Tigrenes maler fylder 70.

Uffe Stadil Christoffersen, kunstmaler kendt for sine billeder af tigre, fylder 70 år d. 13. Oktober 2017
Afrika og den unge tigermaler

Uffes interesse for store kattedyr opstod, da han som barn boede i Afrika. Der cyklede han til skole hver morgen ad en grusvej, og en dag var vejen spærret af en hunløve med sine unger. En sådan oplevelse ville gøre indtryk på enhver, og billedet af løverne brændte sig fast i den unge Uffe Christoffersens hjerne.

Som tolvårig kom Uffe Christoffersen med sin familie hjem til Danmark, hvor han senere blev optaget på malerskolen på det Kongelige Danske Kunstakademi i København, og flyttede sammen med maleren Annette Hoff-Jessen, som han er gift med den dag i dag. 
I forbindelse med sit studie på Akademiet tog Uffe ofte i Københavns Zoo for at tegne og male de vilde dyr. De store kattedyr blev hurtigt hans yndlingsmotiv, og han fascineredes af tigrenes striber og elegante bevægelser.
Fra tigermaler til tigrenes maler 

Interessen for de vilde dyr har hos Uffe Christoffersen medført et stadigt større engagement i bevarelsen af naturen og kampen mod den globale opvarmning og dens konsekvenser for dyrelivet – Ikke mindst tigeren. Uffe har således i 1986 skabt en plakat for WWF, der forestiller en tiger og i løbet af 2000’erne plantet over 4.000 træer på familiens gård på Mols, som han har arvet. Han lever selv vegetarisk og har fået installeret jordvarme.

Uffe Christoffersen er ofte blevet kaldt tigermaleren i pressen. I dag forsøger han via sit engagement at være tigrenes maler. Han vil behandle dyrene lige så godt som hans yndlingsmotiv har behandlet ham.
Uffe Christoffersen er stadig en aktiv udstiller
Siden 1990 har Uffe Christoffersen været bosat i Sydfrankrig. For to år siden kunne han og Annette Hoff – Jessen fejre, at de har malet under samme tag i 50 år. 

Uffe Christoffersen udstiller regelmæssigt med kunstnergruppen Corner og i Galerie Birch i København, og har som halvfjersårig ingen planer om at gå på pension.
http://www.uffe-Christoffersen.com

Tekst: Anna Aulin – Christoffersen