SOMMERTIGRE PÅ KAISERBORGEN

Med arbejdstitlen “Sommertigre på Kaiserborgen” har jeg malet 9 malerier i løbet af disse dejlige sommermåneder.
Alle “Sommertigre på Kaiserborgen” kan kun ses direkte her i Atelier-Kaiserborgen. 

Kejlstrupvej 15, Feldballe, 8410 Rønde.
Besøg kan aftales her:

Mobil: 53610879
Email: uffechristoffersen@mac.com

Watching tiger – 114×162 cm. 2022

Kaiserborgen

Navnet Kaiserborgen, stammer fra en af de tidligere ejere, en bonde som boede på gården omkring 1930. 
Han hed Kaiser, og som den vittige hund han var, fandt han på at kalde sin ejendom for Kaiserborgen. Dengang var det en temmelig fattig lille gård.

Da Kaiser boede på gården, var hele egnen en af de indremissionske højborge, så meget sjov var der nok ikke.
Kaiser var dog et levende menneske, og ved siden af sit landbrug drev han smugkro i gårdens dengang meget små stuer.
Efter sigende skulle der både have været damer, dans, kortspil og studehandler. Det siges også at nogle af de lokale bønder sneg sig til at besøge stedet efter kirketid.
Kaiserborgen lå godt gemt i bakkerne uden for landsbyerne, så det var det ideelle sted til, i al hemmelighed, at have lidt sjov i de lange vinteraftener. 

Min mor købte gården i 1962, og i mange år fungerede den som familiens sommerhus, da vi dengang boede i København.

Resting tiger – 114×146 cm. 2022

Atelier-Kaiserborgen

Efter den store ombygning vi har foretaget, er det nu blevet maleren Annette Hoff-Jessen og undertegnede der fører traditionen videre. 
Vi driver dog ikke smugkro eller giver os af med studehandler, men vi har positive handler med vores malerier, akvareller, tryk m.m.
Atelier-Kaiserborgen ligger stadig uden for landsbyerne, godt gemt i vores skove som får lov til at brede sig vildt og som nu omkranser os til alle sider.
Vi maler og har skiftende atelierudstillinger med vores værker.

06. Sommertigre – 65×100 cm. 2022

Kaiserborgen og tiden

Det viser sig at Atelier-Kaiserborgen bliver godt besøgt.
Tiden er med os. Vi bor i et smukt og attraktivt område i Nationalpark Mols bjerge,  og internettet gør at vi er i stadig kontakt med omverdenen. 
Vi opdaterer jævnligt vores hjemmesider, så man løbende kan få et indblik i, hvad man kan se på stedet.
De senere år har flere og flere opdaget, at det er sjovere og mere spændende at opleve kunsten i kunstnerens eget miljø, atelieret, der hvor billederne bliver skabt.
Vi har ofte besøg, både af private, af kunstcirkler samt kunstforeninger fra hele landet.
Tidligere hed det sig, at der var dobbelt så langt fra København til Jylland, end omvendt.
København var centrum, og resten af landet var noget der lå udenom, og som man kun besøgte i ferien.
Sådan er det ikke mere.
Da vi oprindelig er Københavnere, har vi selv oplevet det direkte, og vi kan tydelig se at forholdene har ændret sig.


Sommertigre på Kaiserborgen
01. Sommertigre – 65×100 cm. 2022
Sommertigre på Kaiserborgen
02. Sommertigre – 65×100 cm. 2022 – SOLGT
Sommertigre på Kaiserborgen
03. Sommertiger – 100×65 cm. 2022
09. Sommertigre – 65×100 cm. 2022
Tiger with gold teeths – 114×146 cm. 2022
Sommertigre på Kaiserborgen
O7. Sommertiger – 100×65 cm. 2022

PRISLISTE: