sin ubevægelighed rummer noget ubeslutsomt, hvor alle tænkelige nuancer af den sindtilstand det udtrykker svagt aftegner sig, ligesom når visse disede forårsmorgener giver løfte om en varm dag. 
Man skal til stadighed opfatte dyret som et levende væsen, når billedet af  dyret og farverne, flettes ind i hinanden, og giver det særlige liv jeg maler ind i mit billede.