
Har lige solgt dette maleri og fik denne dejlige mail 😺
Kære Uffe
Vi sidder og kigger på et maleri, som fragtmanden kom med i går, og hold da op, hvor er det flot: En tiger malet med meget voldsomme farver og med hele spektret omkring, fra den kraftige lilla, hen over den helt is/koboltblå til næsten mintgrøn, som derefter går gennem det gule og orange for til sidst at ende i dybt rødt. Et dristigt, men yderst vellykket farvevalg.På trods af det meget kraftige og brede farvevalg udtrykker tigeren en stoisk ro.
Vi har nu 3 tigerbilleder, alle fuldstændig forskellige, og vi er sikre på, at det nyeste kommer til at leve op til de to andre.